EU-note - 2020-21 - E 25: EU-nyt: Status for mindsteløn, platformsarbejde og forordning 883

Europaudvalget 2020-21
EUU Alm.del EU-note E 25
Offentligt

NYHEDSBREV │ 2020-2021 │

25. FEBRUAR 2021

Status for nøglesager på det soci-

ale område: Mindsteløn, platforms-

arbejde og forordning 883

Europa-Parlamentet vedtager betænkning om fattig-

dom blandt personer i arbejde, der støtter Kommissio-

nens forslag om mindsteløn. Kommissionen hører ar-

bejdsmarkedets parter om arbejdsvilkår for platformar-

bejdere. Og det portugisiske EU-formandskabs nye

mandat til forhandlingerne med Europa-Parlamentet

om forordning 883 går imod danske interesser.

Europa-Parlamentet støtter europæisk mindsteløn

Europa-Parlamentet vedtog den 10. februar 2021 betænkningen om

”Be-

grænsning af uligheder med særligt fokus på fattigdom blandt personer i ar-

bejde”.

For betænkningen stemte 365, 118 var imod, mens 208 afstod.

Betænkningen udtaler støtte til Kommissionens forslag om et direktiv vedr.

mindsteløn. Det påpeges dog, at direktivet

”bør give

klare garantier”

for EU-

lande, hvor løn som hovedregel fastsættes gennem kollektive forhandlinger.

Europa-Parlamentet understreger desuden, at direktivet bør sikre, at lovbe-

stemte mindsteløn - i EU-lande med lovbestemt mindsteløn - skal ligge over

fattigdomsgrænsen. Der refereres her til fattigdomsgrænsen, som den defi-

neres af

EU’s statistikbureau,

Eurostat, dvs.

andelen af befolkningen med en

disponibel indkomst under 60 pct. af medianindkomsten.

EU-note - 2020-21 - E 25: EU-nyt: Status for mindsteløn, platformsarbejde og forordning 883

Centrale passager om mindsteløn i betænkningen:

”-

anerkender Kommissionens forslag til et EU-direktiv, der skal sikre, at arbejdsta-

gere i EU beskyttes af passende mindstelønninger, der giver mulighed for en an-

stændig levestandard;

- understreger, at direktivet bør give klare garantier i de medlemsstater, hvor lønnin-

ger

–

som hovedregel

–

kollektivt forhandles af arbejdsmarkedets parter;”



Hele betænkningen findes her.

Europa-Parlamentet udpeger ordførere mht. mindsteløn

Dennis Radtke fra den kristendemokratiske-konservative gruppe (EPP,

Tyskland) og Agnes Jongerius fra den socialdemokratiske gruppe (S&D,

Holland) er udpeget til ordførere mht. forslaget om mindsteløn. CV for dem

og skyggeordførere findes

under ”key players” på

denne side.

Høring af arbejdsmarkedets parter om platformsarbejde

Kommissionen har den 24. februar 2021 offentliggjort en høring af arbejds-

markedets parter på europæisk plan om arbejdsvilkår for personer, der ar-

bejder via platforme. (Pressemeddelelse mv. findes

her.)

Det overordnede formål med høringen er, at parterne skal give til kende, om

de ser behov for regulering på EU-niveau på området.

Ifølge Kommissionen skal der i en eventuel fremtidig regulering findes den

rette balance, idet platformarbejde både medfører

muligheder

såsom høj

fleksibilitet og relativ let adgang til arbejdsmarkedet samt

risici

for bl.a. præk-

ære arbejdsforhold og manglende adgang til socialsikring.

Kommissionen fremhæver bl.a.

”adressering af forkert klassificering af be-

skæftigelsesstatus i platformarbejde”

som et de mulige elementer i en even-

tuel fremtidig EU-regulering. Her tænkes formentlig på, om platformsarbej-

dere skal ses som lønmodtagere, selvstændige eller en ny kategori.

Arbejdsmarkedets parter har seks uger til at svare på høringen. Den videre

proces afhænger af parternes svar, jf. faktaboksen i nedenstående.

Forholdet

mellem EU’s konkurrenceret

og kollektiv organisering af personer,

der arbejder via platforme, berøres ikke med høringen. Kommissionen henvi-

ser her i stedet til en separate høring. (Regeringens svar på den findes

her.)

Umiddelbare reaktioner

Den europæiske sammenslutning af arbejdsgiverforeninger, BusinessEu-

rope, bemærker på twitter, at

der ikke findes én løsning til alle typer af plat-

forme,

at definitionen af arbejdstagere er et nationalt anliggende.

Omvendt har den europæiske sammenslutning af fagbevægelser, ETUC, ef-

terspurgt handling på EU-niveau med understregning af, at tiltag ikke må un-

derminere

kollektive overenskomstsystemer. (ETUC’s

ønsker findes

her.)

EU-note - 2020-21 - E 25: EU-nyt: Status for mindsteløn, platformsarbejde og forordning 883

Europa-Parlamentet opfordrede i november 2020 Kommissionen til at

”fore-

slå et direktiv om anstændige arbejdsvilkår og rettigheder i den digitale øko-

nomi, som omfatter alle arbejdstagere”;

jf. betænkning tilgængelig

her.

Høring efter TEUF artikel 154

Høringen finder sted med afsæt i TEUF artikel 154, der lyder:

”1. Kommissionen har til opgave at fremme konsultationen af arbejdsmarkedets

parter på EU-plan og træffer alle nødvendige foranstaltninger med henblik på at

lette dialogen mellem dem, idet den samtidig sørger for en afbalanceret støtte til

begge parter.

2. Med henblik herpå konsulterer Kommissionen arbejdsmarkedets parter om de

mulige retningslinjer for en EU-indsats, før den fremsætter forslag på det sociale og

arbejdsmarkedspolitiske område.

3. Hvis Kommissionen efter denne konsultation finder en EU-indsats

hensigtsmæssig, konsulterer den arbejdsmarkedets parter om indholdet af det

påtænkte forslag. Arbejdsmarkedets parter afgiver en udtalelse eller om nødvendigt

en henstilling til Kommissionen.

4. I forbindelse med den i stk. 2 og 3 nævnte konsultation kan arbejdsmarkedets

parter meddele Kommissionen, at de ønsker at indlede processen i artikel 155.

Varigheden af denne proces må ikke overstige ni måneder, medmindre

arbejdsmarkedets parter og Kommissionen i fællesskab træffer beslutning om en

forlængelse.”



TEUF artikel 155 finder her.

Nyt mandat om forordning 883 går imod danske interesser

Ifølge

en artikel i Agence Europe

har det portugisiske EU-formandskab på

møde blandt EU-landenes ambassadører (Coreper) den 24. februar 2021

fået et nyt mandat til forhandlingerne med Europa-Parlamentet om forord-

ning 883.

Det nye mandat går imod centrale elementer af det forhandlingsoplæg, den

daværende regering indhentede i Folketinget den 13. juni 2018 (referat

drøftelsen i Europaudvalget her).

Det gælder særligt spørgsmålet om dag-

penge til grænsearbejdere. Her har formandskabet fået grønt lys til at ar-

bejde videre med eksport af dagpenge i seks måneder. Danmark har arbej-

det for eksport af dagpenge i tre måneder.

Ifølge Agence Europe var Danmark, Holland, Luxembourg, Sverige og Østrig

imod det nye mandat. Forhandlingerne med Europa-Parlamentet genopta-

ges den 1. marts 2021.

Produceret og skrevet af:

Andreas Sommer Møller, EU-konsulent, tlf. 3146