Europaudvalget 2020-21
EUU Alm.del EU-note E 44
Offentligt
2431414_0001.png
NYHEDSBREV │ 2020-2021 │
28. JULI 2021
Fortsatte bekymringer vedrørende
overholdelse af retsstatsprincippet
i EU
Den 20. juli præsenterede Kommissionen sin årlige
rapport om overholdelsen af retsstatsprincippet i EU.
Om end der er fremskridt i en række medlemslande
fortsætter den negative udvikling i særligt Polen og
Ungarn. Og Kommissionen ser væsentlige problemer
med korruptionsbekæmpelsen i Ungarn, hvilket kan
pege i retning af, at Kommissionen vil foreslå en
suspension af udbetaling af midler til landet.
Nogle fremskridt
–
men det går tilbage de forkerte steder
2021-rapporten (her) vedrørende overholdelsen af retsstatsprincippet i EU er
den kun anden rapport om emnet efter Kommissionen lancerede processen i
2020 (for en gennemgang af redskabet og 2020-rapporten se
EU-note E 4
(2020/2021)).
Rapporten er dermed også den første rapport, hvor det er
muligt at se på udviklingen fra år til år.
Den generelle tendens
–
om end udviklingen ikke er kvantificerbar
–
synes
at være, at de fleste medlemslande har noteret sig kritikpunkterne fra 2020
og forsøgt at adressere i hvert fald dele heraf. Der peges i rapporten således
på igangværende reformer i en række medlemslande. Der peges dog også
på, at der i nogle medlemslande
–
særligt Polen og Ungarn
–
aktivt
gennemføres reformer, der tjener til at svække retsstatsprincippet.
 EU-note - 2020-21 - E 44: EU-nyt: Fortsatte bekymringer vedrørende overholdelse af retsstatsprincippet i EU
2431414_0002.png
Hvad er retsstatsprincippet?
Kommissionens rapport indeholder ikke en egentlig definition af retsstatsprincippet,
men der peges på, at en række elementer er centrale heri. Det drejer sig om
lovlighed, retssikkerhed, forbud mod arbitrær magtanvendelse, effektiv juridisk
beskyttelse i kraft af upartiske domstole, der respekterer de grundlæggende
rettigheder, magtadskillelse, at offentlige myndigheder er underlagt love og
procedurer og lighed for loven. I rapporten ses der konkret på fire dimensioner:
1.
2.
3.
4.
Retsvæsenet.
Korruptionsbekæmpelse.
Mediepluralisme og -frihed.
Institutionelle balancer og andre undviklinger.
Retsvæsenet
Særligt for så vidt angår retsvæsenet synes en række medlemslande at
have igangsat reformer. Der peges blandt andet på, at der arbejdes på et
større svensk reformarbejde, der forventes gennemført i 2023, ligesom en
række medlemslande har gennemført mindre, målrettede reformer med
fokus på at sikre retsvæsenets uafhængighed.
I rapporten er der ligeledes fokus på anklagemyndighedens uafhængighed.
På baggrund af konkrete kritikpunkter i 2020-rapporten har Cypern, Østrig,
Luxembourg og Portugal planer om mindre reformer. Men i Spanien, Polen
og Ungarn er der fortsat udeståender. I Spanien består problemerne i
metoden for udpegelse af chefanklageren, mens det i Polen fortsat er
justitsministerens dobbeltrolle som minister og chefanklager, der skaber
bekymring for politisk indblanding. I Ungarn er anklagemyndigheden formelt
uafhængig, men der peges på, at der i praksis mangler sikkerhed for, at der
ikke kan ske politisk indblanding.
Generelt er det største problemområde i forhold til retsvæsenet dets
uafhængighed. Om end problemerne er størst i Polen og Ungarn er der også
problemer i en række andre lande. Netop dette udgjorde en væsentlig kritik
af Rumænien i 2020, men her forsøges der nu gennemført reformer. Der er
dog fortsat udfordringer i Bulgarien, Slovakiet, Kroatien, Slovenien, Spanien
og Litauen.
I lyset af den teknologiske udvikling og senest Covid-19-krisen er der også
behov for et væsentligt fokus på digitalisering af retsvæsenet. Den
kommende danske digitale database med domme fremhæves som et godt
eksempel. Samtidig er der dog væsentlige ressourceproblemer i forbindelse
med digitaliseringen i særligt Malta, Belgien, Italien, Grækenland, Portugal
og Cypern.
