Det næste punkt på dagsordenen er:

12) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 118:

Forslag til folketingsbeslutning om lovhjemmel til, at landdistrikts- og økommuner kan drive bosætningshuse.

Af Karina Lorentzen Dehnhardt (SF) m.fl.

(Fremsættelse 12.01.2021).

Forhandlingen er åbnet. Den første, der får ordet, er indenrigs- og boligministeren.

Tak for det her beslutningsforslag, som pålægger regeringen at sikre lovhjemmel til, at kommuner kan udleje kommunalt ejede bosætningshuse til markedsleje på tidsbegrænsede lejeaftaler til potentielle tilflyttere, der vil prøve kræfter med ølivet. Forslaget udspringer af, at Social- og Indenrigsministeriet tilbage i december måned udtalte, at den ordning, som Ærø Kommune praktiserede med deres bosætningshus, ikke var lovlig.

Det er min forståelse, at bosætningshuset på Ærø har været en succes, og jeg mener, at vi bør understøtte de tiltag, der har bevislig god effekt i de områder, hvor der er behov for at arbejde aktivt med at tiltrække nye tilflyttere. Derfor meldte jeg også ud straks, at kommunerne skal have de relevante værktøjer til rådighed, som vil gøre en forskel i forhold til at sikre levende og driftige lokalsamfund også i tyndtbefolkede områder. Mit ministerium satte derfor et arbejde i gang, der skal styrke kommunernes mulighed for at tiltrække tilflyttere. Arbejdet indebærer at afsøge mulighederne for at modvirke affolkning inden for de gældende regler, men også at se på, om der er behov for f.eks. en særskilt hjemmel til tilflytterboliger.

Mit ministerium har som led i det arbejde afholdt møde med Ærø Kommune i februar måned, og den 3. maj vil jeg selv besøge øen for at høre nærmere om deres udfordringer og om de tiltag, de oplever fungerer. Ministeriet vil inddrage andre relevante kommuner og organisationer, og arbejdet vil resultere i en samling af best practice og formentlig også en indstilling om, hvordan en regelændring mest hensigtsmæssigt kan udformes.

Af ovenstående årsager kan jeg bestemt tilslutte mig intention bag beslutningsforslaget. Jeg vil dog lade mit ministerium færdiggøre det allerede igangsatte arbejde og ikke på forhånd konkret udforme udfaldet. Det afgørende må være, at kommunerne både har kendskab til virkningsfulde redskaber, der allerede ligger i værktøjskassen, men selvfølgelig også, at værktøjskassen indeholder de rette elementer.

Hvis vi skal sikre en hjemmel i lovgivningen, vil jeg bestemt ikke være afvisende over for, at det passende kunne ske i det kommende folketingsår. Selv om regeringen støtter intentionen bag forslaget, kan jeg af ovennævnte grunde ikke konkret støtte beslutningsforslaget.

Tak til ministeren. Der er et ønske om en kort bemærkning til ministeren. Det er fru Karina Lorenzen Dehnhardt. Værsgo.

Ministeren synes, det er et godt forslag, men hvorfor kan ministeren ikke klart sige: Jeg synes, at der skal være en hjemmel? Hvorfor skal der laves en masse undersøgelser? Handler det i virkeligheden ikke bare om at sige, at vi synes, at der skal være en hjemmel – og så få det arbejde til at ske?

Så mit spørgsmål går egentlig på, hvorfor ministeren ikke bare klart siger: Jeg vil gerne have en hjemmel?

Ministeren.

Det synes jeg sådan set også jeg sagde, men det kan selvfølgelig være, at jeg ikke har været tydelig nok. Jeg vil have en hjemmel til, at man kan lave et hus som det, man ikke har fået lov til at lave på Ærø, men jeg vil bare godt have lov til at se nærmere på, hvordan det konkret kan udformes på den bedste måde. Det er jo altid meget godt at forberede sådan en lovændring, før man konkret bare tager fat.

Fru Karina Lorentzen Dehnhardt.

Det synes jeg så egentlig er godt, for det tror jeg ikke jeg hørte i ministerens første svar. Men så tænker jeg heller ikke, at ministeren vil have noget imod at vedtage det forslag, der ligger her. Det, som vi faktisk siger, er ikke, hvordan det præcis skal se ud, men bare at der skal være en hjemmel, og vi er sådan set åbne over for alle de hensyn, der kan være, f.eks. at en kommune, som går ind i det her, selvfølgelig ikke skal kunne tjene penge på det og alle de her ting. Så vi synes egentlig, vi har taget alle forholdsregler. Så jeg tænker egentlig umiddelbart, at ministeren så ikke kan have noget imod at vedtage det her forslag.

Ministeren.

Jo, men det er jo godt nok også inden for indeværende folketingsår, og hvis vi skal nå at lave den lovtekst osv., kan der også godt blive et tidsproblem i den sammenhæng. Jeg ved ikke, hvordan jeg skal tolke det der grin og de der mundbevægelser, som fru Jette Gottlieb lavede undervejs i min tale, men jeg tolker det under alle omstændigheder som en applaus. Så er jeg fuldstændig enig i det her, og det var også derfor, jeg sagde fra starten af, at vi skal skabe den her lovhjemmel. Tidsmæssigt synes jeg bare, vi har brug for at gøre det ordentligt.

Tak til ministeren. Der er ikke flere korte bemærkninger til ministeren. Den næste, der skal have ordet, er Socialdemokratiets ordfører, og det er hr. Lennart Damsbo-Andersen.

