Det næste punkt på dagsordenen er:

12) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 11:

Forslag til folketingsbeslutning om for bestandig at udelukke personer, som er idømt en betinget eller ubetinget fængselsstraf, fra at kunne opnå dansk statsborgerskab.

Af Marcus Knuth (KF) m.fl.

(Fremsættelse 07.10.2020).

Forhandlingen er åbnet, og vi giver først ordet til udlændinge- og integrationsministeren. Værsgo.

Det Konservative Folkeparti foreslår med det her beslutningsforslag permanent at udelukke alle personer, der er idømt en betinget eller ubetinget fængselsstraf, fra at kunne få dansk statsborgerskab. Jeg er enig med forslagsstillerne i, at det er en gave at få dansk statsborgerskab. Tildelingen af det danske pas til udlændinge er en stor tillidserklæring fra det danske samfund, og hvis man ønsker at få dansk statsborgerskab, skal man selvfølgelig også kunne opføre sig ordentligt og gøre sig fortjent til det. Der gælder i dag regler for, hvornår man kan blive dansk statsborger, som et bredt flertal i Folketinget står bag. Senest i sommeren 2018 var blandt andre De Konservative med til at stramme de her regler, så det blev sværere at blive dansk statsborger, hvis man har begået kriminalitet. Det betyder, at flere forbrydelser nu udelukker en person fra nogen sinde at kunne blive dansk statsborger. Lad mig bare komme med et par enkelte eksempler.

Hvis man får en ubetinget straf på 1 år eller derover, medfører det permanent udelukkelse. Hvis man begår personfarlig kriminalitet og får en ubetinget straf på 3 måneder eller derover, medfører det permanent udelukkelse. Hvis man udøver vold mod børn eller begår en seksualforbrydelse, betyder det permanent udelukkelse, hvis ansøgeren var over 18 år, da forbrydelsen blev begået. Hvis man begår bandekriminalitet, medfører det permanent udelukkelse. Apropos bandekriminalitet arbejder vi i regeringen lige nu på et lovforslag om, at det skal være muligt ved dom at frakende personer, der dømmes for visse typer af alvorlig bandekriminalitet, deres danske indfødsret, medmindre de derved bliver statsløse.

I forhold til de skærpelser af de her krav, som vi aftalte tilbage i sommeren 2018, har vi været i arkivet og forsøgt at finde ud af, hvad effekten af dem egentlig har været. Hvis du tager fra sommeren 2018 og til sommeren 2020, altså en 2-årig periode, så er der givet 94 afslag, hvor ansøgeren var udelukket på grund af kriminalitet. Indfødsretsudvalget fik også en orientering om det her tilbage i august. I 83 af de sager ville den pågældende ikke have været udelukket efter de tidligere regler. Det vil sige, at de skærpelser, som vi aftalte i sommeren 2018, har medført, at de her 83 personer har fået afslag på deres ansøgning på grund af kriminalitet. Det synes jeg godt vi kan være tilfredse med, fordi ens handlinger selvfølgelig skal have konsekvenser, men der skal også være den rette balance mellem overtrædelsen af loven og de konsekvenser, det får.

Hvis vi udelukker alle, der har fået ubetinget og betinget fængselsstraf, permanent fra at få dansk statsborgerskab, vil vi også udelukke den person, der f.eks. som ung er blevet idømt en kort betinget fængselsstraf. Det kunne f.eks. være en person, der som 22-årig er idømt 14 dages betinget fængsel for graffitimaling på et tog. I sådan et tilfælde vil vedkommende efter det her beslutningsforslag også langt senere i livet, altså som 40- eller 50- eller 80-årig være udelukket fra dansk statsborgerskab. Så jeg mener, det er et spørgsmål om balance, hvor vi både bør tage højde for, hvilke forbrydelser der er tale om, og så den idømte straf.

Men jeg er som sagt helt enig med Det Konservative Folkeparti i, at det er en gave at blive dansk statsborger, og at vi skal stille høje krav til dem, der ønsker at blive danske statsborgere, men jeg er ikke enig i, at den rette balance er fundet i det her beslutningsforslag. Derfor kan vi fra regeringens side ikke støtte forslaget.

