EU-note - 2020-21 - E 10: EU-nyt: Ny asyl og migrationspagt

Europaudvalget 2020-21
EUU Alm.del EU-note E 10
Offentligt

NYHEDSBREV │ 2019-2020 │

23. SEPTEMBER 2020

Ny asyl og migrationspagt

Efter mange års frugtesløse forhandlinger om revision

af EU’s asyl og migrationspolitik

gør Kommissionen et

nyt forsøg med en samlet pakke med fokus på hurti-

gere asylbehandling, hjemsendelser og solidaritet mel-

lem EU-landene.

Overblik

Kommissionens forslag til en asyl- og migrationspagt består af fem

lovforslag og fem meddelelser. Denne EU-nyt fokuserer på forslaget om en

ny hurtig grænseprocedure og forslaget om det nye system, der skal afløse

Dublinreglerne. Undervejs angives de kringlede regler for Danmarks stilling i

lyset af retsforbeholdet med kursiv. Nederst er en oversigt over og link til

alle ti forslag.

Ny hurtig grænseprocedure

Udspillet lægger op til en hurtigere sagsbehandling gennem en ny fast track

procedure, så migranter med minimal chance for at opnå asyl kan sendes

hurtigere hjem. Proceduren er i to led (og derfor i to adskilte forslag):

Screening af nyankomne

Første skridt vil være en hurtig screening af personens identitet, et sikker-

heds- og sundhedstjek og en registrering i Eurodac-databasen med fingeraf-

EU-note - 2020-21 - E 10: EU-nyt: Ny asyl og migrationspagt

tryk. Den skal være afsluttet inden for fem dage. Det vil samtidig blive beslut-

tet, hvilket EU-land der er ansvarlig for at behandle ansøgningen, og hvilken

procedure personen skal igennem. Også personer, som er blevet samlet op

af et skib og sat i land efter en redningsaktion skal screenes. Alle omfattede

EU-lande skal etablere en uafhængige myndighed, som skal sikre, at alle

grundlæggende rettigheder overholdes ved screeningerne.

Danmark er på grund af retsforbeholdet ikke omfattet af dette forslag, men

da der er tale om en viderebygning af Schengen, vil Danmark inden for seks

måneder skulle beslutte, om forslaget skal gennemføres i dansk lovgivning.

Grænseprocedure

Efter screeningen skal det besluttes, om en asylansøgning skal behandles

efter en almindelig asylprocedure eller en ny hurtigere grænseprocedure.

Kommissionen foreslår, at grænseproceduren kan benyttes, hvis en person

kommer fra et land med anerkendelsesrate på under 20 pct., og ikke er del

af en familie med mindre børn, en uledsaget mindreårig, eller en person med

behov for medicinsk behandling. Hvis grænseproceduren fastslår, at beskyt-

telse ikke er nødvendigt, vil man kunne indlede en hjemsendelsesprocedure.

Grænseproceduren er omfattet af det danske retsforbehold og er derfor ikke

bindende for Danmark.

Hvad er det nye i Dublins arvtager?

Hjørnestenen i EU’s asylpolitik

er Dublinforordningen. Hovedreglen her er, at

det land, en asylansøger først ankommer til og registreres i, har ansvaret for

at behandle asylansøgningen. De fleste EU-lande har således kunne sende

asylansøgere retur til Middelhavslandene, som er blevet overbebyrdet og

har undladt at registrere de indkomne migranter. Derfor har Dublin længe

ikke fungeret. Men at indføre en omfordeling, der breder ansvar for

asylansøgere ud, er stødt på grund blandt EU-landenes regeringer i Rådet.

Nu foreslår Kommissionen at ophæve den eksisterende Dublinforordning og

lade Juncker-Kommissionens ændringsforslag fra 2016 om obligatorisk

omfordeling bortfalde. I stedet foreslår Kommisionen et nyt system. Man

genfinder imidlertid mange hovedelementer fra såvel Dublinreglerne som fra

omfordelingsforslaget.

Vil det nye system gælde for Danmark?

Nogle dele vil gælde for Danmark, andre vil kke. Danmark står uden for asyl

og migrationsområdet pga. retsforbeholdet, men er omfattet af

Dublinforordningen gennem en parallelaftale fra 2006. Dele af dette forslag

er en videreudvikling af Dublinforordningen. Parallelaftalen har en

bestemmelse, som gør det muligt for Danmark at tilslutte sig ændringer af

Dublinforordningen efterfølgende. Vælger Danmark ikke at tilslutte sig de

relevante ændringer, kan de andre lande overveje, hvorvidt parallelaftalen

skal opsiges. Hidtil har Danmark tilsluttet sig alle ændringer af

Dublinreglerne.

EU-note - 2020-21 - E 10: EU-nyt: Ny asyl og migrationspagt

Efter Kommissionens vurdering falder følgende under under paralleaftalen:

de dele, der viderefører og justerer gældende Dublinregler, generelle

bestemmelser om bl.a. databeskyttelse og overgangsbestemmelser.

Forslaget om obligatorisk solidaritet vil Danmark derfor ikke være omfattet

af.

Hvilke elementer indeholder forslaget?