Tak, formand. I Socialdemokratiet er vi dybt optaget af at få skabt en bedre balance i Danmark og få skabt grobund for, at udviklingen kan vendes, så der igen sker tilflytning til vore øer og landdistrikter. Derfor vil jeg også gerne sige tak til SF for at fremsætte det her beslutningsforslag. Egentlig er det jo lidt ærgerligt eller på en kedelig baggrund, at det overhovedet er nødvendigt at behandle muligheden for, at kommuner kan drive såkaldte bosætningshuse, for som mine gode kolleger i Udvalget for Landdistrikter og Øer sikkert husker, har vi, hver gang vi er kommet forbi Ærø, også kigget på øens bosætningshus og hørt om den store succes, som det har været gennem årene. Og vi har alle sammen rost Ærø Kommune for at have taget initiativet til bosætningshuset og de muligheder, det giver, for at byboere og landkrabber har mulighed for at prøve ølivet af uden at forpligte sig til mere, end bukserne kan holde.

Tallene taler for sig selv. Langt de fleste beslutter sig faktisk for at blive på øen, og det er jo rigtig godt, men det er også godt, at de, der finder ud af, at ølivet ikke lige var drømmen, og beslutter sig for ikke at blive, har muligheden for at smutte i land igen uden at sætte det hele over styr. Derfor er det på sin vis ærgerligt, at det er bureaukratiet, der sætter en bremseklods for, at det gode tiltag med bosætningshuse kan fortsætte.

Men så er det jo det, der giver os muligheden for at få rettet lovgivningen til, så det en gang for alle bliver slået fast, under hvilke vilkår kommunen kan oprette bosætningshuse. Som det er beskrevet i beslutningsforslaget, må det ikke være konkurrenceforvridende, og der skal være sikkerhed for, at der ikke bliver tale om permanent ophold for lejere. Derudover kan der jo være en lang række andre forhold, man skal tage hensyn til. Men meldingen fra Socialdemokratiet er, at vi foreslår, at vi i udvalget laver en beretning med udgangspunkt i B 118 som foreslået af Socialistisk Folkeparti, og at der efterfølgende bliver skabt det nødvendige lovgrundlag, så det fremadrettet bliver muligt for kommuner at lave bosætningshuse, som vi kender det på Ærø.

Tak til den socialdemokratiske ordfører. Der er ingen korte bemærkninger til ordføreren. Kan jeg få ordføreren til lige at gøre talerstolen klar til den næste? (Lennart Damsbo-Andersen (S): Det kan jeg ikke). Næh, der er en ny pakke afspritningsservietter her. Værsgo.

Der bliver gjort klar til den næste ordfører, og det er Venstres ordfører. Det er hr. Peter Juel-Jensen.

Tak for det, formand. I Venstre tager vi varmt imod det her forslag fra SF, og jeg fornemmer, at der faktisk er en reel vilje til at finde den helt rette løsning, således at man relativt enkelt kan opnå de samme flotte tal for tilflytning, som man har på Ærø, på de andre skønne øer, vi har i kongeriget.

SF har med dette beslutningsforslag lagt op til en proces, hvor vi i Udvalget for Landdistrikter og Øer alle kan være med til at tage ansvar, så vi kan finde den helt rigtige løsning i fællesskab. Vi støtter forslaget og kan kun opfordre alle partier til at gå aktivt ind i arbejdet, så vi finder den rette model, der kan navigere mellem byfornyelsesloven og lejeloven og sætte et loft over det kommunale engagement, så vi ikke kvæler det frie initiativ. Men der skal selvfølgelig også være rammer, når det kommer til længden på udlejningen og den pris, der kan opkræves. Jeg ser frem til, at vi i enighed i udvalget kan præsentere Tinget for en beretning, der vil kunne nyde fremme, men som også vil kunne blive taget ned som en brugbar løsning for vores øer og landdistrikter. Igen tak til SF for et supergodt initiativ. I Venstre støtter vi forslaget.

Tak til Venstres ordfører, også for at gøre klar til næste ordfører med en af de fine grønne servietter. Tak for det. (Peter Juel-Jensen (V): Det er min spidskompetence, formand). Det vil jeg så holde øje med om det er. Indtil videre ser det ganske lovende ud – husk knapperne til højre. Sådan, så er det godkendt.

Og hermed er det ordføreren for Dansk Folkeparti. Velkommen til fru Mette Hjermind Dencker.

Tak for det. Og tak for den fine rengøring til Venstres ordfører, det var fornemt. Der findes et sjovt paradoks i det danske samfund. Det er, at derude, hvor det er allersmukkest at bo, derude, hvor man vågner til lyden af fuglesang, hvor man kigger ud over markerne og engene og skoven og havet og søen og bakkerne, kæmper man også med den største affolkning. Nogle gange kan jeg godt tænke: Hvis de da bare vidste inde i byerne, hvor dejligt det er at bo derude, hvor jeg bor, eller ude på en smuk ø, så tror jeg, at der ville være mange flere, der flyttede til landdistrikterne og øerne.

Måske tænker mange tanken, i hvert fald hvis vi skal tro Realdania, der lavede en undersøgelse, der viste, at hele 25 pct. af den danske befolkning gerne vil bo tættere på naturen. Hvorfor kommer de så ikke ud og bor på Djursland, hvor jeg bor, eller kommer ud og bor i et af de andre smukke landdistrikter eller på en af de smukke øer? Det er jo et ret stort spring at tage, og da der ikke er så mange lejeboliger i landdistrikterne og på øerne, så forudsætter det tit, at man køber et hus der, hvilket er en kæmpe risiko.

Altså, for det første er man heldig, hvis man overhovedet kan låne penge til et hus der. Det er jo en problematik, vi her i udvalget også har kæmpet med. For det andet: Hvis det nu viser sig, at det der landdistriktsliv eller det der øliv ikke lige var noget for en, så står man med et hus, der er rigtig svært at sælge, og som man måske endda også sælger med et kæmpe tab.

