Europaudvalget 2020-21
EUU Alm.del EU-note E 6
Offentligt
2286428_0001.png
NYHEDSBREV
│ 2020-2021 │
19. NOVEMBER 2020
Nyt udspil om offshore vindenergi
Kommissionen har i dag lanceret et nyt udspil, der op-
fordrer til at udbygge
EU’s
kapacitet for offshore vind-
energi 25 gange i forhold til nuværende niveau.
En ny strategi for opskalering af havvind i EU
Kommissionens nye strategi skal sætte fart på udbygningen af vedvarende
energi på havet, så EU kan nå målet om klimaneutralitet i 2050. Strategien
handler primært om energi fra havvind, men også fra nye teknologier som
bølgeenergi og biobrændsler fra alger. Offshore vindenergi skal være kernen
i EU’s energisystem i 2050.
EU står i dag for 42 pct. af den globale havvindkapacitet, og Kommissionens
lægger med strategien op til, at EU skal udnytte og sikre sin first-mover posi-
tion. I strategiens første sætning nævnes den danske havvindmøllepark i
Vindeby fra 1991, som den første i verden.
Kommissionen vurderer, at der er behov for, at den nuværende kapacitet på
12 GW offshore vindenergi i EU skal stige til 60 GW inden 2030 og til 300
GW inden 2050. Dette skal yderligere suppleres med mindst 1 GW bølge-
og tidevandsenergi (fra nuværende 13 MW) inden 2030 og 40 GW inden
2050.
Strategien beskriver potentialer i alle EU’s
havområder dvs. Nordsøen,
Østersøen, Sortehavet, Middelhavet og Atlanterhavet. Nordsøen fremhæves
som ledende inden for kapacitet og ekspertise i offshore vindenergi.
EU-note - 2020-21 - E 6: EU-nyt: Nyt udspil om offshore vindenergi
2286428_0002.png
Strategien beskriver desuden, hvordan målene kan nås uden at gå på kom-
promis med en stærk beskyttelse af miljø og biodiversitet, da udbygningen
med havvind vil optage mindre end 3 pct. af
EU’s
maritime rum.
Kommission skønner, at det vil kræve investeringer på knap 800 mia. euro
samt en modernisering af lovgivning om energi på havet.
De nye målsætninger skal nås gennem følgende initiativer:
Tilskynde regionalt samarbejde:
Kommission vil fremme flere hybrid-
projekter. Det vil sige havvindmølleparker, der leverer elektricitet til flere
lande. Eneste eksempel i dag er Kriegers Flak havvindmøllepark mellem
Tyskland og Danmark. Kommissionen opfordrer EU-landene til at inte-
grere mål for offshore vedvarende energi i de nationale maritime planer,
som alle kyststater skal sende til Kommissionen senest i marts 2021. Pla-
nerne skal sikre, at havvind kan sameksistere med fiskeri, maritim trans-
port og miljøhensyn.
Justere lovgivning for en mere klar retlig ramme:
Kommissionen vil
sikre tydelige investeringssignaler og klare retlige rammer bl.a. for hy-
bride og grænseoverskridende projekter. Kommissionen foreslår, at hy-
bridprojekter etableres som såkaldte selvstændige budzoner, der bety-
der, at man kan anvende gældende elmarkedsregler. Kommissionen vil
revidere retningslinjer for statsstøtte til energi og miljøbeskyttelse og di-
rektivet om vedvarende energi, så det bliver lettere at tage offshore vind-
energi i brug. Kommissionen har netop igangsat en
offentlig høring
forud
for revisionen af direktivet om vedvarende energi.
Mobilisere investeringer:
Udover at fremme private investeringer gen-
nem bl.a. InvestEU-programmet, opfordrer Kommissionen EU-landene til
at anvende midler fra genopretningsfonden, hvor 37 pct. er øremærket
den grønne omstilling, til investeringer i offshore vindenergi.
Styrket forsyningskæde:
Kommissionen understreger i strategien, at
der er behov for at forbedre produktionskapaciteten og havneinfrastruktu-
ren. Til december 2020 vil Kommissionen ifm. forslag til revideret TEN-E-
forordning (transeuropæisk energiinfrastruktur) komme med nye retnings-
linjer, der skal fremme langsigtet planlægning og udbygning af offshore
elinfrastrukturen.
Hvis du vil vide mere…
Kommissionens pressemeddelelse
Strategien for offshore vedvarende energi
Artikel i The Guardian om havvindstrategien med oversigt over fem
lande med størst havvindkapacitet herunder Danmark
Produceret og skrevet af:
Mette Buskjær Rasmussen, EU-konsulent, 3305
EU-note - 2020-21 - E 6: EU-nyt: Nyt udspil om offshore vindenergi
2286428_0003.png
EU Nyt fra EU-konsulenterne sendes løbende til abonnenter i Folketinget