Det næste punkt på dagsordenen er:

30) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 125:

Forslag til folketingsbeslutning om lige konkurrencevilkår blandt netbutikker.

Af Hans Kristian Skibby (DF) m.fl.

(Fremsættelse 26.01.2021).

Forhandlingen er åbnet. Den første, der får ordet, er erhvervsministeren.

Tak for det. Det beslutningsforslag, B 125, vi skal behandle nu, er fremsat af Dansk Folkeparti. Det ønsker at pålægge regeringen at tage de fornødne initiativer til at sikre, at alle netbutikker, der opererer på det danske marked, uanset om der er tale om en sædvanlig netbutik eller en onlinemarkedsplads, følger den samme lovgivning, hvad angår forbrugerbeskyttelse og momsregler.

Regeringen mener – og her er vi helt enige med forslagsstillerne – at danske forbrugere skal skærmes fra farlige og sundhedsskadelige produkter, og det er, uanset om man handler online, eller om man gør det i fysiske butikker. Men vi kan ikke støtte B 125, og jeg vil gerne prøve at forklare lidt nærmere hvorfor.

Den digitale økonomi, herunder altså også handel via netbutikker, er grundlæggende set grænseoverskridende. Ved at indføre nationale regler vil man formentlig begrænse handelen via netbutikker på en uhensigtsmæssig måde, og hvis forslaget her bliver vedtaget, så risikerer vi at stille danske netbutikker dårligere i konkurrencen på det indre marked, uden at vi reelt kan stille de udenlandske platforme til ansvar. Det er det, der er dilemmaet i den her sag.

For at sikre den mest effektive løsning, ønsker regeringen primært at fastsætte krav på EU-niveau i forbindelse med de forhandlinger om forordningen af et indre marked for digitale tjenester, som er i gang lige nu. Det er også den, der hedder Digital Services Act, eller DSA, som den også bliver kaldt. Her skal der fastsættes større krav til onlinemarkedspladser i relation til informationsstrømmen.

Så kan man sige, at det jo er nemt at sige, men sker der noget? Det gør der faktisk. Regeringen arbejder helt konkret for, at der i den her DSA bl.a. bliver stillet krav om, at platformene proaktivt gør en indsats for at opspore og fjerne ulovlige produkter fra deres markedspladser; at de produkter, der bliver taget ned, ikke dukker op igen; samt at platformene samarbejder med de ansvarlige myndigheder. Samtidig arbejder regeringen for, at det bliver et krav, at platformene verificerer identiteten på sælgere på platformen, så man også kan stille de rigtige til ansvar.

Ud over arbejdet med DSA'en er det vores ambition, at en ny europæisk produktsikkerhedslovgivning skal sikre, at de aktører, der spiller en aktiv rolle i at gøre produkter tilgængelige for europæiske forbrugere, også er dem, der kan pålægges et ansvar, som rent faktisk kan håndhæves i praksis. Derudover får vi med EU's nye markedsovervågningsforordning, som træder i kraft til sommer, også en ny og bedre ramme for kontrollen med produkters sikkerhed, som særlig adresserer onlinehandel.

Så i forhold til delen om momsreglerne er det rigtigt, at de gældende momsregler faktisk skaber en vis konkurrenceulighed mellem virksomheder i EU og uden for EU, hvilket giver mulighed for momssnyd. Derfor træder der – og jeg havde nær sagt heldigvis – nye momsregler for e-handel i kraft pr. 1. juli i år. De nye regler har til formål at skabe rimelig konkurrence og reducere momsundgåelse og svig. Og en del af disse regler er rettet mod netop elektroniske markedspladser, platforme m.v., som f.eks. Wish og Amazon, som der også bliver henvist til i B-forslaget.

Konkret indeholder de nye momsregler for det første, at den nuværende bagatelgrænse på 80 kr. for import af varer fra tredjelande ophæves. Det vil sige, at alle virksomheder skal betale moms fra første krone. For det andet indføres en fælles og lavere e-fjernsalgsgrænse, og fjernsalgsgrænserne regulerer, hvornår en EU-virksomhed, der sælger til forbrugere i et andet EU-land, skal betale moms i henholdsvis virksomhedens eget land og forbrugerens land. Det betyder, at langt mere salg fremover momses i forbrugslandene. For det tredje vil de nye momsregler betyde, at når der sælges varer fra tredjelande gennem elektroniske markedspladser og platforme m.v., så vil platformene og ikke de enkelte bagvedliggende tredjelandsvirksomheder, men altså platformene, få ansvar for afregning af moms af de solgte varer. Da der samtidig indføres krav til opbevaring m.v. af oplysninger om salgene, bliver der også øgede kontrolmuligheder.

Så samlet set er regeringens opfattelse, at de nye momsregler vil få en væsentlig positiv konkurrenceeffekt for danske netbutikker og samtidig reducere momssnyd væsentligt. Derfor finder regeringen, at der ikke lige nu er behov for yderligere momstiltag i forbindelse med e-handel.

For at opsummere helt kort: Vi er helt enige med forslagsstillerne i, at danske forbrugere selvfølgelige skal beskyttes mod farlige og sundhedsskadelige produkter, uanset om de køber dem online eller i fysiske butikker. Vi holder løbende øje med, om der er nationale tiltag, som kan være med til at styrke den her beskyttelse, men løsningen findes ikke ved at stille danske netbutikker ringere i konkurrencen på det indre marked, og derfor kan vi ikke støtte B-forslaget.

Tak for det. Der er en kort bemærkning fra hr. Hans Kristian Skibby.

Jeg vil gerne takke ministeren for hans besvarelse i forhold til beslutningsforslaget. Jeg synes selvfølgelig ikke, at ministeren vælger den rigtige tilgang til det her beslutningsforslag. Det er jo sådan, at i det nuværende EU er der nogle forhandlinger om nye regler for onlineplatforme, og der placerer man onlinemarkedspladserne i samme kategori som andre onlineplatforme, eksempelvis Facebook og YouTube. Det er uholdbart, for det betyder netop, at forbrugerne ikke får den retsstilling, som vi har, og man er ikke inde på en tilstrækkelig grad af sikkerhed i forhold til de produkter, der så kommer over grænserne.

Derfor vil jeg gerne have ministeren til at reflektere over, om ikke det giver god mening i de forhandlinger, som pågår, og hvor Danmark jo har en stemme – vi betaler i hvert fald 4,5 mia. kr. ekstra om året nu oven i de andre 19 mia. kr., så måske de vil begynde at lytte til os; jeg er en evig optimist i den henseende – at være indstillet på at få den opdeling sikret.

