EUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 146: Spm. om, hvor mange initiativer, der er iværksat årligt i ECOFIN fra 1994 til 2020, som Danmark ikke har haft medindflydelse på grund af euroforbeholdet, til finansministeren, kopi til udenrigsministeren

Europaudvalget 2020-21
EUU Alm.del
Offentligt

Folketingets

Christiansborg

Europaudvalg

18. maj 2021

Svar på Europaudvalgets spørgsmål nr. 146 (Alm. del) af 20. april

2021 stillet efter ønske fra Jan E. Jørgensen (V)

Spørgsmål

Ministeren bedes oplyse om, hvor mange initiativer, der er iværksat årligt i ECOFIN

fra 1994 til 2020, som Danmark ikke har haft medindflydelse på grund af eurofor-

beholdet eksempelvis, når eurolandenes økonomi- og finansministre mødes før

EU’s ministerrådsmøder?

Svar

Danmark (og andre ikke-eurolande) kan have forskellige muligheder for indflydelse

i forbindelse med et initiativs udformning, vedtagelse og implementering sammen-

lignet med eurolande. Mulighederne for indflydelse afhænger især af, om Danmark

kan deltage i forhandlinger om et initiativ og dets udformning, om Danmark har

stemmeret ved vedtagelsen af et initiativ, og om Danmark kan melde sig ind i et

initiativ og kan deltage i beslutninger ifm. implementeringen af et vedtaget initiativ.

Danmarks muligheder for indflydelse er bl.a. påvirket af, i hvilke EU-fora initiati-

verne forhandles og besluttes, herunder om sager, der behandles i disse fora, har

hjemmel i traktatbestemmelser gældende alle EU-lande eller kun eurolande.

EU’s ministerråd

af finansministre,

ECOFIN,

behandler generelt de økonomiske,

finansielle og skattemæssige sager af relevans for alle EU-lande, herunder al EU-

lovgivning, rådsafgørelser mv. på disse områder, der vedtages i en procedure i Rådet

eller i den almindelige lovgivningsprocedure for Rådet og Europa-Parlamentet. Sa-

gerne har som hovedregel hjemmel i traktatbestemmelser gældende alle EU-lande,

ligesom alle EU-lande som hovedregel kan stemme.

Eurolandene mødes løbende i

eurogruppen,

ofte forud for ECOFIN-møderne.

Eurogruppen er et uformelt forum, dvs. at eurogruppen ikke kan vedtage lovgiv-

ning. Eurogruppen drøfter spørgsmål i tilknytning til det specifikke ansvar, som de

Eurogruppen mødtes første gang i 1998 og er siden formaliseret via Lissabon-traktaten, som trådte i kraft i

2009. Protokol 14 vedr. eurogruppen i Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde (TFEU):

Artikel 1: Ministrene fra de medlemsstater, der har euroen som valuta, mødes uformelt. Disse møder finder sted efter behov for at

drøfte spørgsmål i tilknytning til det specifikke ansvar, som de deler for så vidt angår den fælles valuta. Kommissionen deltager i

møderne. Den Europæiske Centralbank opfordres til at deltage i disse møder, som forberedes af repræsentanterne for finansmini-

strene fra de medlemsstater, der har euroen som valuta, og for Kommissionen.

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dkFinansministeriet ·

Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K

EUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 146: Spm. om, hvor mange initiativer, der er iværksat årligt i ECOFIN fra 1994 til 2020, som Danmark ikke har haft medindflydelse på grund af euroforbeholdet, til finansministeren, kopi til udenrigsministeren

Side 2 af 8

deler for så vidt angår euroen. Eurogruppen drøfter blandt andet de økonomiske

politikker i eurolandene. Eurogruppen har fx løbende tematiske drøftelser om ak-

tuelle økonomiske problemstillinger, fx den økonomiske situation, strukturelle øko-

nomiske emner og finansielle emner.