Som jeg også har sagt før – gentagne gange – i dag ved behandlingen af tidligere forslag, regner jeg med i løbet af december måned at indkalde alle Folketingets partier til forhandlinger om et nyt indfødsretscirkulære, hvor vi justerer de eksisterende regler. Det regner vi med at kunne komme i gang med de egentlige forhandlinger om på den anden side af nytår. I den forbindelse vil vi selvfølgelig også få lejlighed til at diskutere det her forslag, men jeg vil også gerne sige, at vores udgangspunkt er, at vi skal finde den rette balance, og jeg er lidt nervøs ved, at det her beslutningsforslag ikke har fundet den rette balance.

Tak for det. Der er et par korte bemærkninger. Den første er fra hr. Marcus Knuth. Værsgo.

Tak til ministeren. Jeg glæder mig meget til de forhandlinger, vi skal have her i starten af det nye år. Men helt ærligt, hvis vi allerede nu med de her to beslutningsforslag fra Konservative kan konstatere, at regeringen ikke vil stramme den lillebitte smule op på det, at man skal kunne tale ordentligt dansk, og man så nu heller ikke vil stramme den meget, meget åbenlyse ting op, at kriminelle udlændinge som udgangspunkt ikke skal have dansk statsborgerskab, hvad er der så overhovedet at gå til forhandlinger om?

Ministeren.

Jeg synes, der er rigeligt at forhandle om. Vi har også fra Socialdemokratiets side og fra regeringens side nogle ønsker om, at der skal ske noget, hvad angår kriminalitet. Jeg siger bare i dag, at jeg synes, den balance, der ligger i det her beslutningsforslag, er lidt skæv.

Så lad os prøve at bevæge os lidt ind i den substantielle diskussion. Jeg nævner i min tale et konkret eksempel på en dom, der er faldet, som siger, at en 22-årig mand, der har malet graffiti på et tog, har fået 14 dages betinget fængsel. Skal vi sige til ham, at han aldrig i resten af sit liv vil kunne blive dansk statsborger?

Et andet konkret eksempel: En 27-årig mand, der er dømt for knallerttyveri mere end en gang, får 10 dages betinget fængsel. Skal vi sige til ham, at han aldrig nogen sinde kan blive dansk statsborger? Jeg er ikke sikker på, at vi har fundet den rette balance der, hvis vi stemmer for det.

Hr. Marcus Knuth.

Jeg har det sådan, at jeg ikke synes, man skal lave graffiti på S-tog. Jeg synes heller ikke, man skal det stjæle en knallert. En del af lovgivningen er præventiv, og det kunne jo være, at de her to lovbrydere ikke havde malet graffiti eller stjålet en knallert, hvis det var sådan, at de var klar over, at det ville afholde dem fra at få dansk statsborgerskab. Anerkender ministeren, at den opstramning, som vi foreslår her, også vil have en rigtig, rigtig fornuftig præventiv effekt?

Ministeren.

Jeg synes også, det er forkert at lave graffiti på S-tog, og jeg synes også, det er forkert at stjæle knallerter. Det tror jeg vi er 179 mennesker herinde der synes, og derfor har vi også en straf for det, og hvis man er udlænding, synes jeg også, det er helt rimeligt, at der kan være en tillægsstraf, i form af at der kommer en karensperiode, hvis man søger om dansk statsborgerskab.

Det, vi diskuterer, er, om man permanent, for altid, skal udelukkes fra at kunne få dansk statsborgerskab, hvis man har stjålet en knallert eller malet på et S-tog. Det synes jeg ikke.

Tak for det. Så har jeg ikke flere på listen, og vi siger tak til ministeren. Vi går i gang med ordførerrækken, og den første er Socialdemokraternes ordfører. Det er hr. Lars Aslan Rasmussen. Værsgo.

Tak. I Socialdemokratiet mener vi, at der selvfølgelig skal være meget stramme betingelser for at kunne opnå dansk statsborgerskab, særlig når det omhandler vandelskravet om kommende statsborgeres moral og evne til at overholde dansk lovgivning og ikke at begå kriminalitet. Vi mener altså, det er helt rimeligt, at vi fra politisk side stiller stramme krav til personer, der ønsker at blive en del af vores fællesskab, for man skal gøre sin pligt, før man kan kræve sin ret. Det er nemlig et stort privilegium at blive dansk statsborger.

