EU-note - 2020-21 - E 4: Kommissionens nye mekanisme til forebyggelse af problemer med overholdelsen af retsstatsprincippet

Europaudvalget 2020-21
EUU Alm.del EU-note E 4
Offentligt

EU-note

Til orientering af Europaudvalget

EU-note

–

Kommissionens nye mekanisme til forebyggelse

af problemer med overholdelsen af retsstatsprincippet

Indledning

Over de seneste år har der været

stigende opmærksomhed på mang-

lende overholdelse af EU’s grund-

læggende værdier generelt og i sær-

deleshed retsstatsprincippet. Det er

blandt andet kommet til udtryk ved,

at Kommissionen har igangsat en

procedure efter EU-traktatens artikel

7, stk. 1 vedrørende udfordringer i

Polen vedrørende retsstatsprincip-

pet. Og Europa-Parlamentet har til-

svarende igangsat en procedure ef-

ter artikel 7, stk. 1 vedrørende pro-

blemer med overholdelse af EU’s

grundlæggende værdier i Ungarn.

I 2019 fremsatte Kommissionen et

forslag til, hvordan man yderligere

kunne styrke retsstatsprincippet i EU

(KOM

(2019) 163),

og Kommissio-

nen har den 30. september 2020

fulgt op med den første årlige rap-

port om retsstatsprincippet i EU og

hvert enkelt af medlemslandene

(KOM

(2020) 580).

Hvad er retsstatsprincippet?

”Retsstatsprincippet

er nedfæl-

det i artikel 2 i traktaten om

Den Europæiske Union som en

af de fælles værdier for alle

medlemsstater. Ifølge retsstats-

princippet skal alle offentlige

myndigheder altid handle inden

for lovens grænser, i overens-

stemmelse med de demokrati-

ske værdier og grundlæggende

rettigheder og under uaf-

hængige og upartiske domsto-

les kontrol. Retsstatsprincippet

omfatter principperne om legali-

tet, der indebærer en gennem-

sigtig demokratisk og plurali-

stisk lovgivningsproces, retssik-

kerhed, forbud mod vilkårlighed

i den offentlige forvaltning, ef-

fektiv retsbeskyttelse ydet af

uafhængige og upartiske dom-

stole, effektiv domstolsprø-

velse, herunder overholdelse af

grundlæggende rettigheder,

magtens tredeling og lighed for

loven.”

Kilde: KOM (2020) 580.

Dok.dato

20. oktober 2020

Det Internationale

Sekretariat

Mathias Grønbek

Lydholm (5907), EU-

konsulent.

Amalie Elisabeth

Klausen

Rapporten er et forsøg på at forebygge fremtidige problemer med overhol-

delse af retsstatsprincippet ved tidligt at sætte fokus på udfordringer og

skabe en dialog herom. Rådet og Europa-Parlamentet opfordres til at drøfte

Side 1 | 5

EU-note - 2020-21 - E 4: Kommissionens nye mekanisme til forebyggelse af problemer med overholdelsen af retsstatsprincippet

rapporten og følge op på dens anbefalinger, ligesom de nationale parlamen-

ter opfordres til at behandle de landespecifikke rapporter. I Rådet lægges der

af formandskabet op til at drøfte fem landekapitler per formandskab. Dan-

marks er blandt de første fem, der ventes drøftet i november 2020.

I nærværende note redegøres der nærmere for rapportens konklusioner og

for, hvilken rolle den årlige retsstatsrapport vil skulle spille i arbejdet med at

sikre overholdelse af retsstatsprincippet i EU. I bilaget på side 6 og frem gen-

nemgås de væsentligste pointer i de enkelte landerapporter.

Endnu en brik i det store retsstatspuslespil

Udfordringerne med overholdelse af retsstatsprincippet i særligt Polen og Un-

garn har over de seneste år været genstand for omfattende interesse. Det

har ført til anklager om, at EU ikke er tilstrækkeligt udrustet til at tage sig at

trusler mod Unionens grundlæggende værdier, herunder retsstatsprincippet.

EU har dog allerede i dag en række instrumenter, der kan tages i brug med

henblik på at forsvare EU’s grundlæggende værdier. Se

EU-note E 4

(2019-

2020) for en nærmere redegørelse herfor.

I et forsøg på at systematisere indsat-

sen med at sikre overholdelsen af rets-

statsprincippet præsenterede Kommis-

sionen i 2019 en meddelelse om yderli-

gere styrkelse af retsstatsprincippet i

EU (KOM

(2019) 163).

Den grundlæg-

gende tanke i meddelelsen er, at man

ikke alene bør

reagere,

når problemer

opstår. Der bør også være større fokus

på generelt at

fremme forståelsen

retsstatsprincippet generelt og konkret

forebygge

problemer ved at identificere

eventuelle problemer tidligt og indgå i

en dialog herom.

Tre dimensioner i arbejdet

med forsvar for retsstatsprin-

cippet i EU:



Fremme

forståelsen af

retsstatsprincippet som en

grundlæggende værdi.



Forebygge

problemer ved

at identificere eventuelle

problemer tidligt.



Reagere

eventuelt gen-

nem en procedure efter ar-

tikel 7 (TEU), tilbagehol-

delse af midler, jf. rets-

statsmekanismen fsva.

