Folketingets Europaudvalg
Christiansborg
18. maj 2021
Svar på Europaudvalgets spørgsmål nr. 161 (Alm. del) af 20. april
2021 stillet efter ønske fra Jan E. Jørgensen (V)
Spørgsmål
Hvilken betydning forventer ministeren, at Brexit vil have på Danmarks øko-
nomi?
Svar
Storbritannien er en af Danmarks største samhandelspartnere både for varer og
tjenester. De seneste fem år har Storbritannien været Danmarks tredjestørste ek-
sportmarked for varer og det femtestørste for tjenester. Samlet set har Storbritan-
nien aftaget 7-9 procent af den samlede danske eksport siden 2005. Når hele for-
syningskæden indregnes, anslås det, at omtrent 50.000 danske arbejdspladser er re-
lateret til eksporten til Storbritannien. Heraf er det lidt mere end halvdelen af de
beskæftigede, som er knyttet til den direkte eksport til Storbritannien, mens den
resterende del arbejder i virksomheder, som leverer varer eller tjenesteydelser til
eksportvirksomheder. Adgang til det britiske marked påvirker derfor ikke alene
eksportvirksomhederne, men også en lang række andre virksomheder.
Der er tidligere blevet gennemført flere analyser af effekterne af de langsigtede
økonomiske konsekvenser af Brexit, herunder af OECD og IMF. Ifølge analy-
serne ville et no-deal scenarie kunne reducere dansk BNP med 1,0-1,3 procent
over en 5-10-årig periode i forhold til status quo med uændrede samhandelsvilkår.
Den 24. december 2020 blev der indgået en aftale mellem EU og Storbritannien
om det fremtidige forhold, som medfører at påvirkningen på dansk økonomi af
Brexit sandsynligvis bliver mindre end i et no-deal scenarie.
Vilkårene for samhandlen mellem EU og Storbritannien som tredjeland er dog
væsentligt forringet som følge af, at Storbritannien ikke længere vil være en del af
EU’s indre marked og toldunion.
På trods af fuld told- og kvotefrihed er vare-
handlen mellem EU og Storbritannien blevet mere omkostningsfyldt og mindre
smidig som følge af bl.a. behov for grænsekontrol af varer og eksportcertifikater
for fødevarer, ligesom krav til produkter kan ændre sig som følge af, at Storbritan-
nien kan indføre andre love og regler end dem, der følger af de fælles EU-pro-
duktkrav.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dkFinansministeriet ·
Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K