Europaudvalget 2020-21
EUU Alm.del
Offentligt
2449819_0001.png
Folketingets Europaudvalg
Christiansborg
23. september 2021
Svar på Europaudvalgets spørgsmål nr. 267 (Alm. del) af 26.
august 2021 stillet efter ønske fra Søren Søndergaard (EL)
Spørgsmål
Ministeren bedes oplyse, hvornår ministeren forventer at indhente forhandlings-
mandat i Europaudvalget vedrørende revision af EU’s sortliste over skattely (EU
list of non-cooperative jurisdiction for tax purposes), der forventes på dagsorde-
nen for Rådsmøde for Økonomiske og Finansielle Anliggender den 5. oktober
2021.
Svar
EU-landene
nåede 5. december 2017 til enighed om rådskonklusioner om EU’s
fælles sortliste over skattely. Rådskonklusionerne indeholder en sortliste over
lande, som ikke efterlever oplistede, objektive kriterier om skattegennemsigtighed,
fair beskatning og implementering af BEPS-minimumsstandarder samt en obser-
vationsliste over lande, som ikke efterlever de oplistede kriterier, men som i dialo-
gen med Rådets Adfærdskodeksgruppe for Erhvervsbeskatning på tilstrækkeligt
niveau har givet tilsagn om at efterleve kriterierne. Danmark støttede rådskonklu-
sionerne om sortlisten på baggrund af et mandat, som blev indhentet i Folketin-
gets Europaudvalg 1. december 2017, hvor samtlige Folketingets partier støttede
den daværende regerings forhandlingsoplæg.
I overensstemmelse med rådskonklusionerne og mandatet er listerne løbende ble-
vet opdateret af Adfærdskodeksgruppen for erhvervsbeskatning, der er en ar-
bejdsgruppe under Rådet, som er sammensat af højtstående repræsentanter fra
samtlige EU-lande med særlig ekspertise på skatteområdet.
De løbende opdateringer af listerne finder sted to gange årligt, typisk i februar og
oktober. Listerne ventes opdateret næste gang ifm. ECOFIN 5. oktober 2021.
Opdateringen sker på basis af de rådskonklusioner og kriterier, som EU-landene
har vedtaget. Rådet vedtager opdateringen på baggrund af Adfærdskodeksgrup-
pens indstilling.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K
EUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 267: Spm. om forhandlingsmandat vedr. revision af EU's sortliste over skattely, til finansministeren, kopi til udenrigsministeren
2449819_0002.png
Side 2 af 2
Folketingets Europaudvalg og Skatteudvalg vil som normalt modtage en fortrolig
orientering ifm. opdateringen. Når opdateringen formelt er vedtaget, offentliggø-
res resultatet heraf på Rådets hjemmeside
1
.
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansminister
1
https://www.consilium.europa.eu/da/policies/eu-list-of-non-cooperative-jurisdictions/