Der skal særlig ses i lyset af de eksempler, hvor Folketinget tidligere har tildelt dansk statsborgerskab til personer, som senere har vist sig at være ligeglade med vores fællesskab, og som vi i flere tilfælde ikke kan udvise, fordi de alene er danske statsborgere og dermed ville blive statsløse. Derfor skal vi selvfølgelig have stramme betingelser for opnåelse af dansk statsborgerskab.

I 2018 indgik et flertal af Folketingets partier en aftale om at stramme betingelserne for at opnå dansk statsborgerskab. Aftalen indeholdt bl.a. et element om, at personer, der tidligere har begået kriminalitet, fik sværere ved at opnå dansk statsborgerskab. Den aftale var vi i Socialdemokratiet meget tilfredse med.

Jeg vil også gerne takke De Konservative igen for at fremsætte et fornuftigt beslutningsforslag og rejse debatten, og som nævnt tidligere i dag vil vi meget gerne se på, om der skal yderligere stramninger til af de betingelser, som personer, der søger om at blive danske statsborgere, skal opfylde, for vi skal gå langt for at forhindre at tildele dansk statsborgerskab til personer, der ikke ønsker at blive en del af det danske samfund, opføre sig ordentligt og bidrage til vores fællesskab.

Endelig mener vi i Socialdemokratiet, at der skal være en fornuftig balance mellem en lovovertrædelse og de konsekvenser, som en given lovovertrædelse medfører.

Socialdemokratiet støtter ikke beslutningsforslaget, men vi ser frem til at drøfte yderligere stramninger, når vi har forhandlinger på den anden side af nytår.

Tak for det. Der er et par korte bemærkninger, og den første er fra hr. Marcus Knuth. Værsgo.

Mange tak. Jeg synes jo, det er trist, at vi nu går ind i nogle forhandlinger, hvor de to mest åbenlyse opstramninger – netop det, at udlændinge skal kunne ordentligt dansk, og at kriminelle udlændinge ikke skal have dansk statsborgerskab – allerede er blevet fejet af bordet af Socialdemokratiet.

Hvis man går ud og spørger den helt almindelige danske befolkning, om en kriminel udlænding, der har siddet i fængsel eller i hvert fald har fået en fængselsdom, skal kunne få dansk statsborgerskab, hvad tror ordføreren at flertallet af danskerne ville svare?

Ordføreren.

Jeg tror, jeg skal lidt længere væk fra Slotspladsen, hvis jeg skal møde helt almindelige danskere – ikke lige udenfor lige nu!

Men jeg forstår godt, hvad ordføreren mener. Jeg tror, det kommer meget an på sagerne. Lad mig give et eksempel. Jeg sad og hørte en podcast forleden om danske jøder, der fortalte om chikane i byen i nattelivet. På et tidspunkt var der en pige, der havde stukket nogen en flad; vedkommende havde generet hende, fordi hun havde en davidsstjerne om halsen. Lad os sige, at hun var israelsk statsborger – mener spørgeren så, at hun aldrig nogen sinde skulle kunne få et dansk statsborgerskab? For det er ulovligt at slå eller give nogen en flad, men man kan være presset op i et hjørne og gøre det. Sådan er det jo også nogle gange, når man læser om nogle domme; når man så dykker ned i dem, kan man nogle gange have en forståelse for det skete i enkelte tilfælde – i enkelte tilfælde, for langt de fleste, der har begået kriminalitet, skal selvfølgelig ikke have et dansk statsborgerskab.

Hr. Marcus Knuth.

Jamen i forhold til helt særlige tilfælde har vi jo også udvalget, hvor der er dispensationssager. Altså, det at få en fængselsdom, er jo ikke bare en bøde – der er mange, der bruger fartbøder som eksempel. Jeg har engang fået en fartbøde, og jeg fik altså ikke en fængselsdom, hverken betinget eller ubetinget. Så når man får en fængselsdom, er man altså ret højt oppe på skalaen. Så mener ordføreren ikke – både ud fra et præventivt synspunkt, men og også ud fra et fornuftssynspunkt – når nu det danske statsborgerskab er noget så særligt, at hvis man kommer op og rammer niveauet for fængselsstraf, så burde det altså betyde, at man ikke kan blive dansk statsborger?

Ordføreren.

Jo, i langt, langt de fleste tilfælde. Men som jeg forstår det i forhold til en betinget dom, ville man jo nok få det i dette tilfælde – nu kan jeg ikke huske, hvordan sagen endte, men sådan noget med at slå kan jo godt give en betinget dom.