Ministeren.

Jeg er evig optimist – og det er jo så en tilstand, jeg deler med ordføreren – i forhold til at det gør en forskel, når vi tager ordet og skubber på. Og det, vi skubber på med lige nu, er lige præcis at prøve på en god måde at stille både forbrugerne, men selvfølgelig også danske erhvervsdrivende i det her felt, bedre ved at sikre, at vi skaber en fælles regulering på tværs af EU. Og der skal vi selvfølgelig også kigge på, hvordan den konkrete opdeling finder sted. Der bliver jo en udvalgsbehandling om det her B-forslag, og der kan vi også prøve at dykke dybere ned i den konkrete tilgang, som bliver lagt for dagen europæisk set.

Men politisk kan jeg i hvert fald bare tilkendegive, at fra regeringens side er vi meget optaget af – og det er derfor, jeg siger det så åbent, som jeg gør – og enige i intentionerne i det her forslag. Men det er reguleringen på europæisk niveau, der skal bære os igennem, og den skubber vi på – evige optimister, som vi er.

Hr. Hans Kristian Skibby.

Ja, nogle vil måske bruge ordet naiv i stedet for, vil jeg tillade mig at sige i den her sag, for ministeren bruger jo sit svar til igen at fremhæve de danske virksomheders konkurrenceevne over for andre udenlandske internethandeludbydere. Og det er en kende forfejlet, synes jeg faktisk, for man kan jo ikke bruge de danske virksomheder som dem, der skal gå forrest i forhold til det. Det er jo faktisk de danske butikker, der oplever en ganske urimelig og usund konkurrence, og så bruger ministeren det så som et argument for, at man skal sikre de danske virksomheder en bedre konkurrence, ved at vi skal afvente noget, der foregår andre steder end i Danmark.

Ministeren.

Jamen det handler jo om, at hvis man gennemfører det her B-forslag, rammer man danske virksomheder, men ikke de andre. Og det er derfor, jeg siger, at jeg udmærket forstår intentionen, og jeg tror faktisk, at vi deler den – eller rettere sagt: det gør vi, for det kan jeg jo høre at vi gør – men B-forslaget er bare ikke det rigtige svar på det.

Det, man skal gå ind at regulere – noget, som vi jo arbejder for – er, at de nye regler bl.a. skal bidrage til, at der på onlinemarkedspladser sælges færre produkter, som ikke lever op til reglerne for produktsikkerhed og andre ting, for hvad betyder det? Det betyder, at dér, hvor man godt kan finde ud af at lave ordentlige produkter, og det er bl.a. i Danmark, vil man så få en konkurrencefordel. Så man skal ikke være i tvivl om, at vi også arbejder for de danske virksomheder i den her sag.

Tak for det. Så er der en kort bemærkning fra fru Anne Honoré Østergaard. Værsgo.

I Venstre deler vi ministerens holdning til, at det her er noget, man skal ordne nede i EU. Men nu hørte jeg lige ministeren sige det igen: Der skal sælges færre farlige produkter. Vi har jo i Venstre stillet en række spørgsmål til ministeren på lige netop det her område, og jeg forstår ikke ambitionsniveauet hos ministeren, altså at der skal sælges færre farlige produkter. I Venstre mener vi, at der skal sælges nul farlige produkter på de her onlinemarkedsplatforme.

Så vil ministeren sige, om det er færre produkter, der skal sælges, eller om ambitionsniveauet er på højde med Venstres, og at det er nul produkter, som ministeren tager ned i EU og forhandler en aftale hjem om?

Ministeren.

Selvfølgelig skal der ikke sælges farlige produkter, for det jo ligger i ordet, at farlige produkter er farlige. Jeg var ude at se en legetøjsbutik her i Danmark – det var sådan en nethandelsbutik – hvor de sagde, at problemet med noget af alt det her billige bras, du kan købe rundtomkring, er, at det måske nok er billigt, men hvis du har sådan noget legetøj, som der er for lang en snor på, så kan dit barn blive kvalt. Sådan noget skal jo ikke sælges herhjemme. Så jeg er helt enig med Venstre i det ambitionsniveau.

Jeg kunne så lægge dertil, at vi rent faktisk rykker på den her dagsorden. Det er jo vores sikkerhedsstyrelse, og med »vores« mener jeg vores fælles her i Esbjerg, som er nogle af dem, man på europæisk plan virkelig kigger til, i forhold til at screene nettet for farlige produkter og så få hevet dem ned af hylderne, om man så må sige. Så her skal vi holde et højt ambitionsniveau; vi skal gå foran, og det gør vi allerede. Det gode er så, at det også er til gavn for ordentlige danske virksomheder, for de kan godt finde ud af at producere legetøj, hvor børn ikke kan blive kvalt.

Fru Anne Honoré Østergaard.

Nu hørte jeg jo, at ministeren til den tidligere ordfører sagde »færre«; nu hører jeg ministeren sige, at der ingen farlige produkter skal være. Det er jo sådan lige nu, at hvis man er europæisk onlinemarkedsplatform, skal man jo leve op til de produktsikkerhedskrav, som vi har her i landet og i EU, men det skal de ikke, når de kommer udefra. Så kan ministeren være enig i, at der skal være nul farlige produkter? Vi skal ikke vente på, at ulykken sker, før vi piller produkterne af. Vi skal have nul farlige produkter solgt på onlinemarkedspladser – og det er det forhandlingsmandat, ministeren tager ned til EU med.

Ministeren.

I forhold til, hvad vi tager til EU med, så tror jeg, det allerede er delt – ellers skal vi nok sørge for, at det bliver det. Jeg deler ambitionen, som Venstres ordfører her nævner, og i det ligger jo også, at hvis man vil ned på nul, så bliver der også færre produkter. For i dag er der stadig væk grundlag for en aktiv indsats her, og det er en indsats, som vil være til gavn for forbrugerne, men også til gavn for danske virksomheder.

Jeg har det sådan, at alle skal overholde de regler, der er om produktsikkerhed. Selvfølgelig er det svært at håndtere uden for EU, men derfor skal vi da ikke kaste ambitionerne over bord – dem skal vi beholde intakte – og jeg kan næsten høre, at vi deler ambitionsniveauet her.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger. Tak til erhvervsministeren. Så går vi i gang med ordførerne, og den første ordfører er fra Socialdemokratiet. Hr. Malte Larsen, værsgo.

