Europaudvalget 2020-21
EUU Alm.del
Offentligt
2428610_0001.png
Udenrigsministeriet
Folketingets Europaudvalg
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
E-mail: [email protected]
http://www.um.dk
Bilag
Sag/ID Nr.
Enhed
Dato
2021-762
EUN
8. juli 2021
EUU alm. del
svar på spørgsmål 219 fra Søren Søndergaard
stillet den 15. juni 2021 til udenrigsministeren
Spørgsmål
Kan ministeren oplyse, hvad samarbejdet med EU generelt betyder for
Tyrkiets økonomi, herunder hvilke konkrete økonomiske fordele, som
EU’s forskellige aftaler med Tyrkiet indebærer?
Svar
Tyrkiet er EU’s
sjettestørste handelspartner. Tyrkiet stod sidste år for
3,6% af EU’s
samlede varehandel med verden. EU er Tyrkiets største
import- og eksportpartner såvel som dets vigtigste investeringskilde. Sidste
år kom 33,4% af Tyrkiets import fra EU, og 41,3% af landets eksport gik
til EU. Den samlede varehandel mellem EU og Tyrkiet udgjorde sidste år
132,4 mia. euro. EU’s import fra Tyrkiet udgjorde 62,6 mia. euro. EU’s
eksport til Tyrkiet udgjorde sidste år i alt 69,9 mia. euro.
Ovenstående information giver et indtryk af EU’s betydning for Tyrkiets
økonomi, som er betydelig. Det bygger på en række aftaler, der til sammen
regulerer forholdet mellem Tyrkiet og EU, og som har økonomiske
fordele for begge parter. Vigtigst af disse er associeringsaftalen og
toldunionen.
EU’s
associeringsaftale med Tyrkiet stammer fra 1963. Associeringsaftalen
udvidede de økonomiske og handelsmæssige forbindelser mellem Tyrkiet
og først det daværende EF, siden EU. En tillægsprotokol, der havde til
formål gradvist at oprette en toldunion mellem Tyrkiet og EF og en øget
tilpasning af de økonomiske politikker mellem de to parter, trådte i kraft i
1973.
Toldunionen trådte i kraft den 31. december
1995. Det var EU’s
første
betydelige toldunion med et land uden for EU. Den dækker alle
industrivarer, men vedrører ikke landbrug (undtagen forarbejdede
EUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 219: Spm. om, hvad samarbejdet med EU generelt betyder for Tyrkiets økonomi, til udenrigsministeren
2
landbrugsprodukter), tjenester eller offentlige indkøb. Bilaterale
handelsindrømmelser gælder for landbrugs-, kul- og stålprodukter.
Toldunionen fastsætter en fælles ekstern tarif for de omfattede produkter.
Der er også bestemmelser om, at Tyrkiet gradvist skal tilpasse sig EU-
lovgivningen på områder, der er relateret til toldunionen, såsom
toldlovgivning, fjernelse af tekniske handelshindringer og tilnærmelse af
lovgivning om beskyttelse af intellektuel, industriel og kommerciel
ejendom og konkurrenceregler, herunder ift. statsstøtte.
Siden ikrafttrædelsen af toldunionen er omfanget af den bilaterale handel
mellem Tyrkiet og EU’s medlemslande mere end firedoblet.
Toldunionen
vurderes også at have bidraget væsentligt til Tyrkiets integration i
europæiske produktionsnetværk. Endelig vurderes det, at tilpasningen til
EU-retten og liberaliseringen af told har styrket Tyrkiets globale
konkurrenceevne.
Med venlig hilsen
Jeppe Kofod