Udenrigsministeriet
Folketingets Lovsekretariat
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
http://www.um.dk
Bilag
Sag/ID Nr.
Enhed
Dato
2021-18205
SP
17. maj 2021
Svar på spørgsmål nr. 191 (EUU alm. del) stillet 21. april 2021
efter ønske fra Jan E. Jørgensen (V).
Spørgsmål
Vil ministeren gøre udvalget bekendt med omfanget af misinformation i
EU? Vil ministeren i den forbindelse oplyse, hvilke typer af
misinformation der finder sted i EU?
Svar
Der skelnes normalt mellem misinformation og desinformation. I
Kommissionens handlingsplan for europæisk demokrati (European
Democracy Action Plan) defineres misinformation således som ”falsk
eller
vildledende indhold, der deles uden skadelig hensigt, selv om virkningerne stadig kan
være skadelige, f.eks. når folk deler falske oplysninger med venner og familie i god tro”,
mens desinformation defineres som
”
falsk eller vildledende indhold, der spredes
med det formål at vildlede eller opnå økonomisk eller politisk vinding, og som kan
skade offentligheden”.
Desinformation kan også indgå i for eksempel
fremmedes staters påvirkningsoperationer.
Der er ingen tvivl om, at mis- og desinformation er et betydeligt og
alvorligt problem for
EU’s
medlemsstater og for EU. Det har særligt været
tilfældet under COVID-19, hvor den overflod af information, som WHO
har døbt en
”infodemi”,
har bidraget yderligere til forvirring og mistillid.
Der er samtidig ingen tvivl om, at påvirkningsoperationer fortsat udgør en
trussel mod EU og Danmark. EU har således attribueret
påvirkningsoperationer og desinformationskampagner om COVID-19 i
EU til Rusland og Kina. Forsvarets Efterretningstjenestes
risikovurderinger fra de seneste år slår også fast, at russiske
påvirkningsoperationer er et vigtigt udenrigspolitisk virkemiddel, der også
kan blive anvendt mod Danmark, samt at Rusland bredt har anvendt
påvirkningsoperationer
under
COVID-19-pandemien.
Samtidig
understreger risikovurderingen fra 2020, at Kina også har vist sig i stand