Europaudvalget 2020-21
EUU Alm.del
Offentligt
2306754_0001.png
Folketingets Europaudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 15. december 2020
FVM 001
Ministeren for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris besvarelse af spørgsmål nr. 30 (EUU alm. del) stillet 18. no-
vember 2020 efter ønske fra Søren Søndergaard (EL).
Spørgsmål nr. 30
”Ministeren
bedes oplyse, om Danmark i overensstemmelse med EU-retten kan genindføre de grænsevær-
dier for indhold af sulfitter i fødevarer, som var gældende i Danmark før 2003, idet spørgeren bemærker, at
sulfitter kan medføre allergiske og astmatiske reaktioner hos en del af befolkningen, der er overfølsomme
over for tilsætningsstoffer.”
Svar
Spørgsmålet er forelagt Fødevarestyrelsen, som oplyser følgende:
”Tilsætning
af sulfitter til fødevarer er omfattet af tilsætningsstofreglerne, som med forordning 1333/2008
1
er harmoniserede i EU.
I henhold til artikel 114, stk. 4, i Traktaten om den Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF), har et med-
lemsland under visse betingelser mulighed for at opretholde nationale bestemmelser begrundet i vigtige be-
hov, som vedrører miljøbeskyttelse eller beskyttelse af arbejdsmiljøet. Artikel 114, stk. 5, i Traktaten giver
desuden mulighed for at indføre nationale bestemmelser baseret på nyt videnskabeligt grundlag om miljøbe-
skyttelse eller beskyttelse af arbejdsmiljøet på grund af et problem, der er specifikt for den pågældende med-
lemsstat, og som viser sig efter vedtagelsen af harmoniseringsforanstaltningen.
Ved indførelsen af de fælles EU-regler om tilsætningsstoffer (blandt andet med direktiv 95/02/EF) forsøgte
Danmark at opretholde nationale grænseværdier for sulfitter, nitrit og nitrat. Dette afviste Kommissionen
ved Kommissionens beslutning af 26. oktober 1999. Danmark fandt denne afgørelse ugyldig i henhold til
traktatens bestemmelser, og sagen blev bragt for EU-Domstolen (dengang EF-Domstolen). Dommen blev
afsagt i 2003 (C-3/00). Danmark fik medhold i synspunkterne om nitrit og nitrat, men EU-Domstolen afvi-
ste de danske synspunkter om sulfitter, idet alle Danmarks synspunkter om det teknologiske behov, befolk-
ningens sundhed og allergirisikoen om sulfitter blev afvist. Herefter indførte Danmark de fælles EU-regler
om tilsætning af sulfitter til fødevarer.
Sulfit (svovldioxid og sulfitter E220-228) betragtes som allergene ingredienser. Der er derfor skærpede
mærkningskrav for fødevarer, som indeholder sulfit. De skærpede krav skal sikre, at sulfit altid fremgår af
mærkningen og er visuelt fremhævet i ingredienslisten, så forbrugere, der lider af fødevareallergi eller intole-
rans over for sulfit, kan undgå fødevarer, hvori det indgår.
1
Blandt andet tidligere direktiv 95/02/EF og direktiv 2006/52/EF
Miljø- og Fødevareministeriet
Slotsholmsgade 12
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
[email protected]
www.mfvm.dk
EUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 30: Spm. om, hvorvidt Danmark i overensstemmelse med EU-retten kan genindføre de grænseværdier for indhold af sulfitter i fødevarer, som var gældende i Danmark før 2003, til ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling, kopi til udenrigsministeren
På baggrund af EU-Domstolens dom, allergenmærkningsreglerne, og da Danmark ikke har nyt videnskabe-
ligt grundlag om den danske befolknings sundhed i forhold til tilsætning af sulfit, vurderes det ikke muligt at
indføre nationale bestemmelser om sulfit.
I henhold til EU-tilsætningsstofreglerne reevalueres anvendelsen af tilsætningsstofferne. På baggrund af en
reevaluering af anvendelsen af sulfitter til fødevarer, har
EU’s Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) indsamlet
data fra industrien til brug for en fornyet risikovurdering af sulfitter (E 220–228). Der er endnu ikke fastsat
en frist for risikovurderingen. Hvis risikovurderingen peger på bekymring eksempelvis for de tilladte mæng-
der eller de tilladte anvendelser til visse fødevarer, vil Kommissionen sammen med medlemsstaterne gen-
nemføre de nødvendige ændringer i reglerne for at sikre forbrugernes sundhed.”
Rasmus Prehn
/
Jesper Wulff Pedersen
2