NOTAT
Redegørelse for dom fra Den Europæiske
Menneskerettighedsdomstol i Holship-sagen
September 2021
J. nr. 2021 - 6574
CAL
AKL
Indledning
I dette notat redegøres for Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols (EMD)
dom af 10. juni 2021 i den såkaldte Holship-sag, hvor norsk LO og Norsk Trans-
portarbejderforbund havde indklaget den norske stat for brud på artikel 11 i Den
Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK).
Nedenfor gennemgås først sagens omstændigheder. Dernæst beskrives, hvordan sa-
gen er blevet bedømt ved forskellige instanser. Afslutningsvis foretages en vurde-
ring af, hvad de afsagte domme, herunder afgørelsen fra EMD, kan antages at have
af betydning i relation til navnlig konfliktretten.
Sagens omstændigheder
Sagen angik lovligheden af en af det norske transportarbejderforbund varslet blo-
kade
1
overfor Holships på havnen i den norske by Drammen. Blokaden blev sat i
værk for at få Holships til at tilslutte sig en overenskomst, hvorefter virksomheden
forpligtede sig til at give ansatte i havnearbejder-administrationskontoret i Dram-
men fortrinsret til lasse- og lossearbejde på havnen. Holships ønskede i stedet at
benytte egne ansatte til dette arbejde og ville derfor ikke tegne overenskomst.
Sagens forløb ved domstolene
Sagen om, hvorvidt blokaden var lovlig efter norsk ret, blev behandlet i det norske
retssystem, hvor såvel byretten i Drammen og den højere retsinstans (Borgating
Lagmannsrett) fandt, at blokaden var lovlig. Holships indbragte denne afgørelse for
den norske højesteret.
Den norske højesteret valgte at spørge EFTA-Domstolen præjudicielt om, hvorvidt
en blokade som den foreliggende faldt ind under den i traktaten fastsatte undtagelse
fra de konkurrenceretlige regler, og om blokaden var en krænkelse af traktatbe-
stemmelser om den fri etableringsret.
EFTA-Domstolens afgørelse (Sag E-14/15)
EFTA-Domstolen fandt, at en blokade som i sagen ikke var omfattet af undtagelsen
fra de konkurrenceretlige regler i EØS-aftalen, der afspejler reglerne i EU, og at
den udgjorde en ulovlig restriktion i forhold til retten til fri etablering. Domstolen
Dette kampskridt omtales flere steder som ”boykot”. I dansk arbejdsretlig terminologi er
boykot et kampskridt, der alene kan anvendes på arbejdsgiverside, mens et kampskridt,
hvorefter fagforeningsmedlemmer ikke må tage arbejde på den pågældende virksomhed,
betegnes ”blokade”.
1