EUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 9: Spm. om Danmark i overensstemmelse med EU-retten kan indføre et totalforbud imod giftige fluorstoffer, til miljøministeren, kopi til udenrigsministeren

Europaudvalget 2020-21
EUU Alm.del
Offentligt

Folketingets Europaudvalg

Christiansborg

Den 18. november 2020

MFVM 171

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 9 (EUU alm. del) stillet den 22. oktober 2020 efter ønske

fra Søren Søndergaard (EL).

Spørgsmål nr. 9

”Ministeren bedes oplyse, om Danmark i overensstemmelse med EU-retten

kan indføre et totalforbud

imod giftige fluorstoffer i tøj, på linje med det forbud man har bekendtgjort indføres for fluorstoffer i

mademballage.”

Svar

Fluorerede organiske forbindelser (PFAS) er en gruppe af flere tusinde stoffer, som er kendetegnet ved

at være ekstremt svært nedbrydelige i miljøet. Mange af dem har også andre uønskede effekter og kan

for eksempel ophobes i levende organismer, transporteres over store afstande, forurene grundvand og

drikkevand eller forårsage alvorlige helbredseffekter som kræft og forstyrret reproduktion. Så jeg ser

med største alvor på disse stoffer og ønsker en regulering af hele gruppen af PFAS på EU-niveau. Indtil

det kan ske, vil jeg bestemt ikke på forhånd afvise at regulere særlige produktgrupper nationalt. Det

har jeg for eksempel allerede gjort med forbuddet mod mikroplast i kosmetik, der afrenses. Det faglige

grundlag skal dog være på plads først.

Den 1. juli 2020 indførte fødevareministeren nationalt forbud mod PFAS i fødevarekontaktmaterialer

af pap og papir. Der findes ikke specifik regulering af fødevarekontaktmaterialer af pap og papir, og i

fravær af EU-regulering tillader rammeforordningen om fødevarekontaktmaterialer national regule-

ring. Forbuddet mod PFAS i mademballage er derfor indført i overensstemmelse med EU-retten.

Ved et forbud mod PFAS i tøj, er det EU's kemikalieregulering, REACH, der gælder. Den 8. oktober

2018 orienterede daværende miljø- og fødevareminister udvalget om Kommissionens nye fortolkning

af mulighederne for at indføre midlertidig national regulering under REACH. Efter Kommissionens

fortolkning vil det måske være muligt at indføre en midlertidig dansk begrænsning under forudsæt-

ning af, at Danmark eller andre igangsætter arbejdet med at udarbejde et forslag til en tilsvarende EU-

begrænsning. Traktatens artikel 34-36 om forbud mod kvantitative restriktioner mellem medlemslan-

dene skal overholdes

–

der er krav om et fagligt og juridisk kvalificeret grundlag, før en midlertidig na-

tional begrænsning kan indføres, ligesom der vil være en procesrisiko forbundet med indførelsen af

midlertidig dansk regulering.

I øjeblikket er kun få undergrupper af PFAS reguleret under REACH, og det estimeres, at det vil tage

mange år at regulere alle relevante undergrupper, hvis stofferne skal behandles et ad gangen eller i

små grupper. Derfor samarbejder Danmark med Det europæiske Kemikalieagentur (ECHA), Tyskland,

Nederlandene, Sverige og Norge om at udarbejde et forslag til en bred REACH begrænsning, der har til

formål at forbyde alle ikke-essentielle anvendelser af alle PFAS i EU. Initiativet er igangsat i januar

2020, og begrænsningsforslaget forventes fremsendt til ECHA i 2022, hvor det forventes behandlet i

Miljø- og Fødevareministeriet

•

Slotsholmsgade 12

•

1216 København K

Tlf. 38 14 21 42

•

Fax 33 14 50 42

• CVR

12854358

• EAN

5798000862005

•

[email protected]

•

www.mfvm.dk

EUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 9: Spm. om Danmark i overensstemmelse med EU-retten kan indføre et totalforbud imod giftige fluorstoffer, til miljøministeren, kopi til udenrigsministeren

2022-2023. Begrænsningen er planlagt til at træde i kraft i 2025. Det er i overensstemmelse med Kom-

missionens

”Kemikaliestrategi

med bæredygtighed for øje”, som netop er lanceret. Strategien har til

hensigt blandt andet at fjerne skadelige kemikalier fra forbrugerprodukter, herunder udfase brugen af

PFAS, med mindre brugen af dem er væsentlige for samfundet. Der er oversendt et grundnotat til ud-

valget om strategien den 13. november 2020.

Under arbejdet med EU-begrænsningsforslaget er blandt andet igangsat en udredning af, hvilke an-

vendelser der skal vurderes som essentielle

–

i den forbindelse kan nævnes for eksempel vurderingen

af, om beskyttelsestøj kan fremstilles med betryggende beskyttelse uden PFAS - ligesom Sverige er i

færd med at undersøge markedet for tekstiler med PFAS og omkostningerne ved substitution.

Før det kan vurderes, om det er muligt eventuelt at indføre et midlertidigt dansk forbud mod PFAS i

tøj, er der en række elementer, som skal være belyst forinden. Der mangler således på nuværende tids-

punkt grundlaget for at vurdere dels de miljø- og sundhedsmæssige konsekvenser ved anvendelsen af

PFAS i tekstiler og dels mulighederne for og omkostningerne forbundet med substitution. Vi afventer

derfor blandt andet den svenske kortlægning og vurdering af PFAS i tekstiler. Derudover udestår der

fastlæggelsen af behovet for undtagelser og overgangsfrister, samt hvilke anvendelser der må anses

som essentielle og derfor ikke skal være omfattet af et forbud.

Når vi gennem det fælles arbejde på EU forbuddet har tilstrækkeligt fagligt grundlag, vil jeg vurdere

muligheden for et midlertidigt nationalt forbud mod PFAS i tøj i perioden, indtil EU-forbuddet kan

træde i kraft.

Lea Wermelin

Jesper Wulff Pedersen