Til beslutningsforslag nr.
B 118
Folketinget 2020-21
Beretning afgivet af Udvalget for Landdistrikter og Øer den 19. maj 2021
Beretning
over
Forslag til folketingsbeslutning om lovhjemmel til, at landdistrikts- og
økommuner kan drive bosætningshuse
[af Karina Lorentzen Dehnhardt (SF) m.fl.]
1. Politiske bemærkninger
Socialdemokratiet, Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk
Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten og Susanne
Zimmer (UFG)
Socialdemokratiets, Venstres, Dansk Folkepartis, Sociali‐
stisk Folkepartis, Radikale Venstres og Enhedslistens med‐
lemmer af udvalget og Susanne Zimmer (UFG) mener, at
det er væsentligt for sammenhængskraften i Danmark, at der
tiltrækkes tilflyttere til de mindre og små øer for at modvir‐
ke affolkning. I den forbindelse skal de pågældende kommu‐
ner og økommuner besidde de redskaber, som er nødvendige
og hensigtsmæssige for at kunne opnå dette mål.
S, V, DF, SF, RV, EL og Susanne Zimmer (UFG) synes,
det er ærgerligt, at et initiativ som det på Ærø, hvor kommu‐
nen har udlejet en møbleret bolig i en tidsbegrænset periode,
for at potentielle tilflyttere kan afprøve ølivet, ikke er lov‐
ligt, når nu det er oplevet som en succes af alle parter.
Flertallet i udvalget er af den opfattelse, at den store ind‐
sats for at modvirke affolkning, der lægges af kommunerne,
bidrager til at skabe levende lokalsamfund og gøre f.eks.
de danske øer til attraktive steder at bo, uanset om man er
ung, enlig, et par, en familie, studerende, har arbejde eller er
pensioneret.
Flertallet i udvalget finder derfor, der skal tilvejebringes
en hjemmel, så kommuner som Ærø lovligt kan fortsætte de‐
res hidtidige ordning med et bosætningshus og andre kom‐
muner får samme mulighed.
Flertallet i udvalget mener, at ministeren i den forbindel‐
se bør tage de nødvendige skridt til at hindre misbrug af ord‐
ningen, således at bosætningshuset alene kan anvendes som
led i en bosætningsstrategi. Ministeren bør eksempelvis tage
de nødvendige skridt til at definere, hvilke kommuner og øer
der kan gøre brug af ordningen, da ordningen skal understøt‐
te områder, der har brug for at øge tilflytningen. Således bør
bosætningshuse kun være i de landsbyer og på de øer, der er
udfordret på bosætningen.
I forlængelse af dette opfordrer flertallet i udvalget mini‐
steren til at definere, hvor mange bosætningshuse den enkel‐
te kommune kan etablere.
Flertallet i udvalget opfordrer desuden ministeren til, at
der i ordningen indarbejdes et maksimalt antal måneder
for den kommunale udlejning til den/de samme familie/le‐
jere. Ærø Kommune har oplyst, at dens tidsbegrænsede ud‐
lejningsperiode var 3-4 måneder, men den konkrete maksi‐
male udlejningsperiode bør ses i sammenhæng med de andre
tiltag, som iværksættes for at hindre misbrug, og for at kom‐
munen ikke skal risikere at blive en udlejningsvirksomhed.
S, V, DF, SF, RV, EL og Susanne Zimmer (UFG) noterer
sig, at indenrigs- og boligministeren i forbindelse med 1.
behandling af forslaget oplyste, at ministeriet har iværksat
et arbejde, der skal styrke kommunernes muligheder for
at tiltrække tilflyttere. Arbejdet indebærer en afsøgning af
mulighederne for at modvirke affolkning inden for gældende
regler, men også specifikt at se på, om der er behov for
at skabe en særskilt hjemmel for kommunerne til f.eks. at
kunne udleje tilflytterboliger eller bosætningshuse.
S, V, DF, SF, RV, EL og Susanne Zimmer (UFG) skal
derfor opfordre indenrigs- og boligministeren til at fremsæt‐
te lovforslag i den kommende samling på baggrund af mi‐
nisteriets konklusioner og indstilling. Flertallet i udvalget
forventer, at ministeren drøfter sine overvejelser om lovfor‐
slaget og ordningens indhold med partierne bag denne beret‐
ningstekst i god tid inden fremsættelse af lovforslaget.
Liberal Alliance, Alternativet, Kristendemokraterne, Inuit
Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokku‐
rin havde ved beretningsafgivelsen ikke medlemmer i ud‐
valget og dermed ikke adgang til at komme med politiske
bemærkninger i beretningen.
AX026454