Tak for ordet. Og tak til forslagsstillerne, der med forslaget ønsker at sikre forbrugerbeskyttelse og gode konkurrencevilkår for danske handelsvirksomheder. Det er vi jo fuldstændig enige i.

Forslagsstillerne problematiserer bl.a., at internationale online markedspladser formidler og sælger produkter, der ikke lever op til danske produktsikkerhedsregler og forbrugerregler. Ligeledes påpeges det, at visse virksomheder omgår momsreglerne. Derfor ønsker forslagsstillerne, at alle netbutikker, der opererer på det danske marked, følger den samme lovgivning angående produktsikkerhed og moms, uanset om der er tale om en sædvanlig netbutik eller en online markedsplads.

Socialdemokratiet er enig i de vigtige intentioner bag forslaget. Udfordringen ved at opstille nationale regler er imidlertid, at det kan stille danske virksomheder dårligere på det indre marked, fordi meget handelsvirksomhed, herunder handel via netbutikker, i høj grad er grænseoverskridende. Derfor mener vi, at den bedste tilgang til at sikre mere ensartet og effektiv håndhævelse er gennem EU-lovgivning.

Her er der for nylig igangsat forhandlinger af forordningen om et indre marked for digitale tjenester, som også ministeren var inde på. Regeringen arbejder her igennem på at få fastsat større krav til online markedspladser til gavn for danske forbrugere. For at sikre forbrugerbeskyttelse er det også vigtigt, at vi sætter ind over for salg af farlige og ulovlige produkter fra tredjelande, der sælges til europæiske forbrugere. Derfor har regeringen en ambition om, at der ikke skal kunne bringes produkter i spil på det europæiske marked, som der ikke kan placeres et ansvar for.

Sluttelig vil jeg bemærke om den udfordring, forslagsstillerne nævner, i relation til virksomheder, der omgår momsreglerne, at der jo til sommer træder nye momsregler i kraft, som har til formål at skabe fair konkurrencevilkår og reducere momsundgåelse og -svig. Grundet den grænseoverskridende karakter af handel på online markeder bakker Socialdemokratiet derfor op om, at regler, der skal regulere, og som påvirker den digitale økonomi, fastsættes på EU-niveau. Af hensyn til ikke at stille danske virksomheder ringere på det indre marked ved at opsætte nationale regler støtter Socialdemokratiet derfor ikke forslaget.

Tak for det. Der er et par korte bemærkninger, først fra hr. Hans Kristian Skibby.

Tak. Jeg vil gerne spørge ordføreren lidt om det, som ordføreren var inde på, og som ministeren også var inde på, i forhold til at man fra regeringens side og fra Socialdemokraternes side jo hæfter sig meget ved, at der nu i værktøjskassen bliver nogle flere muligheder for øget kontrol og for at bekæmpe svig. Jeg vil gerne spørge ordføreren, om ordføreren er bekendt med, hvor mange ekstra midler der sættes af, ikke bare i forhold til at sikre, at reglerne omkring en forbedret kontrol er til stede, men at der også leveres flere kontroltimer.

Derudover vil jeg også gerne spørge ordføreren i forhold til den sanktionering, som man så kan forvente i de sager, hvor der måtte findes svindel. Hvordan stiller Socialdemokraterne sig til den sanktionering, som der så skal være, og det, som vi jo allerede nu ved, altså at mange af de her bøder ender med ikke at blive betalt? Hvordan vil Socialdemokraterne sikre, at de tre elementer bliver forbedret?

Ordføreren.

Det er jo i hvert fald helt sikkert, at det har været en del af den indsats, som vi har ønsket, og som vi er gået til valg på, og som også er leveret sidenhen, at vi f.eks. på momsområdet afsætter flere medarbejdere i Skattestyrelsen til at kontrollere, at det her arbejde med, at momsen rent faktisk bliver indbetalt, også kommer til at fungere. For ordføreren har jo fuldstændig ret i, at hvis man sætter regler op uden at ville sanktionere dem, så kan det være lige meget.

Hr. Hans Kristian Skibby.

Tak. Det vil så sige, at ordføreren mener, at der er sat ekstra ressourcer af øremærket til den her øgede kontrol efter de nye regler, og at der også er sat ekstra midler af i forhold til at sanktionere i de konkrete sager, som vi ved der vil komme?

Ordføreren.

Det, som jeg siger, er, at Skattestyrelsen bliver styrket med yderligere 1.000 medarbejdere over en 4-årig periode, efter en meget lang årrække, hvor man jo systematisk har forsøgt at save benene over på vores skattevæsen, sådan at kontrol var ikkeeksisterende, og at befolkningen på et tidspunkt vil miste tilliden til et af de grundlæggende elementer under vores velfærdssamfund. Det har vi lavet om på, fordi vi ønsker at styrke tilliden til, at tingene kan lade sig gøre.

Så udfordrer ordføreren mig på enkeltområder. Der er jeg jo ikke i stand til at sige, om det præcis er her eller andre steder, kontrollen kommer til at foregå, men den skal selvfølgelig foregå på en måde, så vi alle sammen kan være trygge ved det, der skal ske.

Den næste korte bemærkning er til fru Anne Honoré Østergaard. Værsgo.

Som jeg også sagde til ministeren tidligere, er vi jo i vores parti enige i, at det her er et EU-anliggende. Men vi er stadig væk lidt bekymrede for ambitionsniveauet, og jeg har ikke flere spørgsmål til ministeren, så nu får ordføreren i stedet for nogle fra min lange række af spørgsmål. Det er bare lige sådan for, at man er med på det.

For vi kan jo tage eksemplet med platformen Wish – jeg tror, vi alle sammen kender den – som sælger slankepiller, tandplejeprodukter, elektronik, kosmetik, legetøj og meget mere, altså alt sådan noget i den der dur, og meget af det lever ikke op til lovgivningen. Et er, at det måske ikke virker, men noget andet er, at det kan være direkte farligt. Hvis man som forbruger går ind og køber det, kan man se, at det står på dansk, og man kan simpelt hen ikke se, at det her er noget udenlandsk noget, som ikke er farligt, eller som er noget værre noget.

Derfor vil jeg ligesom høre: Kan vi ikke godt sætte barren højere? Altså, vil regeringen arbejde for, at forbrugerne som minimum skal oplyses om, at de ikke er beskyttet af EU-reglerne, når de går ind og handler de her steder?