Det bærende princip i Dublinsystemet fastholdes. Ankomstlande vil fortsat

have hovedansvaret for asylbehandling. I dag er undtagelsen til

hovedreglen, at hvis asylansøgeren har nær familie i et andet EU-land, er

dette land ansvarlig for asylbehandlingen. Nu foreslås defintionen af nær

famile udvidet med søskende.

Ankomstlandets forpligtelser til at undersøge asylansøgningen skærpes.

Asylansøgeres forpligtelser skærpes (bl.a. til samarbejde og til ikke at rejse

fra det land, vedkommende er registreret i).

Danmark vil være bundet af dette, hvis parallelaftalen ønskes fastholdt.

Nye bestemmelser om obligatorisk solidaritet

Alle EU-lande forpligtes til at hjælpe et EU-land, der er under stort

migrationspres, med at håndtere enten asylansøgere eller afviste migranter.

Det skal ske efter en fordelingsnøgle (baseret 50% på BNP, 50% på

befolkningsstørrelse). Bestemmelserne indeholder fleksibilitet for EU-

landene, der kan vælge at bidrage på følgende måder:

•

At modtage et antal asylansøgere og behandle deres asylansøgning,

(dvs. omfordeling).

•

At modtage et antal flygtninge, der har fået anerkendt international

beskyttelse (genbosætning).

•

At overtage ansvaret for at hjemsende afviste asylansøgere fra det EU-

land, der anmoder om assistance

(såkaldt ’return sponsorship’).

I første

omgang ved at lede eller støtte dialog med oprindelseslandet eller ved at

rådgive og hjælpe ved frivillig hjemsendelse. Hvis det ikke har meført

resultater inden for 8 måneder, skal de afviste migranter overføres til det

bidragende EU-land.

•

At modtage migranter, der opholder sig illegalt i det pressede EU-land.

•

Hvis det pressede EU-land har behov for kapacitetsopbygning i forhold til

modtagelse eller hjemsendelse, kan de bidragende EU-lande også vælge

at hjælpe med det istedet.

Mekanismen sættes i værk ved, at et land anmoder om assistance, hvorpå

Kommissionen vurderer, om dette land er under alvolig migrationspres ud fra

en række kriterier. Flere steder bemyndiges Kommissionen til at træffe

beslutninger om disse elementer gennem gennemførelsesretsakter.

Solidarietsbestemmelserne gælder også i forhold til migranter, der samles

op på havet.

Danmark vil ikke være bundet af dette.

Styrket samarbejde med tredjelande

Kommissionen skal gennem en rapport til Rådet identificere effektive incita-

menter til at forbedre samarbejdet med tredjelande. Det skal supplere an-

EU-note - 2020-21 - E 10: EU-nyt: Ny asyl og migrationspagt

vendelse af visum som løftestang for samarbejde om hjemsendelse af afvi-

ste migranter. Det kan Kommissionen som følge af en ændring af visumko-

dekset fra 2019, der nu skal implementeres.

Danmark er omfattet af visumpolitikken, men ikke af lovgivning om hjemsen-

delser, dog samarbejder Danmark i praksis med EU om hjemsendelser.

Forslag om krisesituationer og force majeure

Skulle Europa igen blive udsat for et ekstraordinært pres på grænserne, er

der ifølge Kommissionen behov for særlige regler. Derfor foreslår Kommissi-

onen, at der i sådanne situationer skal gælde yderligere solidaritetsforpligtel-

ser, procedurer med ændrede tidsfrister samt mulighed for, at et presset an-

komstand kan meddele, at det ikke har mulighed for at modtage asylansø-

gere fra andre EU-lande i en periode.

Også her gælder det, at Danmark i udgangspunktet ikke vil være bundet af

forordningen (herunder bestemmelser om solidaritet) pga. forbeholdet, men

dog af de dele, der handler om tidsfrister og suspension af muligheden for at

sende ansøgere retur til første ankomstland (videreudvikling af Dublinregler).

Samlet overblik over alle forslag

For lovforslag er angivet, om det danske forbehold er relevant

Overordnet meddelelse om den nye asyl og migrationsforslag KOM(2020)609

Forordningsforslag om ny screening

(DK

deltager via Schengen)

KOM(2020)612

Ændring til forordningsforslag om at ændre proceduredirektivet (ny

grænseprocedure)

(DK

deltager ikke pga forbehold)

KOM(2020)611

Ændringsforslag til EURODAC-forordningen

(DK

deltager via parallelaftale)

KOM(2020)614

Forodningsforslag om asyl og migrationshåndtering

(DK

deltager i nogle dele via

parallelaftale)

KOM(2020)610

Forodningsforslag krisesituationer

(DK

deltager i nogle dele via parallelaftale)

KOM(2020)613

Anbefaling om krisehåndtering

Anbefaling om samarbejde blandt EU-lande om skibe, der redder migranter på

havet

Kommissionens guidelines for implemtering af EU-regler om uautoriseret indrejse,

transit og ophold

Anbefaling om legale veje til at søge beskyttelse i EU



Link til alle forslag

Produceret og skrevet af:

Morten Knudsen, EU-konsulent, og Lotte Rickers Olesen, Folketingets repræsentant ved EU

EU Nyt fra EU-konsulenterne sendes løbende til abonnenter i Folketinget