Eurogruppen har især siden 2017 også afholdt møder i

udvidet format,

dvs. ufor-

melle møder med deltagelse af alle 27 EU-lande. Der er ofte møde i eurogruppen i

både euroformat (kun eurolande) og udvidet format (alle 27 EU-lande) forud for

ECOFIN. De udvidede eurogruppemøder vedrører blandt andet udvikling af

ØMU’en og bankunionen,

som er emner af relevans for alle 27 EU-lande. Euro-

gruppen har desuden en rolle ift. at forberede eurotopmøder, der er uformelle mø-

der for stats- og regeringschefer. Eurotopmøderne har de senere år typisk været

afholdt og forberedt i udvidet format (med alle 27 EU-lande).

ECOFIN’s og eurogruppens ministermøder forberedes på embedsmandsniveau,

hvor der afhængigt af emnerne på dagsordenen kan foregå drøftelser i både euro-

format og EU27-format.

Mens

lovgivningslovforslag

og andre sager af relevans for alle EU-lande skal for-

handles og vedtages i Rådet blandt alle EU-lande, kan drøftelser i eurogruppen til

en vis grad have betydning for, hvilke forslag der fremsættes af Kommissionen,

samspillet mellem forslagene og deres konkrete udformning.

Det danske EU-arbejde på det økonomiske område har løbende fokuseret på at

sikre, at alle spørgsmål med relevans for Danmark (og EU27) drøftes og besluttes i

EU27-fora (ECOFIN eller udvidet eurogruppe, hvis relevant), og at nye initiativer,

som er obligatoriske for eurolande, som hovedregel også er åbne for frivillig delta-

gelse for ikke-eurolande på ligeværdige vilkår. Danmark har således fået mulighed

for at deltage i visse euro-relaterede initiativer. Der har været tale om dels forhand-

linger om åbenhed for ikke-eurolandes deltagelse i disse initiativer og dels drøftelser

herom fra sag til sag.

Det gælder fx

finanspagten

(2012), hvor Danmark har valgt at deltage, og hvor

alle EU-lande inkl. Danmark deltog i forhandlingerne,

jf. også bilag 1.

Det gælder

også Rådets anbefaling om oprettelse af

nationale produktivitetsråd

(2016), hvor

Danmark også har valgt at deltage.

I forhandlingerne om

bankunionen

er det blevet sikret, at lande uden for euroen

kan vælge at deltage på ligeværdige vilkår med eurolande. Bankunionen blev beslut-

tet på basis af eurolandenes erklæring fra et eurotopmøde i juni 2012. Forhandlin-

gerne om oprettelse og udvikling af bankunionen er siden da foregået i EU27-regi,

dels fordi alle EU-lande kan deltage, dels fordi den finansielle regulering, som også

danner grundlag for bankunionen, gælder for alle EU-lande. Alle EU-lande har haft

stemmeret ved vedtagelsen af både den finansielle regulering for alle EU-lande og

Artikel 2: Ministrene fra de medlemsstater, der har euroen som valuta, vælger med et flertal af disse medlemsstater en formand

for to et halvt år.

Side 3 af 8

de EU-retsakter, som kun gælder for bankunionens deltagerlande (fx den fælles til-

synsmekanisme og fælles mekanisme for afvikling af nødlidende banker), ligesom

alle EU-lande i udgangspunktet vil have stemmeret ifm. eventuelle nye retsakter

kun for landene i bankunionen, fx forslaget om en eventuel fælles indskydergaranti

i bankunionen (EDIS).

Andre euro-relaterede initiativer kan Danmark omvendt ikke deltage i. Det gælder

bl.a. eurolandenes lånemekanismer, der blev oprettet under finanskrisen.

Euro-

pean Financial Stability Facility

(EFSF, 2010) og

European Stability Mecha-

nism

(ESM, 2012) er oprettet af eurolandene uden indflydelse for Danmark og

andre ikke-eurolande i forhandlinger, vedtagelse og implementering.

Størstedelen af

EU’s finanspolitiske regler

i Traktaten og Stabilitets- og Vækstpag-

ten gælder for alle EU-lande. Eurolandene styrkede imidlertid deres finanspolitiske

koordinering i lyset af finans- og gældskrisen med reglerne i

two-pack’en

(2013),

som kun gælder eurolandene. Lovforslagene blev behandlet blandt alle 27 EU-lande

i ECOFIN, mens kun eurolandene havde stemmeret ved vedtagelsen af forslagene.