Ordføreren.

Jeg har jo selv seks børn, nogle af dem handler indimellem på internettet, og somme tider kommer der nogle mærkelige ting ind i mit hjem, og jeg har jo i lang tid undret mig over, at det overhovedet kunne lade sig gøre. Ja, det var måske også en proces, der kunne have været sat i gang for mange år siden, at vi faktisk får begrænset det her. Det er ikke sket. Men jeg glæder mig over, at det, vi her er i gang med på EU-plan, trods alt gør, at vi kommer til at gå en mere sikker fremtid i møde.

Så spørger ordføreren, om jeg kan garantere noget. Vi lever i en meget omskiftelig verden, hvor digitale forbrydere har en meget større fantasi og somme tider også kreativitet end nogen af os, der opfatter os som lovlydige borgere, nogen sinde kommer i nærheden af. Så derfor vil det måske tit være sådan, at vi kommer halsende lidt bagefter. Men jeg glæder mig over, at vi er i gang med at løse de her ting, og at regeringen arbejder aktivt på i EU, at vi kommer igennem med en bedre lovgivning.

Fru Anne Honoré Østergaard.

Det, som jeg er bange for, er jo, at regeringen kommer derned og så handler for lidt, for sent og for uambitiøst. Så derfor er det bare lige, jeg prøver på at finde ud af, hvor ambitionsniveauet er hos regeringen. Ja, nu har jeg fået ministeren til at sige, at vi går derned med et forhandlingsmandat, hvor vi vil have nul fejl i produkter, og de ikke skal sættes på.

Vil man, når det drejer sig om sådan en platform, også arbejde direkte for, at det, når det hele står på dansk skrift, så kan ses, at her er du ikke beskyttet af EU? Det er egentlig bare det. Vil man arbejde for det? Vil man gøre sit bedste og sit ypperste? Kom så.

Ordføreren.

Jeg synes bestemt, jeg hørte ministeren sige, at vi går til EU for at arbejde for, at det her ikke kan lade sig gøre i fremtiden.

Tak for det. Så er der en kort bemærkning fra hr. Lars Boje Mathiesen.

Jeg skal bare spørge, om ordføreren sådan helt lavpraktisk kan forklare, hvordan det forringer danske virksomheders konkurrenceevne, at udenlandske virksomheder skal leve op til de sikkerhedskrav, der er på det danske marked.

Ordføreren.

Hvis vi nu her i landet stiller nogle meget skarpe krav, som gør, at vores egne virksomheder ikke må handle med et produkt, som man gerne må handle med i EU – jeg har ikke fantasi til at forestille mig, hvad det måtte være, men jeg lytter mig selvfølgelig til, at det er en mulighed, der er – så kommer vi jo til at stille os selv ringere end øvrige europæiske virksomheder.

Hr. Lars Boje Mathiesen.

Jo, men det er jo ikke det, der tales om her. Her tales der jo om, at man skal leve op til de nuværende regler, som der er i Danmark for udenlandske virksomheder. Så det er jo ikke en forringelse af de danske vilkår, at udenlandske virksomheder skal leve op til de vilkår, som er i Danmark. Så det var jo ikke lige det, som jeg spurgte om. Men jeg spørger om, hvordan det forringer danske virksomheders konkurrencevilkår, at udenlandske virksomheder skal leve op til de regler, som vi har i Danmark på nuværende tidspunkt.

Ordføreren.

Jeg hæfter mig ved, at den stærkeste måde, vi kan løse det her på, er ved at sikre, at der ikke kan komme farlige produkter ind i Europa, og at vi den vej rundt har styr på det hele.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger, så tak til Socialdemokratiets ordfører. Og den næste ordfører er fra Venstre. Fru Anne Honoré Østergaard, værsgo.

Tak for ordet. Først og fremmest vil jeg gerne takke Dansk Folkeparti for at rejse denne vigtige sag om at sikre, at danske og udenlandske netbutikker og onlinemarkedspladser er underlagt de samme regler, hvad angår forbrugerbeskyttelse. Det er et område, som Venstre også har stort fokus på.

Der skal ikke herske tvivl om, at vi i Venstre har stor sympati for beslutningsforslaget. Alle danske forbrugere skal kunne være trygge, når de køber varer på nettet. Det er derfor ikke rimeligt, at onlinemarkedspladser tillader, at forhandlere fra Kina og andre asiatiske lande sætter deres varer til salg uden at tjekke, om de lever op til EU's regler, og uden at have ansvar over for forbrugerne. Det kan i sidste ende sætte forbrugernes liv og helbred på spil, og vi har allerede set skrækkelige eksempler med pc-batterier, der pludselig bryder i brand, og legetøj med et skadeligt kemisk niveau eller kvælningsrisiko.

Det er skræmmende læsning, når Forbrugerrådet Tænk kan vise, at 66 pct. af de testede produkter fra de kendte onlinemarkedsplatforme fejlede i test. Det drejer sig bl.a. om røgalarmer, der ikke kunne advare om brand, lyskæder, der gav stød, og legetøj til små børn, hvor det var let at sluge batterierne.

Samtidig udkonkurrerer den manglende lovgivning fra onlineplatforme de lovlydige danske og europæiske importører samt detailbutikker, som bruger mange ressourcer på at sørge for, at varerne lever op til reglerne. I Venstre deler vi derfor Dansk Folkepartis bekymring for, at disse selskabers lovovertrædelser i sidste ende kan føre til tab af danske arbejdspladser og butiksdød.

Der er ikke tvivl om, at regeringen ikke har gjort nok på området. Jeg har selv tidligere stillet spørgsmål til erhvervsministeren om sagen, hvor svaret var, at regeringen arbejder på, at der på onlinemarkedspladser sælges færre produkter, der ikke lever op til reglerne for produktsikkerhed.

Det er i Venstres øjne slet ikke tilstrækkeligt, at regeringen kun vil arbejde for, at der sælges færre farlige produkter. Det skal simpelt hen slet ikke være muligt eller lovligt at kunne sætte farlige produkter til salg til danske forbrugere. Derfor ser Venstre det heller ikke som en løsning blot at forpligte onlinemarkedspladser til at fjerne farlige varer hurtigere; det er alt for sent i processen. Og danske forbrugere skal ikke risikere at blive forsøgskaniner for skadelige produkter.

