Udenrigsministeriet
Folketingets Lovsekretariat
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
http://www.um.dk
Bilag
Sag/ID Nr.
Enhed
Dato
2021-18205
SP
17. maj 2021
Svar på spørgsmål nr. 190 (EUU alm. del) stillet 21. april 2021
efter ønske fra Jan E. Jørgensen (V).
Spørgsmål
Ministeren bedes berette om, hvilke initiativer EU har iværksat for at
imødegå spredning af misinformation.
Svar
Der skelnes normalt mellem misinformation og desinformation. I
Kommissionens handlingsplan for europæisk demokrati (European
Democracy Action Plan) defineres misinformation således som ”falsk
eller
vildledende indhold, der deles uden skadelig hensigt, selv om virkningerne stadig kan
være skadelige, f.eks. når folk deler falske oplysninger med venner og familie i god tro”,
mens desinformation defineres som
”
falsk eller vildledende indhold, der spredes
med det formål at vildlede eller opnå økonomisk eller politisk vinding, og som kan
skade offentligheden”.
Desinformation kan også indgå i for eksempel
fremmede staters påvirkningsoperationer.
Imødegåelsen af mis- og desinformation er en kompleks og stor opgave,
der omfatter en række forskellige tiltag fra oplysningskampagner, digital
dannelse i skolen, indsatser til bedre regulering af sociale medier og dialog
med store tech-virksomheder samt imødegåelse af påvirkningsoperationer
fra fjendtlige aktører. Idet der er tale om mange forskellige områder vil jeg
i det følgende fokusere på nogle af de mest centrale initiativer, som
Udenrigsministeriet er involveret i.
Allerede før COVID-19 krisen var der fokus på at forstærke EU og
medlemsstaternes evne til at imødegå mis– og desinformation og
påvirkningsoperationer samt udvikle fælles modsvar. I EU-regi oprettede
man, bl.a. på opfordring fra Danmark, i 2015 en East StratCom Task
Force, til at imødegå særligt russisk oprindet mis- og desinformation.
Op til Europaparlamentsvalget i 2019 fremlagde Kommissionen og Den
Fælles Udenrigstjeneste en handlingsplan for imødegåelse af