Europaudvalget 2020-21
EUU Alm.del EU-note E 13
Offentligt
2291607_0001.png
NYHEDSBREV │
2020-2021
28. OKTOBER 2020
EU-forslag om minimumsløn
Lande med lovbestemt minimumsløn skal indføre krite-
rier for, hvordan niveauet sættes. Alle lande skal
fremme kollektive overenskomstforhandlinger og rap-
portere om lønniveau og dækningsgrad til Kommissio-
nen.
Forskellige tiltag for forskellige systemer
Efter to høringsrunder og megen debat har Kommissionen fremsat sit forslag
om minimumsløn. Forslaget fastlægger ikke én fælles minimumsløn i EU.
Lande, der ikke har en lovbestemt minimumsløn, bliver hverken pålagt at
indføre en sådan eller at almengøre overenskomster.
Formålet er at sikre alle arbejdstagere i EU adgang til en passende mini-
mumsløn enten gennem kollektiv overenskomst eller fastsat ved lov.
Forslaget vil indføre forpligtelser for de lande, der allerede har lovbestemt
minimumsløn. Disse forpligtelser handler om metoden til at fastlægge
minimumslønnen med henblik på at sikre dels et passende lønniveau, og
dels at arbejdsmarkedets parter inddrages.
De forpligtelser i forslaget, der gælder for alle EU-lande, handler bl.a. om at
styrke kollektive overenskomstforhandlinger samt levere information til
Kommissionen om lønniveau og dækningsgrad. Tanken er, at
Kommissionen gennem en årlig rapport om lønniveauer skal skabe debat og
fremme det, Kommissionen kalder social konvergens
det vil sige mindske
forskellene i lønniveau (korrigeret for købekraft) mellem landene.
EU-note - 2020-21 - E 13: EU-nyt: EU-forslag til minimumsløn
2291607_0002.png
Hvilke lande har lovbestemt minimumsløn?
I seks EU-lande (Danmark, Østrig, Cypern, Finland, Italien og Sverige) fastsættes
løn udelukkende gennem overenskomstforhandlinger. I Østrig er kun 2 pct. af løn-
modtagerne ikke dækket af overenskomster. I Sverige og Finland er det 10 pct.,
mens det i Danmark og Italien er ca. 20 pct. I Cypern er hele 55 pct. ikke dækket af
overenskomster.
Der er en lovbestemt minimumsløn i de resterende 21 EU-lande. Der er stor forskel
på, hvordan denne fastsættes (f.eks. hvorvidt arbejdsmarkedets parter inddrages
eller ej). Der er også store forskelle i niveauet på minimumslønnen. Spændet går fra
PPS (købekraft) 547 i Letland til PPS 1643 i Luxembourg.
Forpligtelser for alle EU-lande
Direktivforslaget pålægger alle EU-lande følgende:
Forøge dækningen af kollektive overenskomster ved at styrke
kapaciteten blandt arbejdsmarkedets parter og opfordre til konstruktive
lønforhandlinger.
Sikre at minimumslønnen (hvad enten lovbestemt eller aftalt gennem
kollektive overvenskomtser) følges ved offentlige udbud
også af
underleverandører.
Overvåge, indsamle og årligt rapportere data til Kommissionen, som
samlet vil videreformidle til Rådet og Europa-Parlamentet. For lande med
kollektive overenskomster gælder det bl.a. data om lønniveauet og
andelen af lønmodtagere dækket af kollektive overenskomster
Sikre, at information om kollektive overenskomster er offentlig
tilgængelig.
Sikre, at lønmodtagere (også hvis ansættelsesforholdet er ophørt) har
adgang til at klage og eventuelt kompensation.
Indføre effektive og proportionelle straffe, hvis nationale regler på
området ikke overholdes.
Lande, hvis dækningsgrad er lavere end 70 procent
Hvis andelen af lønmodtagere, der er dækket af overenskomst, er lavere
end 70 pct. forpligtes EU-landet til at:
Etablere en ramme, som forbedrer mulighederne for kollektive
forhandlinger. Det kan enten være ved lov eller gennem aftale med
arbejdsmarkedets parter.
