Europaudvalget 2020-21
EUU Alm.del
Offentligt
2457610_0001.png
NOTAT
Redegørelse for dom fra Den Europæiske
Menneskerettighedsdomstol i Holship-sagen
September 2021
J. nr. 2021 - 6574
CAL
AKL
Indledning
I dette notat redegøres for Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols (EMD)
dom af 10. juni 2021 i den såkaldte Holship-sag, hvor norsk LO og Norsk Trans-
portarbejderforbund havde indklaget den norske stat for brud på artikel 11 i Den
Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK).
Nedenfor gennemgås først sagens omstændigheder. Dernæst beskrives, hvordan sa-
gen er blevet bedømt ved forskellige instanser. Afslutningsvis foretages en vurde-
ring af, hvad de afsagte domme, herunder afgørelsen fra EMD, kan antages at have
af betydning i relation til navnlig konfliktretten.
Sagens omstændigheder
Sagen angik lovligheden af en af det norske transportarbejderforbund varslet blo-
kade
1
overfor Holships på havnen i den norske by Drammen. Blokaden blev sat i
værk for at få Holships til at tilslutte sig en overenskomst, hvorefter virksomheden
forpligtede sig til at give ansatte i havnearbejder-administrationskontoret i Dram-
men fortrinsret til lasse- og lossearbejde på havnen. Holships ønskede i stedet at
benytte egne ansatte til dette arbejde og ville derfor ikke tegne overenskomst.
Sagens forløb ved domstolene
Sagen om, hvorvidt blokaden var lovlig efter norsk ret, blev behandlet i det norske
retssystem, hvor såvel byretten i Drammen og den højere retsinstans (Borgating
Lagmannsrett) fandt, at blokaden var lovlig. Holships indbragte denne afgørelse for
den norske højesteret.
Den norske højesteret valgte at spørge EFTA-Domstolen præjudicielt om, hvorvidt
en blokade som den foreliggende faldt ind under den i traktaten fastsatte undtagelse
fra de konkurrenceretlige regler, og om blokaden var en krænkelse af traktatbe-
stemmelser om den fri etableringsret.
EFTA-Domstolens afgørelse (Sag E-14/15)
EFTA-Domstolen fandt, at en blokade som i sagen ikke var omfattet af undtagelsen
fra de konkurrenceretlige regler i EØS-aftalen, der afspejler reglerne i EU, og at
den udgjorde en ulovlig restriktion i forhold til retten til fri etablering. Domstolen
Dette kampskridt omtales flere steder som ”boykot”. I dansk arbejdsretlig terminologi er
boykot et kampskridt, der alene kan anvendes på arbejdsgiverside, mens et kampskridt,
hvorefter fagforeningsmedlemmer ikke må tage arbejde på den pågældende virksomhed,
betegnes ”blokade”.
1
EUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 279: Spm. om en redegørelse for Holship-dommen (dom nr. 45487/17, Norsk LO vs. den norske stat), til beskæftigelsesministeren, kopi til udenrigsministeren
2457610_0002.png
pegede i den forbindelse på, at undtagelsen fra konkurrencereglerne finder anven-
delse, når en fagforening i dens egenskab af fagforening varetager arbejdsvilkårene
for dets medlemmer, men i denne sag drev fagforeningen forretning i form af at
være del af det administrationskontor, der anviser arbejdskraft, ligesom reglen ikke
blot var en fordel for arbejdstagere, men til ulempe for de arbejdstagere, der blev
udelukket fra beskæftigelse.
Den norske højesterets afgørelse
I 2016 fastslog den norske højesteret med stemmerne 10-7, at blokaden havde et
retsstridigt formål, idet den krænkede den fri etableringsret, og den var dermed i
strid med norsk lovgivning. Norsk LO og transportarbejderforbundet klagede til
EMD og gjorde gældende, at afgørelsen fra Høyesterett var i strid med EMRK arti-
kel 11. Artikel 11 omhandler foreningsfriheden, hvori indfortolkes retten til at for-
handle kollektivt og anvende kollektive kampskridt.
EMD’s afgørelse af 10. juni 2021 (nr. 45487/17)
EMD fastslog i dommen, at den norske stat ikke med dommen fra Høyesterett
havde krænket artikel 11 i EMRK. EMD tilkendegav, at der i sager som den fore-
liggende er en vid skønsmargen for de nationale domstole, og der var ikke grundlag
for at tilsidesætte den norske højesterets afgørelse som overskridende denne skøns-
margen. EMD fremkommer i dommen med visse bemærkninger om konfliktretten
mere generelt, hvilket vil indgå i vurderingen nedenfor.
Vurdering
Indledningsvis skal det fastslås, at hverken EFTA-Domstolens dom eller den nor-
ske højesterets afgørelse underkendes af EMD. Men EMD fremkommer navnlig i
præmis 117 og 118 med betragtninger, der vedrører konfliktretten i henhold til
EMRK.
Det anføres således af EMD, at den fri etableringsret ikke efter EMRK udgør en
grundlæggende rettighed, idet det samtidig anerkendes, at andres rettigheder kan
udgøre en begrænsning af foreningsfriheden, herunder konfliktretten, knæsat i arti-
kel 11 i EMRK. EMD bemærker videre, at der kan være en risiko for, at nationale
domstole ved den proportionalitetsvurdering, der skal foretages i relation til artikel
11, afbalancer traktatmæssige friheder som fx etableringsretten over for en grund-
rettighed i henhold til EMRK, som om der er tale om to grundlæggende rettighe-
der, der skal afbalanceres. Efter EMDs opfattelse skal traktatmæssige friheder
imidlertid kun indgå som et element i proportionalitetsvurderingen efter artikel 11 i
EMRK
2
.
Hvordan og på hvilken måde de netop gengivne betragtninger fra EMD får betyd-
ning i fremtidige sager vedrørende konfliktret, er meget vanskeligt at vurdere. Det
kan i den forbindelse anføres, at anvendelse af kollektive kampskridt kan have for-
skellig karakter, alt efter hvad der konfliktes for. I Viking-sagen (C-438/05) havde
den iværksatte konflikt til formål at hindre udflagning, mens der i nærværende sag
2
Der bemærkes i den forbindelse, at EFTA-Domstolen i dens afgørelse er inde på, at den
norske regel kunne stride mod den negative foreningsfrihed for Holship og dens medarbej-
dere.
2
EUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 279: Spm. om en redegørelse for Holship-dommen (dom nr. 45487/17, Norsk LO vs. den norske stat), til beskæftigelsesministeren, kopi til udenrigsministeren
2457610_0003.png
blev iværksat konflikt for at sikre havnearbejdere ansat i en bestemt virksomhed en
fortrinsstilling i adgangen til at udføre havnearbejde. Kollektive kampskridt, der
iværksættes for at opnå en eksklusivaftale, vil i en dansk sammenhæng være stri-
dende mod foreningsfrihedsloven og vil også kunne være i strid med EMRK
3
.
På baggrund af ovenstående er det usikkert om og i givet fald hvordan
EMD’s af-
gørelse i Holship-sagen vil få betydning for konkrete sager om konfliktretten, der
måtte blive forelagt en domstol i fremtiden.
Her kan Sørensen og Rasmussen v DK
(EMD’s dom af
11. januar 2006), hvor daværende
retsstilling vedr. brug af eksklusivaftaler og fortrinsbestemmelser vedr. foreningsforhold
blev anset for at være i strid med EMRK art. 11, nævnes.
3
3