Folketingets Europaudvalg
Christiansborg
08. juni 2021
Svar på Europaudvalgets spørgsmål nr. 205 (Alm. del) af 26. maj
2021 stillet efter ønske fra Eva Kjer Hansen (V)
Spørgsmål
Ministeren bedes redegøre for, hvilke erfaringer man har gjort sig i forhold til, hvilke
kompetencer og aldersgrupper, der har succes med at blive ansat i EU's institutioner
og opnå indflydelsesrige stillinger
Svar
Ansættelse ved EU's institutioner kan foregå igennem flere kanaler. Den typiske
danske kandidat, der består EU's generalist-ansættelsesprøve er mellem 25 og 35 år
gammel og har en lang videregående uddannelse.
Danskere klarer sig generelt bedre til såkaldte specialist-ansættelsesprøver, der ud-
gør en anden mulighed for fastansættelse. Der er til denne type ansættelsesprøve et
krav om flere års erfaring (normalt mindst 4-6 års erfaring) inden for det relevante
fagområde. Der er derfor færre ansøgere samlet set i forhold til generalistprøverne.
Specialist-ansættelsesprøver finder sted, når EU-institutioner søger medarbejdere
med relevant uddannelse, samt flere års erfaring indenfor specifikke fagområder.
Regeringen finder det meget vigtigt, at der rettes op på den geografiske ubalance i
de ansatte i EU’s institutioner, og at der ansættes flere danskere. Både for at styrke
kendskabet til danske synspunkter og mærkesager, og for at styrke dansk indsigt og
indflydelse i EU. Derfor har regeringen videreført tidligere regeringers aktive ind-
sats for at fremme danskere i EU.
For at sikre at Danmark også fortsat er velrepræsenteret på højtplacerede embeds-
poster ved fx Kommissionen, er man fra dansk side i løbende dialog med de dan-
skere, der søger ansættelse eller allerede er ansatte og bidrager til deres karrieremu-
ligheder.
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansminister
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K