Korruptionsbekæmpelse
Korruptionsbekæmpelse fremhæves ligeledes som et område, hvor der er
behov for et stort fokus. Generelt er situationen god (der måles på
 EU-note - 2020-21 - E 44: EU-nyt: Fortsatte bekymringer vedrørende overholdelse af retsstatsprincippet i EU
2431414_0003.png
opfattelsen af omfanget af korruption) og i bedring; medlemslandene er over
en bred kam blandt de lande i verden med mindst korruption. Men i 3
medlemslande går udviklingen den forkerte vej. Således er der sket en
væsentlig stigning i oplevet korruption i Polen, Malta og Ungarn.
Hvorfor er rapportens bemærkninger vedrørende korruption
særligt interessante?
Rådet og Europa-Parlamentet vedtog i 2020 en retsstatsmekanisme
knyttet til EU’s
budget. Mekanismen består
–
let forenklet
–
i, at EU-midler til et medlemsland kan
tilbageholdes, såfremt der er en systemisk risiko for, at der sker misbrug af EU-
midler, og at dette misbrug ikke retsforfølges. Mekanismen, der gælder fra 1. januar
2021, men vil først kunne tages i brug fra efteråret 2021, idet de konkrete
retningslinjer for anvendelsen af mekanismen endnu ikke er vedtaget.
Når Kommissionen i rapporten om retsstatsprincippets overholdelse har særligt
fokus på netop korruptionsproblemer i særligt Polen og Ungarn kan det hænge
sammen med denne retsstatsmekanisme.
Mediepluralisme og -frihed
Uafhængige og stærke medier er en nødvendighed for at sikre
overholdelsen af retsstatsprincippet. 2021 har været et udfordrende år på
grund af det pres, som Covid-19 har sat på de uafhængige medier. En den
forbindelse fremhæves blandt andet den danske støtte til medierne i under
Covid-19-krisen som positiv.
Til trods for, at en række medlemslande har gennemført reformer
vedrørende gennemsigtighed i ejerforhold af medier, er det fortsat et
område, hvor der generelt er problemer på tværs af EU.
Institutionelle balancer og andre udviklinger
Der er en generel udfordring med manglende høring og involvering af
interessenter i en række medlemslande. Mens problemerne ikke
nødvendigvis er store i alle lande, er der konkrete problemer, som bør
adresseres i Ungarn (for hurtige ændringer i lovgivningen), Polen (forkortede
vedtagelsesprocedurer), Bulgarien (vedtagelse af lovgivning gennem
ændringsforslag til andre ikke-relaterede lovforslag) og Rumænien
(selvmodsigende lovgivning).
En særligt bekymrende udvikling, der identificeres i rapporten, er de
spørgsmålstegn, der i løbet af 2020/2021 er rejst vedrørende EU-rettens
forrang. Konkret har Kommissionen den 9. juni indledt en
traktatkrænkelsessag mod Tyskland, som reaktion på den tyske
forfatningsdomstols afgørelse af 5. maj 2020 (vedrørende ECBs opkøb af
statsobligationer), ligesom den polske forfatningsdomstolens afgørelse af
14. juli 2021 er grundlag for stor bekymring. Der har ligeledes været mindre
sager i Frankrig (samspil mellem national og EU-lovgivning) og Rumænien
(manglende accept af en præliminær afgørelse fra EU-Domstolen).
 EU-note - 2020-21 - E 44: EU-nyt: Fortsatte bekymringer vedrørende overholdelse af retsstatsprincippet i EU
2431414_0004.png
Situationen i de enkelte medlemslande
Som bilag til rapporten er der lavet landespecifikke rapporter, der
gennemgår udviklingen i de enkelte medlemslande mere detaljeret. Samtlige
landerapporter kan findes
her
(findes aktuelt på engelsk og lokalsproget). I
det nedenstående gennemgås kort rapporterne for Danmark, Polen og
Ungarn.
Danmark
Landerapporten om Danmark
er yderst positiv, og det understreges blandt
andet, at opfattelsen af retsvæsenets uafhængig fortsat
–
som i 2020
–
er
meget høj. Danmark klarer sig ligeledes godt, når det kommer til niveauet af
korruption, ligesom medier har gode vilkår. Videre roses den
parlamentariske håndtering af Covid-19-krisen, hvor der, trods et større antal
hastebehandlede lovforslag, har været taget foranstaltninger til at sikre
styrket parlamentarisk kontrol blandt andet i form af Folketingets
Epidemiudvalg. Det giver også anledning til ros, at Danmark har ageret på
de udfordringer, der i 2020 blev konstateret for så vidt angår digitaliseringen
af retsvæsenet.
Mens vurderingen således overordnet er meget positiv, finder
Kommissionen dog også enkelte områder, hvor der er rum for forbedring.
