Europaudvalget 2020-21
EUU Alm.del
Offentligt
2469672_0001.png
Folketingets Europaudvalg
Christiansborg
14. oktober 2021
Svar på Europaudvalgets spørgsmål nr. 305 (Alm. del) af 1.
oktober 2021 stillet efter ønske fra Søren Søndergaard (EL)
Spørgsmål
Ministeren bedes - evt. i fortrolig forum
oplyse eksemplerne på, at Rådet har
godkendt en sortliste over skattely, som ikke var identisk med det forslag til
sortliste, som adfærdskodeksgruppen havde forberedt.
Svar
Adfærdskodeksgruppen for Erhvervsbeskatning, som er en arbejdsgruppe under
Rådet sammensat af højtstående repræsentanter med særlig ekspertise på skatte-
området fra samtlige EU-lande, forbereder de løbende opdateringer af EU's fælles
sortliste over skattely, som finder sted to gange årligt, typisk i februar og oktober.
Adfærdskodeksgruppens indstilling er baseret på vurderinger af de enkelte landes
efterlevelse af de kriterier, som ECOFIN nåede til enighed om ifm. vedtagelse af
sortlisten 5. december 2017. Kriterierne vedrører skattegennemsigtighed (dvs. at
landet skal efterleve internationale standarder for informationsudveksling), retfær-
dig beskatning (dvs. at landet ikke må have foranstaltninger, der er skadelige iht.
EU's Adfærdskodeks) og implementering af BEPS-minimumsstandarder (dvs. at
landet skal opfylde de minimumsstandarder for selskabsbeskatning, som der er
enighed om i OECD og G20).
Når Adfærdskodeksgruppen har færdiggjort sine vurderinger, indstilles opdaterin-
gerne til Rådet, som formelt vedtager disse. Der er ikke eksempler på, at Rådet har
godkendt opdateringer, som ikke er i overensstemmelse med Adfærdskodeksgrup-
pens indstilling.
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansminister
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K