Her er det altså en kæmpe fordel at kunne gøre det, som Ærø Kommune har gjort i årevis, nemlig have et bosætningshus, som kommunen driver, hvor man lige kan bo nogle måneder og se, om det her øliv eller landdistriktsliv er noget for en. Det var jo skønt at se, hvilken succes Ærø Kommune havde med det, fordi størstedelen af dem, der havde boet der, faktisk endte med at bosætte sig på øen. Det var jo en kæmpesucces; lige indtil man så fandt ud af i Social- og Indenrigsministeriet, at det ikke var helt lovligt, og at det dermed blev bremset.

I Dansk Folkeparti vil vi gerne sikre, at der er lovhjemmel til det, og derfor vil vi godt rose Socialistisk Folkeparti for at tage initiativ til det her. Det er supergodt. I det konkrete forslag her er der nogle ting, vi er lidt usikre på i Dansk Folkeparti, som ikke fremgår klart, og det er helt præcist: Hvilke kommuner taler vi om? Der står i overskriften: Landdistrikts- og økommuner. Så står der under overskriften: Kommuner og økommuner. Hvilke kommuner er der tale om? Hvad er en landdistriktskommune? Er det yderkommunerne og landkommunerne? Eller hvad er det konkret? Vi vil godt have defineret helt konkret, hvad det er for nogle kommuner. Det vil vi godt have fremgår klart.

En anden ting, vi også skal være opmærksomme på, er altså, at hver eneste gang, vi laver lovgivning herinde, er der altid nogle mennesker, for hvem der går helt sport i at udnytte den lovgivning bedst muligt. Så tænker jeg bare på noget. Nu er det snart sommer, og så kan man sidde og tænke: Ved du hvad, i juni, juli og august behøver jeg faktisk ikke at være særlig meget på min arbejdsplads, for der kan jeg godt arbejde en del hjemmefra. Godt. Så siger jeg lige, at jeg er interesseret i at bo ude på en ø og derfor godt vil leje mig ind i bosætningshuset i juni, juli og august. Så får jeg en dejlig skøn og billig sommerferie.

Det skal vi sikre ikke er en mulighed. For hvis man skal prøve ølivet eller landdistriktslivet af, skal man gøre det i de mørkeste måneder af året, for det er der, man får det reelle billede af, hvordan det virkelig er at bo i et landdistrikt eller på en ø. Så vi skal altså også i forslaget lige have spidset det helt til, så vi sikrer, at folk ikke udnytter det her på det groveste.

Så hvis vi kan blive enige om det, altså at vi lige definerer klart, hvilke kommuner det er, og hvis vi kan blive enige om, at vi lige gør forslaget vandtæt, så kan vi i Dansk Folkeparti godt bakke op om det. Tak.

Tak til Dansk Folkepartis ordfører. Der er ikke nogen korte bemærkninger til ordføreren, og dermed kan jeg byde velkommen til den næste ordfører, og det er ordføreren for Det Radikale Venstre, fru Kathrine Olldag. Velkommen.

Tusind tak til SF. Det her er jo et knaldgodt forslag, som det bliver rigtig spændende at arbejde videre med, idet jeg jo også kan høre, at der er rigtig bred opbakning til det. I flere kommuner, ikke kun i Ærø Kommune, er det sådan i dag, at private foreninger, lokalråd eller kommunen selv har taget initiativ til prøvehuse eller bosætningshuse – man kalder det forskellige ting – hvor mulige tilflyttere kan prøve at bo for at mærke efter, om livet her er noget for dem. Jeg har haft et af initiativerne på tæt hold på Vestmøn, hvor det har været en stor succes og ført til, at halvdelen af opholdene i prøvehuse blev til permanente bosættelser.

Der er mange måder, hvorpå man kan organisere de her prøvehuse eller bosætningshuse. For os at se i Radikale Venstre giver det rigtig god mening at skabe så gode rammer for initiativet som muligt, også hvis det initiativ skulle komme fra de lokale kommunalpolitikere. Det må være muligt i byfornyelseslovgivningen at skabe det her spillerum, som vi taler om. Men for at ramme formålet så præcist som muligt kunne det være godt at tage en drøftelse i udvalget om, hvordan vi hegner muligheden ind, som andre ordførere også har været inde på. For selvfølgelig skal kommunen ikke bedrive ferieudlejning, og selvfølgelig må prøvehuse ikke blive en permanent bolig. Det skal være lige præcis det, der lægges op til her, nemlig et prøvehus, hvor man kan prøve at bo for en kort periode. Og så har jeg faktisk tænkt mig at tænke lidt længere og måske allerede nu indlede et forslag til en forhandling, nemlig at prøve at bo i en ydre land- eller økommune. Herudover giver det rigtig god mening, hvis forløbet understøttes af et lokalt netværk, der kan introducere til lokalsamfundets institutioner, kulturtilbud og foreningsliv, for det er jo langtfra kun mursten, man vælger til, når man flytter. Det er hele pakken, og den kender kun de lokale borgere. Derfor synes vi også, det skal være et krav, at der er et netværk af lokale borgere omkring et prøvehus, for ellers kan man jo bare leje et sommerhus i området.

Alt i alt er det et rigtig sympatisk forslag, som ikke koster statskassen penge, og som vil understøtte bosætning i landdistrikterne og på øerne. Lad dog kommunerne være udlejere til kommende bosættere, hvis de har lyst til det. Radikale Venstre bakker op om forslaget og glæder sig selvfølgelig rigtig meget til at være med i beretningen, som vi også synes er en god idé.

Tak til ordføreren. Der er ønske om en kort bemærkning til ordføreren, og det er fra fru Katarina Ammitzbøll, Det Konservative Folkeparti.