Jeg tror, det er vigtigt at sige, at vi indkalder til de her forhandlinger, og så må vi kigge på det. Det betyder jo ikke, at der ikke kan komme nogle stramninger. Jeg tror, det er de færreste partier, der har lyst til at belønne folk, der begår grov kriminalitet.

Så er det fru Mette Thiesen. Værsgo.

Tusind tak. Jeg ved ikke lige, hvad der skete, men lyden forsvandt før, da ministeren var oppe, men så får ordføreren spørgsmålet i stedet for. Det er rigtigt, at der blev lavet en stramning i 2018, hvor man bl.a. sagde, at der var nogle forbrydelser, som medførte, at man for altid blev udelukket fra at få dansk indfødsret. Men der var også nogle problemer med Det Centrale Kriminalitetsregister, nemlig at der var nogle domme, som forsvandt, sådan at man faktisk ikke havde mulighed for at følge op på det, fordi de domme simpelt hen forsvandt ud af systemet, så de embedsfolk, der ligesom skulle sidde og tjekke de her ting, ikke kunne se det. Der er blevet spurgt om det i 2019, hvor man sagde, at der var en undersøgelse i gang, og som ville være færdig medio 2020. Vi har ikke rigtig hørt noget til det. Jeg har stillet spørgsmål om det igen og indtil videre ikke fået noget svar på det. Kan ordføreren sætte lidt ord på, om Socialdemokratiet og ministeriet er kommet tættere på at finde en løsning på det her?

Jeg kender ikke konkret til de ting, der skulle være forsvundet eller ikke længere skulle være at finde i registeret, men jeg synes, at Nye Borgerlige skal tage det med og meget gerne komme med idéer til, hvordan man kan stramme det yderligere. Jeg vil sige det igen: Der er ikke nogen, der har et ønske om, at folk, der begår kriminalitet, skal have dansk statsborgerskab. Jeg tror ikke, der er meget uenighed mellem Socialdemokratiet og Nye Borgerlige i forhold til det her sådan helt generelt.

Fru Mette Thiesen.

Det tror jeg nu nok der er, men det var overhovedet ikke det, jeg spurgte ind til. Det var egentlig bare, om man havde fundet en løsning, så man reelt set kan gennemføre den stramning, man lavede i 2018, med hensyn til at der var nogle forbrydelser, som skulle udelukke en fra statsborgerskab for altid. Det er jo bare et problem, hvis man ikke kan se det i Det Centrale Kriminalregister efter nogle år, hvis der simpelt hen er nogle, der forsvinder. Der blev igangsat en undersøgelse, og det er bare der, jeg spørger ind til, om der er kommet noget ud af den undersøgelse, sådan at man får løst det problem, og til, hvad Socialdemokratiet ellers vil gøre ved den problematik.

Ordføreren.

Jeg har ikke kendskab til, præcis hvad der er sket i forhold til Det Centrale Kriminalregister. Det hører jo under Justitsministeriet. Men nu kommer ministeren, og det kan være, at ministeren ved lidt om det og kan komme ind på det, når ministeren kommer på igen. Jeg har ikke selv kendskab til det.

Tak for det. Så er der ikke flere korte bemærkninger. Tak til ordføreren. Vi går videre til Venstres ordfører, og det er hr. Morten Dahlin. Værsgo.

Endnu en gang vil jeg starte med at sige, at jeg egentlig er lidt ked af at skulle stå her på talerstolen, og det skyldes stadig væk ikke dem ude på Slotspladsen, selv om jeg bliver mere og mere irriteret over larmen. Det skyldes det samme, som det gjorde før, nemlig at det her beslutningsforslag har vi sådan set diskuteret en gang i år. Jeg synes faktisk, vi havde en god og substantiel drøftelse, og på baggrund af det sendte vi jo et brev over til ministeren og bad om, at der blev indkaldt til forhandlinger. Det lovede ministeren at han ville gøre, men han har ikke gjort det endnu, og derfor står vi her igen.