EU’s finansielle interesser

eller en traktatkrænkelses-

sag.

Procedurerne, der fremgår af EU-trak-

tatens artikel 7 og den retsstatsmekanisme, der aktuelt drøftes i forbindelse

med implementeringen af aftalen om den flerårige finansielle ramme for

2021-2027, udgør instrumenter, der kan anvendes til at reagere, når først der

er opstået konkrete problemer. Derudover har Kommissionen reageret på

konkrete politikker og reformer i Polen og Ungarn ved at føre traktatkrænkel-

sessager. Det har dog vist sig svært at håndtere trusler mod overholdelsen af

retsstatsprincippet, når de først har materialiseret sig.

Side 2 | 5

EU-note - 2020-21 - E 4: Kommissionens nye mekanisme til forebyggelse af problemer med overholdelsen af retsstatsprincippet

De kritikker, der rejses mod de enkelte

medlemsstater i de landespecifikke

rapporter udgør således ikke nødven-

digvis et første skridt i retning af en

sag, jf. Lissabontraktatens artikel 7, el-

ler en traktatkrænkelsessag. Kritik-

punkterne skal snarere ses som forslag

til områder, hvor medlemsstaterne kan

–

og eventuelt bør

–

gøre mere for at

fremme overholdelsen af retsstatsprincippet. Det er værd at bemærke, at der

i landerapporterne rejses konkrete kritikker af alle medlemslande, men der er,

jf. bilaget til denne note, væsentlige forskelle i omfanget og karakteren af de

kritikker der rejses over for de enkelte lande.

Sådan har Kommissionen

udarbejdet de landespeci-

fikke rapporter:



Kommissionen har været i

løbende dialog med med-

lemsstaterne om det sam-

lede arbejde.



Grundet Covid-19-pande-

mien har man ikke kunnet

afvikle landebesøg. I ste-

det er der afviklet ca. 300

videokonferencer.



Kommissionen har drøftet

situationen vedrørende

retsstatsprincippet med: 1)

regeringerne; 2) NGO’ere,

tænketanke, journalister

og juridiske myndigheder i

de enkelte medlemslande;

3) Organisationer, der

dækker alle EU-lande.

Den årlige rapport om retsstatssituatio-

nen i Den Europæiske Union (KOM

(2020) 580)

og den efterfølgende dia-

log i og med Rådet og Europa-Parla-

mentet udgør et forsøg på at

fremme

forståelsen

af retsstatsprincippet gene-

relt og konkret at

forebygge

problemer i

de enkelte medlemslande ved på et tid-

ligt stadie at pege på potentielle proble-

mer og skabe en dialog herom.

Rådets og Europa-Parlamentets arbejde på baggrund af rapporten

Med fremsættelsen af rapporten om retsstatssituationen i Den Europæiske

Union i 2020 lægger Kommissionen op til et samarbejde med Rådet og Eu-

ropa-Parlamentet om opfølgning herpå.

Europa-Parlamentet

debatterede den 5. oktober 2020 Kommissionens rap-

port om retsstatssituationen. Et bredt flertal i Europa-Parlamentet (EPP, S&D,

Renew, De Grønne og GUE) var overvejende positive over for rapporten og

roste den bl.a. for at være grundig og sober. Kommissionen kunne dog med

fordel have inkluderet forslag til henstillinger til medlemslandene i stedet for

at overlade dette til Rådet. Samtidig opfordredes Kommissionen til at se bre-

dere end på retsstatsprincippet alene ved at inkludere spørgsmål om demo-

krati og EU’s øvrige grundlæggende værdier.

Endvidere kunne Kommissio-

nen i endnu højere grad have trukket på uafhængige eksperter. ECR- og ID-

grupperne var omvendt mere skeptiske og fandt, at problemer i f.eks. Tysk-

land og Spanien gik upåtalte hen, mens Ungarn og Polen blev udsat for ufor-

holdsmæssigt meget kritik.

Side 3 | 5

EU-note - 2020-21 - E 4: Kommissionens nye mekanisme til forebyggelse af problemer med overholdelsen af retsstatsprincippet

På mødet i Rådet (almindelige anlig-

gender) den 13. oktober 2020 præsen-

terede Kommissionen rapporten, og

det er nu op til det tyske formandskab

at stå for den videre proces. I Rådet

lægges op til en proces inspireret af de

landegennemgange, der ses i f.eks.

Menneskerettighedsrådet. Det er såle-

des forventningen, at Rådet vil gennemgå fem lande per formandskab star-

tende i november 2020 med de fem første lande i alfabetisk rækkefølge

–

Belgien, Bulgarien, Tjekkiet, Danmark og Estland.

Landegennemgangen for-

ventes at ske bag lukkede døre.

Rådets gennemgang af lan-

derapporter i november 2020:



Belgien



Bulgarien



Tjekkiet



Danmark



Estland

Nationale parlamenters rolle

Ifølge Kommissionen skal de nationale parlamenter have en nøglerolle i for-

bindelse med opfølgningen særligt på landerapporterne. Der er således en

forventning om, at de nationale parlamenter forholder sig indgående til det

landekapitel, der vedrører deres eget land. Landerapporterne indeholder ikke

egentlige landespecifikke anbefalinger, men oplister dog en række områder,

hvor der kan være grundlag for at gennemføre reformer eller yderligere tiltag.