Tak til ordføreren. Jeg er helt enig i, at det er vigtigt med nogle aktive lokalsamfund, men når man går ind på hjemmesiden for øboerne, vil man se, at der er tale om en sammenslutning af 27 øboere, og den viser alt, hvad der er af lokalmiljø. Der er en person, man kan kontakte. Jeg ringede til en lige før, og han tog telefonen, så det virker.

Det fungerer allerede. Hvad er det så, der ellers skal til? Tror ordføreren ikke, at der allerede nu er en stor interesse for at bo på øerne, fordi der netop er kommet gratis færge og man kan arbejde hjemmefra på grund af corona? Så hvorfor er det, at kommunen nu igen skal have en styrket rolle? Er det overhovedet nødvendigt? Vi har jo allerede hjulpet med gratis færger. Tak.

Ordføreren.

Os i Radikale Venstre ser, hvis ikke jeg var tydelig nok, egentlig for os et samarbejde mellem det lokale initiativ – frivillige, foreningsarbejde, lokalråd, lokale borgere – og kommunen, som kan gå ind og understøtte, f.eks. finansielt understøtte, udviklingen af sådan et bosætningshus. Det kan f.eks. være ved at opkøbe et gammelt lig af et hus og så sætte det i stand for kommunale kroner – og så i øvrigt lade driften af det overtages af en forening. Som ordføreren også nævner, er der jo et stærkt netværk, men det er der bare ikke nødvendigvis alle steder. Nogle gange, når man har forsøgt at lave de her bosætningshuse rundtomkring i kommunerne, har initiativet måske velmenende fra kommunalt hold været for stærkt, således at man har koblet det lokale engagement af. Og de to instanser kan for os at se bare ikke undvære hinanden, når man skal lave det her. Ellers giver det ikke mening; så kan man lige så godt leje et sommerhus.

Fru Katarina Ammitzbøll.

Tak. Der er rigtig meget, en kommune kan gøre med netop at sikre infrastruktur, at der er plads til, at børnene kan blive passet, og med at skabe erhvervsmuligheder i lokalområdet. Men hvorfor skal en kommune være en privat udlejer af bolig? Hvorfor skulle det ikke netop være en øboer, der kan sige, at her er der faktisk en mulighed for at købe et hus, og som kan investere i det og få det udlejet, så det dermed også kan skabe en ekstra indtægt, som er meget mere gavnlig for borgeren end for kommunekassen?

Ordføreren.

Det ene udelukker jo ikke det andet. Det, vi snakker om her i dag, er også at give kommunen mulighed for at gøre det samme, at give kommunen den samme initiativret, en mulighed, som private har, som foreninger har, og som lokalråd, som jeg også nævnte, har. Så der er flere forskellige initiativtagere på det her område. Jo flere der egentlig har muligheden for at skabe de her huse, jo bedre i vores øjne.

Der er endnu en kort bemærkning, og det er til hr. Lennart Damsbo-Andersen. Værsgo.

Tak. Jeg har bare brug for hjælp, for der er nemlig noget, jeg ikke helt forstår. Jeg kunne næsten forstå her, at der var tale om, at der er gratis færger til øerne. Det er bare lige for at få det klarlagt helt nøjagtigt: Er vi enige om, at der ikke er gratis færger til nogen som helst øer i det her kongerige? Det var gratis for fodgængere og cyklister 1 måned sidste sommer, og det er, hvad der har været. Ellers må man betale, hvad det nu koster at komme ud på en ø. Er det ikke korrekt?

Ordføreren.

Jo, jeg kan godt bekræfte det, ordføreren siger med sit meget ledende spørgsmål, og i øvrigt også supplere med, at det jo ikke er gratis, da det jo er betalt af statskassen – for at være sådan helt ærlig.

Så er der ikke flere korte bemærkninger til ordføreren. Tak til den radikale ordfører. Og vil ordføreren være venlig lige at gøre talerstolen klar til den næste? (Kathrine Olldag (V): Det er utroligt, så mange gange man skal have det at vide!). Ja, men det er i orden – formanden skal også holdes i ørerne.

Den næste ordfører står på spring, og det er Enhedslistens ordfører. Velkommen til fru Jette Gottlieb.

Jeg er ikke ordfører på det her forslag, det er hr. Rasmus Vestergaard, men han kunne desværre ikke være her, så jeg har lovet at fremføre hans synspunkter.

Flere og flere flytter ind mod de større byer og væk fra de øvrige områder i Danmark. Er det nu en naturlov? Niks, det er et resultat af en politisk planlægning af øget centralisering, som vi ser at de borgerlige regeringer har stået for. Derfor ser vi et enormt pres på boligmarkedet og de grønne områder i de store byer, mens landsbyerne og øerne samtidig affolkes. Vi har i alt for mange år set reform på reform, som kun har gjort problemet værre. Det er reformer såsom sundhedsreformen, politireformen, kommunalreformen, som alle har bidraget til centralisering af en række funktioner, og som konsekvens har resulteret i at trække mennesker væk fra de mindre samfund ude i vores landområder og på vores øer.

Der er i den grad brug for, at der tages skridt i en anden retning, i retning af mindre centralisering, og her snakker jeg ikke om de sidste borgerlige regeringers hovedløse udflytninger af nogle få statslige arbejdspladser fra København til de større provinsbyer. Vi bliver nødt til for alvor at gøre det mere attraktivt at bo i vores landområder. Det betyder jo også, at vi ikke kan spise folk af med, at der er meget langt til nærmeste akutmodtagelse eller offentlige myndighed, for slet ikke at snakke om ungdomsuddannelserne. De må nødvendigvis ligge inden for en rækkevidde a la knallertafstand eller nærmeste færgeforbindelse. Og det gælder for den sags skyld også videregående uddannelser. Vi bliver nødt til for alvor at trække i en anden retning.

