Det sidste punkt på dagsordenen er:

14) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 124:

Forslag til folketingsbeslutning om ret til ambulant behandling for voldsudøvere.

Af Sikandar Siddique (UFG), Uffe Elbæk (UFG) og Susanne Zimmer (UFG).

(Fremsættelse 22.01.2021).

Forhandlingen er åbnet, og den første, der får ordet, er social- og ældreministeren.

Med beslutningsforslaget her fortsætter vi jo i virkeligheden den diskussion, som vi lige har haft så godt. Nu er fokus så drejet over på en sikring af retten til ambulant behandling for voldsudøverne, og det hænger jo tæt sammen med det beslutningsforslag om ambulant behandling til de voldsudsatte, som vi lige har behandlet. Derfor vil jeg bare starte med at glæde mig over, at der her i Folketinget er sådan en optagethed af voldsområdet. Jeg tror, at de aktører, der har været på det her område i mange år, gnider sig i øjnene og tænker: Kan det virkelig passe, at vi nu har et Folketing, der er så engageret? Og det er jo dejligt, og det er dejligt at mærke engagementet så bredt.

Jeg skal ikke bruge lang tid på at fortælle om, hvor skadeligt vi ved vold er, og hvor enormt grænseoverskridende og nedbrydende det er for et menneske at blive udsat for vold der, hvor man bør være tryggest, nemlig i sit eget hjem, fra det menneske, som man burde kunne være allertryggest ved, nemlig sin partner, og heller ikke bruge mange ord på voldens mekanismer, som gør, at man typisk – det er der jo også ordførere der har været inde på – selv kan have svært ved at erkende, at man er voldsramt, fordi det ikke passer ind i ens selvopfattelse, fordi man tænker, at man jo er sådan en ressourcestærk type, eller fordi man gennem social kontrol eller psykisk vold er blevet så nedbrudt, at man mister troen på, at man har fortjent bedre, at man er bedre værd. Så vold i vores samfund er et stort problem. Det er et voldsomt problem for de børn, der vokser op med vold i deres hjem, og derfor har vi jo fra regeringens side også haft fokus på det i vores udspil »Børnene Først«, som bl.a. også handler om at sikre en tidligere hjælp til børn, der vokser op i voldsudsatte hjem, og vi har haft fokus på det i vores første finanslov og i vores reserveaftale.

Det, at der skal være hjælp at hente, gælder jo også for de mennesker, der udøver vold mod deres nærmeste. Vi ved fra undersøgelser – det skriver forslagsstillerne også i deres forslag – at ganske mange af de mennesker selv er vokset op i hjem med vold. Hvis vi for alvor skal gøre noget ved det her, skal vi jo have brudt voldens spiral, vi skal tage fat om nældens rod så at sige, og sørge for, at det barn, der vokser op med vold som et reaktionsmønster, vold som en naturlig del af hverdagen, ikke selv reproducerer det i sit parforhold. Vi kan desværre se fra Børns Vilkårs Svigtrapport, som de jo udgiver med jævne mellemrum, at den fra 2020 viser, at det samlede antal registrerede anmeldelser af fysisk vold også mod børn er steget markant de seneste år, og derfor må vi bare sige, at vi, hver eneste gang vi hjælper en familie, hvor vold er en del af hverdagen, så er med til at gøre noget grundlæggende ved et problem, der ellers reproduceres og trives alt for godt i skyggerne. For det er ikke noget, som vi er gode til at tale åbent om som samfund, og der er altså i ganske høj grad et behov for, at vi som samfund har de her ambulante tilbud, og det er det både i forhold til de voldsudsatte, men også voldsudøverne.

Vi har fra denne regerings side en ambition om at styrke voldsområdet. Det har vi haft, fra vi gik ind i regeringskontorerne, og vi lykkedes jo også med det allerede i den første finanslov. Og igen en tak til Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet, hvor forslagsstillerne jo var, da vi indgik finanslovsaftalen, for det løft, som vi der lavede, som jo både var til kvindekrisecenterpladser og psykologhjælp, men også til permanente midler og puljemidler både til eksisterende og nye ambulante tilbud. Driftsstøtten til Dialog mod Volds ambulante rådgivningstilbud til voldsudøvere og pårørende blev også permanentgjort der. Det betyder jo, at vi med den finanslovsaftale for første gang sikrede, at Dialog mod Vold er en fast og varig del af den indsats, vi kan tilbyde voldsudøvere. Ud over det vil Dialog mod Vold som en del af finansloven for 2021 fremadrettet modtage 0,8 mio. kr. i varigt driftstilskud. Det er penge, som de – kan man sige – overtager fra et andet behandlingstilbud, som hedder Alternativ til Vold, og som lukkede.

