EUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 279: Spm. om en redegørelse for Holship-dommen (dom nr. 45487/17, Norsk LO vs. den norske stat), til beskæftigelsesministeren, kopi til udenrigsministeren

Europaudvalget 2020-21
EUU Alm.del
Offentligt

NOTAT

Redegørelse for dom fra Den Europæiske

Menneskerettighedsdomstol i Holship-sagen

September 2021

J. nr. 2021 - 6574

CAL

AKL

Indledning

I dette notat redegøres for Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols (EMD)

dom af 10. juni 2021 i den såkaldte Holship-sag, hvor norsk LO og Norsk Trans-

portarbejderforbund havde indklaget den norske stat for brud på artikel 11 i Den

Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK).

Nedenfor gennemgås først sagens omstændigheder. Dernæst beskrives, hvordan sa-

gen er blevet bedømt ved forskellige instanser. Afslutningsvis foretages en vurde-

ring af, hvad de afsagte domme, herunder afgørelsen fra EMD, kan antages at have

af betydning i relation til navnlig konfliktretten.

Sagens omstændigheder

Sagen angik lovligheden af en af det norske transportarbejderforbund varslet blo-

kade

overfor Holships på havnen i den norske by Drammen. Blokaden blev sat i

værk for at få Holships til at tilslutte sig en overenskomst, hvorefter virksomheden

forpligtede sig til at give ansatte i havnearbejder-administrationskontoret i Dram-

men fortrinsret til lasse- og lossearbejde på havnen. Holships ønskede i stedet at

benytte egne ansatte til dette arbejde og ville derfor ikke tegne overenskomst.

Sagens forløb ved domstolene

Sagen om, hvorvidt blokaden var lovlig efter norsk ret, blev behandlet i det norske

retssystem, hvor såvel byretten i Drammen og den højere retsinstans (Borgating

Lagmannsrett) fandt, at blokaden var lovlig. Holships indbragte denne afgørelse for

den norske højesteret.

Den norske højesteret valgte at spørge EFTA-Domstolen præjudicielt om, hvorvidt

en blokade som den foreliggende faldt ind under den i traktaten fastsatte undtagelse

fra de konkurrenceretlige regler, og om blokaden var en krænkelse af traktatbe-

stemmelser om den fri etableringsret.

EFTA-Domstolens afgørelse (Sag E-14/15)

EFTA-Domstolen fandt, at en blokade som i sagen ikke var omfattet af undtagelsen

fra de konkurrenceretlige regler i EØS-aftalen, der afspejler reglerne i EU, og at

den udgjorde en ulovlig restriktion i forhold til retten til fri etablering. Domstolen

Dette kampskridt omtales flere steder som ”boykot”. I dansk arbejdsretlig terminologi er

boykot et kampskridt, der alene kan anvendes på arbejdsgiverside, mens et kampskridt,

hvorefter fagforeningsmedlemmer ikke må tage arbejde på den pågældende virksomhed,

betegnes ”blokade”.

EUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 279: Spm. om en redegørelse for Holship-dommen (dom nr. 45487/17, Norsk LO vs. den norske stat), til beskæftigelsesministeren, kopi til udenrigsministeren

pegede i den forbindelse på, at undtagelsen fra konkurrencereglerne finder anven-

delse, når en fagforening i dens egenskab af fagforening varetager arbejdsvilkårene

for dets medlemmer, men i denne sag drev fagforeningen forretning i form af at

være del af det administrationskontor, der anviser arbejdskraft, ligesom reglen ikke

blot var en fordel for arbejdstagere, men til ulempe for de arbejdstagere, der blev

udelukket fra beskæftigelse.

Den norske højesterets afgørelse

I 2016 fastslog den norske højesteret med stemmerne 10-7, at blokaden havde et

retsstridigt formål, idet den krænkede den fri etableringsret, og den var dermed i

strid med norsk lovgivning. Norsk LO og transportarbejderforbundet klagede til

EMD og gjorde gældende, at afgørelsen fra Høyesterett var i strid med EMRK arti-

kel 11. Artikel 11 omhandler foreningsfriheden, hvori indfortolkes retten til at for-

handle kollektivt og anvende kollektive kampskridt.

EMD’s afgørelse af 10. juni 2021 (nr. 45487/17)

EMD fastslog i dommen, at den norske stat ikke med dommen fra Høyesterett

havde krænket artikel 11 i EMRK. EMD tilkendegav, at der i sager som den fore-

liggende er en vid skønsmargen for de nationale domstole, og der var ikke grundlag

for at tilsidesætte den norske højesterets afgørelse som overskridende denne skøns-

margen. EMD fremkommer i dommen med visse bemærkninger om konfliktretten

mere generelt, hvilket vil indgå i vurderingen nedenfor.

Vurdering

Indledningsvis skal det fastslås, at hverken EFTA-Domstolens dom eller den nor-

ske højesterets afgørelse underkendes af EMD. Men EMD fremkommer navnlig i

præmis 117 og 118 med betragtninger, der vedrører konfliktretten i henhold til

EMRK.

Det anføres således af EMD, at den fri etableringsret ikke efter EMRK udgør en

grundlæggende rettighed, idet det samtidig anerkendes, at andres rettigheder kan

udgøre en begrænsning af foreningsfriheden, herunder konfliktretten, knæsat i arti-

kel 11 i EMRK. EMD bemærker videre, at der kan være en risiko for, at nationale

domstole ved den proportionalitetsvurdering, der skal foretages i relation til artikel

11, afbalancer traktatmæssige friheder som fx etableringsretten over for en grund-

rettighed i henhold til EMRK, som om der er tale om to grundlæggende rettighe-

der, der skal afbalanceres. Efter EMDs opfattelse skal traktatmæssige friheder

imidlertid kun indgå som et element i proportionalitetsvurderingen efter artikel 11 i

EMRK

Hvordan og på hvilken måde de netop gengivne betragtninger fra EMD får betyd-

ning i fremtidige sager vedrørende konfliktret, er meget vanskeligt at vurdere. Det

kan i den forbindelse anføres, at anvendelse af kollektive kampskridt kan have for-

skellig karakter, alt efter hvad der konfliktes for. I Viking-sagen (C-438/05) havde

den iværksatte konflikt til formål at hindre udflagning, mens der i nærværende sag

Der bemærkes i den forbindelse, at EFTA-Domstolen i dens afgørelse er inde på, at den

norske regel kunne stride mod den negative foreningsfrihed for Holship og dens medarbej-

dere.

blev iværksat konflikt for at sikre havnearbejdere ansat i en bestemt virksomhed en

fortrinsstilling i adgangen til at udføre havnearbejde. Kollektive kampskridt, der

iværksættes for at opnå en eksklusivaftale, vil i en dansk sammenhæng være stri-

dende mod foreningsfrihedsloven og vil også kunne være i strid med EMRK

På baggrund af ovenstående er det usikkert om og i givet fald hvordan

EMD’s af-

gørelse i Holship-sagen vil få betydning for konkrete sager om konfliktretten, der

måtte blive forelagt en domstol i fremtiden.

Her kan Sørensen og Rasmussen v DK

(EMD’s dom af

11. januar 2006), hvor daværende

retsstilling vedr. brug af eksklusivaftaler og fortrinsbestemmelser vedr. foreningsforhold

blev anset for at være i strid med EMRK art. 11, nævnes.