Nu står vi så med et beslutningsforslag fra SF, som er rigtig fornuftigt. Forslaget baserer sig på erfaringerne fra Ærø, som har været vældig succesfyldte, og som har givet nogle gode resultater. Forslaget skal sikre, at kommuner ligesom Ærø Kommune kan fortsætte med en ordning af lignende karakter. Forslaget gør måske ikke noget grundlæggende for at komme de strukturelle skævheder i Danmark til livs – det er vist heller ikke hensigten, så vidt jeg kan se – men forslaget viser meget godt, at vi skal gøre alt, hvad vi kan, for at hjælpe landdistriktskommunerne og økommunerne til at blive attraktive, så de kan tiltrække mennesker til de små samfund.

Så tak til SF for dette forslag, som Enhedslisten naturligvis støtter.

Tak til Enhedslistens ordfører. Der er ingen korte bemærkninger til ordføreren. (Jette Gottlieb (EL): Det var heldigt). Den næste ordfører kommer fra Det Konservative Folkeparti, og det er fru Kathrine Ammitzbøll, som jeg da ellers så lige før. Det var da mærkeligt. Ordføreren var til stede i salen for ganske kort tid siden. Så bliver det således, at jeg ser, om der er en ordfører fra Nye Borgerlige. Det er der ikke, og der er heller ikke en ordfører fra Liberal Alliance. Derfor kan jeg se, at ordføreren for forslagsstillerne nu rejser sig og således får ordet lidt hurtigere end ventet, må man sige, men det er godt, at ordføreren er klar. Velkommen til.

Tak for det, og tak til alle for en rigtig fin debat. Jeg kan jo mærke, at der i hvert fald er en form for opbakning til forslaget, om end der er nogle enkelte spørgsmål og også nogle, som gerne vil have lidt justeringer undervejs.

I januar 2020 var jeg jo sammen med Udvalget for Landdistrikter og Øer – der er også nogle til stede her i dag, som var med – på en tur, hvor vi var på besøg på Ærø, og vi lagde vejen forbi præcis det her bosætningshus. Vi kunne kun se huset udefra, for det var på det tidspunkt beboet, men mens vi stod der på vejen, blev vi sat ind i den succeshistorie, det var, at kommunen jo havde renoveret det her hus og lejet det ud i en kortere periode til personer eller familier, som overvejede at flytte til øen – og de var lykkedes med det. Det er jo i sig selv lidt af en bedrift, når man hører om, hvordan det ellers kan være svært at få nye beboere til øer og landdistrikter. Og faktisk er det sådan på Ærø, at der siden 2014 har boet 19 familier eller personer i huset, og af dem har 5 købt eget hus på Ærø, og 8 er flyttet til andre lejemål på øen. Det synes jeg er en fantastisk historie, og det viser jo, at lejeperioden måske var det skub, der skulle til, for at de turde tage springet. Kommunen synes selv, åbenbart, at det var så fantastisk en historie. De har venteliste til huset, så de besluttede i 2018, at de ville arbejde videre med at lave to nye bosætningshuse. Men derfra går det jo så galt, fordi ordningen bliver underkendt. Der er simpelt hen ikke hjemmel til, at kommunen kan drive den slags virksomhed, og det er jo så baggrunden for, at vi står her i dag og SF har fremsat det her forslag.

Jeg synes jo, det er rigtig godt, at kommunen har haft succes med at skabe bosætning, og derfor synes jeg faktisk også, at kommuner bør have en eksplicit adgang til at lave de her bosætningshuse, sådan at de kan fortsætte succesen ikke kun på Ærø, men alle andre steder, hvor man skønner at det er en god idé. Og jeg er altså også glad for, at vi i en eller anden udstrækning er enige om, at det skal ske. Jeg tror ikke, jeg er enig med Dansk Folkepartis ordfører i, at man skal være bosat på en ø eller låne bosætningshuset i de mørkeste, mørkeste måneder. Det må man også gerne, men jeg kan ikke se, at vi skal lave begrænsninger i forhold til sommermånederne også, og jeg vurderer egentlig, at risikoen for den slags misbrug må være meget, meget lille, eftersom det trods alt er forbundet med nogle udfordringer at flytte til en ø, da man jo trods alt skal ind til fastlandet en gang imellem. Så jeg tror ikke på, at der sådan er folk, der vil misbruge det som en sommerhusordning. Og jeg synes egentlig også, at forslaget har indbygget den ting, hvor vi jo siger, at man kun skal lave de her huse som led i en bosætningsstrategi. Så det er jo klart, at der også skal være sådan et aktivt formål med det. Om vi tydeligere skal definere, hvilke kommuner det skal være, der præcis kan have gavn af den her ordning, kan vi jo diskutere i udvalget.

Så kan jeg jo forstå, at det alene er tiden for fremsættelse af et lovforslag, som er ministerens indvending for ikke direkte at støtte beslutningsforslaget. Det kunne man jo nok have løst med et ændringsforslag til beslutningsforslaget, hvis det endelig skulle have været. Men lad os tage debatten i udvalget. Det vigtige er, at vi alle sammen er enige om, at man selvfølgelig skal have muligheden for at have et bosætningshus som led i en strategi om at få flere tilflyttere. Tak for debatten.

Tak til ordføreren for forslagsstillerne. Der er ønske om en kort bemærkning, og det er fra fru Mette Hjermind Dencker, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Ordføreren skriver i forslaget »lovhjemmel til, at landdistrikts- og økommuner kan drive bosætningshuse«. Hvad er en landdistriktskommune ifølge ordføreren?