Derfor kan jeg starte med at sige det samme, jeg sagde sidst. Det danske statsborgerskab er noget helt særligt. Det skal ikke være for hvem som helst. Som udlænding skal man, bare for at give et par eksempler, forstå og acceptere danske værdier, og man skal tale sproget, og så skal man selvfølgelig også overholde de danske love og regler. Derfor er Venstres holdning også krystalklar: Udlændinge, der har begået alvorlig kriminalitet, skal ikke kunne få dansk statsborgerskab. Det går simpelt hen ikke, at man f.eks. kan begå bandekriminalitet eller begå vold mod børn og så bagefter blive belønnet med et dansk pas. Derfor har vi også strammet reglerne, så f.eks. den type kriminalitet udelukker en fra at få statsborgerskab for evigt – for evigt!

De stramninger, vi lavede i 2018, medførte også, at hvis man får en ubetinget fængselsstraf på mellem 6 og 12 måneder, så skal der gå 18 år, før man kan komme i betragtning til at blive dansk statsborger. Hvis man har fået en ubetinget fængselsstraf på over 1 år, kan man aldrig få dansk statsborgerskab, og hvis vi taler om personfarlig kriminalitet, vil enhver ubetinget fængselsstraf på 3 måneder eller mere give udelukkelse på livstid. Så vi har i Venstre tidligere været med til at stramme reglerne, men betyder det så, at vi har de perfekte regler i dag, og at de ikke kan ændres? Nej, det gør det selvfølgelig ikke.

Vi mener faktisk, at der er brug for at kigge på reglerne for statsborgerskab, både i forhold til tildeling og fratagelse. Vi er f.eks. alt for dårlige til at tage statsborgerskab fra bandekriminelle, og Venstre har i dag fremsat et forslag om at bruge noget af den nye juridiske hjemmel, der er kommet, over for bandekriminelle, til også at tage statsborgerskabet fra folk, der begår kriminalitet, hvis der er tale om alvorlig narkokriminalitet. Vi synes også, det er værd at kigge på tildelingen af statsborgerskab til kriminelle, særlig dem med ubetingede fængselsstraffe.

Så vi ser frem til drøftelsen i ministeriet. Vi håber, den kommer snart. Vi er i hvert fald klar. Tak for ordet.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger. Tak til ordføreren. Vi går videre til Dansk Folkepartis ordfører, og det er fru Marie Krarup. Værsgo.

Vi er i Dansk Folkeparti helt på linje med forslagsstillerne her. Vi synes, det er fornuftigt at stramme på det her område. Vi synes ikke, at man skal have dansk statsborgerskab, hvis man har begået alvorlig kriminalitet, og det må det jo siges at være, hvis man er deroppe, hvor man kan få betinget eller ubetinget fængselsstraf. Så det her er en fornuftig stramning af cirkulæret. Det vil vi meget gerne støtte. Tak for ordet.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger. Tak til ordføreren. Vi går videre til Radikale Venstres ordfører, og det er fru Lotte Rod. Værsgo.

Skal man kunne få dansk statsborgerskab, hvis man har begået personfarlig kriminalitet med en straf på over 3 måneders fængsel? Nej. Skal man kunne få dansk statsborgerskab, hvis man har begået vold mod børn? Nej. Skal man kunne få dansk statsborgerskab, hvis man har begået seksualforbrydelser? Nej. Eller skal man kunne få dansk statsborgerskab, hvis man har begået bandekriminalitet? Nej.

Sådan er reglerne allerede i dag, og derfor synes jeg, at det er vigtigt, at det, når vi har den her diskussion, ikke kommer til at lyde, som om alle kriminelle bare får statsborgerskab. Der er faktisk ret stramme regler for det. Hvis vi kan finde nogle eksempler, hvor det giver mening, vil vi også i Radikale Venstre gerne være med til at kigge på det Men jeg mener ligesom ministeren, at der jo skal være en balance i, at man, hvis man f.eks. har lavet nogle ting, mens man var ung, ikke skal være udelukket fra det for evigt. Det er den balance, vi har i vores retssystem, og den balance synes jeg det er vigtigt holde fast i.

Derfor er vi i Radikale Venstre imod forslaget. Jeg skal hilse fra Enhedslisten og sige, at Enhedslisten også er imod forslaget.

Der er en kort bemærkning fra hr. Marcus Knuth. Værsgo.

De nuværende regler siger jo, at man kan sidde i fængsel i helt op til 1 år og så derefter efter en karensperiode få dansk statsborgerskab. Det synes jeg jo er afsindigt.