Venstre har derfor stor sympati for Dansk Folkepartis forslag, og Venstre har den holdning, at problemet skal løses gennem EU med et højt ambitionsniveau. Det skal simpelt hen slet ikke være muligt eller lovligt at kunne sætte farlige produkter til salg til danske forbrugere. Venstre ser frem til udvalgsbehandlingen.

Tak for det. Der er en kort bemærkning. Hr. Hans Kristian Skibby.

Tak. Jeg er selvfølgelig drønærgerlig over, at de svar, man får fra både Venstre og Socialdemokraterne, er, at vi bare skal have mere EU. Altså, i mange af de andre EU-lande har man desværre mere EU, end vi har i Danmark. I sådan et land som Tyskland, hvor man jo f.eks. har fået Amazon ind på markedet, oplevede man i løbet af et år, at det tog omkring 24 pct. af detailhandelen. Så man kan jo ikke bare, synes jeg, ligesom sige, at nu stiller vi nogle større krav til EU, og at nu skal I bare se her, hvad vi kan.

Det, der er problemet, er jo, at vi står herinde og snakker og snakker, og at virksomhederne bliver konkurreret ud af banen. Og det bliver ikke bedre af, at der kommer endnu flere multinationale udenlandske markedsplatforme, som går ind og overtrumfer den lovgivning, vi har i Danmark. Der er det her forslag jo absolut en forbedring af de danske virksomheders konkurrencesituation i forhold til deres konkurrenters i andre lande. Hvorfor kan Venstre dog ikke støtte det?

Ordføreren.

Nu ved jeg ikke helt, hvad ordføreren har hørt Venstre sige, men vi har i hvert fald sagt, at vi har meget stor sympati for det her forslag. At vi så er store fortalere for EU, skyldes jo, at vi med al ære og respekt for det dejlige land, vi lever i, simpelt hen ikke tror, at vi som et lille land kan gøre pokkers meget ved Wish, som er en af verdens helt store platforme og har flere milliarder produkter. Og hvad gør vi så? Vi kan gå ned i store EU, og der kan vi forhandle, og det er også derfor, jeg er yderst interesseret i, hvad ministeren går derned med, hvilket forhandlingsmandat, hvilket ambitionsniveau han går derned med. Og jeg tror, at hvis man spørger ministeren om, hvem der har stillet flest spørgsmål om forhandlingsniveauet på det her område, er svaret ikke DF, men Venstre.

Hr. Hans Kristian Skibby.

Jamen det er da fint at stille mange spørgsmål. Altså: »Så gik der tid med det!« Handling, er Venstre ikke tilhænger af handling? Hvad nytter det at stille en masse spørgsmål og sige, at nu skal vi ned i EU og nu tager vi den store høje hat på? Problemet jo lige her uden for døren, og det synes Venstre så åbenbart bare skal imødegås med en masse spørgsmål, og så skal ministerens embedsmænd sidde og skrive på gamle skrivemaskiner og alt muligt andet og give svar på det. Hvad nytter det?

Ordføreren.

Nu ved jeg ikke, hvilke skrivemaskiner man skriver på ovre i ministeriet, det må ministeren selv svare på. Men ja, vi kræver handling, og jeg tror faktisk ikke, ministeren er i tvivl om, hvilken type handling vi kræver af netop ham, og vi har store forventninger. Det kan godt være, at han er optimistisk, men vi har forventninger om, at han kommer hjem med et ordentligt forhandlingsmandat, og om, at der sker noget på det her område, og at det sker nu.

Der er ikke flere opfølgende spørgsmål – der er kun to. Og der er heller ikke flere korte bemærkninger. Tak til Venstres ordfører. Den næste ordfører er fra Socialistisk Folkeparti. Fru Ina Strøjer-Schmidt, værsgo.

Dejligt at komme på før Radikale – nå, man skal ikke være skadefro.

Tak, og tak til Dansk Folkeparti for at fremsætte beslutningsforslaget, som sætter fokus på et stort problem, hvad flere af jer har nævnt: Sælges der farlige produkter på onlineplatforme, hvor mange danskere også handler?

Forbrugeren har en berettiget forventning om, at produkterne lever op til EU’s regler for forbrugerbeskyttelse, når produkterne kan sælges i EU. Men sådan er det jo desværre ikke, og derfor er det vigtigt, at regeringen gør alt, hvad der står i dens magt, i forhandlingerne om DSA'en – nu håber jeg, at ministeren lytter, for det er netop ikke det, ministeren har lagt op til – så onlineplatformene står til ansvar for de produkter, der sælges fra deres platforme. Og jeg håber, vi kan samle et flertal, der forpligter regeringen, bl.a. ved at pålægge regeringen at skrive et nyt høringssvar, hvori det fremgår, at en onlineplatform skal have status som importør og dermed er ansvarlig for produkterne på sin platform.

Grunden til, at det ikke skal reguleres i produktansvarsloven, er, at onlineplatformene hører til i DSA'en, og det er desuden den forordning, der bliver forhandlet på nuværende tidspunkt. Ellers kan der gå rimelig lang tid, før det bliver indført. Desuden er det jo det, ministerens egen kollega, Christel Schaldemose, siger: At der skal være et afsnit i DSA'en, der forpligter onlineplatforme i forhold til deres produkter.

Så jeg vil opfordre ministeren til at lytte til hende, for hun har nogle kloge forslag.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger til SF's ordfører. Den næste ordfører er fra Radikale Venstre, hr. Henrik Vinther. Værsgo.

Tak for ordet, og tak for forslaget, hvis intentioner jeg og Radikale Venstre er meget enige i. Det er vigtigt, at vi som forbrugere kan regne med kvaliteten af de produkter, vi køber på nettet, og at de er sikre; og det er mindst lige så vigtigt, at vi kan regne med, at regler og love er overholdt, både i forhold til hvad produkterne må indeholde, og om der f.eks. er betalt moms. Og derfor er jeg også, som ministeren var inde på, glad for, at der kommer nye momsregler her til sommer, som har til formål at sikre fair konkurrence og mindske risikoen for, at nogen snyder med momsen.

Så tror jeg, jeg deler ønsket om – jeg har ikke hørt ordføreren sige det – at vi har bedre kontrol med, hvad det er for nogle varer, der kommer ind i landet, og at toldere kan lave flere og bedre kontroller, der sikrer ordentlighed.