Ordføreren.

Nu kan jeg ikke huske den præcise definition, men Erhvervsministeriet har jo faktisk lavet en gruppering, i forhold til hvad de betragter som landdistriktskommuner.

Fru Mette Hjermind Dencker.

Det er korrekt. Det har Erhvervsministeriet gjort. De kommuner, der er mindst befolkede, hedder landkommuner. Dem, der er næstmindst befolkede, hedder yderkommuner. Dernæst er der mellemkommuner, og så er der bykommuner. Er det land- og yderkommuner, som ordføreren mener med landdistriktskommuner? For det er utrolig vigtigt at vide, hvad det er. For hvis mellemkommunerne ikke tæller med og bykommunerne ikke tæller med, har vi et problem på de 27 småøer. Så kan der i hvert fald ikke komme bosætningshuse på mange af dem.

Ordføreren.

De 27 småøer ligger jo mestendels i en eller anden kommune, så det ville jeg mene var omfattet af den definition, som vi har lagt ind her. Men vi er meget åbne over for at diskutere det. I princippet har jeg ikke noget imod, at vi slet ikke lægger nogen begrænsninger ind, så alle kommuner ligesom kan lave et bosætningshus, hvis det er som led i en strategi for at tiltrække tilflyttere. Men omvendt kan jeg også godt se behovet for, at man måske hegner det en smule ind. Så det kan vi jo diskutere, når vi laver beretningen.

Sådan. Tak til fru Karina Lorentzen Dehnhardt, ordfører for forslagsstillerne. Nu er der ønske om en anden runde. Det Konservative Folkepartis ordfører vil gerne bede om ordet i en anden runde, og således er der jo mulighed for, at både minister og ordfører for forslagsstillerne også kan få ordet igen, hvis det skønnes nødvendigt. Men i hvert fald her først i anden runde vil jeg give ordet til fru Katarina Ammitzbøll fra Det Konservative Folkeparti.

Tak for at rejse debatten om de skønne øsamfund. 27 øer definerer vores øsamfund. Selv om det var lidt uklart i beslutningsforslaget, om det er øer, eller om det også kan være yderkommuner, vælger jeg at læse det som, at det er økommuner, vi fokuserer på.

Der er faktisk sket en stigning i det antal mennesker, som bor på øerne. I 2016-2019 er der sket en stigning på omkring 500 personer. Jeg tror, at hvis man går til 2020, er der sikkert sket yderligere en stigning, i takt med at det nu er blevet mere legitimt at arbejde hjemme. Faktisk har rigtig mange skullet arbejde hjemme. Der er kommet bedre forbindelser, og vi har ikke skullet bevæge os ret meget i byens indre liv eller natteliv, fordi det har været lukket. Så der er en større interesse for vores økommuner.

Det blev bekræftet, da jeg tog en samtale med en af øboernes kontaktpersoner, der fortalte mig, at han nu havde tre tilbud om ugen fra nogle, der gerne ville købe hans hus. Det var faktisk ikke et spørgsmål om, at der var huse, der bare stod og ikke blev brugt til noget. Tværtimod var der brug for, at der blev bygget flere huse, for nu var det blevet så attraktivt at bo på øer, særlig efter covid-19. Den samtale stiller det her lidt på hovedet.

Først og fremmest er det i hvert fald vores holdning, at det ikke er kommunen, der skal begynde at være udlejer på markedsvilkår. Det kan private gøre. Der er faktisk også kontakter på den her hjemmeside, både hvis man skal leje en bolig, og hvis man skal købe en bolig. Så der er også hjælp til det.

Det, som er vigtigt for kommunerne, og som kommunerne også allerede gør – men selvfølgelig noget, vi gerne vil støtte fra Det Konservative Folkepartis side – er, at vi har et Danmark i balance. For os er det meget vigtigt, at vi styrker vores smukke kyster, øer m.m. rundt i landet, frem for at vi afvikler dem, og at vi også styrker dem med uddannelsespladser, med erhverv og med god infrastruktur. Vi synes, det er meget vigtigt, at vores land, som ikke er større, end hvad det nu er, hænger rigtig godt sammen. Så derfor er kommunernes opgave jo i høj grad at sikre, at børn kan blive passet, at der er erhvervsmuligheder, at der er infrastruktur. Og det med, at der var gratis færger – ja, korrekt – sidste sommer i 1 måned, gjorde det utrolig attraktivt at komme ud til øerne. Faktisk kunne mange af øboerne ikke engang komme hjem eller komme ud fra deres ø, for så mange var interesserede i at komme ud på en ø.

Derfor er vi imod forslaget, for vi mener ikke, at det er kommunens opgave at stå som udlejer af boliger. Det kan private udmærket gøre. Det kan også skabe en anden indtægt til nogle af dem, der allerede bor på øerne, og som har brug for den indtægt til at holde sig beskæftiget og holde økonomien gående, hvis der er en nedgang i erhvervsmuligheder lokalt. Tak for ordet.

Tak for det. Der er en kort bemærkning. Hr. Peter Juel-Jensen.

Tak for det, og tak for ordførertalen. Jeg er ikke enig hele vejen igennem, men jeg vil da gerne rose ordføreren, for det er lidt nyt set fra et konservativt synspunkt, at man vil udfordre planloven på øerne og give mulighed for at bygge flere boliger. Det er en fin dagsorden. Den vil Venstre gerne støtte hele vejen. Vi glæder os til at se noget konkret fra De Konservative med hensyn til planloven og så en kystbeskyttelseslinje eller en kystnærhedszone eller en strandbeskyttelseslinje. Det er vi friske på i Venstre.