EU’s krisehåndtering under COVID-19-krisen

omfatter generelt alle 27 EU-lande,

herunder genopretningsfaciliteten og -instrumentet (RRF og NGEU) samt lånefa-

ciliteten for nationale lønkompensationsordninger (SURE). Disse tiltag er drøftet

og besluttet blandt alle EU-lande, og alle EU-landene deltager i implementeringen.

Det væsentligste kriseinitiativ under COVID-19-krisen, der kun er for eurolande,

ESM pandemic crisis support

(2020), som er et nyt instrument under ESM til

kriselån til eurolandene, som er øremærket sundhedsudgifter relateret til COVID-

19. Det er forhandlet, vedtaget og implementeret af eurolandene.

I bilag 1 er der redegjort nærmere for ovenstående centrale initiativer samt proce-

durer, hvor Danmarks euroforbehold

har haft konsekvenser for Danmarks mulig-

heder for indflydelse i forbindelse med forhandlinger og beslutninger i det økono-

miske samarbejde i EU.

Med venlig hilsen

Nicolai Wammen

Finansminister

Det bemærkes, at Danmarks euroforbehold generelt sidestiller Danmark med andre lande uden for euroen,

der i EU-traktaten benævnes lande med dispensation, fsva. indflydelsen på de områder og tiltag, der nævnes i

svaret.

Side 4 af 8

Bilag 1

–

Centrale tiltag og procedurer i EU- og eurosamarbejdet

Økonomisk og finanspolitisk samarbejde

Størstedelen af EU’s økonomiske og finanspolitiske samarbejde omfatter alle EU-

lande. Der er dog nogle særlige elementer, der helt eller delvist er for eurolande,

ligesom særlige stemmeregler og procedurer gør sig gældende for eurolandene i

visse aspekter af samarbejdet.

Finanspagten (2012) om styrkede nationale finanspolitiske rammer mv.

Finanspagten

er en del af en mellemstatslig aftale (dvs. uden for EU-retten), der

blev vedtaget i marts 2012. Finanspagten er oprettet for at styrke de finanspolitiske

rammer i deltagerlandene i lyset af finans- og gældskrisen. Aftalens centrale bestem-

melser forpligter landene til at indskrive en budgetbalanceregel for den strukturelle

saldo i national lovgivning. Budgetreglen skal også indeholde en korrektionsmeka-

nisme i tilfælde af overskridelser, og efterlevelsen skal kontrolleres af et uafhængigt

finanspolitisk råd.

Finanspagten er en del af den bredere Traktat om Stabilitet, Samordning og Styring

i den Økonomiske og Monetære Union (TSCG), som bl.a. også omfatter forskellige

bestemmelser om koordination af styrkede stemmeregler for eurolandene i Stabili-

tets- og Vækstpagten, statsgældudstedelser, eurotopmøder mv.

Alle dele af TSCG er obligatoriske for eurolandene. Danmark har valgt at deltage

fuldt ud i finanspagten og de øvrige dele af TSCG, der er åbne for deltagelse for

ikke-eurolande.

Alle EU-lande, herunder Danmark, deltog i forhandlingerne om TSCG/finanspag-

ten. TSCG/finanspagten blev endosseret af Det Europæiske Råd 30. januar 2012

og er underskrevet af alle nuværende EU-lande (underskrivelse var obligatorisk for

eurolandene).

Det fremgår af TSCG, at ikke-eurolande, der deltager i TSCG (herunder Danmark),

deltager i drøftelserne på eurotopmøder, når disse omhandler konkurrenceevne,

ændringen i den globale arkitektur i euroområdet, de grundlæggende regler, der vil

gælde for euroområdet i fremtiden, samt drøftelser om gennemførelsen af TSCG.

Two-pack (2013) om styrkede finanspolitiske regler og koordination kun for eurolande

Two-pack’en

er et sæt styrkede finanspolitiske regler, der kun gælder for eurolan-

dene. Two-pack’en

omfatter bl.a. en fælles tidslinje for eurolandenes finanslovspro-

cesser og krav om, at eurolandene senest 15. oktober hvert år skal indlevere udkast

til budgetplaner for det kommende år. Budgetplanerne vurderes af Kommissionen

og drøftes i eurogruppen. Two-pack’en indebærer bl.a. også yderligere overvågning

af eurolande ifm. henstillinger under Stabilitets- og Vækstpagten og indeholder be-

stemmelser om lande i finansielle vanskeligheder.

