Tak for det. Og tak for den fine rengøring til Venstres ordfører, det var fornemt. Der findes et sjovt paradoks i det danske samfund. Det er, at derude, hvor det er allersmukkest at bo, derude, hvor man vågner til lyden af fuglesang, hvor man kigger ud over markerne og engene og skoven og havet og søen og bakkerne, kæmper man også med den største affolkning. Nogle gange kan jeg godt tænke: Hvis de da bare vidste inde i byerne, hvor dejligt det er at bo derude, hvor jeg bor, eller ude på en smuk ø, så tror jeg, at der ville være mange flere, der flyttede til landdistrikterne og øerne.
Måske tænker mange tanken, i hvert fald hvis vi skal tro Realdania, der lavede en undersøgelse, der viste, at hele 25 pct. af den danske befolkning gerne vil bo tættere på naturen. Hvorfor kommer de så ikke ud og bor på Djursland, hvor jeg bor, eller kommer ud og bor i et af de andre smukke landdistrikter eller på en af de smukke øer? Det er jo et ret stort spring at tage, og da der ikke er så mange lejeboliger i landdistrikterne og på øerne, så forudsætter det tit, at man køber et hus der, hvilket er en kæmpe risiko.
Altså, for det første er man heldig, hvis man overhovedet kan låne penge til et hus der. Det er jo en problematik, vi her i udvalget også har kæmpet med. For det andet: Hvis det nu viser sig, at det der landdistriktsliv eller det der øliv ikke lige var noget for en, så står man med et hus, der er rigtig svært at sælge, og som man måske endda også sælger med et kæmpe tab.
Her er det altså en kæmpe fordel at kunne gøre det, som Ærø Kommune har gjort i årevis, nemlig have et bosætningshus, som kommunen driver, hvor man lige kan bo nogle måneder og se, om det her øliv eller landdistriktsliv er noget for en. Det var jo skønt at se, hvilken succes Ærø Kommune havde med det, fordi størstedelen af dem, der havde boet der, faktisk endte med at bosætte sig på øen. Det var jo en kæmpesucces; lige indtil man så fandt ud af i Social- og Indenrigsministeriet, at det ikke var helt lovligt, og at det dermed blev bremset.
I Dansk Folkeparti vil vi gerne sikre, at der er lovhjemmel til det, og derfor vil vi godt rose Socialistisk Folkeparti for at tage initiativ til det her. Det er supergodt. I det konkrete forslag her er der nogle ting, vi er lidt usikre på i Dansk Folkeparti, som ikke fremgår klart, og det er helt præcist: Hvilke kommuner taler vi om? Der står i overskriften: Landdistrikts- og økommuner. Så står der under overskriften: Kommuner og økommuner. Hvilke kommuner er der tale om? Hvad er en landdistriktskommune? Er det yderkommunerne og landkommunerne? Eller hvad er det konkret? Vi vil godt have defineret helt konkret, hvad det er for nogle kommuner. Det vil vi godt have fremgår klart.
En anden ting, vi også skal være opmærksomme på, er altså, at hver eneste gang, vi laver lovgivning herinde, er der altid nogle mennesker, for hvem der går helt sport i at udnytte den lovgivning bedst muligt. Så tænker jeg bare på noget. Nu er det snart sommer, og så kan man sidde og tænke: Ved du hvad, i juni, juli og august behøver jeg faktisk ikke at være særlig meget på min arbejdsplads, for der kan jeg godt arbejde en del hjemmefra. Godt. Så siger jeg lige, at jeg er interesseret i at bo ude på en ø og derfor godt vil leje mig ind i bosætningshuset i juni, juli og august. Så får jeg en dejlig skøn og billig sommerferie.
Det skal vi sikre ikke er en mulighed. For hvis man skal prøve ølivet eller landdistriktslivet af, skal man gøre det i de mørkeste måneder af året, for det er der, man får det reelle billede af, hvordan det virkelig er at bo i et landdistrikt eller på en ø. Så vi skal altså også i forslaget lige have spidset det helt til, så vi sikrer, at folk ikke udnytter det her på det groveste.
Så hvis vi kan blive enige om det, altså at vi lige definerer klart, hvilke kommuner det er, og hvis vi kan blive enige om, at vi lige gør forslaget vandtæt, så kan vi i Dansk Folkeparti godt bakke op om det. Tak.