Når vi så alligevel ikke er glade for beslutningsforslaget, skyldes det, at vi ser meget store ulemper ved at indføre særlige regler i Danmark, og meget store fordele ved at lave denne form for regler fælles for hele EU. Nationale regler risikerer nemlig at få den modsatte effekt: at stille danske netbutikker dårligere i konkurrencen. Reguleringen skal foregå, hvor den er mest effektiv, og når det kommer til nethandel, er det fælles EU-regler, der er at foretrække. Det noterer vi os også at Dansk Erhverv og Forbrugerrådet Tænk er enige i.

Derfor er vi i Radikale Venstre også glade for, at regeringen går til forhandlingerne om DSA, som det så smukt hedder, med et ønske om, at der er fælles krav til fælleseuropæisk produktsikkerhed og vished for, at det er muligt at placere et ansvar for alle produkter, der bliver solgt inden for EU, også online.

På den baggrund kan vi ikke støtte forslaget.

Tak. Der er en kort bemærkning fra hr. Hans Kristian Skibby.

Tak. I den fælles skrivelse fra Forbrugerrådet og Dansk Erhverv, der er tilgået alle ordførere i forbindelse med det her beslutningsforslag, skitseres der er jo nogle klokkeklare eksempler på, hvordan danske virksomheder oplever det her, når de skal ud og sælge deres produkter – også i forhold til udenlandsk detail, eksempelvis på platforme osv. via e-handel. Der henviser man bl.a. til de forsøg, der har været ovre i Dansk Erhverv, hvor man har opkøbt 50 forskellige produkter på nogle af de her store onlinemarkedspladser. Og der har været nedslående beretninger, og det er faktisk ikke særlig positivt.

Der siger ordføreren jo, at Det Radikale Venstre ikke vil have særlige regler for de danske e-handelsbutikker, og at vi skal have det her med EU op at køre i den her sag. Men anerkender ordføreren ikke, at der i dag faktisk er særlige regler for de danske butikker, nemlig at de bliver urimeligt udkonkurreret af andre landes aktører? Det er jo urimeligt.

Ordføreren.

Når hvert enkelt land laver regler hver for sig, bliver det en kinesisk æske af regler, man skal finde ud af at navigere rundt i. Vi mener, at løsningen er at lave fælleseuropæiske regler, som sikrer, at der er gennemsigtighed og ordentlighed, også når det gælder nethandel. Det gælder også det at afregne i forhold til moms, og det gælder produktsikkerheden. Og det har vi tiltro til at regeringen lytter efter og tager til Bruxelles og sørger for at håndhæve.

Der er ikke flere korte bemærkninger til den radikale ordfører. Så vi går videre til den næste ordfører, som er fra Enhedslisten. Fru Victoria Velasquez.

Tak, formand. Først og fremmest tak til Dansk Folkeparti for et beslutningsforslag med gode intentioner, som vi deler. Vi er helt enige i målsætningen om at ligestille momsreglerne og forbrugerbeskyttelseslovgivningen for al nethandel, den danske såvel som den udenlandske.

Det er et tilbagevendende problem, at udenlandske netbutikker omgår reglerne på den digitale markedsplads. Det er gentagne gange blevet dokumenteret, at produkterne er farlige, og at handelsbetingelserne er vildledende. Det går ud over forbrugernes sikkerhed, fordi netbutikkerne ikke efterlever basale regler om produktsikkerhed, og det stiller deres lovlydige konkurrenter dårligt. Vi skal simpelt hen få styr på det, inden der sker yderligere alvorlige uheld. Der ligger en politisk opgave i at sikre orden i vildnisset. I dag omgår netbutikkerne reglerne, fordi de har status som formidlere – det er for letkøbt. Så vi må udvide reglerne, så det også gælder formidlerne.

Vi har tidligere behandlet lignende forslag i EU-regi: den såkaldte Digital Services Act. Men problemet er stadig ikke løst, for EU's forslag om at regulere ansvaret tager ikke fat på spørgsmålet om produktsikkerhed og farlige produkter godt nok. EU ønsker at pålægge formidlerne at fjerne ulovlige og skadelige produkter fra deres hjemmesider, når de bliver gjort opmærksom på det, men det er en alt for svag foranstaltning, og det værner næppe forbrugerne.

Derfor bakker vi i Enhedslisten op om intentionerne i DF's forslag i dag. Det skal bruges som afsæt til at gøre formidlerne ansvarlige, og det kræver, at vi ophøjer formidleres status til digitale importører. Samtidig bør der afsættes flere midler til bl.a. Sikkerhedsstyrelsen, kemikaliekontrollen, Forbrugerombudsmanden og Toldstyrelsen, så vi kan styrke kontrollen med de importerede varer og holde trit med, hvem det er, der snyder.

Jeg ser frem til den videre udvalgsbehandling, for der er godt nok mange ting her, der er svært. Hvordan kontrollerer man så uden for EU's grænser? Og der er alt mulig andet, der også har givet tidligere regeringer hovedpine. Så det glæder jeg mig til at vi skal finde ud af sammen. Tak.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger til Enhedslistens ordfører. Den næste ordfører er fra Det Konservative Folkeparti, og det er fru Mona Juul.

Tak for ordet og tak til forslagsstillerne for et godt og yderst relevant beslutningsforslag. Jeg vil gøre det forholdsvis kort. I Danmark har vi jo en stærk og nødvendig forbrugerbeskyttelse, der sikrer, at producenter ikke laver produkter, der gør mere skade end gavn, at butikker ikke sælger legetøj og T-shirts med giftstoffer. Danske butikker kan ikke bare sælge hvad som helst og bare stille pladsen til rådighed. De har et medansvar, uanset hvem der er leverandør. Det samme ansvar burde tilsvarende netbutikker naturligvis have. Man skal ikke bare kunne stille sin platform til rådighed, score kassen og så ellers være ligeglad med, hvad det er, der bliver solgt, og om der bliver betalt dansk moms. Det skal selvfølgelig stoppes. Men det kan vi ikke gøre alene.

Derfor er det godt, at EU er i gang med den såkaldte Digital Services Act. I stedet for at prøve selv at kæmpe imod de store internationale platforme skal vi selvfølgelig stå sammen og sikre en fælles løsning. I det samarbejde mener vi, at regeringen skal op i gear. Vi skal have en mere aktiv holdning i EU-forhandlingerne om de fremtidige platformsregler. Her tales nemlig primært om, at de skal være hurtigere til at fjerne farlige varer, hvis de bliver gjort opmærksomme på det. Det er jo ikke godt nok. Det bør slet ikke være tilladt at sælge farlige produkter. Det har vi tænkt os at sætte fokus på i udvalgsarbejdet.

