Udenrigsministeriet
Folketingets Europaudvalg
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
http://www.um.dk
Bilag
Sag/ID Nr.
Enhed
Dato
2021 - 23873
MENA
22. juni 2021
EUU alm. del
–
endeligt svar på spørgsmål 217 fra Søren
Søndergaard (EL) stillet den 11. juni 2021 til
udenrigsministeren
Spørgsmål
Med henblik på det kommende møde i Det Europæiske Råd den 24.-25.
juni, hvor Tyrkiet efter planen skal på dagsordenen, bedes ministeren
oplyse om ministeren er enig med Iraks præsident, Barham Salih, i hans
fordømmelse den 6. juni af det tyrkiske luftangreb på den FN-
administrerede Makhmour flygtningelejr i Nordirak
–
et angreb, som han
kalder et "brud på international lov" og "en farlig eskalation".
Svar
Jeg er bekendt med, at Tyrkiet gennem længere tid har gennemført angreb
rettet mod PKK-positioner i det nordlige Irak. Over de seneste uger har
Tyrkiet blandt andet optrappet angrebene
–
senest mod Makhmour
flygtningelejr langt fra den tyrkisk-irakiske grænse, som modtager støtte
fra UNHCR og ifølge Tyrkiet angiveligt skulle rumme PKK-enheder.
Den irakiske regering har gentagne gange rejst spørgsmålet i FN´s
Sikkerhedsråd.
Der rapporteres jævnligt om civile irakiske ofre for de tyrkiske luftangreb.
Jeg vil i den forbindelse gerne understrege, at ethvert målrettet angreb på
civile selvfølgelig er dybt kritisabelt. Den humanitære folkerets
grundlæggende principper for magtanvendelse under væbnet konflikt skal
naturligvis respekteres.
Med venlig hilsen
Jeppe Kofod