EUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 165: Spm. om, hvor stor Danmarks CO2-lækage til andre EU-lande er som følge af danske klimatiltag, til klima-, energi- og forsyningsministeren, kopi til udenrigsministeren

Europaudvalget 2020-21
EUU Alm.del
Offentligt

Europaudvalget

Christiansborg

1240 København K

Ministeren

Dato

18. maj 2021

J nr.

2021-1739

Europaudvalget har i brev af 20. april 2021 stillet mig følgende spørgsmål 165 alm.

del, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jan E. Jør-

gensen (V).

Spørgsmål 165

Kan ministeren oplyse, hvor stor Danmarks CO2-lækage til andre EU-lande er som

følge af danske klimatiltag?

Svar

Det er vigtigt for regeringen, at udformningen af klimapolitikken sker med henblik

på at mindske lækageeffekter mest muligt. Derfor fremgår det også af klimaloven,

at klimaindsatsen skal ske under hensyntagen til en række principper, herunder at

det sikres, at danske tiltag ikke blot flytter hele drivhusgasudledningen uden for

Danmarks grænser. Drivhusgaslækage er derfor et særligt opmærksomhedspunkt

for regeringen, som må indgå i det konkrete tilfælde og sammenholdes med de øv-

rige hensyn i klimaloven, når et tiltag skal vurderes.

Nationale initiativer, der reducerer udledningerne i Danmark, men bevirker, at ud-

ledningerne i andre lande stiger, kaldes drivhusgaslækage (eller CO2e-lækage). I

sådanne tilfælde er tiltagets samlede globale reduktionseffekt mindre, da danske

reduktioner i et vist omfang erstattes af stigningerne i udenlandske udledninger.

Grundlæggende kan drivhusgaslækage dog kun forekomme, såfremt andre landes

udledninger kan øges. Lande med reduktionsmål (fx gennem EU's reduktionskrav i

ikke-kvotesektoren eller gennem nationale reduktionsmål i Parisaftalen), kan i ud-

gangspunktet ikke lade deres udledninger stige som konsekvens af dansk regule-

ring, såfremt reduktionsmålene er bindende.

Der findes forskelle veje til hvordan drivhusgaslækage kan finde sted fx:



Udenrigshandel og tab af konkurrenceevne: Hvis Danmark indfører regulering,

som øger produktionsomkostninger for danske virksomheder, er der risiko for

at de taber konkurrenceevne. Dermed er det muligt, at den økonomiske aktivi-

tet (og drivhusgasudledningerne) flytter til udlandet.



Teknologiske spill-over-effekter: Hvis Danmark indfører en regulering, som

øger efterspørgslen efter klimavenlige teknologier, kan dette reducere prisen

på disse på sigt gennem forskning og udvikling. Dette skaber

en ”negativ” læ-

kageeffekt, dvs. mindsker udledningerne i udlandet.

Klima-, Energi- og

Forsyningsministeriet

Holmens Kanal 20

1060 København K

T: +45 3392 2809

E: [email protected]

www.kefm.dk

Side 1/2

EUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 165: Spm. om, hvor stor Danmarks CO2-lækage til andre EU-lande er som følge af danske klimatiltag, til klima-, energi- og forsyningsministeren, kopi til udenrigsministeren



EU’s kvotehandelssystem (ETS): I et traditionelt kvotemarked vil der være 100

pct. lækage, idet kvotemængden er fastlagt politisk. Såfremt Danmark bruger

1 kvote mindre, vil den således blive brugt i et andet EU-medlemsland. Refor-

men af ETS fra 2018 har dog ændret på dette, så længe at der er et stort

overskud af kvoter på markedet. Når dette er tilfældet vil den såkaldte mar-

kedsstabilitetsreserve (MSR) permanent annullere en andel af kvoteoverskud-

det. Dette bevirker, at lækagen er mindre end 100 pct. så længe der er et be-

tydeligt overskud af kvoter.

Prisjusteringer på markederne for fossile brændsler: Hvis forbruget af fossile

brændsler falder i Danmark, kan dette alt andet lige medføre, at den internati-

onale markedspris på fossile brændsler falder, hvilket vil øge efterspørgslen

(og forbruget) i udlandet.

Politisk lækage: Regeringen arbejder for at indrette klimaindsatsen således, at

Danmark samlet set bliver et grønt foregangsland for derved at få andre lande

til at følge vores eksempel.

Grundet det forskelligartede veje til drivhusgaslækage er det generelt meget van-

skeligt at opgøre størrelsen af drivhusgaslækage at danske tiltag, idet det afhæn-

ger af mange forhold. De Økonomiske Råd har i et diskussionsoplæg i 2020 bereg-

net (under betydelig usikkerhed), at opnåelse af 70 pct.-målsætningen via en ens-

artet drivhusgasbeskatning på 1.200 kr./ton kan give en lækagerate på omkring 21

pct.

Dette er lavere end tidligere skøn (på ca. 50 pct.) primært pga. en forbedret

modellering af reduktionsmulighederne i landbruget og mulighederne for kulstof-

fangst og

–lagring

(CCS) og pga. at flere af reduktionerne i 2030 skønnes at ske

uden for kvotesektoren, hvor lækageraten er mindre pga. bindende reduktionsfor-

pligtelser i EU.

Slutteligt kan det nævnes, at Ekspertgruppen for Grøn Skattereform, som en del af

sit arbejde skal tage stilling til, hvordan hensynene i klimaloven operationaliseres.

Ekspertgruppen skal i sammenhæng hermed præsentere forskellige scenarier, som

vægter hensynene i klimaloven forskelligt (fx vægter lækage højt eller lavt) og bl.a.

opgøre CO

e-lækagerater ved de forskellige scenarier. Der arbejdes på, at den

kommende grønne regnemodel (grøn REFORM-modellen) skal kunne vurdere gra-

den af drivhusgaslækage for klimatiltag i Danmark.

Med venlig hilsen

Dan Jørgensen

De Økonomiske Råd (2021)

Økonomi og Miljø 2020,

kapitel 1 Dansk klimapolitik frem mod

2030 (diskussionsoplæg).

Side

2/2