Jeg er enig i, at det går bedre på øerne. Men jeg tror nok, at ordføreren har misforstået det her forslag lidt, for det er jo ikke en tvang. Altså, man skal ikke tilbyde den her mulighed. Man kan tilbyde den, hvis man føler, der er et behov, og der er rigtig mange øer, som ikke har udlejningsboliger. Der er rigtig mange øer, som har problemer med at skaffe risikovillig kapital, og derfor har man meget, meget svært ved at erhverve sig boliger, plus at det er de samme ganske få, som skal trække hele læsset, og derfor er det svært at lave stedfortræderordninger osv. Hvad skal der til, for at De Konservative vil være med til at bakke op om det her? Hvad er det for nogle hegnspæle, som vi i fællesskab skal slå i jorden for at sikre, at De Konservative kommer med på det her, og vi giver vores øer en bedre mulighed for at finde flere lejeboliger i fremtiden?

Ordføreren.

Tak. Nu handler det her ikke kun om planlov. Dem, jeg f.eks. talte med i dag, sagde, at de var ved at tale med det lokale byråd om at prøve at finde muligheder for sammen med en lokal investor at gøre noget på den pågældende ø. Det må man jo se på lokalt. Det er klart, at der er nogle udfordringer, og at nogle øer ligger mere perifert, men derfor vil det ikke ændre på princippet med, at det ikke er kommunen, der skal stå som udlejer af kommercielle boliger.

I forhold til at styrke vores generelle balance i landet handler det jo meget om, at vi f.eks. skal skabe flere erhvervsmuligheder uden for byerne, f.eks. som Novo i Kalundborg. Der er en god borgmester – jeg tror, han er fra Venstre – og han siger: Kom til Kalundborg, man kan få et hus ved kysten og et job. Og han forsøger at skabe en professionsuddannelse for ingeniører. Og man kan tydeligt se skiftet i Kalundborg, efter at Novo f.eks. er kommet til, og det er selvfølgelig ikke kun lige Kalundborg, men det er også omegnen rundtomkring. Så det handler jo om at se tingene i en sammenhæng, altså både erhverv og uddannelse, og at der også er muligheder for, at der er en infrastruktur.

Hr. Peter Juel-Jensen.

Jeg var på Langeland her i påsken. Der er der rigtig mange tomme boliger, og jeg tror, at Novo var meget velkommen der, hvis ordføreren har nogle forbindelser. Ordføreren tabte mig lige lidt, for ordføreren sagde, at ordføreren havde haft kontakt til en privat borger, som havde henvendt sig til byrådet, og at man så sammen skulle finde nogle investorer. Byrådet er jo også en slags offentlig virksomhed, så på den ene eller på den anden måde bliver vi altså tvunget til at give de her øer nogle muligheder for at udvikle sig, ligesom vi har gjort det med penge til billigere færgebilletter, og ligesom vi har gjort det med en bredbåndspulje og en nedrivningspulje. Vi bliver tvunget til at holde hånden under noget for at være med til at skubbe en udvikling i gang. Er ordføreren ikke enig i det?

Jo, det er jeg ganske enig i. Det her var om en, der sagde, at han netop kom fra et møde med to byrådsmedlemmer, hvor de havde en drøftelse om det her på den lokale ø. Så de var i gang med at se på, hvad man kan gøre. Det er klart, at vi er nødt til at se på nyudvikling og også på mere turisme, aktiviteter, altså alt, hvad der kan gøre, at vi stadig holder fast i liv på vores 27 øer. Det er jeg helt enig i.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger. Jo, der er en, der har bedt om ordet i anden runde. Fru Mette Hjermind Dencker fra Dansk Folkeparti, værsgo.

Tak for det. Det var ordføreren for forslaget, der her lige kaldte mig på banen. For ordføreren sluttede i svaret til mig af med at sige, at det her i princippet kunne gælde alle kommuner. I så fald vil vi i Dansk Folkeparti stemme klokkeklart nej til forslaget. For bosætningshuse er noget, som skal etableres for at afhjælpe problematikken i landdistrikterne og på øerne i forhold til affolkning. Bosætningshuse skal ikke være noget, der giver billige boliger til dem, der bor i Aarhus og København. Så hvis det er det, som det her forslag ender med, så er det et klokkeklart nej fra Dansk Folkeparti.

Det, som vi i Dansk Folkeparti ønsker, er, at ordføreren for forslagsstillerne meget gerne sætter sig sammen med Dansk Folkeparti og resten af udvalget, hvor vi så inden sidstebehandlingen klart har defineret, hvad det er for nogle kommuner. Det var det, som jeg forgæves forsøgte at få svar på hos ordføreren, og det er simpelt hen, fordi det, hvis der er tale om de fem økommuner, så er fantastisk, og det er vi med på, og at det, hvis man definerer landdistriktskommunerne ved at sige, at det er landkommuner og yderkommuner, også er fint, og at vi også er med på det.

Der, hvor det så bliver lidt broget, er med hensyn til de 27 småøer, hvoraf nogle ligger i landkommuner og yderkommuner. Men Tunø hører til Odder Kommune, som er en mellemkommune. Skal de så ikke kunne have bosætningshuse på Tunø? Og Mandø og Egholm hører til henholdsvis Esbjerg Kommune og Aalborg Kommune, som er bykommuner, og det vil jo sige, at de også gerne skulle have den mulighed for bosætningshuse, men vi kan som udgangspunkt ikke give det til Aalborg Kommune, fordi det ikke skal kunne gøres tilgængeligt for dem, der bor der, at lave et bosætningshus.