Så styrker vi, som vi har talt om tidligere, med reserven og aftalen om reserven for 2021-2024 også den tidlige forebyggende indsats mod vold i nære relationer. For vi har afsat penge til at få videreudviklet den interventionsmodel, som forslagsstillerne jo også skriver om i deres beslutningsforslag, og det er et samarbejde mellem rådgivningstilbud, kommune og politi, som både henvender sig til de voldsudsatte, men også til voldsudøverne. Og det, som vi har kunnet se fra den første projektperiode, er jo, at det i forbindelse med politiets involvering i vold i hjemmet i markant grad er lykkedes at få de involverede til at indgå i rådgivningsforløb og få den hjælp, som er så afgørende for at bryde fri af volden. Nu investerer vi med det her nye initiativ i indsatsen, og vi skal have videreudviklet den model, som har vist gode takter, men den har også vist nogle svagheder. Dem skal vi have rettet op på, og når det er så vigtigt, er det jo, fordi den her tidlige indsats, hvor vi har en mulighed for at få sat ind i familien med det samme, i høj grad kan være med til at minimere risikoen for, at det her er noget, der går i arv til børnene. Vi blev som en væsentlig del af aftalen om reserven også enige om, at den nationale enhed mod vold, Lev Uden Vold, skal forlænges til midt i 2024. De driver jo bl.a. den nationale hotline, som også voldsudøvere kan ringe til.

Så helt i tråd med det, som vi diskuterede i forbindelse med indsatsen for de voldsudsatte, vil jeg bare sige meget klart til forslagsstillerne, at regeringen til fulde deler intentionerne om, at vi her skal være ambitiøse. Men ligesom med det tidligere beslutningsforslag kan vi ikke støtte forslaget her. For der er jo ikke anvist nogen finansiering, og det er jo så heller ikke her, vi hverken står og bagudforhandler tidligere finanslove eller forhåndsbehandler kommende finanslove. Men jeg vil selvfølgelig se frem til de aftaler, vi har lavet i fællesskab med bl.a. Alternativet, da forslagsstillerne var der, men jo også bredt her i Folketinget med reserven, og så kommer vi til at forholde os til vold i nære relationer. Det gør vi, når vi forhandler »Børnene Først« og de forslag, der er her, i forhold til de børn, der vokser op i familier med vold i hjemmet, men også i forhold til at følge op på de initiativer, der allerede er sat i værk. Så tak for forslaget, og tak for debatten og alt praleriet, som jeg tror der var nogen der kaldte det, og tak til forslagsstillerne for initiativet.

Tak for det. Der er en kort bemærkning. Hr. Sikandar Siddique.

Endnu en gang tak til ministeren. Vi har jo lige haft debatten, så jeg vil ikke gøre det så langt. Jeg vil bare lige høre – for det glemte jeg at spørge ministeren om – om ministeren vil være med til at skrive krav om ambulant behandling ind i serviceloven som en selvstændig paragraf.

Ministeren.

Tak for det. Vi har jo tidligere med stort held, synes jeg, afprøvet forskellige initiativer på voldsområdet. Det har jo så tidligere været med satspuljen, som ikke findes længere, men vi har jo også reserven til metodeudvikling. Men vi skal først forholde os til, om det vil give mening, og hvordan det i så fald vil give mening at indskrive rettigheder og tilbud i vores servicelov, både for at være sikre på, at vi rammer den rette målgruppe, og selvfølgelig også for at være sikre på, at der følger den økonomi med, der rettelig skal til. Det var sådan, man gjorde det, da man indførte ret til psykologhjælp på kvindekrisecentrene til kvinder og deres børn, og det er det tilsvarende, vi nu har sat i gang i forhold til mandekrisecentrene og de voldsramte her.