En første tværgående drøftelse af rapporten forventes at finde sted i forbin-

delse med COSAC-mødet den 29. november, hvor Kommissionen vil være

repræsenteret ved kommissærerne Reynders og Jourová. Kommissionen har

videre erklæret, at man er parat til at stille op i nationale parlamenter med

henblik på drøftelse af de landespecifikke rapporter.

Landerapporten om Danmark

Rapporten om retsstatssituationen i Den Europæiske Union i 2020 består af

en meddelelse med 27 bilag. Selve meddelelsen opsummerer den overord-

nede udvikling i EU som helhed, mens medlemslandene gennemgås enkelt-

vis i bilagene.

Landerapporten om Danmark

er generelt meget positiv, og det fremhæves, at

det danske retsvæsen generelt i høj grad anses for at være uafhængigt. Kor-

ruptionen er generelt lav,

og samfundet bygger på en ”integritetskultur”, der

f.eks. er med til at forhindre korruption. Der er dog også en række områder,

hvor det fremhæves,

at forskellige aktører (NGO’ere, journalistforeninger, in-

ternationale organisationer m.v.) har peget på plads til forbedringer:

Kilde:

Det tyske EU-formandskab ved Michael Roth, statssekretær.

Kilde:

Politico.eu-nyhedsbrev den 13. oktober 2020.

Side 4 | 5

EU-note - 2020-21 - E 4: Kommissionens nye mekanisme til forebyggelse af problemer med overholdelsen af retsstatsprincippet

Whistleblowerordninger: Det er positivt, at der er indført en whist-

leblowerordning inden for Politiet. Denne bør dog, efter

GRECO’s

mening,

suppleres med, at polititjenestemænd med jævne mellem-

rum skal afgive erklæring om deres økonomiske interesser. Der

mangler samtidig generel lovgivning vedrørende beskyttelse af whist-

leblowere.

God adfærd: Der er gode regler og etiske standarder for embeds-

mænds adfærd, men disse regler (f.eks. Kodex VII fra 2015) omfatter

kun i begrænset omfang ministre og ledende medarbejdere. Det an-

befales, at der udarbejdes adfærdskodekser både for medlemmer af

Folketinget og for ministre fsva. interessekonflikter. Der findes f.eks.

ikke en generel definition af, hvad der udgør en interessekonflikt for

et folketingsmedlem, og der er ingen indberetningsmekanisme.

Svingdørsproblematikken: Det anbefales, at der indføres regler for,

hvornår personer, herunder folketingsmedlemmer, kan gå direkte

over i politisk lobbyarbejde.

Finansiering af politiske partier: Konstaterede mangler vedrørende

f.eks. manglende pligt til at indberette donationer over visse tærskler

og uafhængigt tilsyn er ikke efterkommet. Danmark er det eneste

EU-land, hvor tilliden til tilsynet med finansiering af politiske partier er

faldet fra 2013 til 2019.

Medieejerskab: Der mangler specifikke regler om gennemsigtighed i

medieejerskab og statslig annoncering.

Adgang til information: Offentlighedsloven begrænser muligheden for

offentlighedens og journalisters aktindsigt i visse regeringsdokumen-

ter.

Suspension af domstolenes aktiviteter under covid-19: Der er bekym-

ring om, hvorvidt suspensionen af domstolenes aktiviteter under co-

vid-19 er sket med tilstrækkelig respekt for magtens tredeling.

Det bemærkes, at Kommissionen kun i meget begrænset omfang tager stil-

ling til omfanget af disse problemstillinger. I stedet peges der på, at forskel-

lige andre aktører har rejst kritik på disse områder.

Dette dokument er udarbejdet af Folketingets Administration til brug for med-

lemmer af Folketinget. Efter ønske fra Folketingets Præsidium understøtter

Folketingets Administration det parlamentariske arbejde i Folketinget, herun-

der lovgivningsarbejdet og den parlamentariske kontrol med regeringen ved at

yde upartisk faglig bistand til medlemmerne. Faglige noter udarbejdet af Fol-

ketingets Administration er i udgangspunktet offentligt tilgængelige.

Group of States against Corruption,

en organisation under Europarådet.

Side 5 | 5

EU-note - 2020-21 - E 4: Kommissionens nye mekanisme til forebyggelse af problemer med overholdelsen af retsstatsprincippet

Bilag: Væsentligske kritikpunkter i landerapporterne

Nedenstående opsummerer de primære kritikpunkter i de enkelte landerapporter. Af pladshensyn er disse væsentligt forkortet og giver

således alene et indtryk af, hvilke potentielle problemer, som Kommissionen har identificeret. For et komplet overblik bør man konsultere

de komplette rapporter, der kan findes

her,

eller at følge linket ved det pågældende land nedenfor.

Land

I. Retssystemet

1: Manglende ressourcer.

2: Mangelfuldt digitaliseringsniveau.

II. Bekæmpelse af korruption

1: Ingen regler om beskyttelse af whistleblowere.