Lad mig i øvrigt lige slutte med min personlige kæphest, som jeg også har nævnt i forbindelse med andre debatter om det samme: Uanset hvor meget lovgivning, vi kommer med, er det i sidste ende dit og mit ansvar. Vi ved jo godt, at der er meget skrammel, og vi ved godt, at en T-shirt til 7,50 kr. og en babybiderangle til 2 kr. ikke er testet og hverken dig selv eller dit barn værdigt.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger til den konservative ordfører. Den næste ordfører er fra Nye Borgerlige, og det er hr. Lars Boje Mathiesen. Værsgo.

Tak. Jeg sad og lyttede dernede. Jeg synes, det er dejligt, at man nogle gange siger, at vi som Danmark skal være foregangsland, og at hvis vi går forrest, følger de andre trop, og vi skal turde gå forrest og sådan noget. Så kommer det til det her, og så er det sådan: Arh, nu må vi ikke gå forrest, vi skal gå sammen med EU og sådan nogle ting. Men på andre områder, f.eks. på miljøområdet og på klimaområdet, vil man gerne fremhæve, at vi går forrest i Danmark; men ikke lige på det her område, der bliver vi nødt til at gå sammen med de andre nede i EU. Men lad nu det ligge.

Jeg synes, der er nogle gode initiativer i det her forslag. Det handler om at sikre forbrugerne, sikre vores børn, og det kan vi godt lide. Vi er ikke så bekymrede over, at vi går uden om EU. Det, vi er bekymrede over, er, om der er en skadelig virkning for de danske virksomheder. Det er jo ikke klarlagt i beslutningsforslaget. Det er sådan noget med – og det kan man måske få en besvarelse fra ministeriet om – hvor de her udfordringer helt præcis ligger. Det er klart, at det er noget, vi vil tage med ind i vores overvejelser om det.

Men jeg synes ikke det skal lægges forslagsstillerne fra Dansk Folkeparti til last, at de ikke har de beregninger med. Men det er jo sådan nogle, vi gerne vil se, for at se hvad det har af betydning for forslaget. Tak.

Tak til hr. Lars Boje Mathiesen. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Og så er vi nået til ordføreren for forslagsstillerne, og det er hr. Hans Kristian Skibby fra Dansk Folkeparti. Værsgo.

På vegne af Dansk Folkeparti vil jeg da gerne kvittere for den debat, vi har haft her i Folketinget i dag, om, hvad vi kan gøre i Danmark for at sikre bedre og mere lige konkurrencevilkår blandt netbutikker, men også i forhold til det aktørmarked, der naturligvis er gældende, hvor meget af den her handel jo foregår på kryds og tværs over landegrænser.

Begrundelsen for beslutningsforslaget er relativt fint formuleret, for ordførerne har kunnet sætte sig ind i, hvad der egentlig ligger som motiv for, hvorfor vi i Dansk Folkeparti har valgt at gå ret konkret frem med det her forslag. Det er simpelt hen, fordi det i dag er det rene wild west, og det har det været i årevis, og i takt med at den digitale onlinehandel stiger og stiger og vinder større og større markedsandele, bliver den her wild west-mekanisme desværre mere og mere synlig for enhver. Når man hører debatten her i dag i Folketinget, må man bare sige, at der, til trods for at der foregår rigtig meget af det, som vi har præciseret i den skriftlige bevæggrund og motivering for det her beslutningsforslag, desværre er en række partier herinde, der lever i en fantasiverden, der lever i en vrangforestilling. Man tror, at det her kan løses i EU.

Jeg er da med på, at man kan gøre ting bedre, men hvorfor dog ikke starte med at løse nogle af de problemer, som vi faktisk har mulighed for at gøre, fremfor at sidde og vente på overnational lovgivning, hvor andre skal sidde og forhandle på vegne af danske interesser. Vi har ikke den samme optimisme i Dansk Folkeparti, i forhold til om der kommer en god løsning i morgen, i forhold til om fantastiske EU klarer skærene. Vi har ikke den optimisme i vores sind, og vi tror ikke på det. Danmark har gjort sig nogle erfaringer i en lang række andre sager, og man kan bare se på chaufførområdet, hvor vi i mange år har slåsset for at få ens regler i forhold til cabotagekørsel og sikring af løn- og arbejdsmarkedsforhold på kryds og tværs, alt imens udenlandske lastbiler suser ind over landegrænserne og kører ulovlig cabotagekørsel i Danmark. Der kommer en god løsning i morgen! Det gør der altså ikke i det her tilfælde.

Derfor er jeg selvfølgelig brandærgerlig over, at så mange partier har talt sådan lidt floromvundet om det her og har sagt, at der er gode intentioner. Jo, men hvor er handlingen? Det er ligesom der, vi skal hen. Det er en kendsgerning, at forbrugernes retsstilling i årevis er blevet trådt alvorligt under fode. Det er en kendsgerning, at momsreglerne brydes dagligt, og hvert minut er der nogle, der får varer ind over landegrænserne. Vi ved også, at der bliver svindlet med forsendelsesvilkår. Der kører rumænske biler rundt i Danmark og leverer pakker på udenlandske nummerplader kl. 3 og 4 om natten. Skal vi bare blive ved med at acceptere, at tingene er sådan lidt wild west-agtige, eller skal vi begynde at stille nogle krav?

Der er det her jo, synes jeg, et ganske sobert, relativt lille, ukompliceret indlæg at komme med netop i forhold til kendsgerningerne omkring den manglende forbrugerbeskyttelse og den bevidste omgåelse af gældende momsregler. Det er noget, som rigtig, rigtig mange uden for Christiansborg kan nikke genkendende til.

Vi har prøvet at skitsere det i bemærkningerne til forslaget, og hvis ellers ordførerne har noteret sig de skrivelser, vi har fået, eksempelvis fra Forbrugerrådet Tænk og Dansk Erhverv, vil de vide, at Forbrugerrådet Tænk jo i gennem det sidste år har købt og testet en lang række produkter fra legetøj til kosmetik og alt muligt andet og har til fulde kunnet dokumentere alt fra farlig konstruktion til højt indhold af ulovlig kemi i en lang række produkter. Ingenting bliver overholdt. Og så kan vi kun efter flere års bøvl og ramasjang nå frem til at sige, at der kommer en god løsning inden længe, for man sidder nede i Bruxelles og kigger på det.