Så jeg vil sige, at jeg er åben over for at diskutere – og det hører jeg egentlig at man er bredt her i Folketinget – om vi i forbindelse med reserven skal have kigget på yderligere udviklingsinitiativer. Vi gjorde det samme med interventionsmodellen i den foregående aftale, så jeg synes, det vil være et helt naturligt sted at starte den diskussion.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger. Tak til ministeren. Så går vi i gang med ordførerne, og den første ordfører er fra Socialdemokratiet. Fru Camilla Fabricius, værsgo.

Tak, fru formand. Endnu en gang tak for et væsentligt bidrag til debatten om vold i nære relationer, partnervold og udøvelse af vold. Jeg vil egentlig gerne starte med at hilse fra en af de kvinder, som jeg har mødtes med, og det er en hilsen til alle mine ordførerkollegaer. Hun sagde:

Vil du ikke godt hilse dem og sige tak; tak for, at I diskuterer vold; tak for, at I diskuterer, hvad det er for en hverdag, jeg står med, og som mine børn er opvokset i.

Det er en tak, som jeg gerne vil videregive til jer.

Når man lever i et voldeligt forhold, er der jo også en på den anden side, som udøver volden, og det er det, som det her beslutningsforslag tager sit afsæt i. Da jeg besøgte Mødrehjælpen i Aarhus, var et af de tilbud, som jeg særlig lagde mærke til, tilbuddet til voldsudøvere. Det var særlig rettet mod de unge mænd, og jeg er enig i ordene fra Enhedslistens ordfører fra den sidste debat om, at der er en meget tydelig kønnet problematik på voldsområdet. Det var et tilbud, som Mødrehjælpen havde til unge mødre, som havde en partner, der udøvede vold. De indgik i et behandlingsforløb, hvor de fik blik for deres egen voldsudøvelse, og de fik i virkeligheden også behandlet nogle af deres egne barndomstraumer og det, de havde oplevet.

Som ministeren også siger, er det her noget, vi kan se i generationer. Vi kan se, at det er noget, der går igen. Derfor er det også godt, at vi har taget fat på det med forskellige typer af tiltag, som er med til at stoppe voldsspiralen. Vi er jo ikke i mål, men med de initiativer, der er taget med finanslovsaftalen, hvor der bl.a. er afsat 7,5 mio. kr. til varig støtte til Dialog mod Vold, er vi i gang. Så må vi jo se på, hvordan vi kan komme videre. Og da det her forslag også som det sidste indeholder en god portion økonomi, kan vi have stor sympati for forslaget, men kan ikke støtte det, og vi henviser til finanslovsforhandlingerne.

Tak for det. Der er en kort bemærkning. Hr. Sikandar Siddique.

Jeg vil også bare gerne kvittere og sige, at i Frie Grønne har vi det sådan, at det her er så vigtigt, at selvfølgelig er der økonomi til det, og selvfølgelig finder vi pengene. Så afgørende er det for os. Men fair nok. Det skal så også lige siges, at de her to forslag jo er en genfremsættelse af forslag, som skulle fremsættes her i Folketingssalen, lige inden coronaen gik helt amok i samfundet, og så kunne de på grund af coronaen ikke komme med, og så blev de ikke til noget. Så det hører selvfølgelig også med til historien her.

Så jeg vil bare gerne kvittere og sige tak for, at I deler intentionen. Det vil Frie Grønne holde jer op på ved de næste finanslovsforhandlinger, og vi vil minde Socialdemokraterne om, at det her er et område, der selvfølgelig fortsat skal prioriteres. Tak for det.

Ordføreren.

Tak for det. Jeg er rigtig glad for, at vi er flere, som arbejder hårdt for at øge forståelsen og for at øge indsatsen mod vold. Det har jo helt tydeligt vist, at når man har så stærke finanslovsparter, som er gået ind og har ændret måden at se ting på, både med de konkrete tiltag, men også med det, som jeg nævnte ved behandlingen af B 123, omkring politiforliget, omkring samtykkelovgivning, så er der bare noget hele vejen rundt med måden, vi ser forhold, vold, tilsagn på, som den her regering i den her regeringsperiode har gjort helt anderledes. Så det, at Frie Grønne vil være med til at diskutere det, synes jeg faktisk er væsentligt og vigtigt. Så det er godt, at I er med også der, tak for det.

Hr. Sikandar Siddique.