Side 5 af 8

Two-pack’en

udspringer af principbeslutninger truffet af eurolandene på eurotop-

mødet d. 26. oktober 2011, som blev udmøntet i konkrete EU-lovforslag af Kom-

missionen. Lovforslagene blev behandlet blandt alle 27 EU-lande i ECOFIN, mens

kun eurolandene havde stemmeret ved vedtagelsen af forslagene. Reglerne i two-

pack’en implementeres af Kommissionen og eurolandene.

Anbefaling fra Kommissionen om oprettelse af nationale produktivitetsråd (2016)

Kommissionen fremsatte 21. oktober 2015 et forslag om en rådsanbefaling til eu-

rolandene om oprettelse af uafhængige nationale produktivitetsråd (oprindeligt kal-

det konkurrenceevneråd). Forslaget var overvejende rettet mod eurolandene, men

efter forhandlinger blandt alle EU-lande i Rådet blev det besluttet, at gøre anbefa-

lingen åben på lige vilkår for de ikke-eurolande, der ønskede at deltage. Kun euro-

lande havde stemmeret ved vedtagelsen af anbefalingen, men deltagende ikke-eu-

rolande deltager i den løbende implementering og samarbejdet om produktivitets-

rådene på lige vilkår. Danmark har valgt at deltage i anbefalingen og har tildelt De

Økonomiske Råd rollen som nationalt produktivitetsråd.

Særlige eurolande-elementer i den finanspolitiske overvågning og det europæiske semester

Størstedelen af de finanspolitiske regler i Traktaten og Stabilitets- og Vækstpagten

samt reglerne om makroøkonomiske ubalancer gælder for alle EU-lande, ligesom

alle EU-lande deltager i den årlige proces med analyser af og anbefalinger til lande-

nes økonomier under det europæiske semester. Eurolandene har dog visse særlige

forpligtelser og rettigheder. Det gælder bl.a.:



Eurolandene skal årligt indsende udkast til

budgetplaner

(jf. two-pack), som

vurderes af Kommissionen i relation til de finanspolitiske regler og derefter

drøftes i den lukkede eurogruppe, som udsender en erklæring om planerne.

Eurolandene kan i Stabilitets- og Vækstpagten tildeles

skærpede henstillinger

(pålæg)

og kan i særlige tilfælde pålægges

økonomiske sanktioner

ved manglende

efterlevelse af henstillinger eller pålæg om korrektion af uforholdsmæssigt

store underskud under Stabilitets- og Vækstpagten eller ubalancer under

proceduren for makroøkonomiske ubalancer (det bemærkes, at disse sank-

tioner endnu ikke er blevet benyttet).

Henstillinger vedr. finanspolitik og ubalancer samt pålæg om finanspolitik

drøftes blandt alle EU-lande i ECOFIN og godkendes normalt ved konsen-

sus i Rådet uden afstemning. I tilfælde af afstemninger gælder der dog

særlige

stemmeregler for eurolande.

Under Stabilitets- og Vækstpagten er det således kun

eurolande, der har stemmeret i sager, der handler om et euroland. Under

proceduren for makroøkonomiske ubalancer, er det kun eurolande, der

stemmer i beslutninger om sanktioner af eurolande.

Eurogruppen drøfter og aftaler også den

årlige anbefaling til den økonomiske

politik i euroområdet

under det europæiske semester. Euroanbefalingen god-



Side 6 af 8

kendes efterfølgende i ECOFIN, hvor kun eurolandene har stemmeret, en-

dosseres i Det Europæiske Råd, hvor alle lande har stemmeret, og vedtages

til sidst i Rådet, hvor kun eurolandene har stemmeret. Eurogruppen har ved

flere lejligheder benyttet euroanbefalingen til at drøfte og fastlægge en fælles

linje for euroområdets samlede finanspolitiske stilling (Fiscal

stance).

