Folketingets Europaudvalg
Christiansborg
08. juni 2021
Svar på Europaudvalgets spørgsmål nr. 202 (Alm. del) af 26. maj
2021 stillet efter ønske fra Eva Kjer Hansen (V)
Spørgsmål
Ministeren bedes redegøre for den forventede udvikling i antallet af danskere i EU's
institutioner, herunder også agenturer, over de kommende 10 år på baggrund af
forventningerne til blandt andet pensioneringer.
Svar
I 2020 var der på tværs af alle EU's institutioner ansat 699 danske ansatte. For for-
deling af disse, henvises til svar på Europaudvalgets spørgsmål nr. 174.
I EU's agenturer var der i ved udgangen af 2019 115 danske ansatte.
Kommissionen har oplyst, at der pr. januar 2021 var ansat 116 danske embedsmænd
på niveauerne AD5-AD14 ved Kommissionen. Niveauet dækker ikke højt place-
rede, ledende embedsmænd, lingvister samt andre former for ansættelser ved Kom-
missionen. Det er Kommissionens forventning, at ca. 37 af de fastansatte danske
embedsmænd vil forlade Kommissionen frem til 2025 på baggrund af pensionerin-
ger og andre årsager, såsom afskedigelser, orlov mv.
Finansministeriet er ikke i besiddelse af den nødvendige information til at frem-
skrive udviklingen i
antallet af danskere i EU’s institutioner og agenturer til 2031.
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansminister
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K