EUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 277: Spm. om de tyske regler for, der ikke tillader offentlig støtte til togrejse på over 50 kilometer, til transportministeren, kopi til udenrigsministeren

Europaudvalget 2020-21
EUU Alm.del
Offentligt

Transportministeren

Europaudvalget

Folketinget

7. oktober 2021

2021-443

Frederiksholms Kanal 27 F

1220 København K

Telefon 41 71 27 00

Europaudvalget har i brev af 7. september 2021 stillet mig følgende

spørgsmål (EUU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgs-

målet er stillet efter ønske fra Søren Søndergaard (EL).

Spørgsmål nr. 277:

Ministeren bedes redegøre for tyske regler, der ikke tillader

offentlig støtte til togrejse på over 50 kilometer, herunder redegøre

for om dette forbud udspringer af nationale regler eller EU-regler.

Svar:

Jeg har for en nærmere redegørelse bedt den danske ambassade i

Berlin indhente svar fra de relevante myndigheder og fagpersoner.

Ambassaden har oplyst følgende:

“Sammenfatning



Tysk jernbanepersontrafik opdeles i kategorierne jernba-

nenærtrafik og jernbanefjerntrafik, der finansieres på for-

skellig vis

Af de to kategorier er kun jernbanenærtrafik defineret pr.

lov, og begrebet dækker persontransport, der hovedsage-

ligt foregår på strækninger under 50 kilometer eller en ti-

mes rejsetid

Af de to kategorier er det kun jernbanenærtrafik, der sub-

ventioneres med offentlige midler

Der er ingen lov, der eksplicit forbyder subventionering af

jernbanefjerntrafik, men praksis bunder i den tyske jern-

banereform fra 1994

Praksis grunder ej heller i EU-regler.



Detaljer:

I finansieringsøjemed opdeles driftsdelen af den offentlige jernba-

netrafik i kategorierne jernbanenærtrafik og jernbanefjerntrafik.

EUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 277: Spm. om de tyske regler for, der ikke tillader offentlig støtte til togrejse på over 50 kilometer, til transportministeren, kopi til udenrigsministeren

Side 2/3

Første kategori opgøres som trafiksystemer/trafikselskaber, hvor

flertallet af rejserne foretages over en distance på under 50 kilo-

meter eller en times rejsetid (defineret i såvel

Allgemeines Eisen-

bahngesetz

§ 1 stk. 12 og i

Regionalisierungsgesetz

§ 2). Disse ydel-

ser bestilles af delstaterne direkte eller via trafikselskaber udpeget

af delstaterne, og disse ydelser subventioneres via de offentlige

såkaldte ”Regionaliseringsmidler”.

Jernbanefjerntrafik, det vil sige rejser på over 50 kilometer eller

en times rejsetid, har ikke adgang til subventioner. Udbydere af

denne transporttype, som i Tyskland hovedsageligt udføres af

Deutsche Bahn AG, skal dermed selv finansiere fjerntrafikydel-

serne, hvilket først og fremmest sker via billetsalg. Dermed står

det transportudbyderne frit for at udføre eller indstille trafik på

en strækning ud fra strækningens rentabilitet.

Der eksisterer ingen tysk lov, der eksplicit definerer disse trans-

portudbyderes spillerum, og baggrunden skal findes i historiske

forhold og kan føres tilbage til den store reform af den tyske jern-

banedrift, der trådte i kraft i 1994, hvor det statsejede aktiesel-

skab Deutsche Bahn AG oprettedes ved en fusion af det tidligere

Deutsche Bundesbahn (de vesttyske statsbaner) og Deutsche

Reichsbahn (de østtyske statsbaner). Indtil da blev al trafik i For-

bundsrepublikken Tyskland udført af Deutsche Bundesbahn uden

statslige subventioner.

Den statslige subvention af jernbanenærtrafik (dvs. rejser hoved-

sageligt under 50 km/en time) er dermed en undtagelse fra den

historiske norm i Forbundsrepublikken. Af den grund eksisterer

der ingen lov, der definerer jernbanefjerntrafik og dennes finan-

siering, men kun love (førnævnte

Allgemeines Eisenbahngesetz

Regionalisierungsgesetz),

der definerer jernbanenærtrafik og den-

nes særlige finansiering via offentlige midler. Af samme grund er

jernbanefjerntrafik heller ikke defineret juridisk, men bliver i

praksis defineret som al jernbanetrafik, der ikke opfylder de før-

nævnte kriterier om subventionering af nærtrafik.

Reglerne for den ikke-eksisterende subventionering af jernbane-

fjerntrafik bunder af samme årsager ikke i EU-regler.

Det skal nævnes, at der er strækninger, der er defineret som jern-

banenærtrafik, men som strækker sig betydeligt over 50 kilome-

ter-grænsen (fx regionaltogsbetjeningen ml. Hamborg-Flens-

borg). Disse strækninger kan dog alligevel kategoriseres som

nærtrafik, og dermed subventioneres af regionaliseringsmidlerne,

Side 3/3

da de er en del af et større transportsystem og hører til trafiksel-

skaber, hvor flertallet af rejserne foretages på afstande under 50

kilometer eller en time.

Ligeledes skal det nævnes, at

Personenbeförderungsgesetz

kun

gælder vejtransport (herunder sporvognstransport).”

Ovenstående understreger tydeligt behovet for europæisk dialog

om mulige løsninger, som jeg sammen med min svenske kollega

har igangsat, jf. også mit svar på Europaudvalgets spørgsmål nr.

276 og 278.

Med

venlig

hilsen

Benny Engelbrecht