Man skal lave noget meget, meget voldsomt for at få 1 års fængsel. Selv om vi ikke helt kan mødes, når det gælder, at enhver fængselsstraf skal udelukke fra det danske statsborgerskab, som De Konservative jo ønsker, kan ordføreren så komme mig et skridt i møde i forhold til grænsen på 1 år? Kan vi bare sige et 1/2 års, 1/4 års eller 1 måneds fængsel? Eller synes ordføreren, at det er fint nok med 1 års fængsel, som det er i dag?

Ordføreren.

Jamen det er jo faktuelt forkert, at der skal 1 års fængsel til, før man ikke får statsborgerskab. Der er jo en lang række ting, som man bliver udelukket fra i en periode. Altså, hvis man f.eks. får en bøde på 3.000 kr., er man udelukket fra at få statsborgerskab i 4½ år. Så det er simpelt hen faktuelt forkert, at der skal 1 års fængsel til, at man bliver udelukket.

Hr. Marcus Knuth.

Nu taler vi altså om to vidt forskellige ting. For at man er udelukket permanent, gælder den øvre grænse på 1 års fængsel. Så er jeg godt klar over, at der er nogle karensperioder. Nu taler vi om dem, der bliver udelukket for evigt og altid. Hvor skal grænsen gå der i forhold til Radikale Venstre? Kan vi stramme bare en lille smule op, eller er reglerne fine, som de er?

Ordføreren.

Mit udgangspunkt er, at vi rammer balancen, sådan som den er i dag. Jeg vil gerne, hvis der er noget, der giver mening at kigge på, se på det, men vi skal ramme en balance, sådan at hvis man gør nogle ting, som ikke er så alvorlige, mens man stadig er ung, er man ikke bundet af det for evigt. Det er bare vigtigt for mig i den her diskussion at holde fast i, at det er et forkert billede at tegne til folk, der måtte sidde derude og følge med i vores debat, at det ikke har nogen konsekvenser, medmindre det er en straf på 1 års fængsel. Altså, selv for en bøde på 3.000 kr. er man udelukket fra at få statsborgerskab i 4½ år.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger. Tak til ordføreren, og vi går videre til SF's ordfører. Det er fru Anne Valentina Berthelsen. Værsgo.

Mange tak for ordet. Adgang til dansk statsborgerskab er jo ikke noget, man bare sådan lige får, og det giver fin mening, at der er visse kriterier, f.eks. straffeattest og sprogkundskaber, hvilket vi jo også har fået slået fast i løbet af de foregående debatter. I SF bakker vi helhjertet op om, at vi skal stille krav til alle de mennesker, der ønsker et dansk statsborgerskab. Som det jo også fremgår, er der sådan set allerede ret tydelige krav til ansøgere, der søger om dansk statsborgerskab, bl.a. om danskkundskaber, selvforsørgelse og om, hvorvidt man er straffet tidligere. Der er i visse situationer karensperioder, og der er skærpede krav for personfarlig kriminalitet, terrorisme, bandekriminalitet og seksualforbrydelser. Der er tale om grov kriminalitet, som vi som samfund overhovedet ikke skal acceptere, men skal lade få konsekvenser.

Men vi skal ikke brændemærke eksempelvis meget unge mennesker, der i en tidlig ungdom er kommet til at lave sådan en enkelt fejltagelse og har fået en betinget dom, men måske siden hen holder sig på den rigtige side af loven.

I SF er vi sådan set åbne for at gøre mere i forhold til kriminalitet, som er meget alvorlig, og for, at det får skærpet betydning for statsborgerskab og udvisning, men mindre forseelser skal ikke hindre ellers sådan ret pligtopfyldende borgere i at opnå statsborgerskab.

Med det vil jeg meddele, at SF stemmer imod forslaget.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Vi går videre til Nye Borgerliges ordfører, fru Mette Thiesen. Værsgo.

For langt de fleste danskere vil ordlyden af det her forslag vække genklang. Selvfølgelig skal de, der har forbrudt sig mod Danmarks lovgivning, ikke belønnes med den fineste gave, nemlig det at få det danske statsborgerskab. Den logik er dog desværre ikke trængt ud i alle kroge på Christiansborg. Desværre er der et stort flertal af politikere og partier på Christiansborg, der stadig mener, at vi skal kaste denne fine gave i grams, og det er ulykkeligt, ikke bare for Danmark, men også for de kommende generationer – generationer af danskere, der skal leve med, at kriminelle udlændinge nu kan begå mere kriminalitet, og at det er endnu sværere at smide dem ud af landet.