Selv tak. Så må du også gerne hilse hende borgeren, for hun har jo fuldstændig ret i, at selv om vi er det her oplyste, åbne samfund, er det et tabu, for vi vil jo ikke rigtig snakke om det. Ligesom når jeg nævner racisme her i Folketingssalen, det er et fyord, og det vil man ikke snakke om. På samme måde er det her et emne, som vi ikke rigtig snakker om. Vold i nære relationer er stadig tabu, så det er helt rigtigt, at jo mere, vi får snakket om det, jo mere, vi får normaliseret at snakke om det, og jo mere, vi anerkender det som et problem, jo bedre. Forslaget går konkret på alle voldsofre og voldsudøvere, men det er jo ingen hemmelighed, at det er et kønnet problem, altså at det særlig er kvinder, der bliver udsat for vold. Så det er vigtigt, at vi får snakket om det.

Tak. Ordføreren.

Her er vi virkelig inde på noget. Hvordan kan vi som Folketing og som landspolitikere være med til at være rollemodeller i forbindelse med at tale om voldens karakter? Noget af det, som rører en, er jo, når man snakker med kvinder, som fortæller, at når de kigger på deres liv i retroperspektiv og tænker på, hvornår det egentlig var, de skulle have sagt fra, så kan man sige, at de jo siger fra hver eneste dag; de prøver at beskytte deres børn, de prøver at træffe andre afgørelser, og de kvinder skal vi i den grad hjælpe. Tak.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger til Socialdemokratiets ordfører. Den næste ordfører er fra Venstre. Fru Maja Torp, værsgo.

Tak for det. Nu er det så ikke første gang, jeg står her, men det er første dag. Partnervold og vold i familien er jo et alvorligt samfundsproblem, og når det skønnes, at omkring 38.000 kvinder og 19.000 mænd årligt udsættes for fysisk partnervold, vidner det jo også om, at det er et problem, som vi politikere bør sætte ind over for.

Tallene er tidligere i aften blevet nævnt af ordføreren for forslagsstillerne, men de kan simpelt hen ikke siges nok gange, for det er virkelig tankevækkende høje tal. Volden har konsekvenser for trivslen, for trygheden, for den generelle sundhed, for både den, der bliver udsat for volden, og for de børn, der vokser op i voldsramte familier. Derfor er det vigtigt, at vi hjælper dem, der allerede har været ofre for vold, men det er også vigtigt, at vi har et større fokus på forebyggelse. Det er vigtigt, for at vi kan komme problemet med partnervold til livs i forhold til det omfang, det har, og det kunne f.eks. indebærer behandling af dem, som tidligere har udøvet partnervold.

I Venstre vil vi ikke se passivt til, når mennesker i Danmark bliver udsat for vold eller trusler om vold. At blive udsat for vold er både ydmygende, og det belaster selvværdet. Vold er ikke bare en fysisk eller en psykisk handling, det er intimiderende, og det er undertrykkende, og så er det nedbrydende. Volden er med andre ord ødelæggende for den person, der er udsat for den, for den familie og for de børn, der oplever det på nærmeste hold, men børn, der vokser op i familier med vold, er også voldsofre, også selv om de ikke direkte selv har været udsat for volden.

I Venstre er vi også her grundlæggende enige med forslagsstillerne om, at der kan gøres mere på det her område. Det er vigtigt, at vi som samfund sætter ind og tilbyder behandling til dem, der tidligere har udøvet vold i familier. På den måde kan man jo være med til at minimere risikoen for gentagelser af den voldelige adfærd; risikoen for, at den adfærd gives videre fra generation til generation.

Ifølge forslagsstillerne skal finansieringen udgøre en fast bevilling på finansloven fra 2022, og igen her har vi i Venstre ikke endnu taget stilling til, hvad vi vil prioritere i finansloven. For som tidligere nævnt er der jo et meget, meget stort pres på både det private og på det offentlige, især lige nu, hvor coronaen har hærget det seneste år. Derfor er det også for tidligt at lægge sig fast på, hvad pengene skal bruges til, for i sidste ende vil det blive vores alle sammens velfærd, der bliver forringet, hvis det er sådan, at vi ikke i høj grad bruger vores midler med omhu.

Så også i forhold til det her forslag er vi i Venstre meget enige i intentionen. Vi skal gøre noget mere på det her område. Vi skal have debatteret det noget mere i forbindelse med udvalgsbehandlingen. Og også her skulle jeg hilse fra kollegaerne i Konservative og sige, at de desværre heller ikke kan stemme for af samme årsager som Venstre. Så der er igen enighed om, at det er et meget, meget vigtigt område, men vi skal have kigget på finansieringen. Vi ser frem til udvalgsbehandlingen. Tak for ordet.