Disse modsvarer i høj grad de områder, hvor Kommissionen også fandt
anledning til kritik i 2020, og hvor der ikke ses de store positive udviklinger.
Kommissionen påpeger således, at en meget væsentlig del af den danske
antikorruptionsindsats består af en solid kultur og uformelle indsatser. Der er
få formelle regler. Det bemærkes således, at der ikke er foretaget regulering
af svingdørs- og lobbyvirksomhed, hvilket bør adresseres, ligesom
lovgivningen om anonym partistøtte bør skærpes.
I forhold til offentlighed i forvaltningen og mediers arbejdsforhold bemærkes
–
som i 2020
–
at offentlighedsloven giver anledning til visse
betænkeligheder.
Polen
Kommission retter i
landerapporten
en meget betydelig kritik af Polen. For så
vidt angår udviklingen inden for retsvæsenet peges der på, at der, jævnfør
TEU art. 7-sagen mod Polen, er sket en løbende forværring af tilstanden
siden 2015. Siden landerapporten fra 2020 er der sket en yderligere
forværring af situationen ikke mindst i lyset af den seneste udvikling i juli
2021, hvor den polske forfatningsdomstol erklærede, at EU-domstolens
domme vedrørende det polske retsvæsen var i strid med den polske
forfatning. Der er fortsatte problemer med politisk indflydelse på de polske
domstole og EU’s menneskerettighedsdomstol fandt i maj 2021, at der
havde været uregelmæssigheder i udnævnelsesproceduren til
forfatningsdomstolen.
Lovgivningen og de institutionelle rammer er på plads, når det kommer til
korruptionsbekæmpelse. Men der er betydelig bekymring vedrørende,
hvorvidt højtstående embedsmænd og politikere retsforfølges for korruption,
ikke mindst fordi en række af de institutioner, der skal stå for retsforfølgelsen
ikke er tilstrækkeligt uafhængige. Eksempelvis er det justitsministeren, der er
chefanklager, hvilket kan hæmme viljen til at forfølge politiske sager.
 EU-note - 2020-21 - E 44: EU-nyt: Fortsatte bekymringer vedrørende overholdelse af retsstatsprincippet i EU
2431414_0005.png
Også når det kommer til mediefrihed og -pluralisme er der en negativ
udvikling i gang. Der er bekymringer vedrørende at statsejede virksomheder
sætter sig på mediebilledet og parallelt hermed gøres det vanskeligere for
udenlandske medier at etablere sig i landet.
Ungarn
Landerapporten vedrørende Ungarn
er yderst kritisk. Som et positivt element
fremhæves det, at lønningerne til landets dommere og anklagere går frem,
men her ud over identificeres meget få positive udviklinger.
For så vidt angår retsvæsenets uafhængighed støtter Kommissionen op om
de betragtninger, som Europa-Parlamentet gjorde sig i forbindelse med
Sargentini-rapporten (her) fra 2018, der startede art. 7, stk. 1-proceduren
mod Ungarn, og understreger, at der er sket yderligere negative udviklinger
siden da. Disse negative udviklinger omfatter blandt andet valget af en ny
formand for forfatningsdomstolen uden om normale procedurer og til trods
for kritik fra det nationale juridiske råd.
Ungarn har lanceret en anti-korruptionsstrategi, men implementeringen heraf
er begrænset. Der er udfordringer, når det kommer til finansiering af de
politiske partier, lobbyisme og svingdørsproblematikken. Der er en reel risiko
for nepotisme og andre former for ikke-meritbaseret forfremmelse. Der er
videre væsentlige udeståender når det kommer til at efterforske og
retsforfølge fremtrædende embedsmænd og politikere for korruption.
Der er fortsatte bekymringer vedrørende mediepluralismen. Myndighederne
med ansvar for medier er ikke tilstrækkeligt uafhængige, hvilket er kommet til
udtryk i forbindelse med lukningen af de sidste uafhængige radiostation i
landet. Under Covid-19-krisen har der ikke været givet støtte til medierne,
men staten har i stedet valgt at købe store mængder reklameplads hos de
regeringsvenlige medier. Regeringskritiske medier og journalister hindres i
deres arbejde og udsættes for trusler.
Civilsamfundet er fortsat under alvorligt pres og Kommissionen har indledt
en traktatkrænkelsessag vedrørende loven vedrørende åbenhed i forhold til
udenlandsk finansiering af NGO’ere.
Produceret og skrevet af:
Mathias Grønbek Lydholm, EU-chefkonsulent, tlf. 5907