Europaudvalget 2020-21
EUU Alm.del
Offentligt
2318197_0001.png
13. januar 2021
J.nr. 2021 - 430
Til Folketinget
Europaudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 54 af 18. december 2020 (alm. del). Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Søren Søndergaard (EL).
Morten Bødskov
/ Nina Legaard Kristensen
EUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 54: Spm. om en godkendt statsstøtteordning, hvormed Polen udelukkede virksomheder med reelle ejere, jf. definitionen i EU's anti-hvidvaskdirektiv, til skatteministeren, kopi til udenrigsministeren og erhvervsministeren
2318197_0002.png
Spørgsmål
Kan ministeren bekræfte, at EU-Kommissionen i april 2020, jf. afgørelsen C (2020) 2822,
godkendte en statsstøtteordning, hvormed Polen udelukkede virksomheder med reelle
ejere, jf. definitionen i EU's anti-hvidvaskdirektiv, i et land på EU's skattelyliste fra at
kunne modtage statslige hjælpepakker? I forlængelse heraf bedes ministeren redegøre
for, hvorfor regeringen ikke har gjort brug af samme ordning i forbindelse med de danske
corona-hjælpepakker.
Svar
Det kan bekræftes, at Europa-Kommissionen ved afgørelse C (2020) 2822 af den 27. april
2020 godkendte en polsk statsstøtteordning, hvorefter virksomheder med reelle ejere i et
land på EU’s
liste over ikkesamarbejdsvillige skattejurisdiktioner
(EU’s sortliste
over skat-
tely) ikke kan modtage støtte efter statslige COVID-19-hjælpepakker.
Som den polske ordning er refereret i den nævnte afgørelse, stilles der som betingelse for
udbetaling af kompensation efter de polske regler krav om, at støttemodtageren skal være
skattemæssigt hjemmehørende i EU/EØS, ligesom de(n) reelle ejer(e) ikke må være
hjemmehørende i et land på EU’s sortliste over skattely,
medmindre de(n) pågældende er-
klærer at ville flytte til EU/EØS inden for 9 måneder.
Begrebet ”reel ejer”
defineres
ifølge afgørelsen efter den polske hvidvasklovgivning, som på baggrund af offentligt til-
gængelige oplysninger overordnet forstås som
den eller de
fysiske
personer, der direkte eller
indirekte ejer eller kontrollerer en virksomhed.
Definitionen af begrebet synes at være i
overensstemmelse med definitionen af ”reel ejer” efter EU’s 4. hvidvaskdirektiv
2015/849 (hvidvaskdirektivet), artikel 3, nr. 6.
I Danmark har der ved implementeringen af de politiske aftaler om kompensation efter
de danske COVID-19-hjælpepakker
herunder betingelsen om, at virksomheder med
base i skattely i henhold til EU’s retningslinjer ikke
skal kunne modtage kompensation
ikke blot været lagt vægt på, hvem de bagvedliggende
fysiske
ejere er, men derimod gene-
relt på, hvem de bagvedliggende ejere er. Det vurderes i praksis at være langt mere rele-
vant, at det er selskaber og ikke fysiske personer, der har base i skattely.
Det er de danske myndigheder, der har ansvaret for, at reglerne om kompensation efter
hjælpepakkerne overholder EU-rettens regler om fri bevægelighed, og at der administre-
res i overensstemmelse hermed. Som der er blevet redegjort for bl.a. under tidligere sam-
råd i Skatteudvalget om støtte til virksomheder med forbindelser til skattely afholdt den 8.
juni 2020 (samrådsspørgsmål U, V og X) og den 26. august 2020 (samrådsspørgsmål Y og
Z), er det Skatteministeriets og Justitsministeriets fælles fortolkning af EU-retten, at det
vil være i strid med etableringsfriheden, herunder kravet om ligebehandling, at afskære et
dansk selskab, hvis direkte ejer er et selskab hjemmehørende i EU, fra kompensation ef-
ter hjælpepakkerne alene med henvisning til, at den ultimative ejer af det danske selskab
er en fysisk eller juridisk person, der er skattemæssigt hjemmehørende i et land på EU’s
sortliste. Der kan om denne EU-retlige fortolkning også henvises til SAU alm. del
svar
spm. 470 (2019-20).
Side 2 af 3
EUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 54: Spm. om en godkendt statsstøtteordning, hvormed Polen udelukkede virksomheder med reelle ejere, jf. definitionen i EU's anti-hvidvaskdirektiv, til skatteministeren, kopi til udenrigsministeren og erhvervsministeren
2318197_0003.png
Som det senest er beskrevet i EUU alm. del
svar på spm. 50 (2020-21) er de danske
myndigheder fortsat i dialog med Europa-Kommissionen om fortolkningen af Kommis-
sionens henstilling af 14. juli 2020 om afskæring af støtte til virksomheder med forbin-
delse til lande på EU's sortliste.
Side 3 af 3