Udarbejde en handlingsplan for at fremme kollektive forhandlinger.
Danmarks dækningsgrad ligger ifølge Kommissionen på ca. 75-80 pct. med
en svagt nedadgående tendens. Dette vil altså ikke gælde for Danmark.
EU-note - 2020-21 - E 13: EU-nyt: EU-forslag til minimumsløn
2291607_0003.png
Lande, der har en lovbestemt minimumsløn
Disse bestemmelser vil ikke gælde for Danmark, men kun for de EU-lande,
der allerede har en lovbestemt minimumsløn. Disse lande skal:
Sætte nationale kriterier for, hvordan minimumslønnen fastsættes og
opdateres med det formål at sikre tilstrækkeligt lønniveau til at opretholde
en ordentlig levestandard. Kriterierne skal indeholde købekraft, det
generelle lønniveau, lønvækst og udviklingen i arbejdsproduktivitet. Disse
kriterier kan fastsættes ved lov, gennem kompetente organer eller i
trepartsforhandlinger.
Anvende referenceværdier, som almindeligvis anvendes internationalt, i
deres vurdering af et passende niveau for minimumslønnen.
Fastsætte regler for regelmæssig opdatering af minimumslønnen.
Effektiv og rettidig inddragelse af arbejdsmarkedets parter ved
fastsættelse og opdatering af minimumslønnen samt i fastsættelse af
kriterierne i øverste punkt.
Etablere rådgivende organer, der inkluderer arbejdsmarkedets parter.
Minimere undtagelser og fravigelse af minimumsniveau for særskilte
grupper.
Sammen med arbejdsmarkedets parter sikre, at minimumslønnen
efterleves gennem kontrolinspektioner, guidance til håndhævende
myndigheder, udbredelse af information om lønniveauet mm.
Hvilken hjemmel har forslaget?
Direktivforslaget har hjemmel i traktatens (TEUF) art. 153, stk. 1, litra b:
”støtter
og
supplerer Unionen
medlemsstaternes indsats på følgende områder: … b) arbejdsvil-
kårene”.
Kommissionen anfører, at adgang til minimumsløn, der sikrer en ordentlig levestan-
dard, er et centralt element af passende arbejdsvilkår.
Samme artikel, art. 153 siger i stk. 5:
”Bestemmelserne
i denne artikel gælder ikke
for lønforhold…”.
Kommissionen argumenterer for, at dette direktivforslag ikke er i modstrid med
denne bestemmelse, idet forslaget ikke indeholder tiltag, der direkte påvirker lønni-
veauet.
Videre process
Forslagey skal vedtages af Rådet og Parlamentet efter den almindelige
lovgivningsprocedure med kvalificeret flertal i Rådet.
Dette direktiv skal, hvis det vedtages, gennemføres i national ret inden for 2
År. Det kan ske enten gennem national lov eller EU-landene kan overlade
det til arbejdsmarkedets parter at gennemføre det via kollektive aftale.
Direktivet skal evalueres efter fem år.
EU-note - 2020-21 - E 13: EU-nyt: EU-forslag til minimumsløn
2291607_0004.png
Hvis du vil vide mere…
På siden med Kommissionens pressemeddelse er der i bunden link til selve
forslaget, som endnu kun foreligger i en eneglsksproget udgave.
Kommissionens pressemeddelelse
Produceret og skrevet af:
Lotte Rickers Olesen, Folketingets repræsentant i EU
Maiken Riis Træholt, stagiaire
Kilderne til dette nyhedsbrev kan i deres helhed læses på de enkelte mediers hjemmesider. Klik
på linket under hver kilde for at læse den fulde version.
Har du problemer med at finde en kilde, kan du få hjælp i Folketingets Bibliotek. Kontakt
biblioteket på lokal 3499 e-mail: [email protected].
EU Nyt fra EU-konsulenterne sendes løbende til abonnenter i Folketinget