Tak for det. Der er en kort bemærkning. Hr. Sikandar Siddique.

Tak til ordføreren. Det er fair nok. Jeg vil lige høre, om ordføreren kunne forestille sig, at Venstre vil være med til at skrive krav om ambulant behandling ind i serviceloven som en særskilt paragraf. Er det noget, Venstre vil være med til?

Ordføreren.

Det er jo igen finansieringen, som vi skal have kigget på her. For skriver man det ind som en paragraf i serviceloven, forpligter det jo også økonomisk fremadrettet, og det er derfor, vi siger i Venstre, at vi skal have kigget på finansloven med et bredere blik, og derfra må vi så tage, hvad det er, der skal prioriteres økonomisk. Men vi er ikke parate til at binde os på nogle midler på nuværende tidspunkt, som forpligter i årene fremover.

Men igen: Det er et meget, meget vigtigt område at debattere. Lad os snakke om, hvad der kan gøres.

Hr. Sikandar Siddique.

Ja, det er supervigtigt. For forslaget her startede jo med, da jeg skulle udarbejde det, at det var for voldsudsatte. Så gik det op for mig, at den samme voldsudøver sender flere kvinder på krisecenter. Derfor er det her jo mindst lige så vigtigt. Så tak for tilkendegivelsen, og som jeg også sagde til de andre ordførere, så vil Frie Grønne hjælpe til med at huske på, at det her er vigtigt, ved de næste finanslovsforhandlinger. Tak.

Ordføreren.

Jeg er meget enig i, at det er vigtigt også at kigge på voldsudøveren. For det er jo helt rigtigt, at den samme voldsudøver kan sende flere kvinder på krisecenter. Den samme voldsudøver bliver jo ved med at have samme problem med sin adfærd, hvis ikke der bliver ydet noget hjælp til vedkommende. Derfor er det rigtig, rigtig vigtigt i forhold til at bryde den sociale arv, at vi også får kigget på den, der udøver volden. Så jeg er helt enig i det.

Så tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger. Tak til Venstres ordfører. Den næste ordfører er fra Dansk Folkeparti. Fru Mette Hjermind Dencker, værsgo.

Tak for det. Forslaget omhandler ret til ambulant behandling for voldsudøvere og om at pålægge regeringen i indeværende folketingsår at fremsætte lovforslag, som sikrer ret til ambulant behandling for voksne, som har udsat andre for vold eller trusler om vold i relation til familie- eller samlivsforhold.

Det er ikke muligt at nå at fremsætte et lovforslag i indeværende folketingsår.

Vi har fra Folketingets side taget en række initiativer for at hjælpe voldsudøvere. Vi har f.eks. givet permanente midler til Dansk Stalking Center, der giver tilbud om hjælp til stalkingudøvere. Det kæmpede vi for i Dansk Folkeparti, så vi kunne være sikre på, at deres indsats fortsatte.

Derudover er der Slip Volden, som er et telefonisk rådgivningstilbud til dem, der ønsker at arbejde aktivt for at handle anderledes og slippe fri af volden. Dem kan man ringe til 24 timer i døgnet. De har dog ventetid.

Dialog mod Vold har siden 2002 tilbudt psykologbehandling til udøvere af vold i nære relationer og deres familier. I 2017 vurderede VIVE deres behandling som den mest lovende praksis i Danmark, når det gælder børn og unge, der har været udsat for overgreb. Socialstyrelsen konkluderede i 2011, at Dialog mod Volds indsats i betydelig grad medvirker til at mindske brugen af fysisk og psykisk vold blandt klienterne. Det er dokumenteret nationalt så vel som internationalt, at en barndom med vold er den største risikofaktor for at blive voldsudøver som voksen. Vold i nære relationer har oftest store psykiske, fysiske og sociale konsekvenser for den voldsudsatte og for børn, der vokser op med vold i hjemmet.

