Europaudvalget 2020-21
EUU Alm.del
Offentligt
2283042_0001.png
Udenrigsministeriet
Folketingets Europaudvalg
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
E-mail: [email protected]
http://www.um.dk
Bilag
Sag/ID Nr.
Enhed
Dato
2020-8661
JTEU
17. november 2020
EUU alm. del
svar på spørgsmål 19 fra Katarina Ammitzbøll
(KF) stillet den 27. oktober 2020 til udenrigsministeren
Spørgsmål
Agter regeringen at intervenere til fordel for Kommissionen i
traktatkrænkelsessagen
vedrørende den polske ”mundkurvslov”, og hvilke
øvrige skridt agter regeringen at tage for at lægge pres på Polen i sagen?
Svar
EU-Kommissionen har de seneste år indledt en
traktatkrænkelsessager mod Polen bl.a. om retsstatsprincippet.
række
EU-Kommissionen besluttede den 29. april 2020 at indlede endnu en
traktatkrænkelsesprocedure mod Polen efter artikel 258 i Traktaten om
Den Europæiske Unions Funktionsmåde. Denne sag omhandler
vedtagelsen af lovændringer på retsstatsområdet i Polen fra december
2019, som i nogle medier er blevet kendt
som ”mundkurvsloven”.
Med
loven bliver de polske dommere blandt andet forpligtet til at fremlægge
oplysninger om medlemsskab af foreninger og organisationer, ligesom
visse ytringer vil kunne gøres til genstand for disciplinærforanstaltninger.
Åbningsskrivelsen blev efterfulgt af en begrundet udtalelse den 30.
oktober 2020.
Andre medlemsstater, herunder den danske regering, har ikke adgang til
at deltage i ovennævnte indledende fase af en traktatkrænkelsessag, hvor
rammen er en dialog mellem EU-Kommissionen, der udfører sin rolle
som ”traktatens vogter”,
og en given medlemsstat.
Såfremt EU-Kommissionen efter udløbet af fristen for Polens svar på den
begrundede udtalelse beslutter at anlægge sag mod Polen ved EU-
EUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 19: Spm. om hvorvidt regeringen agter at intervenere til fordel for Kommissionen i traktatkrænkelsessagen vedrørende den polske mundkurvslov, til udenrigsministeren
2
Domstolen, har medlemsstater, herunder den danske regering, som vanlig
mulighed for at gå ind i sagen. Vurderingen heraf foretages, hvis og når en
sag anlægges ved EU-Domstolen.
Det kan i den forbindelse fremhæves, at regeringen har interveneret til
støtte for EU-Kommissionen i traktatkrænkelsessagen mod Polen (C-
791/19) om disciplinærregimet for polske dommere.
Jeg vil desuden fortsat gå i forreste række for at fastholde det politiske pres
på Polen med henblik på at finde varige, tilfredsstillende løsninger på
problemerne. Dels vil jeg blive ved med at rejse bekymringen direkte over
for den polske regering, og dels støtter jeg, at der gennemføres flere
høringssessioner af Polen i artikel 7-proceduren i Rådet, som jeg fortsat
vil deltage aktivt i.
Med venlig hilsen
Jeppe Kofod