Spørgsmål nr. 15 (Alm. del) fra Folketingets Europaudvalg:
”Vil
ministeren forholde sig til, hvorvidt den danske regering vil
tage kontakt til den norske regering med henblik på at oprette et
samarbejde, der skal sikre en forbedret aftale om adgang til Eu-
ropols registre for begge landes myndigheder, idet spørgeren be-
mærker, at den norske regering i dokumentet ”Norge i Europa.
Regjeringens arbeidsprogram for samarbeidet med EU 2020”
(den 2. februar
2020, side 10) skriver, at ”Norge ønsker på sikt
å få enklere tilgang til Europols registre, primært innenfor ram-
mene av gjeldende samarbeidsavtale. Også andre alternativer
kan imidlertid være aktuelle dersom det, eksempelvis, i forhand-
lingene om Storbritannias uttreden av EU skulle åpnes for en
annen, og i sum mer, fordelaktig tilknytning som også Norge vil
kunne benytte seg av.”?”
Svar:
Regeringen har ingen aktuelle planer om at kontakte den norske regering
med henblik på at oprette et samarbejde, der skal sikre Danmark en bedre
aftale om adgang til Europols registre.
Det skal hertil bemærkes, at Norge ikke er medlem af EU, og at Norges
aftale om samarbejde med Europol fra 2001 ikke er identisk med den danske
Europol-aftale fra 2017. Norges forhandlingsudgangspunkt er således ikke
identisk med Danmarks. Jeg hæfter mig herudover ved, at det fremgår af det
norske regeringsdokument
”Norge i Europa. Regjeringens arbeidsprogram
for samarbeidet med EU 2020”, offentliggjort
den 11. februar 2020, side 10,
at Norge på sigt ønsker en enklere adgang til Europols registre primært in-
den for rammerne af den gældende norske samarbejdsaftale.
Jeg arbejder selvfølgelig hver dag for at sikre, at dansk politi har de bedste
muligheder for at bekæmpe kriminalitet, men det er ikke min vurdering, at
en alliance med Norge
–
der som ovenfor nævnt end ikke er medlem af EU
–
vil kunne ændre den danske tilknytning til Europol, herunder en direkte
dansk adgang til EIS.
2