Europaudvalget 2020-21
EUU Alm.del
Offentligt
2318283_0001.png
Udenrigsministeriet
Folketingets Europaudvalg
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
E-mail: [email protected]
http://www.um.dk
Bilag
Sag/ID Nr.
Enhed
Dato
F2 j.nr. 2021-855
HPA
14. januar 2021
EUU alm. del
svar på spørgsmål 52 fra Søren Søndergaard
(EL) stillet den 18. december 2020 til udenrigsministeren
Spørgsmål
Hvad kan ministeren oplyse om EU’s beslutning om
at blokere for et
forslag i WTO om at give fattige lande adgang til coronavacciner, idet
spørgeren henviser til reuters-telegrammet
”Wealthy countries block
COVID-19 drugs rights waiver at WTO
– sources”,
Reuters.com, den
20. november 2020?
Svar
I oktober 2020 fremlagde Indien og Sydafrika, med det formål at lette
bekæmpelsen af COVID-19, et forslag i WTO om midlertidig suspension
af flere afsnit i WTO-aftalen om beskyttelse af intellektuelle
ejendomsrettigheder (TRIPS
Trade-Related Intellectual Property
Rights). De pågældende afsnit vedrører bl.a. patenter, ophavsret og
industrielt design.
Under drøftelser i WTO i november og december blev forslaget støttet af
en række udviklingslande, mens EU og et antal industrilande i deres svar
henviste til, at TRIPS-aftalen allerede indeholder den nødvendige
fleksibilitet til effektiv bekæmpelse af pandemier som COVID-19.
Fleksibiliteten i TRIPS-aftalen ligger i medlemslandenes adgang til at
udstede tvangslicenser, dvs. licens til at producere medicin uden samtykke
fra patentrettighedshaveren. I nødsituationer som pandemier kan dette ske
særlig
hurtigt
uden
forudgående
forhandlinger
med
patentrettighedshaveren. I 2017 blev fleksibiliteten i TRIPS aftalefæstet
med en ret til import/eksport af medicin som hidrører fra tvangslicenser
til lande, der mangler kapacitet til selv at producere medicinen. Sådanne
licenser kan udstedes hurtigt efter notifikation til WTO.
Adgangen til at udstede tvangslicenser er hidtil kun blevet brugt i meget
begrænset omfang. Det er for tidligt at sige, om dette vil ændre sig over
EUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 52: Spm. om EU’s beslutning om at blokere for et forslag i WTO om at give fattige lande adgang til coronavacciner, til udenrigsministeren
2
tid, men i modsat fald kan utilstrækkelig produktionskapacitet i mange
udviklingslande være en medvirkende forklaringsfaktor. Dette forhold
vurderes sammen med manglende finansiering og ineffektive
sundhedssystemer at være hovedproblemerne i relation til
udviklingslandenes problemer med at skaffe tidlig og effektiv vaccination
mod COVID-19.
Der er således ingen indikationer på, at TRIPS-aftalen udgør en barriere
for udviklingslandenes adgang til COVID-19 vacciner. Det bemærkes, at
patentrettigheder netop er et incitament til at skabe investeringer i
forskning og innovation til udvikling af f.eks. vacciner, og at det under den
konkrete pandemi er sket i et hidtil uset tempo, blandt andet gennem
offentligt-private samarbejder.
EU fortsætter imidlertid sammen med lande som Australien og Canada
dialogen med Indien og Sydafrika m.fl. om de problemer,
udviklingslandene står over for i relation til COVID-19. EU og Danmark
deltager bl.a. aktivt i et vidtgående internationalt samarbejde for at
imødegå disse problemer.
Ministeren for udviklingssamarbejde har i den forbindelse meddelt, at
regeringen bevilger 50 mio. kr. til det internationale vaccinesamarbejde,
COVAX-faciliteten, der skal sikre en milliard vaccinedoser til 92 lav- og
mellem-indkomstlande inden udgangen af 2021.
Samtidig giver Danmark 50 mio. kr. til UNICEF’s
indkøbsafdeling,
som
med base i København har til opgave at indkøbe og distribuere vacciner
på vegne af COVAX samt hjælpe udviklingslandene med at udrulle
vaccinationsprogrammer for de mest sårbare grupper og
sundhedspersonale. Bidraget på 100 mio. kr. til COVAX og UNICEF
finansieres af COVID-19 puljen der blev afsat fra udviklingsbistanden på
finanslov 2021, og skal forelægges Finansudvalget.
Endelig støttes Verdensbankens energisektorprogram ESMAP med 40
mio. kr., der bl.a. skal øge adgang til grøn elektricitet for sundhedsklinikker
i Afrika, så vaccinerne kan opbevares ved rette temperatur på køl.
Med venlig hilsen
Jeppe Kofod