Europaudvalget 2020-21
EUU Alm.del EU-note E 19
Offentligt
2324303_0001.png
NYHEDSBREV │ 2020-2021 │
19. JANUAR 2021
Mindsteløn: Et flertal af
medlemslandene ser EU-merværdi i
Kommissionens forslag.
En lækket note fra Rådssekretariatet viser, at der er
skepsis blandt medlemslande, når det kommer til det
juridiske grundlag for Kommissionens mindstelønsfor-
slag, men at et klart flertal ser EU-merværdi i forslaget.
Samtidig fortsætter forhandlingerne i Rådet og Eu-
ropa-Parlamentet.
Agence Europe offentliggør ellers internt notat fra Rådet
Som led i sustansbehandlingen af Kommissionens forslag vedrørende
mindsteløn (se
statusblad
for samtlige relevante dokumenter) har
medlemsstaternes delegationer i arbejdsgruppen for sociale spørgsmål
udfyldt et spørgeskema om deres vurdering af Kommissionens
konsekvensanalyse. Rådssekretariatet har efterfølgende opsummeret dette i
et internt notat til delegationerne. Nyhedsmediet Agence Europe har den 19.
januar 2021 offentliggjort notatet (se artikel
her).
Opsummeringen indeholder ikke landepositioner. Notatet har fokus på
delegationernes vurdering af Kommissionens konsekvensanalyse. Men
delegationernes svar giver dog alligevel en tydelig indikation af, hvorvidt
forslaget generelt kan støttes, og hvor man særligt ser problemer.
 EU-note - 2020-21 - E 19: EU-nyt: Mindsteløn: Et flertal af medlemslandene ser EU-merværdi i Kommissionens forslag
2324303_0002.png
Bekymringer for hjemmel, men klar EU-merværdi
Det fremgår tydeligt, at der er en vis bekymring for, hvorvidt den foreslåede
hjemmel (TEUF art. 153, stk. 1, b) er tilstrækkelig, og hvorvidt de
begrænsninger, som TEUF art. 153, stk. 5 udstikker vedrørende lovgivning
om lønforhold, er respekteret. Delegationerne ser derfor frem til at modtage
Rådets Juridiske Tjeneste vurdering af forslaget. Vurderingen forventes
inden for de kommende uger.
Et bredt flertal af delegationerne vurderer, at konsekvensanalysen tydeligt
viser, at der er ”EU-merværdi” ved
forslaget. Nogle delegationer peger på, at
der er problemer med nærhedsprincippet, mens flere medlemsstater finder,
at forslaget bedre kunne have taget højde for nationale økonomiske
modeller. Konkret peges der på, at der kunne være redegjort bedre for,
hvorfor der er behov for et direktiv og ikke et alternativt instrument, som
f.eks. en rådsbeslutning.
Europa-Parlamentets drøftelser
I Europa-Parlamentet er arbejdet med Kommissionens forslag ikke for alvor
begyndt endnu. Der er endnu ikke udpeget en ordfører. Parlamentets be-
skæftigelsesudvalg har i en egen-initiativ rapport om reduktion af ulighed
med fokus på working poor, som et flertal i udvalget stemte for den 14. ja-
nuar også kommenteret forslaget om mindsteløn. Af rapporten fremgår, at
direktivet bør medføre en mindsteløn over fattigdomsgrænsen (pressemed-
delelse om afstemningen i Beskæftigelsesudvalget).
Status for et gult kort
Folketinget har afgivet en begrundet udtalelse vedrørende forslaget, idet et
flertal fandt, at forslaget strider mod nærhedsprincippet. Den svenske
rigsdag har som det eneste andet parlament for nuværende afgivet en
begrundet udtalelse. Der er dermed fire stemmer for et gult kort til
Kommissionen. Det kræver 18 stemmer at vedtage et gult kort og 27
stemmer at vedtage et orange kort.
Ca. en tredjedel af de nationale parlamenter har konkluderet, at de ikke
finder, at der er problemer med overholdelsen af nærhedsprincippet og
formelt meddelt det til de øvrige parlamenter. Det gælder kamre fra Frankrig,
Litauen, Polen, Bulgarien, Tjekkiet, Tyskland, Irland og Spanien. Ifølge de
oplysninger, som Folketingets EU-konsulent ligger inde med er der ikke
udsigt til, at der vil kunne samles de fornødne 18 stemmer bag et gult kort.
Produceret og skrevet af:
Mathias Grønbek Lydholm, EU-konsulent, tlf. 5907