Så det er derfor, at vi skal have defineret det, og hvis vi har styr på økommuner, landkommuner og yderkommuner, kan vi sige: Fint, de kan alle sammen få det. Men så må vi simpelt hen definere det sådan, at de 27 småøer, der ligger i kommuner, som ikke er land- eller yder- eller økommuner for den sags skyld, også skal kunne have mulighed for det, selv om de ligger i mellem- eller bykommuner, men at man ikke giver det til kommunerne. Så det var sådan set derfor, at vi i Dansk Folkeparti godt ville være helt skarpe på den definition. Så hvis det er sådan, som ordføreren har sagt, er det bare et klokkeklart nej, for så bevæger vi os langt væk fra det, der var intentionerne med forslaget, nemlig at sparke liv i landdistrikterne og på øerne.

Tak. Det gav anledning til et par korte bemærkninger. Først er det fra hr. Peter Juel-Jensen.

Tak. Det er en anderledes dag i dag. For det første har jeg rost SF flere gange fra talerstolen; det sker ikke særlig tit. For det andet har vi en anden runde på et forslag, som vedrører vores øer og landdistrikter, og det er aldrig sket før. Men skal vi ikke love hinanden, at nu, hvor vi er blevet enige om, at vi tager det her tilbage til udvalget, og at vi skriver en beretning, så er det der, vi tager diskussionen, og der, vi hegner forslaget ind? For jeg fornemmer, at vi snakker os væk fra hinanden i øjeblikket. Skal vi ikke prøve at se, om vi kan holde sammen på det her, og se, om vi kan lande en fælles beretning, således at vi kan få sat gang i de her tilflytterhuse på vores øer og i vores landdistrikter?

Ordføreren.

Der er ikke noget, jeg hellere vil, så det vil jeg glæde mig til at gøre sammen med ordføreren og de øvrige gode kolleger, vi har her. Det var blot, fordi jeg, når ordføreren for forslagsstillerne fra SF siger, at det her kunne vi i princippet gøre i alle kommuner, er nødt til at sige, at så er det uden Dansk Folkeparti, for det vil vi ikke være med til i København og Aarhus.

Hr. Peter Juel-Jensen.

Så burde jeg næsten ikke stille flere spørgsmål. Men den konservative ordfører åbnede sådan en lille dør på klem for, at vi måske også på et eller andet tidspunkt lige kunne vende planloven, også for vores øer. For når man tænker på, at der er en strandbeskyttelseslinje og en kystnær zone, er der ikke meget plads, hvor der kan ske udvikling på øerne, og på mange øer kan der faktisk slet ikke ske noget. Hvad siger ordførerens parti til den gode tanke fra De Konservative?

Ordføreren.

Jamen ordføreren har jo haft samme gode tanke, som Venstres ordfører også er bekendt med, nemlig at netop på de 27 danske småøer er der altså ikke ret meget plads til at bygge noget, og derfor er det jo vigtigt, at vi sikrer, at planloven også giver mulighed for det. Og det er ikke bare planloven, men også alle de andre love. Det er også status quo-fredninger og alt muligt andet, som vi skal gøre op med på de 27 danske småøer, så der også kan blive mulighed for at udstykke mere på øerne, som jo er et behov, mange af dem også har. Så det er vi åbne over for i Dansk Folkeparti.

Tak. Så er det fru Karina Lorentzen Dehnhardt.

Som jeg sagde før, forstår jeg godt behovet for at lægge nogle begrænsninger ind. Omvendt vil jeg sige, at nu bor jeg i Kolding Kommune, og det kan man vist ikke beskrive som en landkommune, men vi har dog landsbyer, som er voldsomt udfordret, f.eks. har vi også for nylig måttet lukke en landsbyskole. Det er vel ikke helt fjernt at tænke sig, at man kunne have brugt et bosætningshus til ligesom at prøve at få nogle nye til at flytte til den landsby, så man kunne have holdt liv i landsbyskolen, eller er det en fuldstændig fjollet tanke for Dansk Folkeparti?

Jeg synes jo, at vi skal diskutere det her, når vi laver beretningen, men jeg vil bare høre, om det ville være fuldstændig åndssvagt at forestille sig, at der ville være andre og flere kommuner, som kunne have haft gavn af et bosætningshus.

Ordføreren.

Der findes jo f.eks. også mellemkommuner, hvor dele af den mellemkommune også lider under affolkning, så det er jeg sådan set med på. Men skulle vi gøre det, synes jeg, at vi skulle gøre det på den måde, at vi bare tog dem, der var allerhårdest ramt, og der ved ordføreren lige så godt som jeg, at dem, der er allerhårdest ramt, er dem på øerne, og det er dem i landdistrikterne, altså land- og yderkommunerne. Så jeg synes, det kunne være der, vi kunne starte, og så er jeg åben for, at vi, når vi ser, hvordan det ser ud, når skibene er sat i søen, jo sagtens kunne se på at udvikle det og se på, om vi også kunne gøre det i dele af andre kommuner. Jeg vil bare ikke være den, der giver carte blanche til at sige alle mellemkommuner og alle bykommuner, for så skaber vi et helt andet problem.

Fru Karina Lorentzen Dehnhardt.

Det respekterer jeg jo selvfølgelig også, altså at Dansk Folkeparti har den holdning, som de nu engang har. Jeg tror bare, jeg vil sige, at måske skal vi henlægge resten af diskussionen til udvalget. Men jeg er da glad for, at ordføreren ikke er helt fuldstændig lukket over for, at det kunne komme på tale, at der var andre kommuner, der måske også kunne have gavn af det som led i en bosætningsstrategi.

Ordføreren.

Jeg vil med glæde altid gerne hjælpe SF's ordfører med at gøre det godt i sin egen valgkreds. Men vi kan tage resten af diskussionen, når vi kommer til udvalgsbehandlingen.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget henvises til Udvalget for Landdistrikter og Øer. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.

(Talen er under udarbejdelse)