Europaudvalget 2020-21
EUU Alm.del EU-note E 42
Offentligt
2430204_0001.png
NYHEDSBREV
│ 2020-2021 │
16. JULI 2021
”Klar
til 55-pakken”
præsenteret
3.800 sider sætter retningen for
EU’s
grønne omstilling
Kommissionen præsenterede den 14. juli
2021 ”klar til 55-pakken”, der
har
navn efter
EU’s
reduktionsmål for 2030.
EU’s CO
2
-udledning skal senest i
2030 reduceres med mindst 55 pct. sammenlignet med i 1990. Pakken
består af en række forskellig lovforslag, der sætter retningen for, hvordan
dette mål realiseres.
Det er en omfattende lovpakke på 3.800 sider, der vil få betydning for alt fra
energi, international handel, landbrug, skove, beskatning og sociale forhold.
Det ses af flere som det største EU-projekt siden skabelsen af det indre mar-
ked i
1980’erne og 1990’erne.
Kommissionens generelle pressemeddelelse findes
her,
og meddelelsen om
formålet med pakken, sammenhængen mellem forslagene og hovedtræk-
kene i dem er tilgængelig
her.
Forslagenes centrale elementer præsenteres i nedenstående. Da forslagene
endnu ikke foreligger på dansk, henvises der til de engelske udgaver. Mere
detaljerede gennemgange af centrale forslag følger efter sommerferien.
Revision af EU's kvotehandelssystem (ETS)
Kommissionen foreslår en række ændringer til det nuværende kvotesystem,
herunder bl.a. at ændre det nuværende reduktionsmål for ETS på 43 pct. i
2030 til 61 pct. i 2030 (ift. niveauet i 2005), reducere antallet af kvoter, og
styrke markedsstabilitetsreserven (der korrigerer overskuddet af kvoter).
 EU-note - 2020-21 - E 42: EU-nyt: Klar til 55-pakken
2430204_0002.png
Dertil forslås at fastholde brugen af gratis kvoter (udover dem som omfattes
af CO
2
-grænsetilpasningsmeknsimen), men at der stilles krav til grønne til-
tag. Endvidere forslås at udvide systemet til at dække udledninger fra skibs-
fart (internt i EU, international skibsfart til EU og ved en europæisk havn)
med en gradvis indfasning.
Kommissionen foreslår bl.a., at medlemsstaternes indtægterne fra kvoterne
skal anvendes til klima- og energirelaterede formål. Samtidig forslås at æn-
dre reglerne for luftfart under ETS, bl.a. via implementering af den internatio-
nale luftfartsaftale, CORSIA, samt en gradvis udfasning af gratis kvoter til
luftsektoren frem mod 2027 (i et
separat forslag).
Derudover lægger Kommission op til at etablere et nyt kvotehandelssystem
for udledninger fra bygninger og vejtransport rettet mod udbydere med start
fra 2026. Der foreslås et reduktionsmål på 43 pct. i 2030 (ift. niveauet i
2005), mens der lægges ikke op til gratis kvoter. Det forslås, at muligheden
for en sammenlægning af de to kvotehandelssystemer vurderes efter få år.
Som svar på risikoen for at omkostningerne vil bliver påført forbrugerne, vil
Kommissionen etablere en ny social klimafund, der omtales i nedenstående.
Revision af forordningen om byrdefordeling
Den nuværende forordning sætter bindende, nationale reduktionsmål for de
sektorer, der ikke er omfattet af enten kvotehandelssystemet (ETS) eller LU-
LUCF (om arealanvendelse, se nedenfor). Dvs. bygninger, landbrug, vej-
transport, maritim transport, affald og småindustri.
Kommissionens foreslår, at disse sektorer fortsat skal være omfattet af byr-
defordeling til trods for, at vejtransport, bygninger og maritim transport kom-
mer ind under et ETS-system. Forordningen opjusterer det fælles EU-mål fra
30 pct. reduktion af drivhusgasser i 2030 (ift. niveauet i 2005) til 40 pct.
Også de enkelte mål for hvert EU-land opjusteres.
Danmarks mål ændres fra 39 pct. reduktion til 50 pct. Fire andre lande har
samme mål, mens det laveste mål er Bulgariens på 10 pct. opjusteret fra 0
pct. Disse mål er primært beregnet ud fra EU-landenes BNP pr. indbygger.
Revision af forordningen om drivhusgasemissioner og -optag fra
arealanvendelse, ændret arealanvendelse og skovbrug
(LULUCF)
LULUCF handler om de drivhusgasser, der lagres i skov og jord. I dag for-
pligter LULUCF-forordningen EU-landene til at sikre, at hvis ændret arealan-
vendelse fører til større udledninger, skal det opvejes af tilsvarende optag
–
f.eks. ved at plante ny skov.