Finansiel regulering og bankunionen

EU-reguleringen på det finansielle område vedrører det indre marked for finansielle

tjenester og omfatter som udgangspunkt alle EU-lande. Reguleringen besluttes af

Rådet med deltagelse af alle EU-lande og Europa-Parlamentet. Reguleringen af den

finansielle sektor (kreditinstitutter, forsikrings- og pensionsselskaber, investerings-

foreninger mv.) omhandler bl.a. fælles regler om kapitalkrav til banker (CRD/CRR),

afvikling af nødlidende banker (BRRD), rammer for hvidvaskbekæmpelse, regule-

ring af kapitalmarkeder samt regulering af forsikrings- og pensionsselskaber.

I juni 2012 besluttede eurolandene på et topmøde at oprette et styrket banksamar-

bejde, bankunionen, som led i styrkelsen af ØMU’en.

Bankunionen bygger oven på

den fælles EU-regulering og indeholder to hovedsøjler for de lande, der deltager i

bankunionen: et fælles banktilsyn (ECB/SSM) og en fælles afviklingsmekanisme

(SRB) for håndtering af nødlidende banker. Der pågår drøftelser om styrkelse af

bankunionen, herunder en mulig fælles indskydergaranti for landene i bankunionen

(EDIS) og yderligere tiltag mhp. reduktion af risici for kriser i finansielle institutio-

ner i alle EU-lande.

Deltagelse i bankunionen er obligatorisk for eurolande. Forhandlingerne om opret-

telse og udvikling af bankunionen foregår i EU27-regi, bl.a. fordi den finansielle

regulering, som også danner grundlag for bankunionen, gælder for alle EU-lande.

Det er i forhandlingerne blevet sikret, at bankunionen er åben på frivillig basis for

deltagelse på ligeværdige vilkår for ikke-eurolande, herunder Danmark, såfremt de

ønsker det og i øvrigt opfylder generelle betingelser for deltagelse. Alle EU-lande

har haft stemmeret ved vedtagelsen af både den finansielle regulering for alle EU-

lande og de EU-retsakter, som kun gælder for bankunionens deltagerlande (fx SSM

og SRB), ligesom alle EU-lande i udgangspunktet vil have stemmeret ifm. eventuelle

nye retsakter kun for landene i bankunionen, fx forslaget om en fælles indskyderga-

ranti i bankunionen (EDIS), der alene vil omfatte bankunionens deltagerlande. Der-

til har alle EU-lande (med undtagelse af Sverige) underskrevet den mellemstatslige

aftale, der ligger til grund for en gradvis etablering af en fælles afviklingsfond, som

er finansieret af den finansielle sektor i bankunionens deltagerlande og som er en

del af bankunionens fælles afviklingsmekanisme. Således gælder det, at alene bank-

unionens deltagerlande bidrager til og er omfattet af den fælles afviklingsfond.

Det er alene den fælles tilsynsmyndighed (ECB/SSM), den fælles afviklingsmyndig-

hed (SRB), nationale tilsynsmyndigheder og nationale afviklingsmyndigheder fra

bankunionens medlemslande, som deltager i den daglige beslutningstagning i im-

plementeringen af bankunionen vedr. tilsyn og krisehåndtering af nødlidende ban-

ker.

Side 7 af 8

Krisehåndtering under finanskrisen

Eurogruppen spillede en central rolle i forbindelse med kriselånene til eurolande

(herunder især Grækenland) under finanskrisen.

Lånene byggede indledningsvis på bilaterale lån, men blev senere ydet via nyopret-

tede fælles lånefaciliteter. Eurolandene oprettede særligt to hovedtiltag til brug for

kriselångivning til eurolande under finanskrisen og fremover (EFSF og ESM).

European Financial Stability Facility (EFSF) (2010)

Eurolandene oprettede en fælles lånefacilitet kaldet European Financial Stability

Facility (EFSF) i 2010, der er oprettet som et privat selskab uden for EU-retten.

EFSF var et midlertidigt krisetiltag, der ophørte med nye udlån i 2013. Kun euro-

landene finansierede og kunne søge om lån fra denne facilitet, og kun eurolandene

(i samarbejde med fra Kommissionen og ECB) havde medbestemmelse vedr. ud-

formning og godkendelse af låneprogrammer. Ikke-eurolande havde ikke mulighed

for at deltage, men kunne trække på EU27-lånemekanismer.

