EU-note - 2020-21 - E 37: EU-nyt: Opdatering om mindsteløn

Europaudvalget 2020-21
EUU Alm.del EU-note E 37
Offentligt

NYHEDSBREV

│ 2020-2021 │

23. APRIL 2021

Mindsteløn: Europa-Parlamentet vil

gå længere end Kommissionen, og

Kommissionen har svaret på

Folketingets begrundede udtalelse

Europa-Parlamentet ønsker mere vidtgående tiltag

Europa-Parlamentets to ordførere, Dennis Radke (EPP, Tyskland) og Agnes

Jongerius (S&D, Holland), offentliggjorde den 22. april 2021 deres

udkast til

Europa-Parlamentets betænkning

forslaget til et direktiv om mindsteløn.

Ved præsentationen af betænkningen understregede de to ordførere, at

ændringsforslagene skal ses som en del af opgøret med perioden efter

finanskrisen i 2008, og at behovet for at handle i forhold til mindsteløn er

blevet yderligere aktualiseret af covid-19-krisen.

De centrale elementer i betænkningsudkastet

Udkastet til betænkning går længere end Kommissionens forslag på en

række område. Særligt tre forhold kan fremhæves.

1. Dækningsgrad via de kollektive overenskomster

Ifølge kommissionens forslag skal medlemsstater med en dækningsgrad via

de kollektive overenskomster på 70 pct. eller derunder blandt andet

udarbejde en handlingsplan til fremme af kollektive overenskomst-

forhandlinger.

I udkastet til betænkning forslås det at hæve grænsen til 90 pct. Det vil

betyde, at Danmark også vil blive omfattet.

EU-note - 2020-21 - E 37: EU-nyt: Opdatering om mindsteløn

Det skyldes, at der tages udgangspunkt i

OECD’s data

for opgørelse af

dækningsgraden af kollektive overenskomster, der angiver dækningsgraden

i Danmark til 82,0 pct.

Ifølge samme opgørelse er Belgien, Sverige og Østrig de eneste EU-lande

med en dækningsgrad på mindst 90 pct.

2. Kriterier for lovbestemt mindsteløn

I Kommissionens forslag lægges der op til, at EU-lande med lovbestemt

mindsteløn blandt andet kan tage hensyn til udviklingen i produktiviteten, når

tilstrækkeligheden i mindstelønnen vurderes. I betænkningsudkastet foreslås

det at fjerne henvisningen til udviklingen i produktivitet som kriterium.

Tilsvarende foreslås de kvantitative indikatorer for vurdering af lovbestemt

mindsteløn strammes. Kommissionen foreslår i forslagets præambel at

anvende 60 pct. af bruttomedianlønnen og 50 pct. af den gennemsnitlige

bruttoløn som

”en rettesnor”

for niveauet af mindsteløn i EU-lande med

lovbestemt mindsteløn.

Ifølge udkastet til betænkning skal de to indikatorer i stedet være mål, som

EU-lande med lovbestemt mindsteløn;

”…

bør tilpasse niveauet

[af den

lovbestemt mindsteløn]

i overensstemmelse hermed.”

3. Offentlig udbud

I betænkningsudkastet foreslås teksten om offentlige udbud ændres, så det

blandt andet understreges, at offentlige udbud anerkender fagforeninger,

arbejdstageres ret til kollektiv organisering og nationalt bestemte

arbejdsvilkår.

Modtagelse i Europa-Parlamentet

Europa-Parlamentets udvalg for beskæftigelse, EMPL, afholdt den 22. april

den første diskussion af udkastet til betænkning.

De to ordføreres politiske grupper,

EPP

S&D,

bød udkastet velkommen.

Renew

var også positive over for betænkningsudkastet, men fremhævede,

at det er vigtigt at holde ændringsforslag inden for traktatens rammer.

var kritiske og mente, at allerede Kommissionens forslag gik for vidt.

De grønne

fremførte, at udkastet til betænkning bidrog med et tiltrængt løft

af ambitionsniveauet i forhold til Kommissionens forslag.

ECR

var afvisende over for forslaget til betænkning, idet allerede

Kommissions forslag var for vidtgående.

Venstrefløjsgruppen

roste betænkningsforlaget, men ønskede kun

henvisninger til den traditionelle fagbevægelse i betænkninger.

Næste skridt i EP’s behandling

Fristen for at afgive bemærkninger til betænkningsudkastet er den 11. maj.

Det forventes, at Europa-Parlamentet skal stemme om det endelige udkast

til betænkning til september.

EU-note - 2020-21 - E 37: EU-nyt: Opdatering om mindsteløn

Kommissionens svar på Folketingets begrundede udtalelse

Europa-Kommissionen sendte den 7. april 2021

svar

på

Folketingets be-

grundede udtalelse

om forslaget til direktiv om mindsteløn i EU.

Nærhedsprincippet

Kommissionen afviser, at forslaget er i strid med nærhedsprincippet. Kom-

missionen argumenterer blandt for dette synspunkt med, at tiltag på nationalt

plan og eksisterende EU-instrumenter ikke har været tilstrækkelige til at sikre

passende mindstelønninger på tværs af EU.

Kommissionen understreger, at

TFEU artikel 153

ikke giver hjemmel til at

harmonisere mindstelønninger på tværs af EU, men at artiklen giver hjem-

mel til at opstille en ramme for, hvordan lønninger fastsættes.

Fremme af kollektive forhandlinger

Kommissionen afviser, at forslagets artikel 4 om fremme af kollektive over-

enskomstforhandlinger om lønfastsættelse skulle være i modstrid med for-

slagets artikel 13, der giver medlemsstaterne mulighed for at overlade imple-

mentering af direktivet til arbejdsmarkedets parter.

Ifølge Kommissionen dikterer artikel 4 således ikke, at kriterier for kollektive

overenskomstforhandlinger skal fastsættes ved lovgivning eller trepartsafta-

ler, hvis gennemførelsen af direktivet overlades til arbejdsmarkedets parter.

Ret til erstatning

Kommissionen afviser ligeledes, at forslagets artikel 11 giver adgang til, at

en arbejdstager i et land uden lovbestemt mindsteløn har mulighed at hånd-

hæve en mindsteløn fastsat i en kollektiv overenskomst, hvis arbejdstageren

via sin egen ansættelse ikke er omfattet af overenskomsten.

Sanktioner

Endelig afviser Kommissionen, at forslagets artikel 12 skulle ændre på EU-

landenes kompetence til at fastsætte sanktioner, herunder muligheden for at

finde løsninger gennem mægling og forlig.

Produceret og skrevet af:

Andreas Sommer Møller, EU-konsulent, tlf. 3146