Europaudvalget 2020-21
EUU Alm.del EU-note E 43
Offentligt
2431080_0001.png
NYHEDSBREV │ 2019-2020 │
23. JULI 2021
Kommissionen præsenterer ny
ramme for hvidvaskbekæmpelse
Kommissionen har præsenteret en pakke af forslag på
hvidvaskområdet, der bl.a. indeholder en ny EU-til-
synsmyndighed, en harmonisering af lovgivningen i en
ny forordning samt en sjette udgave af det eksiste-
rende hvidvaskdirektiv.
Nye rammer for bekæmpelse af hvidvask
I tråd med Kommissionens handlingsplan for bekæmpelse af hvidvask fra
maj 2020 har Kommissionen præsenteret en række tiltag, som skal styrke
indsatsen mod hvidvask. Rådet har i forlængelse af handlingsplanen
anmodet Kommissionen om at fremsætte forslag om harmonisering af EU-
reglerne på hvidvaskområdet, etableringen af en EU-hvidvasktilsyns-
myndighed og styrkelse af samarbejdet og informationsudvekslingen mellem
EU-landenes finansielle efterretningsenheder
(FIU’er),
der i Danmark
udgøres af Hvidvasksekretariatet under Statsadvokaten for Særlig
Økonomisk og International Kriminalitet (SØIK).
Tidligere
analyser
af en række større europæiske sager med hvidvask
(herunder Danske Bank-sagen) har bl.a. vist, at der særligt har været
udfordringer i forbindelse med tilsyn af grænseoverskridende aktiviteter.
Hertil kommer forskelle i den nationale implementering af hvidvaskdirektivet.
Ny EU-hvidvasktilsynsmyndighed
Som det centrale element i Kommissionens pakke står etableringen af en
selvstændig EU-hvidvasktilsynsmyndighed (Anti-Money Laundering
Authority, AMLA). EU-tilsynsmyndigheden skal være den centrale
myndighed, der overvåger og koordinerer de nationale tilsynsmyndigheder
for at sikre, at den private sektor anvender EU-reglerne korrekt og
konsekvent. AMLA vil også støtte de nationale finansielle
efterretningsenheder (FIU'er) i deres arbejde.
 EU-note - 2020-21 - E 43: EU-nyt: Kommissionens hvidvaskpakke
2431080_0002.png
EU-myndigheden skal føre direkte tilsyn med de store grænseoverskridende
finansielle enheder med en høj risiko for at blive brugt i forbindelse med
hvidvask. De udvælges hver tredje år på baggrund af objektive kriterier. Der
vil dog være tale om et begrænset antal enheder. EU-tilsynsmyndigheden vil
have en koordinerede rolle, når det kommer til enheder, der ikke er en del af
den finansielle sektor.
De kompetencer som den europæiske bankmyndighed (EBA) har fået tildelt
på hvidvaskområdet vil blive overdraget til den nye EU-hvidvaskmyndighed.
EU-tilsynsmyndigheden forventes etableret i 2023 og operationel fra 2024,
men først påbegynde det direkte tilsyn i 2026, da det øvrige regelsæt først
skal være på plads.
EU-hvidvasktilsynsmyndighed (AMLA)
Direkte tilsyn
EU-tilsynsmyndigheden vil kunne udøve det direkte tilsyn på to måder:
- På de forpligtede enheder i den finansielle sektor med aktiviteter i et stort antal
medlemslande som er kategoriseret i den højeste risikokategori mht. faren for
hvidvask af de nationale tilsynsmyndigheder i en række af disse medlemslande.
Udvælgelsen vil være baseret på objektive kriterier centreret omkring risikokategori
og grænseoverskridende aktiviteter. Metodologien for de nationale
tilsynsmyndigheders risikovurdering af enheder vil blive harmoniseret inden den
første udvælgelse af enheder, der skal under direkte tilsyn. Listen over enheder
under direkte tilsyn vil blive opdateret hver tredje år.
- Ved at AMLA anmoder Kommissionen om at træffe en afgørelse om at placere en
forpligtet enhed i den finansielle sektor under ALMAs direkte tilsyn, uanset om
enheden lever op til kriterierne herfor. Det kan ske, hvis der er indikationer på, at en
forpligtet enhed systematisk misligholder forpligtigelserne til at overholde
antihvidvaskregelsættet, og der er alvorlig fare for hvidvask, hvis den nationale
tilsynsmyndighed ikke er i stand til at tage hurtige og effektive tiltag for at håndtere
en sådan risiko som anbefalet af AMLA.
