Europaudvalget 2020-21
EUU Alm.del
Offentligt
2356804_0001.png
Folketingets Europaudvalg
Christiansborg
17. marts 2021
Svar på Europaudvalgets spørgsmål nr. 99 (Alm. del) af 17.
februar 2021 stillet efter ønske fra Søren Søndergaard (EL)
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for, hvorfor Europaudvalget ikke blev orienteret om ind-
stillinger/anbefalinger fra adfærdskodeks-gruppen
vedr. EU’s sortliste over skat-
tely forud for økofin-mødet den 16. februar 2021, som ministeren lovede på Eu-
ropaudvalgsmødet den 15. januar 2021, således at udvalget kunne have en drøf-
telse med ministeren inden vedtagelse af sortlisten?
Svar
De løbende opdateringer af EU's fælles sortliste over skattely vedtages på bag-
grund af anbefalinger fra Adfærdskodeksgruppen for Erhvervsbeskatning (Code
of Conduct on Business Taxation). Gruppen overvåger tredjelandene og deres
skatteordninger mhp. at fastslå, om landene efterlever kriterierne om skattegen-
nemsigtighed, fair beskatning og implementering af BEPS-minimumsstandarder
(OECD’s Inclusive Framework on Base Erosion and Profit Shifting),
som er be-
sluttet af ECOFIN 5. december 2017 ifm. vedtagelsen af rådskonklusioner om
sortlisten. Opdateringen vedtages formelt af ECOFIN.
Adfærdskodeksgruppen har normalt færdiggjort sit tekniske arbejde ift. opdaterin-
gen af sortlisten i god tid inden det rådsmøde, hvor opdateringen formelt vedta-
ges, således at det har været muligt at tilsende Europaudvalget en skriftlig oriente-
ring om resultatet af opdateringen forud for forelæggelsen af den ordinære dagsor-
den for rådsmødet i Europaudvalget.
Ifm. den aktuelle opdatering af sortlisten forelå resultatet af det tekniske arbejde
først om aftenen mandag 15. februar 2021, dvs. dagen før ECOFIN, efter fore-
læggelsen i Europaudvalget den 11. februar 2021. Den sædvanlige fortrolige orien-
tering blev som normalt udarbejdet umiddelbart efter, at resultatet af det tekniske
arbejde forelå, og sendt til Europaudvalget forud for ECOFIN tirsdag 16. februar
2021 kl. 10.
Med venlig hilsen
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk
EUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 99: Spm. om, hvorfor Europaudvalget ikke blev orienteret om indstillinger/anbefalinger fra adfærdskodeks-gruppen vedr. EU’s sortliste over skattely forud for økofin-mødet den 16. februar 2021, til finansministeren, kopi til udenrigsministeren
Side 2 af 2
Nicolai Wammen
Finansminister