Euopean Stability Mechanism (ESM) (2012)

Det Europæiske Råd besluttede i oktober 2010, at der skulle oprettes en permanent

kriselånefond for eurolandene som afløser for EFSF. Denne beslutning blev ud-

møntet ved oprettelsen af European Stability Mechanism (ESM). Der er tale om en

mellemstatslig aftale kun med deltagelse af eurolandene og uden mulighed for del-

tagelse af ikke-eurolande. Det er således alene eurolandene, der finansierer, drøfter

og træffer beslutninger om låneprogrammer, og som kan ansøge om lån. De ende-

lige beslutninger om låneprogrammer til eurolande vedtages til sidst formelt i Rådet,

hvor kun eurolandene har stemmeret. Eurogruppen drøfter desuden løbende status

på igangværende og afsluttede låneprogrammer.

Der blev i 2017 igangsat drøftelser om en reform af ESM, som blev afsluttet med

en revideret ESM-traktat i 2021. Reformen omfatter eurolandene. Ikke-eurolandene

har deltaget i drøftelserne om denne reform.

Krisehåndtering under COVID-19-krisen

De fleste initiativer i EU’s krisehåndtering under COVID-19-krisen

omfatter alle

27 EU-lande. Det gælder bl.a. de centrale krisetiltag såsom genopretningsfaciliteten

og -instrumentet (RRF og NGEU) samt lånefaciliteten for nationale lønkompensa-

tionsordninger (SURE) og garantifonden under EIB. Disse tiltag er drøftet og be-

sluttet blandt alle EU-lande, og alle EU-landene deltager i implementeringen af til-

tagene på lige fod.

Det væsentligste kriseinitiativ under COVID-19-krisen, der kun er for eurolande,

ESM pandemic crisis support.

Dette initiativ er et nyt instrument inden for ESM (se

ovenfor), som tillader eurolandene at låne via ESM uden et normalt økonomisk

tilpasningsprogram med konkrete betingelser til den økonomiske politik. Den ene-

Side 8 af 8

ste betingelse for lånet er således, at det bruges til at dække sundhedsudgifter rela-

teret til COVID-19. Ikke-eurolandene har ikke haft indflydelse på indretningen af

tiltaget. Der er endnu ikke gjort brug af instrumentet.

Dertil har eurogruppen i forbindelse med COVID-19-krisen intensiveret sine lø-

bende drøftelser af den økonomiske og budgetmæssige situation, herunder euro-

landenes krisehåndteringsstrategier.

Forberedelse af og repræsentation ved internationale møder

EU-landene koordinerer i ECOFIN-regi de overordnede, fælles EU-holdninger til

brug for landenes deltagelse i internationale møder i bl.a. G20 og IMF. Eurogrup-

pen drøfter dog også internationale møder særligt mhp. koordinering relateret til

euroområdet. Eurogruppeformanden deltager desuden i G7-møder.

Kommissionen fremlagde i 2015 et forslag om, at euroområdet skal repræsenteres

i én fælles stol i IMF i fremtiden, hvilket kan føre til en større grad af opdeling

mellem euroområdets og EU27’s forberedelser af internationale møder.

Hvis der

skal stemmes om Kommissionens forslag fra 2015, stemmer kun eurolande.

Pengepolitik

Euroområdets fælles pengepolitik varetages af ECB, der ifølge EU-traktaten er uaf-

hængig. Fastsættelsen

af ECB’s pengepolitik er et anliggende for ECB’s Styrelsesråd

bestående af ECB’s direktion og

eurolandenes centralbanker. Danmark har således

ikke indflydelse på euroområdets pengepolitik, men påvirkes af ECB’s pengepolitik

bl.a. pga. Danmarks fastkurspolitik over for euroen.

Eurogruppen drøfter

valuta- og inflationsudvikling, optagelse af nye lande i euroen, forhold

vedr. euro mv.

og beslutter

udpegelser til ECB’s direktion,

som efterfølgende formelt god-

kendes i Rådet og Det Europæiske Råd. Ikke-eurolande deltager ikke i eurogrup-

pens drøftelser og beslutninger om spørgsmål relateret til pengepolitikken.