III. Andre institutionelle spørgsmål

1: Plads til forbedring ift. adgang til offentlig informa-

tion.

2: Statsrådet (som garanterer kvalitet i lovgivning)

står over for visse udfordringer.

Belgien

1: Angreb på retsvæsenet med mangelfulde reaktio-

ner fra myndighedernes side.

2: Opfattelsen af retsvæsenets uafhængighed er lav i

befolkningen.

3: Bekymringer ift. ordning for ekstra vederlag og for-

fremmelse blandt dommere.

4: Der bør ske en forbedring af adgang til domstols-

prøvelse.

5: Mangel på ressourcer i retsvæsenet.

1: Mangel på effektivitet i retssystemet (civil-, han-

1: Udfordringer mht. korruption (bl.a. mangelfulde

ressourcer) og lav tillid fra borgerne til de korrupti-

onsbekæmpede institutioner.

2: Ingen regler for lobbyvirksomhed.

3: Foranstaltninger om mediepluralisme gennemfø-

res ikke effektivt i praksis.

4: Tilsynsmyndigheden for audiovisuelle medier

mangler ressourcer.

5: Manglende gennemsigtighed mht. medieejerskab

6: Fysiske og verbale angreb på journalister.

1: Lobbyvirksomhed og beskyttelse af whistleblo-

were er ikke reguleret ved lov, og der eksisterer ikke

en uafhængig myndighed til korruptionsbekæm-

pelse.

1: Betænkeligheder mht. gennemsigtighed af og for-

udsigeligheden i lovgivningsprocessen.

2: Begrænset anvendelse af konsekvensanalyser

samt offentlige høringer i lovgivningsprocessen

3: Institutionen for menneskerettigheder har begræn-

sede ressourcer.

4: Civilsamfundet har et begrænset råderum, hvilket

kan blive forværret ved nyt forslag om udenlandsk fi-

nansiering af NGO’er.

1: Ombudsmanden har oplevet visse udfordringer .

2: Civilsamfunds-organisationer har betænkelighe-

der ved registreringsramme.

Bulgarien

Cypern

dels- og forvaltningsretssager er langvarige) .

2: Mangel på digitalisering i retsvæsenet.

3: Stort efterslæb af forsinkede sager.

EU-note - 2020-21 - E 4: Kommissionens nye mekanisme til forebyggelse af problemer med overholdelsen af retsstatsprincippet

Land

I. Retssystemet

II. Bekæmpelse af korruption

2: Der findes ikke et adfærdskodeks for medlem-

merne af repræsentanternes hus.

3: Tvivl om medietilsyns-myndighedens uafhængig-

hed.

4: Ingen ramme for gennemsigtighed mht. ejerskab

inden for trykt presse og digitale medier.

5: Opfordres til øget fokus på interessekonflikt blandt

politikere samt embedsmænd.

III. Andre institutionelle spørgsmål

1: En vis bekymring over de faldende bevillinger til

retssystemet.

2: Udfordringer mht. digitalisering af retssystemet.

1: Manglende bindende regler til forebyggelse af

korruption navnlig for personer i ledelsesfunktioner.

2: Manglende definition af, hvad der udgør en inte-

ressekonflikt for et folketingsmedlem.

3: Manglende regler for gennemsigtighed i lobby-

isme.

4: Ingen regler for ”svingdørsproblematikken”.

5: Ingen overordnet lovgivning til beskyttelse af

whistleblowere.

6: Konstaterede mangler for så vidt angår finansie-

ring af politiske partier og mangel på et uafhængigt

tilsyn hermed.

7: Ingen specifikke regler om gennemsigtighed i me-

dieejerskab.

1: Beslutningsprocessen vedrørende suspension af

domstolenes aktiviteter under covid-19-pandemien.

Danmark

EU-note - 2020-21 - E 4: Kommissionens nye mekanisme til forebyggelse af problemer med overholdelsen af retsstatsprincippet

Land

I. Retssystemet

II. Bekæmpelse af korruption

8: Offentlighedsloven virker begrænsende på journa-

listers adgang til visse regeringsdokumenter, herun-

der vedrørende grundlaget for visse politiske aftaler.

III. Andre institutionelle spørgsmål

1: Graden af retsvæsenets uafhængighed opfattes

som middel blandt borgerne og som dårlig blandt

virksomhederne.

1: Lobbyaktiviteter er endnu ikke reguleret ved lov.

2: Ingen omfattende regler for beskyttelse af whist-

leblowere.

3: Endnu ikke fuld gennemsigtighed mht. medieejer-

skab.

4: Manglende bestemmelse om offentliggørelse af

medieejerskab.

Estland

1: Problemer mht. digitalisering af retssystemet.

1: Der eksisterer fortsat ingen strategi til bekæm-

pelse af korruption.

2: Ingen specifikke regler for regulering af lobby-

isme.

3: Ingen indberetning- eller oplysningskrav for lobby-

ister.

4: Udfordringer mht. finansiering af mediemyndighe-

der.

5: Ingen specifikke regler for gennemsigtighed mht.

medieejerskab.

Finland

Frankrig

1: Civilretlige sager har udfordringer hvad angår ef-

fektivitet.

1: Trusler mod journalister.

