Europaudvalget 2020-21
EUU Alm.del EU-note E 14
Offentligt
2291617_0001.png
NYHEDSBREV │
2020-2021
│
12. NOVEMBER 2020
Kommissionen lancerer LGBTIQ-
strategi
I et forsvar for EU’s værdi om ligebehandling
frem-
lagde Kommissionen i dag en strategi på et område,
der deler EU-landene,
hvor EU’s kompetence er be-
grænset, og hvor Danmark ikke deltager fuldt ud pga.
retsforbeholdet.
På opfordring fra Europa-Parlamentet og 19 EU-landes regeringer
–
heriblandt den danske
–
fremlægger Kommissionen for første gang en
LGBTIQ-strategi. Den skal bl.a. adressere homofobiske hadforbrydelser og
problemer for regnbuefamilier, der anvender deres ret til fri bevægelighed,
men ikke anerkendes som forældre i alle EU-lande.
Strategien indeholder tiltag inden for fire områder:
1) Bekæmpe diskrimination
Kommissionen vil evaluere direktivet om ligebehandling med hensyn til
beskæftigelse og erhverv fra 2000 med henblik på at undersøge, om det i
tilstrækkelig grad sikrer mod diskrimantion af LGBTIQ-personer.
Kommissionen vil i 2022 følge op med et lovforslag - særligt for at styrke
ligehandlingsorganernes rolle.
Kommissionen skriver i sin strategi, at den vil
”sikre
passende beskyttelse af
sårbare (inkl. LGBTIQ) asylansøgere inden for reformen af det europæiske
asylsystem”. LGBTIQ-personer nævnes imidlertid ikke eksplicit i en defintion
 EU-note - 2020-21 - E 14: EU-nyt: Kommissionens første LGBTIQ strategi
2291617_0002.png
af de sårbare personer, som i Kommissionen nye forslag til asylreform skal
indgå i en solidaritetspulje.
Kommisionen vil i sit kommende lovforslag om regulering af kunstig
intelligens adressere bias og diskriminering
–
også af LGBTIQ-personer.
Kommissionen vil inden for Horizon Europe finansiere forskning relevant for
LGBTIQ-grupper, herunder for trans- og intersexgrupper.
Desuden vil Kommissionen støtte EU-landene i at sikre retlig beskyttelse
mod diskrimination på baggrund af seksuel orientering, kønsidentitiet/udtryk,
mm.
Kommisionen opfordrer EU-landenes regeringer til at vedtage forslaget til
direktiv om ligebehandling uden for arbejdsmarkedet, som blev fremsat
tilbage i 2008, men har mødt stor modstand i Rådet. Kommissionen foreslår
imidlertid ikke at trække forslaget tilbage og fremsætte et nyt med bedre
chance for vetagelse.
2) Forbedre sikkerheden for LGBTIQ-grupper
Kommissionen vil i 2021 foreslå at tilføje homofobisk hadsk tale og
homofobiske hadforbrydelser til listen over de kriminalitetsområder, hvor EU
ifølge traktaten kan vedtage minimumsregler for, hvad der ses som strafbare
handlinger, samt minimumsstrafferammer. Det kræver ikke en
traktatændring, men kan ske efter en særlig procedure, der kræver
enstemmighed i Rådet og godkendelse af Europa-Parlamentet (art. 83 i
TEUF). Danmark kan ikke deltage i vedtagelsen og vil ikke være bundet af
dette pga. retsforbeholdet.
Kommissionen vil finansiere initiativer, der skal bekæmpe hadforbrydelser,
hadsk tale mm. rettet mod LGBTIQ-grupper under sine programmer for bl.a.
Retsvæsen.
Kommissionen vil støtte EU-landene i at udveksle bedste prakis på området.
3. Beskytte regnbuefamiliers rettigheder
Kommissionen vil i 2022 evaluere sine retningslinjer fra 2009 for anvendelse
af EU-lovgivningen om fri bevægelighed (opholdsdirektivet) samt fremsætte
et horisontalt lovforslag for at fremme gensidig anerkendelse af
forældreskab. Desuden vil Kommissionen undersøge mulige tiltag for at
understøtte gensidig anerkendelse mellem EU-landene af ægteskaber
mellem personer af samme køn.
Det skal ske for at sikre regnbuefamiliers ret til fri bevægelighed. I dag
anerkendes familier med to forældre af samme køn ikke i alle EU-lande som
familie. Det giver problemer f.eks. med forældremyndighed ved skilsmisser,
når regnbuefamilier anvender deres ret til fri bevægelighed.
Familielovgivning
er medlemslandenes komptence. EU’s kompetence
handler udelukkende om grænseoverskridende situationer (skilsmisser,
dødsfald, børnebidrag mm.
på tværs af EU’s grænser).
Når EU lovgiver om
dette, gælder der enstemmighed i Rådet.
Kommissionen foreslår ikke at revidere defintionen af familie i
opholdsdirektivet. Her hedder det i defitionen af familie bl.a., at en registreret
 EU-note - 2020-21 - E 14: EU-nyt: Kommissionens første LGBTIQ strategi
2291617_0003.png
partner til en unionsborger kun ses som familie, hvis lovgivningen i værts-
medlemsstaten sidestiller et registreret partnerskab med ægteskab.
Danmark er naturligvis omfattet af opholdsdirektivet, men vil pga. retsforbe-
holdet formentlig ikke være omfattet af nye forslag på familieretsområdet.
4. Ligestilling af LGBTIQ-personer over hele verden
Kommissionen vil gerne bidrage til at fremme LGBTIQ-personers rettigheder
gennem EU’s
eksterne politikker, bl.a. ved at sikre, at finansiering gennem
det nye udvklingsinstrument, NDICI bidrager til LGBTIQ-ligestilling.
Endelig vil Kommissionen mainstreame ligebehandling i andre EU-politikker.
Kommissionen opfordrer EU-landene til at udvikle nationale planer for
ligebehandling af LGBTIQ-personer.
Hvad står LGBTIQ for?
Strategien definerer LGBTIQ-personer som personer:
- der er tiltrukket af andre med samme køn (lesbisk, homoseksuel) eller begge køn
(biseksuel)
- der ikke definerer sig ud fra kønnet tildelt ved fødslen (transseksuel, non-binær)
- der er født med kønslige karakteristika, som ikke stemmer overnes med den stere-
otype definition af mand eller kvinde (intersex)
- hvis identit ikke passer ind i den binære klassifikation af seksualitet og/eller køn
(queer)
Se fodnote 2 i strategien
Hvis du vil vide mere…
•
•
•
Pressemeddelelse om den første strategi for ligestilling af LGBTIQ-
personer i EU
LGBTIQ strategi 2020-2025
Fakta ark
Produceret og skrevet af:
Lotte Rickers Olesen, Folketingets repræsentant i EU
Maiken Riis Træholt, stagiaire
Kilderne til dette nyhedsbrev kan i deres helhed læses på de Kommissionens hjemmeside. Klik
på linket under hver kilde for at læse den fulde version.
Har du problemer med at finde en kilde, kan du få hjælp i Folketingets Bibliotek. Kontakt
biblioteket på lokal 3499 e-mail: [email protected].
EU Nyt fra EU-konsulenterne sendes løbende til abonnenter i Folketinget