Kommissionens forslag sætter et nyt, overordnet EU-mål for optag i skov og
jord svarende til 310 mio. tons CO
2
-udledninger i 2030. I 2035 skal EU nå
klimaneutralitet i landbrugs- og skovbrugssektoren
–
også indberegnet andre
drivhusgasser end CO
2
, f.eks. metan fra dyrehold eller gødning.
I perioden 2021-25 sker der kun begrænsede ændringer i LULUCF-forord-
ningen, men fra 2026 kommer følgende ændringerne; metoden til opgørelse
ændres og der kommer nationale, årlige mål for at nå EU-målet om 310 mio.
ton reduktion i CO
2
-ekvivalenter. Fra 2031 vil andre drivhusgasser end CO
2
fra landbruget blive omfattet af forordningen.
 EU-note - 2020-21 - E 42: EU-nyt: Klar til 55-pakken
2430204_0003.png
Ifølge klimaloven må max. 225 mio. ton CO
2
-ækvivalenter komme fra optag i
jord og skov, når det overordnede 55 pct. reduktionsmål gøres op. Derfor ju-
steres mulighederne for fleksibilitet ift. byrdefordelingen.
Kommissionen præsenterede den 16. juli 2021 en supplerende
skovstrategi,
der skal gøre Europas skove mere modstandsdygtige og sikre, at fældning
af træer og brug af biomasse sker bæredygtigt og uden at skade biodiversi-
teten. Der skal bl.a. plantes 3 mia. træer i EU frem mod 2030.
Forslag om en ny CO
2
-grænsetilpasningsmekanisme (CBAM)
Kommissionen foreslår en CO
2
-grænsetilpasningsmekanisme - populært
kaldet klimatold - der skal forhindre lækage, dvs. at virksomheder
flytter
energiintensiv produktion til lande med mindre skrappe klimaregler.
Forslaget lægger op til, at der via certifikater betales for udledning af
drivhusgasser for særligt energiintensive importerede varer (indledningsvist:
cement, aluminium, gødning, elektricitet, jern og stål) på linje med
europæiske
virksomheder. Prisen på et certifikatet vil reflektere EU’s
kvotesystem, ETS.
Lande uden for EU, der er knyttet til ETS, undtages. Derudover vil det være
muligt at fratrække en eventuel pris for udledningen af drivhusgasser.
Kommissionen understreger samtidig, at de vil fortsætte dialogen om
implementeringen af mekanismen med berørte lande uden for EU.
Etableringen vil være med indfasning fra 2023 til 2026 samtidig med, at der
vil ske en gradvis udfasning af gratis kvoter til de europæiske sektorer, som
er omfattet.
Revision af energibeskatningsdirektivet
Det nuværende energibeskatningsdirektiv fra 2003 fastsætter minimums-
satser for afgifter på energiprodukter (kul, olie, gas og biobrændsler), der
bruges som motorbrændstof og brændsel til opvarmning samt regler for EU-
landenes brug af afgiftsdifferentiering og afgiftsfritagelser.
Med revisionen ønsker Kommissionen, at renere teknologier fremmes, mens
undtagelser og reducerede satser for luftfart og skibstransport inden for EU
afskaffes. Der foreslås en ny klassifikation af de forskellige energikilder, så
de mest forurenende pålægges den højeste minimumsafgift. De nye afgifter
for luftfart og skibstransport indføres gradvis over ti år.
Det eksisterende direktiv er blevet kritiseret for ikke at følge med prisudviklin-
gen. Denne problemstilling adresseres i forslaget, hvor der lægges op til en
årlig indeksering, der følger inflationen.
Revision af direktivet om vedvarende energi (VE-direktivet)
VE-direktivet
fastsætter EU’s politik for produktion og fremme af energi fra
vedvarende kilder. Med forslaget ønsker Kommissionen at øge EU-målet for
VE-andelen af energiforbruget i 2030 fra 32 pct. til 40 pct.
Der lægges op til nationale VE-mål vedr. transport, køling/ opvarmning,
bygninger og industri med afsæt i landenes nationale energi- og klimaplaner.
Endelig foreslås større krav til bæredygtighed for bioenergi.
 EU-note - 2020-21 - E 42: EU-nyt: Klar til 55-pakken
2430204_0004.png
Revision af direktivet om energieffektivitet (EE-direktivet)
Med forslaget foreslås EE-målet for EU i 2030 øget til 39 pct. for primær-
energiforbrug og 36 pct. for det endelige energiforbrug. Det nuværende mål
er 32,5 pct. Det nye mål vil være retningsgivende for fastsættelsen af de
nationale EE-mål, der fortsat ikke vil være bindende. Desuden skal den
offentlige sektor hvert år renovere 3 pct. af sine bygninger.