EU-note - 2020-21 - E 4: Kommissionens nye mekanisme til forebyggelse af problemer med overholdelsen af retsstatsprincippet

Land

I. Retssystemet

1: Retssystemet står over for udfordringer hvad an-

går effektivitet og kvalitet.

II. Bekæmpelse af korruption

1: Ufuldstændig implementering af juridisk ramme

for indberetninger af aktiver og finansiering af politi-

ske partier.

2: Lobbyvirksomhed er ureguleret.

3: Whistleblowere er ikke beskyttet.

4: Tvivl om effektivitet af regler angående gennem-

sigtighed af medieejerskab.

5: Utilstrækkelige mekanismer til overholdelse af

faglige standarder for journalister samt usikre ar-

bejdsforhold for journalister.

6: Regulerings-myndigheden for audiovisuelle me-

dietjenester mangler ressourcer.

III. Andre institutionelle spørgsmål

1: Grundet finanskrisen er der skabt et pres på lov-

givningsproceduren.

2: Ingen specifikke regler for understøttelse af civil-

samfundet.

3:Civilsamfundsorganisationer inden for migrations-

området udtrykker bekymring over indsnævret mulig-

hed for at operere

”i marken”.

Grækenland

1: Udfordringer med digitalisering og ressourcer i

retsvæsenet.

2: Mangel på kompensationsordning for sager med

1: Injurielovgivning påvirker i bekymrende grad pres-

sens mulighed for korruptionsafsløringer. Den hyp-

pige brug af og store omkostninger forbundet med

injuriesager bekymrer også.

2: Ingen specifikke regler for statslig reklame i medi-

erne.

1: Restriktioner for civilsamfundsorganisationers

støttemuligheder vækker bekymring.

Irland

lang sagsbehandlingstid.

1: Store udfordringer forbundet med effektiviteten af

retssystemet.

1: Ingen omfattende lov om lobbyisme.

2: Ordningen vedrørende interessekonflikter er ikke

omfattende nok.

3: For lang varighed af straffesager.

4. Problem med mediernes politiske uafhængighed.

1: Mangel på national menneskerettighedsinstitution.

2: Visse NGO’er udsættes for

smædekampagner.

Italien

2: Opfattelsen af retsvæsenets uafhængighed er på

et lavt niveau.

3: Store udfordringer mht. sagsbehandlingstiden.

EU-note - 2020-21 - E 4: Kommissionens nye mekanisme til forebyggelse af problemer med overholdelsen af retsstatsprincippet

Land

I. Retssystemet

II. Bekæmpelse af korruption

5: Kriminelle organisationer anvender i stigende

grad korrupt praksis.

6: Svingdørsproblematikken kræver opmærksom-

hed.

7: Trusler mod journalister er bekymrende.

III. Andre institutionelle spørgsmål

1: Alvorlige udfordringer forbundet med effektivitet og

kvalitet.

2: En af de laveste placeringer i EU hvad angår op-

fattelsen af retsvæsenets uafhængighed.

3: Det nationale dommerråd og statsadvokatråd op-

lever manglende ressourcer, mindsket rolle i udvæl-

gelsen af dommere og statsadvokater samt et opgra-

deret IT-system.

4: Begrænset anvendelse af elektronisk kommunika-

tion og elektroniske sagsstyringssystemer.

5: Antallet af offentliggjorte retsafgørelser online er

det laveste i EU.

6: Efterslæb og varighed af retssager ved civil- og

handelsretlige domstole er blandt de betydeligste i

EU.

7: Efterslæb og lange sagsbehandlingstider er en ud-

fordring i strafferetsplejen.

1: Mangler i lovgivning og praksis til bekæmpelse af

korruption.

2: Fravær af initiativer til styrkelse af integritet og

etik i vigtige ledelsesfunktioner og blandt parla-

mentsmedlemmer.

3: Fravær af initiativer til regulering af lobbyvirksom-

hed.

4: Bekymring over korruption på lokalt plan.

5: Agenturet for elektroniske medier er ikke beskyttet

mod politisk indflydelse under udvælgelsesprocedu-

rer.

6: Identifikation af retmæssige medieejere kan være

problematisk.

7: Mange retssager samt trusler og chikane mod

journalister.

8: Mangler i regler om svingdørsproblematikken.

9: Adgangsprocessen til offentlige oplysninger er

langsom.

1: Lav borgerdeltagelse i beslutningsprocessen.

2: Udfordringer forbundet med kvaliteten af lovgiv-

ning.

Kroatien

EU-note - 2020-21 - E 4: Kommissionens nye mekanisme til forebyggelse af problemer med overholdelsen af retsstatsprincippet

Land

I. Retssystemet

1: Domstolsadministrationen oplever en mangel på

menneskelige ressourcer.

II. Bekæmpelse af korruption

1: Udfordringer forbundet med retsforfølgelse af kor-

ruptionssager og deres afgørelse, hvor sagsbehand-

lingen er langsom.

2: Usikkerhed om, hvorvidt det nationale råd for

III. Andre institutionelle spørgsmål

Letland

elektroniske massemedier reelt er uafhængigt.

3: Stor koncentration af mediemarkedet, hvilket ud-

gør en risiko for mediepluralismen.