I Nye Borgerlige mener vi, at vi skal gå langt strengere til værks. Vi vil stoppe al tildeling af statsborgerskab til udlændinge, der kommer fra muslimske lande, som vi har statistisk belæg for er overrepræsenteret i kriminalitetsstatistikkerne. Kriminelle udlændinge skal udvises konsekvent og efter første dom, og udlændinge, der er tildelt dansk statsborgerskab, skal have det frataget og udvises, hvis de bliver idømt en ubetinget frihedsstraf.

Vi stemmer selvfølgelig for det her forslag, der skærper reglerne. Jeg har ligeledes spurgt ind til, hvor mange kriminelle udlændinge der er på det lovforslag om indfødsret, som vi behandlede tidligere i dag.

Forslaget her er et lille skridt på vejen, men der skal mere til. I Nye Borgerlige ønsker vi ikke flere lappeløsninger – vi ønsker at løse udlændingepolitikken fra bunden.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Vi går videre til Liberal Alliances ordfører, og det er hr. Ole Birk Olesen. Værsgo.

Vi vil i Liberal Alliance gerne være med til at stramme op på tildelingen af statsborgerskab, herunder på tildelingen af statsborgerskab til ansøgere, som har begået straffelovsovertrædelser i Danmark. Vi har svært ved at tro på, at man, hvis man kommer hertil fra et andet land og i løbet af forholdsvis kort tid, en kort årrække, allerede går i gang med at begå kriminalitet mod mennesker i det nye land, man er kommet til, så har et oprigtigt ønske om at være et fuldgyldigt medlem af dette land, altså i dette tilfælde Danmark. Og det er begrundelsen for, at vi mener, at det skal have alvorlige konsekvenser for folks ansøgning om statsborgerskab, hvis man har begået straffelovsovertrædelser i Danmark.

Omvendt er det her beslutningsforslag også meget ultimativt på den måde, at man for evigt mister retten til at modtage et dansk statsborgerskab, hvis man er blevet idømt en ubetinget eller betinget fængselsstraf. Vi er helt enige i de regler, der er i dag, som gør, at man for alvorlige forbrydelser mister retten til at blive statsborger i Danmark for evigt, men vi mener ikke, at dette »for evigt« skal gælde for – i sammenligning med dette – meget mildere forbrydelser. Har man f.eks. begået forholdsvis milde straffelovsovertrædelser, som ville kunne udløse en betinget eller ubetinget dom, så tænker vi, at det kunne være passende med f.eks. en 25-årskarantæne, sådan at den plet, der er på ens ansøgning om statsborgerskab, efter 25 år forsvinder, hvis man har optrådt ordentligt og på lovens side i Danmark, og man kan så få statsborgerskab.

Det er denne absolutte del om, at det er »for evigt«, man mister retten til at få dansk statsborgerskab, som gør, at vi formentlig ikke vil stemme for det her beslutningsforslag.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Tak til ordføreren. Og vi går videre til ordføreren for forslagsstillerne, og det er hr. Marcus Knuth. Værsgo.

Tak, hr. formand. Jeg vil gerne igen takke Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige for at bakke op om det her forslag, ligesom I bakkede op om det, der var før. Jeg ved ikke, om jeg skal sige, at vi er de tre musketerer, men jeg er i hvert fald glad for, at vi Konservative ikke står alene med det synspunkt, at det er helt almindelig sund fornuft, at kriminelle udlændinge selvfølgelig ikke skal have dansk statsborgerskab. Jeg håber faktisk, at Ekstra Bladet en dag vil prøve at lave en af de der undersøgelser – jeg ved godt, de ikke er så demokratisk repræsentative – og stille spørgsmålet ud til danskerne: Skal en udlænding, der har fået en fængselsdom, kunne få dansk statsborgerskab – ja eller nej?

