Transportministeren
8. oktober 2021
2021-2134
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Europaudvalget
Folketinget
Europaudvalget har i brev af 17. september 2021 stillet mig føl-
gende spørgsmål (EUU alm. del), som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Søren Søndergaard (EL).
Spørgsmål nr. 281:
Ministeren bedes redegøre for, med hvilken begrundelse Danmark
hidtil har stillet krav om dansk registrering af ikke-kommercielle
luftfartøjer med base i Danmark, selvom luftfartøjerne allerede er
registreret i henholdsvis et andet EU-land eller et tredjeland.
Svar:
Jeg har forelagt spørgsmålet for Trafikstyrelsen, som er registre-
ringsmyndighed på luftfartsområdet, som oplyser følgende, som
jeg kan henholde mig til:
”Det
følger af Chicagokonventionen og dertilhørende bilag, at luft-
fartøjer skal være registreret i en stat, og at stater skal føre et regi-
ster over de luftfartøjer, der er registreret i den pågældende stat.
Trafikstyrelsen har derfor stillet krav om dansk registrering med
henblik på at føre register over de luftfartøjer, som anvendes per-
manent på dansk område, og for dermed på effektiv vis at kunne
føre tilsyn med, at sikkerhedsreglerne for luftfart overholdes, her-
iblandt de EU-retlige regler vedr. luftfartssikkerhed.
De internationale krav, der stilles til luftfartssikkerhed gennem
FN’s luftfartsorganisation,
ICAO, er minimumskrav. I EU-regi er
der fastsat krav til luftfartssikkerheden, som EU-registrerede luft-
fartøjer skal leve op til.
Disse sikkerhedskrav bygger på ICAO’s mi-
nimumskrav og kan i nogle tilfælde være højere.
På baggrund af en praksisændring i 2019 stiller Trafikstyrelsen
ikke længere krav om omregistrering af ikke-kommercielle luftfar-
tøjer, der er registreret i en anden EU-medlemsstat, og som befin-
der sig permanent i Danmark.