Europaudvalget 2020-21
EUU Alm.del
Offentligt
2452637_0001.png
Transportministeren
Europaudvalget
Folketinget
29. september 2021
2021
443
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Europaudvalget har i brev af 7. september 2021 stillet mig følgende
spørgsmål (EUU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Søren Søndergaard (EL).
Spørgsmål nr. 276:
Ministeren bedes i forlængelse af pressemeddelelsen af 31. august
2021 ”Transportministeren sætter nattog på europæisk dagsorden”
redegøre for, hvilke konkrete skridt ministeren planlægger at tage
på europæisk plan for at løse udfordringen med, at der ingen
bydere er til nattogsruten Malmö-Bruxelles via Köln.
Svar:
Jeg vil for det første understrege, at jeg selvsagt er rigtig ærgerlig
over, at Trafikverket ikke har fået nogen bud på nattogsruten
Malmö
Bruxelles via Köln.
Ansvaret for tilrettelæggelsen af trafikindkøbet ligger som bekendt
hos Trafikverket. Fra dansk side har vi fået indblik i de aspekter af
indkøbet, der vedrørte trafikken gennem Danmark.
Mit ministerium har undervejs bistået Trafikverket med faktuelle
oplysninger om kørsel gennem Danmark. Ministeriet har desuden
tidligere i år sikret hjemlen for en sådan kørsel med en aftale ind-
gået mellem ministeriet og Trafikverket, og efterfølgende er den
nødvendige lovgivning vedtaget af Folketinget.
Jeg kan for god ordens skyld tilføje, at der har været tale om et
konstruktivt samarbejde mellem de involverede lande præget af et
fælles ønske om at etablere begge nattogsruter.
Jeg må henvise til Trafikverket i Sverige for så vidt angår de mulige
årsager til, at der ikke er kommet tilbud på Malmö-ruten. Det er
dog, så vidt jeg kan vurdere, sandsynligt, at den tyske regulering,
som betyder, at togdrift på offentlige kontrakter ikke kan udbydes
på de lange ruter, har haft en central betydning for udfaldet.
EUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 276: Spm. om tiltag på europæiske plan vedr. udfordringen med, at der ikke er nogen bydere til nattogsruten Malmö-Bruxelles, til transportministeren, kopi til udenrigsministeren
2452637_0002.png
Side 2/2
Konkret har jeg på den baggrund talt med min svenske kollega, og
vi er enige om at indgå i en dialog med vores tyske kollega om mu-
lige løsninger.
Derudover afsøger vi i Transportministeriet også mulighederne for
i samarbejde med andre medlemsstater at skabe bedre rammer for
nattog i Europa.
Med
venlig
hilsen
Benny Engelbrecht