Jeg er overbevist om, at svaret ville være et overvældende nej. Og der synes jeg jo, det er ærgerligt, at man ikke ser samme tankegang her i Folketinget, og at der er så mange partier, der siger: Hård kriminalitet og kriminelle udlændinge skal ikke have det, men så alligevel, hvis man nu venter 25 år, eller hvis nu det ikke var så alvorligt osv. Helt ærligt! Lad os sige, at man til de unge, der går derude – og som jo selvfølgelig ikke sidder og nærlæser loven og siger, nå, hvis det er voldtægt, så rammer konsekvensen lidt hårdere, end hvis det er bedrageri – sagde: Hvis du får en fængselsdom, kan du aldrig blive dansk statsborger. Så tror jeg, det ville have en effekt, altså i de kriminelle miljøer, hvor der går unge, som gerne vil have et dansk statsborgerskab, fordi de ved, hvilket privilegie det er.

Så ja, jeg glæder mig til forhandlingerne. Jeg synes, det er en lidt ærgerlig måde at starte på, at vi ikke engang på de to allermest åbenlyse ting – det danske sprog og kriminalitet – allerede her kan komme et skridt i retning af nogle fornuftige opstramninger med hensyn til dansk statsborgerskab. Men jeg håber på, at vi stadig væk kan få nogle rigtig gode og fornuftige ting igennem til forhandlingerne, som jo så desværre først kommer i starten af det nye år.

Konservative bakker selvfølgelig op.

Tak for det. Der er en kort bemærkning fra fru Marie Krarup. Værsgo.

Som jeg også sagde i min ordførertale, støtter vi forslaget, og vi synes, det er rigtig fornuftigt, at man strammer op på både det med sprogkrav og det med kriminalitet. Men det undrer mig bare, at en ordfører for Det Konservative Folkeparti ikke er mere interesseret i det kulturelle aspekt, det religiøse aspekt. Altså, al kultur bygger jo på religion. Man er meget interesseret i at forhindre kriminelles adgang til statsborgerskab, men hvad med dem, der har en kultur, som vi nu af erfaring ved er meget, meget svær for ikke at sige umulig at integrere i den danske, nemlig den islamiske? Det synes jeg vi hører forbløffende lidt om fra den konservative kant. Hvorfor det?

Ordføreren.

Men det er jo ikke rigtigt. Altså, nu går vi til de forhandlinger med mange rigtig gode forslag, men de tre forslag, som vi det seneste år har lagt frem, er om det danske sprog, kriminalitet og det, at man skal til en personlig samtale. Det tror jeg vist ikke engang er et år siden vi debatterede her i folketingssalen. Og det er jo netop for at sørge for, at man i forhold til islamister som boghandleren fra Brønshøj eller Hizb ut-Tahrir-medlemmer, som hr. Lars Aslan Rasmussen fra Socialdemokratiet beskrev før, gennem en samtale kan have en screening, der så sorterer nogle af dem fra.

Så det er den måde, vi vil gøre det på. Og det har vi jo rent faktisk fået igennem, altså at det er noget af det, vi skal undersøge. Jeg tror endda, at vi skulle have været i Østrig for at se på, hvordan man gør det der. Så det er klart en del af Konservatives prioriteter.

Fru Marie Krarup.

Det er helt klart også et forslag, som vi vil støtte, og som vi også har udtalt os meget positivt om. Men vi mener ikke, at det er tilstrækkeligt. Altså, man kunne bede om f.eks. at få opgivet folks religiøse baggrund, når de står på lovene, især når vi i Indfødsretsudvalget stemmer enkeltvis om personer. Det er fuldstændig absurd, at vi ikke kan få at vide, om man er kristen eller muslim, hvis man kommer fra Syrien f.eks. Og det gør jo en kæmpe, kæmpe forskel, når man kommer til landet, om man er en del af det muslimske parallelsamfund eller meget hurtigt kan blive en del af det muslimske parallelsamfund i Danmark, eller om man kan indgå i det kristne majoritetssamfund i Danmark, på grund af ens baggrund.

Ordføreren.

Der har vi Konservative bare det ganske enkle synspunkt, at hvis man sørger for, at den måde, man kommer til en screeningsamtale på, er god nok, så vil man kunne påpege præcis sådan nogle problemstillinger, i forhold til om folk er islamister eller har tendenser til terror – alle de ting, som vi jo alle sammen mener at man ikke skal støtte, hvis man skal være dansk statsborger

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger. Tak til ordførerne.

Da der er ikke flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Indfødsretsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.

(Talen er under udarbejdelse)