En tidlig forebyggende indsats mod vold i nære relationer kan reducere konsekvenserne af volden og sikre, at voldsudsatte og voldsudøvere får den rette hjælp og støtte til et liv uden vold. I Lev Uden Vold bidrager de med generel viden om de forskellige former for vold til fagpersoner, der kan møde voldsudsatte, voldsudøvere eller pårørende i deres daglige arbejde. Hele 74 pct. af de ca. 1.700 voldsudøvere, der har gennemført behandling i Dialog mod Vold, er selv vokset op i et hjem med vold. Hvis vi skal bryde det negative mønster, er det nødvendigt at sætte ind i forhold til den voldelige adfærd. Forudsætningen for at bekæmpe negativ social arv og sikre børn en barndom fri for vold er at stoppe volden der, hvor den starter – hos udøveren. Ligesom med det forrige forslag tænker jeg, at det giver god mening at følge op på handlingsplanen mod vold, inden midlerne udløber i 2022.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Tak til Dansk Folkepartis ordfører, og så går vi videre til Det Radikale Venstres ordfører. Fru Kathrine Olldag, værsgo.

Tusind tak, formand. Jeg synes jo egentlig, at der i hvert fald fra min side ligesom er sagt det, der skulle siges i første omgang. Så her i anden runde vil jeg koncentrere mig om det, som jeg egentlig havde fået med i byen, nemlig en hilsen fra Henrik Vinther, som er ordfører på området.

Igen takker vi for forslaget, for den anden side af voldshandlingen er jo nøjagtig lige så vigtig at få kigget på og behandlet, som det er at se det fra ofrenes perspektiv. For vold ødelægger liv, både for dem, som bliver udsat for volden, for dem, som er vidner til og må leve i vold, og for dem, som udøver volden.

Derfor er vi i Radikale Venstre i udgangspunktet positive over for Frie Grønnes forslag om at se bredere på området og gribe hurtigt ind og sikre hurtig hjælp i forbindelse med vold og de skader, den påfører mennesker. Derfor er vi, som jeg nævnte før, glade for finanslovsaftalen fra sidste år. Den er der pralet rigeligt med i aften, så det vil jeg ikke folde yderligere ud. Vi er lige så stolte af den som alle andre, der var med til at lave den. Den løftede indsatsen både i forhold til voldsudsatte og voldsudøvere, og der var et nyt løft med forhandlingerne om reserven, der fandt sted kort før jul.

Der er fortsat brug for at have fokus på voldens konsekvenser, og senest har vi set, at der er lang ventetid til hjælp for voldsudøvere, som af egen drift søger hjælpen. Derfor ser vi frem til at drøfte Frie Grønnes forslag, når vi senere på året skal drøfte finanslov, men her og nu kan vi ikke støtte forslaget, da det netop kræver finansiering og derfor er finanslovsstof nøjagtig som det forrige forslag.

Tak til Det Radikale Venstres ordfører. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Så er det Enhedslistens ordfører, fru Pernille Skipper. Værsgo.

Tak for det. Jeg vil igen starte med at hilse fra SF's ordfører, som er optaget af meget vigtige gerninger, og så vil jeg også sige, at vi jo har været inde på mange af de generelle problematikker, som blev nævnt i den forrige debat om et nærmest enslydende forslag, som handlede om ret til ambulant behandling for voldsudsatte. Nu handler det om ret til ambulant behandling for voldsudøvere.

Jeg synes, det er godt og vigtigt, at vi også tager den diskussion. Der er for stor en tendens til, at man i den politiske debat og i Folketingssalen diskuterer voldsudøverne eller dem, der begår en eller anden form for kriminalitet for den sags skyld, som nogle, der kan straffes eller trues med straf til at holde op med det, og en tendens til udelukkende at fokusere på ofrene. Men hvis vi vil volden til livs, bliver vi nødt til at gå lidt mere voksent til værks på en eller anden måde, og det betyder jo, at vi skal behandle mennesker, der begår vold, og hjælpe dem til at slippe volden. For som en tidligere ordfører også har sagt, er rigtig meget af den vold, der begås, jo drevet af manglende redskaber til at kunne kommunikere på andre måder. Og det er for manges vedkommende noget, man selv har lært som barn af ens forældre, nemlig at det var sådan, man kunne tale til andre mennesker, altså igennem vold.