AMLAs direkte tilsyn vil ske i form af fælles tilsynsteams ledet af medarbejdere fra
AMLA med deltagelse af medarbejdere fra de nationale tilsynsmyndigheder.
Den første udvælgelse af finansielle enheder, der skal være under AMLAs direkte
tilsyn, vil ske i 2025 med henblik på start af det direkte tilsyn i 2026.
Organisering
EU-tilsynsmyndigheden vil blive ledet af en formand samt en direktør, der vil stå for
den daglige drift. Formanden vil repræsentere EU-tilsynsmyndigheden og stå i
spidsen for myndighedens to organer:
- den udøvende bestyrelse: der vil bestå af formanden pluds fem permanente
uafhængige medlemmer.
- den generelle bestyrelse: der har to forskellige konstellationer: enten i form af
formændene for de nationale tilsynsmyndigheder (tilsynskonstellation) eller
formændene for de nationale finansielle efterretningsenheder (FIU'er).
Den generelle bestyrelse vil bl.a. vedtage udkast til tekniske standarder,
retningslinjer og anbefalinger.
Den udøvende bestyrelse vil tage alle beslutninger med hensyn til de individuelle
forpligtede enheder eller individuelle tilsynsmyndigheder.
Beføjelser
 EU-note - 2020-21 - E 43: EU-nyt: Kommissionens hvidvaskpakke
2431080_0003.png
EU-tilsynsmyndigheden vil bl.a. have beføjelser til at træffe bindende afgørelser om
en forpligtet enhed under direkte tilsyn. Den kan også udstede bøder på op til 10
pct. af omsætningen eller 10 mio. euro.
Den vil kunne vedtage tekniske standarder og udstede retningslinjer til forpligtede
enheder, nationale tilsynsmyndighder eller finansielle efterretningsenheder (FIU'er).
Budget
AMLA vil være bemandet med 250 medarbejdere, hvoraf de 100 vil beskæftige sig
med det direkte tilsyn.
AMLA forventes at have et årligt budget på 45,6 mio. euro, der vil blive finansieret
med 25 pct. fra EU-budgettet og 75 pct. fra bidrag fra de finansielle enheder, der er
omfattet af det direkte tilsyn. De nærmere kriterier for hvilke enheder der skal
bidrage, og beregningen af bidraget, vil blive fastsat i en delegeret retsakt.
Ny hvidvaskforordning
Med introduktion af hvidvaskregler i form af en forordning ønsker
Kommissionen at sikre en mere ensartet
håndhævelse af EU’s
hvidvaskregler i medlemslandene (såkaldt
”EU single rulebook”).
Listen over forpligtede
enheder, der skal følge EU’s hvidvaskregler, udvides
med det nye forslag til forordning. I dag er næsten alle finansielle
institutioner omfattet og forskellige ikkefinansielle enheder som advokater,
revisorer, ejendomsmæglere, casinoer og visse typer serviceudbydere af
kryptoaktiver.
Med det nye forslag tilføjes følgende enheder:
●
●
●
●
Alle typer og kategorier af kryptoaktivserviceudbydere.
Crowdfundingserviceudbydere der ikke er omfattet af forordningen om
crowdfunding (2020/1503).
Realkreditformidlere og udbydere af forbrugerkredit som ikke er
finansielle institutioner.
Agenter der opererer på vegne af borgere fra et tredjeland med henblik
på at opnå en opholdstilladelse i et EU-land
(såkaldte ”golden visas”).
Forslaget præciserer også begrebet
”reelle
ejere”, som er en del af det
nuværende regelsæt. Her afklares og udvides bestemmelserne om
information om reelle ejere. Selskaber og andre juridiske enheder skal
indhente og opbevare passende, korrekt og aktuel information om reelle
ejere. Med de nye regler præciseres det, at ikke alene skal juridiske enheder
og truster indetificere og verificere deres reelle ejere, men også rapportere
denne information til de nationale registre over reelle ejere.
Enheder fra tredjelande, som har en forbindelse til EU, skal også registrere
deres reelle ejere i EU’s register.
Der introduceres også mere detaljerede
regler for de forpligtede enheders kundekendskabsprocedurer.
Forslaget indeholder også et EU-forbud mod at modtage over 10.000 euro i
kontanter i forbindelse med handel med varer og tjenester. Medlemslandene
kan dog fortsat have lavere beløbsgrænser for kontante betalinger. Der er i
dag beløbslofter for kontantbetalinger i to tredjedele af medlemslandene,
men med varierende beløbsgrænser.