4: Journalister udsættes i stigende grad for verbale

angreb.

1: Afskedigelsen af en dommer har ifølge domstols-

rådet haft en skadelig virkning på gennemsigtighe-

den af udnævnelser til retsvæsenet og på domstole-

nes uafhængighed.

2: Mistanke om korruption blandt medlemmer af rets-

væsenet.

1: Der findes intet register over interesseerklæringer,

hvilket vanskeliggør kontrol med interessekonflikt.

2: En vis bekymring over muligheden for adgang til

oplysninger om medieejerskab.

3: En vis bekymring over det indirekte politiske ejer-

skab af særligt lokale og regionale medier.

4: Journalister kan til tider opleve problemer med at

få adgang til offentlig information.

1: Plads til forbedring ift. digitalisering i retsvæsenet.

2: Ressourcemangel hos anklagemyndigheden.

1: Der er ingen specifik strategi til korruptionsbe-

kæmpelse, og der er ikke etableret et organ til be-

kæmpelse heraf.

2: Lobbyvirksomhed og svingdørsproblematikken er

ikke reguleret. Der er intet nationalt lobbyregister.

3: Bekymring over tilsynsmyndigheden for audiovisu-

elle mediers effektivitet.

Litauen

Luxembourg

EU-note - 2020-21 - E 4: Kommissionens nye mekanisme til forebyggelse af problemer med overholdelsen af retsstatsprincippet

Land

I. Retssystemet

II. Bekæmpelse af korruption

4: Bekymring over forsinkelser i behandling af an-

modning om aktindsigt.

III. Andre institutionelle spørgsmål

1: Udfordringer mht. effektivitet grundet lange sags-

behandlingstider (blandt de længste i EU).

1: Store udfordringer med korruption.

2: Bekymring over medietilsynsmyndighedens uaf-

hængighed samt trusler mod journalister.

3: Bekymring over politisk indflydelse på medier.

4: Sagsbehandling om korruption på højt niveau har

mangler.

5: Bekymring over interessekonflikt for parlaments-

medlemmer.

6: I praksis kan der være udfordringer med at få ad-

gang til offentlige informationer.

1: Udfordringer mht. begrænset anvendelse af evi-

densbaserede instrumenter samt effektiviteten af of-

fentlige høringer i lovgivningsprocessen.

Malta

Nederlan-

dene

1: Plads til forbedring af digitalisering i retssystemet.

1: Mediefolk udsættes for trusler.

2: Bekymring over integritetsramme for ansatte i de

øverste administrative funktioner.

1: Retsreformer som er indført siden 2015 giver an-

ledning til bekymringer, da de svækker retsvæsenets

uafhængighed.

2: Borgernes opfattelse af retssystemets uafhængig-

1: Strukturelle svagheder ved ordning for indberet-

ning af aktiver samt regulering af lobbyvirksomhed.

2: Gentagne forsinkelser af lov om gennemsigtighed

vækker bekymring.

3: Bekymring over uafhængighed af institutioner

med ansvar for forebyggelse og bekæmpelse af kor-

ruption.

4: Betænkeligheder mht. det nationale radio- og tv-

råds uafhængighed.

1: Reformer er vedtaget ved hastelovgivningsproce-

durer med begrænset høring af interessenter samt

begrænsede muligheder for oppositionens delta-

gelse.

2: Politikere har lavet negativ omtale af faglige sam-

menslutninger af dommere og anklagere.

3: Bekymring over visse corona-foranstaltninger,

som har haft indvirkning på grundlæggende rettighe-

der samt på præsidentvalget.

Polen

hed er dårlig.

3: De bekymringer over forfatningsdomstolens uaf-

hængighed, som Kommissionen har rejst, er endnu

ikke blevet imødegået.

EU-note - 2020-21 - E 4: Kommissionens nye mekanisme til forebyggelse af problemer med overholdelsen af retsstatsprincippet

Land

I. Retssystemet

4: Det nationale domstolsråd består hovedsageligt af

politisk udnævnte medlemmer.

5: Domstolene har været underlagt mange reformer

–

bl.a. vedrørende proceduren for valget af første-

præsidenten ved den øverste domstol.

6: Bekymring over ændring af disciplinærordningen

for dommere.

7: Bekymring over de nye krav, som dommerne er

underlagt, bl.a. krav om at videregive personoplys-

ninger.

8: Bekymring over et generelt forbud mod, at polske

dommere anfægter de kompetencer, som tilkommer

domstol, forfatningsorganer og retshåndhævende

myndigheder.

9: Bekymring over, at justitsministeren og rigsadvo-

katen er samme person.

10: Fortsat behov for øget digitalisering af retssyste-

met.

11: Der er udtrykt bekymring over ændringerne i den

civile retsplejelov.

12: Visse dommere ved den øverste domstol er be-

myndiget til at omstøde op til 20 år gamle afgørelser.

II. Bekæmpelse af korruption

5: Medietilsynsmyndighedens rolle blev svækket ved

en reform i 2016 og kan påvirkes politisk.

6: Den retlige ramme for gennemsigtigheden i me-

dieejerskab har ikke ensartet anvendelse på alle

medieaktører.