Revision af forordningen om fastsættelse af CO
2
-
emissionstandarder for nye personbiler og varevogne
Kommissionen foreslår at hæve de nuværende krav til bilproducenterne ved
at ændre reduktionsmålene for 2030, så nye personbiler i gennemsnit skal
udlede 55 pct. mindre CO
2
og nye varevogne i gennemsnit skal udlede 50
pct. mindre CO
2
- begge mål skal ses ift. 2021.
Dertil forslås et mål om 100 pct. mindre CO
2
i 2035 - hvorved alle nye regi-
strerede biler og varevogne skal være nulemission. Derudover lægges der
bl.a. op til, at den nuværende incitamentsstruktur, der skal fremme lav- og
nulemissionsbiler, fjernes fra 2030.
Revision af direktivet om etablering af infrastruktur for
alternative brændstoffer (AFI-direktivet)
AFI-direktivet berører alternative brændstoffer for transport og infrastruktur til
brug af el, brint, naturgas, flydende gas og biobrændsler i transportsektoren.
Forslaget stiller krav til EU-landene om at udvide opladningskapaciteten i
takt med salget af nulemissionskøretøjer samt at etablerer ladestandere og
tankstationer på større motorveje. Der skal her være mulighed for elektrisk
opladning pr. 60 km og brintpåfyldning pr. 150 km.
Nyt forslag om bæredygtigt flybrændstof (ReFuel EU Aviation)
Kommissionen foreslår bl.a. et minimumsiblandingskrav til
brændstofleverandører om bæredygtige brændstoffer, et underkrav til
syntetiske brændstoffer, krav til lufthavnens infrastruktur og krav om, at
operatørerne skal tanke en specifik andel i EU (for at undgå lækage).
Iblandingskravet forslås at stige løbende fra minimum 2 pct. i 2025, 5 pct. i
2030, 20 pct. i 2035, 32 pct. i 2040, 38 pct. i 2045 og 63 pct. i 2050.
Dertil sættes et krav til syntetiske brændstoffer på 0,7 pct. i 2030, 5 pct. i
2035, 8 pct. i 2040, 11 pct. i 2045 og 28 pct. i 2050.
Hvad angår biobrændstoffer lægges op til at anvende bæredygtigheds-
kriterierne fra VE-direktivet, der omtales separat. Endelige foreslås der en
straf ved manglende efterlevelse.
Nyt forslag om bæredygtige brændstoffer i skibsfart (ReFuel EU
Maritime)
Kommissionen foreslår bl.a. et krav om at begrænse CO
2
-indholdet
(”greenhouse
gas intensity limit”)
i brændstoffer/energiforbruget for skibe,
der sejler til eller fra en EU-havn eller sejler internt i EU, krav om at anvende
 EU-note - 2020-21 - E 42: EU-nyt: Klar til 55-pakken
2430204_0005.png
landstrømsanlæg i europæiske havne, muligheder for at opspare, låne og
gå sammen (såkaldt ”pooling”) hvad angår opfyldelse, samt straf ved
manglende efterlevelse.
Grænsen for CO
2
-indholdet i energiforbruget sættes i forhold til 2020 og vil
stige løbende fra minus 2 pct. i 2025, minus 6 pct. i 2030, minus 13 pct. i
2035, minus 26 pct. i 2040, minus 59 pct. i 2045 og til minus 75 pct. i 2050.
Det vil gælde fuldt ud for skibe, der sejler internt i EU og for halvdelen af
energiforbruget for skibe, der rejser til eller fra EU.
Forslag om ny social klimafond
Den nye fond skal sikre midler til EU-landene, så de kan aflaste borgere
samt små og mellemstore virksomheder, der ellers vil have svært ved at
betale for energieffektivisering, opvarmning/køling og renere transport.
Fonden vil blive finansieret over EU-budgettet med et beløb, der svarer til 25
pct. af de ventede indtægter fra emissionshandel for bygninger og vej-
transport. Fonden ventes at udgøre 72,2 mia. euro (ca. 537 mia. kr.) for
2025-2032. Der foreslås en tilsvarende finansiering fra EU-landene.
Produceret og skrevet af:
Andreas Sommer Møller, EU-konsulent, tlf. 3146
Karen Schack Andreassen, international konsulent, tlf. 3111
Lotte Rickers Olesen, Folketingets repræsentant i Bruxelles, tlf. 3330