 EU-note - 2020-21 - E 43: EU-nyt: Kommissionens hvidvaskpakke
2431080_0004.png
Hvidvaskdirektiv (sjette hvidvaskdirektiv)
Selvom en stor del af det nuværende hvidvaskdirektiv (femte
hvidvaskdirektiv 2015/849) bliver en del af den nye forordning, vil der stadig
være hvidvaskregler, der kræver national implementering. Det vil ske i form
af et nyt sjette hvidvaskdirektiv.
Det nye direktiv indeholder bl.a. regler om de nationale tilsynsmyndigheder
og finansielle efterretningsenheder i EU-landene -
de såkaldte FIU’er.
Kommissionen foreslår bl.a., at der etableres et grænseoverskridende
system mellem de påkrævede nationale registre over bankkonti og deres
ejere, så de finansielle efterretningsenheder i EU-landene får mulighed for at
hente informationer om kontoejere i andre medlemslande.
Forslag i hvidvaskpakken
Forordning om etablering af en europæisk myndighed til bekæmpelse af hvidvask
og terrorfinansiering:
KOM (2021) 0421
Forordning om forebyggelse af brug af det finansielle system til hvidvask og
terrorfinansiering:
KOM (2021) 0420
Direktiv om mekanismer der skal anvendes i medlemslandene for at forebygge
hvidvask og terrorfinansiering (sjette hvidvaskdirektiv):
KOM (2021) 0423
Forordning om informationer i forbindelse med overførsel af midler og visse
kryptoaktiver:
KOM (2021) 0422
Kommissionens præsentationsmateriale:
Pressemeddelelse
Bemærkninger af Kommissær McGuinness
Bemærkninger af ledende næstformand Dombrovskis
Øvrige tiltag
Kommissionen fremsætter også et forslag til en revideret forordning om
pengeoverførsler (2015/847), hvor de gældende krav til information i
forbindelse med pengeoverførsler udbredes til også at dække kryptoaktiver.
Kommissionen ønsker også at gøre systemet med udveksling af
informationer om bankkonti og ejere i de enkelte medlemslande tilgængeligt
for landenes retshåndhævende myndigheder, hvilket skal ske ved en
ændring af direktiv 2019/1153 om adgang til finansiel information.
 EU-note - 2020-21 - E 43: EU-nyt: Kommissionens hvidvaskpakke
2431080_0005.png
Direktiv 2019/1153 er omfattet af det danske retsforbehold, og det nye
forslag om ændring af direktivet ifm. bankkonti
KOM (2021) 0429
vil også
være omfattet af retsforbeholdet.
Som supplement til den
eksisterende ”sortliste” over lande unden for EU,
hvor der er fare for hvidvask, ønsker Kommissionen også at indføre en
”gråliste”.
Grålisten vil gøre det muligt for EU med en mere proportional
tilgang til landene, hvor der kan anvendes foranstaltninger, der står i rimeligt
forhold til de risici, som landet udgør.
Listerne afspejler den globale overvågningsgruppe for hvidvasks (Den
Finansielle Aktionsgruppe (FATF)) liste. Hvis FATF vurderer, at der kræves
handling fra det pågældende land, vil det bliver opført på EU’s sortliste.
Lande som FATF vurderer skal være genstand for øget overvågning vil
komme på EU’s gråliste.
EU vil dog også selv kunne tilføje lande til listerne.
Videre forløb
Pakken af tiltag vil i første omgang allerede blive
præsenteret for EU’s
økonomi- og finansministre på det virtuelle møde den 26. juli 2021.
De fire hovedforslag er alle fremsat med retsgrundlag i
artikel 114 TEUF
om
det indre marked, og skal derfor vedtages af Rådet og Europa-Parlamentet i
samarbejde efter den almindelige beslutningsprocedure.
Kriterierne for udvælgelse af de mest risikobetonede finansielle enheder,
som skal under direkte tilsyn af den nye EU-tilsynsmyndighed ventes bl.a. at
blive et af de centrale elementer i forhandlingerne. Den nye øvre EU-grænse
på 10.000 euro for kontante transaktioner kan også blive genstand for debat.
Endelig skal der jo også træffes en beslutning om lokaliseringen af den nye
EU-hvidvasktilsynsmyndighed.
Kommissionen forventer, at det nye fælles EU-regelsæt på
hvidvaskområdet, inklusive nye tekniske standarder fra den nye EU-
tilsynsmyndighed, vil være på plads og gældende fra slutningen af 2025.
Produceret og skrevet af:
Martin Jørgensen, EU-konsulent, 3622