Så jeg har præcis samme indstilling til det her forslag som til det forrige, vi behandlede. Jeg kan indgående huske noget, som vil være en lille ekstra historie her: Jeg ved ikke lige, hvor mange der følger med i dag, men hvis der er nogen, der gør, kan jeg sige, at de ikke nødvendigvis ved, at man, når man sidder i sådan en finanslovsforhandling, har mange skitser; det er simpelt hen sådan en lille liste over alt det, man gerne vil lave. Så står der nogle penge ude i siden, og så er der noget nede på bundlinjen. Det skal jo stemme, og det er det forbistrede ved det, for vi har alle sammen flere forslag, end der er penge, og det er også den situation, som forslagsstilleren møder i dag. Men det, der så sker nogle gange – man kan jo godt sidde og snakke en masse om alle de ting, man gerne vil – er, at man så får en ny version af den her såkaldte skitse, hvor man opdager, at man har fået en indrømmelse. Og der vil jeg bare sige, at jeg kan huske lige så tydeligt, både da de 75 mio. kr. til krisecenterpladser, hvor klokken nemlig var omkring 2 om natten, pludselig stod på en skitse i finanslovsforhandlingerne – den første, vi lavede – og da Dialog mod Vold pludselig stod på skitsen fra sidste års finanslovsforhandlinger med en permanent bevilling. Det var et af de der øjeblikke, som man sådan husker og tænker: Der fik vi den sørenjenseme – man må ikke bande. Det er sådan et øjeblik, som jeg håber jeg vil tage med mig, for det betyder rent faktisk noget for en masse mennesker.

Grunden til, at jeg fortæller historien, er, at jeg ved, at jeg ikke var den eneste inde i det der forhandlingslokale, for jeg sad rent faktisk med nogle folk fra nogle andre partier, som havde det på præcis samme måde. Sågar kassemesteren, finansministeren selv, syntes, tror jeg, at det var en af de dejligere indrømmelser at give inde i det forhandlingslokale. Og når jeg siger det, ja, så siger jeg det, både fordi det er en god historie, men også fordi jeg gerne vil understrege, at vi faktisk mener, at det her er et vigtigt område. Vi bliver ved med at tale om det fremover, og vi kan slet ikke afvise, at det kommer op i finanslovsforhandlinger. Men skal tingene blive til virkelighed ud over et beslutningsforslag, skal vi ind og finde pengene til det. Så tak for forslaget. Jeg håber, at vi får et øjeblik som det, jeg omtalte, igen i forbindelse med næste finanslov.

Tak for det, og tak for historien. Vi får sprittet af, og så springer vi lidt tilbage i ordførerrækken.

Fru Trine Torp, SF. Værsgo.

Tak – jeg skulle lige om på den anden side af pleksiglasset.

Jeg har jo haft fornøjelsen af at lytte til debatten om både det her beslutningsforslag og det forrige. Og jeg vil bare herfra i hvert fald både sige tak til Enhedslistens ordfører for at ville hilse fra mig, men også bare tilkendegive en tak til Frie Grønne for at have fremsat det her beslutningsforslag.

Det er en problemstilling, som jeg og som SF har været optaget af rigtig længe, og vi er lige så stolte, som det også er blevet sagt, af, at vi har taget nogle vigtige skridt med de seneste finanslove og andre aftaler. Både i forhold til at give flere midler til området, men også i forhold til at permanentgøre nogle af de midler, som jo i virkeligheden har skabt en meget ustabil tilværelse for de rigtig gode tilbud, vi har, både for voldsudsatte, men også for voldsudøvere. For sociale indsatser, som kun har midlertidige bevillinger, har jo et lidt usikkert liv, og bliver jo dermed også noget, hvor der er en risiko for, at der så ikke er de tilbud, som der skal være.

At bryde med vold og at få bugt med volden kræver indsatser, både for voldsudsatte og for voldsudøveren og for vidner til vold, som jo ofte er børnene. Og jeg tror faktisk ikke, vi kan lykkes med at komme volden til livs, hvis vi ikke satser på alle tre dele. Og det er også blevet sagt af flere ordførere, men jeg vil bare tilkendegive, at vores arbejde i SF med voldsområdet ikke slutter med de her aftaler.

Det bliver noget, vi kommer til at følge rigtig nøje, og der skal være de tilbud, når man rækker ud efter hjælp. Der skal også være de opsøgende ting. Det er noget af det, Frie Grønne i hvert fald også beskriver i det her beslutningsforslag i forhold til voldsudøverne, altså at det er vigtigt, at der er en opsøgende indsats. For lige så svært det kan være at række ud, når man er voldsudsat, lige så svært kan det faktisk også være at erkende, at man har en problematik, som man skal arbejde med, og det kan være vældig skamfuldt at være voldsudøver.