7: Kriminalisering af fornærmelser af embedsmænd

er problematisk.

8: Ingen fælles lovgivning og intet centraliseret sy-

stem for indberetning og kontrol hermed af aktiver.

9: Mangel på regler, som begrænser politisk kontrol

over medieforetagender.

10: Strafferetlige bestemmelser kan påvirke rammen

for beskyttelse af journalister.

11: I praksis er der i flere tilfælde blevet nægtet ad-

gang til offentlig information.

III. Andre institutionelle spørgsmål

4: Civilsamfundet er påvirket negativt af den politiske

udvikling.

EU-note - 2020-21 - E 4: Kommissionens nye mekanisme til forebyggelse af problemer med overholdelsen af retsstatsprincippet

Land

I. Retssystemet

1: Udfordringer med effektivitet

–

særligt i forvalt-

nings- og skattesager.

2: Den brede offentligheds opfattelse er, at retsvæ-

senets uafhængighed er blevet mindre.

3: Retssystemet har udfordringer i form af bl.a. lange

sagsbehandlingstider i forvaltnings- og skattesager.

1: Reformer i retsvæsenet er blevet udsat grundet

covid-19 samt det kommende parlamentsvalg.

2: Der eksisterer fortsat kontroversielle foranstaltnin-

ger, som har negativ indflydelse på retsvæsenets

uafhængighed.

3: Opfattelsen af retsvæsenets uafhængighed er lav i

befolkningen.

4: Bekymring over procedurerne for udnævnelse og

afskedigelse af højtstående anklagere.

5: Mangel på ressourcer i retsvæsenet.

6: Der eksisterer fortsat visse hindringer for en effek-

tiv retsforfølgelse.

II. Bekæmpelse af korruption

1: Begrænset effektivitet i retsforfølgelsen i korrupti-

onssager grundet mangel på ressourcer og speciali-

sering.

2: Domme for injurier betragtes som værende i strid

med ytringsfriheden.

3: Lobbyvirksomhed er ureguleret.

1: Trods reformer på området er der stadig udfor-

dringer med korruption. Pres på institutionelle og ret-

lige rammer påvirker effektiviteten af efterforskning

og straffeforfølgelse af korruptionssager negativt.

2: Problemer med gennemførelsen og håndhævel-

sen af lovgivning vedr. mediefrihed og medieplura-

lisme.

3: Medierne kan være udsat for politisk pres grundet

manglende retsgaranti.

4: Ufuldstændig gennemsigtighed af medieejerska-

ber.

5: Statslig annoncering bruges som en metode til

statslig indgriben.

6: Gennemførelsesproblemer med ytringsfrihed samt

retten til aktindsigt.

7: Journalister udsættes for trusler.

III. Andre institutionelle spørgsmål

1: NGO’er rapporterer om udfordringer mht. adgang

til finansiering og et begrænset antal finansieringskil-

der.

Portugal

1: Lovgivningsarbejdet kan være svingende i effekti-

vitet.

2: Regeringen gør i stort omfang brug af nøddekre-

ter, hvilket tilsidesætter den almindelige lovgivnings-

procedure.

3: Lovændringer er ofte hverken forudsigelige eller

af god kvalitet.

4: Der gennemføres ikke nok offentlige høringer og

konsekvensanalyser.

Rumænien

Slovakiet

1: Meget lav opfattelse af retsvæsenets uafhængig-

hed.

1: Mangel på ressourcer og ekspertise til bekæm-

pelse af korruption.

1: Behov for styrket inddragelse af interessenter og

civilsamfundet samt for konsekvensanalyser.

EU-note - 2020-21 - E 4: Kommissionens nye mekanisme til forebyggelse af problemer med overholdelsen af retsstatsprincippet

Land

I. Retssystemet

2: Bekymringer for retsvæsenets og anklagemyndig-

hedens integritet.

II. Bekæmpelse af korruption

2: Ingen regulering af lobbyvirksomhed eller af

svingdørsproblematikken.

3: Bekymring over manglende regler for gennemsig-

tighed mht. medieejerskab, forebyggelse af interes-

sekonflikter og statslig annoncering.

4: Vis grad af chikane mod journalister.

III. Andre institutionelle spørgsmål

2: Det nationale center for menneskerettigheder

samt ombudsmanden bør have fuldt mandat.

3: Behov for styrkelse af den offentlige forvaltnings

sikkerhed, effektivitet og ansvarlighed.

1: Udfordring med varigheden af retssager om hvid-

vaskning.

2: Domstolsrådet og statsadvokatrådet har udfordrin-

ger med ressourcer.

1: Retsforfølgelsen af økonomisk kriminalitet er ikke

tilstrækkeligt effektiv.

2: Antikorruptionsorganet mangler ressourcer og ka-

pacitet, og der er ikke overensstemmelse mellem

lovgivning og praksis.

3: Medietilsynsmyndigheden har begrænsede res-

sourcer.

4: Manglende regler til forebyggelse af interessekon-

flikter har negativ indflydelse på mediepluralismen.

5: Langvarig proces for journalister og borgere at få

fat i offentlige oplysninger.

6: Journalister udsættes for trusler.

7: Udfordringer forbundet med retsforfølgelsen af

højtprofilerede korruptionssager.