Så derfor er vi meget enige i intention, og jeg har også lyttet til argumentet om, at det skal finansieres. Det er også vores argument for ikke at kunne støtte det her sådan helt og fuldt, men vi støtter intentionen, og så vil vi arbejde på, at det bliver til virkelighed de steder, man kan gøre det.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger, og da der ikke er flere ordførere fra partierne, der har bedt om ordet, er det så ordføreren for forslagsstillerne, hr. Sikandar Siddique.

Tak, det er glædeligt at se formanden igen. Velkommen tilbage. (Formanden: Tak).

En pandemi i pandemien er volden, der foregår i hjemmene og i nære relationer, blevet kaldt, for under coronaen er volden øget. Flere bliver slået, sparket til og slået ihjel i deres eget hjem, foran børnene, i køkkenet over gryderne eller i soveværelset, i gangen eller i stuen, over slikskålen fredag aften. Det er slet og ret ikke til at bære, og det skal vi have gjort noget ved her og nu og ikke i morgen. Vi som politikere kan simpelt hen ikke være vidner til, at dette foregår på vores vagt. Det skal i hvert fald ikke foregå på min vagt, og jeg vil kæmpe med alt, hvad jeg har, for at vi får sat en stopper for volden.

Vold i nære relationer har store konsekvenser for de udsatte og samfundet som helhed. Mens det selvfølgelig er afgørende med tiltag, der kan hjælpe voldsudsatte, kan vi kun stoppe volden ved også at lave målrettede indsatser for voldsudøveren, for vi skal stoppe volden der, hvor den starter. Ifølge Dialog mod Vold, som er det eneste landsdækkende behandlingstilbud for voldsudøvere i Danmark, er der en tendens til at tro, at det at være voldsudøver er uforanderligt, en tendens til at tro, at én gang voldsudøver, altid voldsudøver. Men for langt de fleste er der en grund til, at volden udøves. For mange er det barndommens skygger, der rækker ind i voksenlivet. For undersøgelser viser nemlig, at 71 pct. af udøverne, der har været i behandling hos Dialog mod Vold, selv er vokset op i et hjem med vold. Mange har simpelt hen ikke lært fra barnsben at styre deres voldelige adfærd. Det har de brug for hjælp til at lære, og de fleste kan lære det. For undersøgelser viser også, at behandlinger af voldsudøvere har en positiv effekt, og at det er muligt at stoppe volden. I 2020 kunne Dialog mod Vold konkludere, at 82 pct. af udøverne, der har været i behandling, siger, at de ikke har udøvet vold efter behandlingens afslutning. Det viser altså, at volden for størstedelen af udøvere, der får hjælp, er foranderlig og kan stoppes.

Men samtidig viser undersøgelser, at der, hvis vi skal nedbringe antallet af børn fra voldsudsatte familier, der selv bliver udøvere eller bliver udsat for vold i voksenlivet, er brug for en systematisk opsporing og tidlig indsats, og netop det understreger i den grad aktualiteten i vores forslag her i dag. Derfor mener vi i Frie Grønne, at ligesom de voldsudsattes ret til ambulant behandling skal forankres i lovgivningen, skal voldsudøvernes ret til ambulant behandling også forankres i lovgivningen. For ved at gøre det vil vi nå langt flere, end vi gør i dag, og det er afgørende. I dag har vi for lange ventelister og for få tilbud. Selv om de sidste års ekstra bevillinger til området har gjort en forskel for ventelisterne og kapaciteten, er det stadig ikke nok, og vi har endnu ikke set den fulde konsekvens af coronanedlukningen.

I Frie Grønne mener vi, at én enkelt voldsudsat familie er én for meget, og at én dag på venteliste er én dag for meget. For volden ophører ikke, blot fordi man er kommet på venteliste. Jeg hører, at jeg har jeres opbakning til forslaget, som et stort flertal i Folketinget vil kæmpe videre for ved finanslovsforhandlingerne. Så jeg vil gerne kvittere og sige tusind tak for ordet.

Der er ikke nogen korte bemærkninger, og derfor siger vi tak.

Dermed er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget henvises til Social- og Ældreudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.