1: Høringsperioden er ofte for kort, og de uaf-

hængige organers holdning medtages ikke altid.

Slovenien

1: Udfordringer mht. effektivitet og lange sagsbe-

1: Ingen gennemsigtighed mht. ejerskab for trykte

medier.

2: Ingen specifik strategi for korruptionsbekæm-

pelse, omend flere initiativer er iværksat.

1: Civilsamfunds-organisationer er bekymrede for

beskyttelsen af informationsfriheden.

Spanien

handlingstider.

2: Situationen i domstolsrådet udgør en udfordring.

EU-note - 2020-21 - E 4: Kommissionens nye mekanisme til forebyggelse af problemer med overholdelsen af retsstatsprincippet

Land

I. Retssystemet

3: Forholdet mellem rigsadvokaten og den udøvende

magt er til diskussion.

1: Udfordringer forbundet med digital kommunikation

i retsvæsenet, omend der arbejdes med at løse dem.

II. Bekæmpelse af korruption

3: Regler for indberetning af aktiver, interessekonflikt

og uforenelighed er ikke konsekvente på tværs af

myndighedsniveauer og kategorier af tjenestemænd.

1: Trusler mod journalister.

2: Der findes ikke nogen strategi til bekæmpelse af

korruption, men regeringen arbejder på en hand-

lingsplan.

3: Lobbyvirksomhed er ureguleret.

III. Andre institutionelle spørgsmål

Sverige

1: Manglende digitalisering af retssystemet.

2: Langvarig sagsbehandling i forvaltningsretlige sa-

ger.

1: Manglende regler om lobbyvirksomhed, beskyt-

telse af whistleblowere samt udvidelse af det øverste

revisionskontors mandat.

2: Bekymring over manglende opfølgning på korrup-

tionssager.

3: Mangel i integritetsrammer for parlamentsmed-

1: Civilsamfunds-organisationer ser et behov for

mere systematisk inddragelse af civilsamfundsaktø-

rer i lovgivningsprocessen.

2: Øget pres på visse typer NGO’er (bl.a. på migrati-

onsområdet).

3: Ingen national menneskerettighedsinstitution.

Tjekkiet

lemmer.

4: Ingen specifikke regler om gennemsigtighed ift.

medieejerskab.

5: Ingen specifikke regler om statslig reklame.

6: Praktiske hindringer hindrer i visse tilfælde adgan-

gen til offentlig information.

7: Journalister udsættes for verbale angreb.

1: Digitalisering af retssystemet er under forbere-

1: Manglende obligatorisk registrering af kontakter

for parlaments- og regeringsmedlemmer.

2: Stigende antal angreb på journalister.

Tyskland

delse, men er en langsigtet udfordring.

EU-note - 2020-21 - E 4: Kommissionens nye mekanisme til forebyggelse af problemer med overholdelsen af retsstatsprincippet

Land

net.

I. Retssystemet

2: Fald i effektivitet på nogle parametre for retsvæse-

1: Bekymring over procedurerne for udnævnelse af

præsidenter for forvaltningsdomstole samt justitsmi-

nisterens instruktionsbeføjelse over for anklagere.

2: Der er effektivitetsudfordringer i retsvæsenet.

II. Bekæmpelse af korruption

III. Andre institutionelle spørgsmål

1: Udfordringer med rammerne for parlamentsmed-

lemmernes integritet.

2: Begrænsninger ift. omfang og offentliggjorte op-

lysninger i lobbyregisteret.

3: Betænkelighed over potentiel politisk indflydelse i

tildelingen af statslig annoncering.

4: Ingen specifikke regler for beskyttelse af journali-

ster.

5: Bekymring over garantien for redaktionel uaf-

hængighed.

1: Offentlige høringer finder nogle gange sted med

korte frister eller slet ingen.

Østrig

1: Store problemer med retsvæsenets uafhængig-

hed.

2: Udvikling i den øverste domstol vækker bekym-

ring.

1: Problemer med korruption, herunder systematisk

mangel på målrettet indsats i korruptionssager, hvor

højtstående embedsmænd er involveret.

2: Ufuldstændige regler for lobbyvirksomhed.

3: Begrænsning af mediefrihed og udfordringer mht.

regler om gennemsigtighed og adgang til offentlige

oplysninger.

4: Medierådets uafhængighed og effektivitet i fare.

5: Ingen gennemsigtigheds-garanti for medieejer-

skab.

6: Politisk indflydelse på medier er mulig.

1: Fjendtligt miljø for civilsamfunds-organisationer

2: Bekymring over gennemsigtighed og kvalitet af

lovgivningsprocessen grundet færre offentlige hørin-

ger og konsekvensanalyser.

3: Retssikkerheden er under pres.

Ungarn

EU-note - 2020-21 - E 4: Kommissionens nye mekanisme til forebyggelse af problemer med overholdelsen af retsstatsprincippet

Land

I. Retssystemet

II. Bekæmpelse af korruption

7: Uafhængige medier udsættes for systematisk ob-

struktion og intimidering.

8: Ingen regler om svingdørsproblematikken.

9: Partifinansiering bekymrer.

III. Andre institutionelle spørgsmål