Vi kan også tage undersøgelserne, der er kommet fra Dansk Erhverv, hvor man konkret har købt 50 forskellige produkter og fået dem leveret til kongeriget Danmark på tre forskellige online-markedspladser, og hvad var det nedslående resultat? Ja, det var jo sjovt nok, at der i alle 50 tilfælde var tale om totalt brud på al gældende regulering.

Det samme har den europæiske forbrugerorganisation BEUC gjort, og det samme har den europæiske legetøjsorganisation TIE gjort, og sågar også det svenske Elsäkerhetsverket og en lang række andre organisationer har i årevis plæderet for det her og har bevist, at det foregår.

Derfor synes vi i Dansk Folkeparti jo, at det er brandærgerligt, at vi ikke kan løfte debatten lidt højere op, end at vi kommer med feel good og gode intentioner. Jeg er da glad for, at der er ordførere, der siger, at det er et sympatisk forslag, men alle de danske onlinevirksomheder, der prøver at få sig en overskudsforretning ved at gå ind på international e-handel, kan ikke bruge gode intentioner til noget som helst, i hvert fald ikke til at betale renterne nede i banken med. Det kan man ikke. Man kan ikke bruge gode intentioner til ret meget andet end vindfrikadeller og luftsteg. Det er sådan set sådan, det er.

Jeg er selvfølgelig glad for, at SF var positive i forhold til at finde en beretning, som kan indeholde nogle af de her ting, og som kan adressere problemerne, det vil jeg gerne anerkende, og jeg synes også, det var fint, at Det Radikale Venstre var inde på, at der skal komme mere kontrol. Vi noterede os jo, at Socialdemokraternes ordfører var inde på, at nu kommer der tusind nye medarbejdere hos SKAT, og nu er skatteministeren så også kommet i salen, men ordføreren glemte bare at sige, at før den forrige regering – en regering, som var lige så rød som den, vi har nu – fjernede man 1.300 arbejdspladser hos SKAT, altså under et socialdemokratisk styre. Så mangler vi stadig væk de sidste 300.

Men til det om, at det giver en bedre kontrol med de her mange arbejdspladser, som der kommer, må man bare sige, at der jo ikke er nogen, der skal sidde og botanisere over, hvilke pakker der i stor stil kommer ind over landegrænserne, for de skal ind og kigge på en lang række forskellige ting, og derfor er Dansk Folkeparti selvfølgelig interesseret i at vide, hvor meget af det her med de nye kontrolforanstaltninger der så kan blive omsat til, at man griber nogle af dem, der begår de her overtrædelser.

Det handler ikke bare om, at vi får gjort reglerne mere markante, men også at kontrollen bliver intensiveret, og at vi også får en større grad af sanktionering over for dem, der så bliver grebet, og at de så får nogle bøder, som de så også ender med at betale. Det er jo så det næste problem, for mange af dem, der får bøder fra det offentlige, ender med ikke at betale dem, for ligeså snart regningen er afleveret i e-boksen, er firmaet gået konkurs, og så ser vi ikke ret meget til de penge.

Så jeg synes jo, at vi skulle have grebet om nældens rod i den her sag. Jeg er selvfølgelig lidt ærgerlig over, at der er så mange, som ikke mener, at det er så galt, som det opleves rigtig mange steder. Det er selvfølgelig fair nok, at man har en anden dagsorden til det, men nu går sagen så i udvalget, og så må vi selvfølgelig se, om der kan skabes flertal for noget skriftligt, som i hvert fald i det mindste kan tydeliggøre og adressere, at vi faktisk prøver på at tage det her seriøst. Tak.

Tak for det. Der er en kort bemærkning. Fru Mona Juul.

Tak for det. Altså, jeg synes jo nok, at ordføreren virker en lillebitte smule trist over, at næsten hele Folketinget bakker op om beslutningsforslaget, men har lidt udfordringer med at finde ud af, hvad løsningen skal være. Jeg tænker, at jeg lige har lyst til at sige, at jeg nok ville have omfavnet det en lillebitte smule mere, for vi kan jo rent faktisk gøre nogle ting, og måske var det det, vi skulle se at kigge på, i stedet for nødvendigvis at lave lige præcis det, som Dansk Folkeparti her foreslår, og altså ikke gøre det her til en debat om rumænske biler på vejene og for eller imod EU. Det håber jeg da i hvert fald at vi kan være enige om i udvalgsarbejdet, altså at nu fokuserer vi på bolden, for jeg har overhovedet ikke hørt en eneste ordfører være imod intentionen i det her forslag.

Ordføreren.

Nu har fru Mona Juul jo efterhånden været her i Folketinget et stykke tid, og en af de mange meget brugte grammofonplader i Folketinget er, at man siger: Tak for beslutningsforslaget, der er mange fine, gode intentioner i det. Det kan man godt blive lidt småtræt af at høre, når folk ikke ligesom vil konvertere den her velvillighed til også aktivt at gå ind at sige, at vi er nødt til at gøre noget ved problemet. Det er det, jeg bliver lidt provokeret af. Jeg er da helt med på, og jeg synes da også, jeg nævnte en række af ordførerne og sagde, at jeg var glad for, at der er flere, der vil være med til at lave en god beretning, i hvert fald prøve på det, og at der også var mange, der gik ind og sagde, at vi skulle have bedre kontrol og mere kontrol osv. Det er i hvert fald det, som jeg synes er meget kendetegnende ved det her, men det ændrer bare ikke på, at vi ikke får bugt med problemet.

Der står, at hr. Rasmus Horn Langhoff har trykket sig ind, og jeg har siddet og prøvet at gætte på, hvem det så mon er, der har trykket sig ind, for jeg kan i hvert fald ikke se hr. Rasmus Horn Langhoff. Det er fru Victoria Velasquez, kan jeg så forstå.

Fru Victoria Velasquez, værsgo.

Tak for det, og jeg beklager. Jeg kunne bare ikke lade være med at bede om ordet, og så blev jeg åbenbart så ivrig, at det slet ikke blev fra min egen stol. Men det er i forhold til det her med sige, at forslaget har gode intentioner, og altså, det synes jeg jo helt seriøst at forslaget har, og jeg må indrømme, at selv om der på nogle områder, f.eks. social dumping og erhverv, er steder, hvor vi synes at Dansk Folkeparti har gode intentioner, er der jo også steder, hvor Enhedslisten nok ikke helt synes at Dansk Folkeparti har gode intentioner og ikke har lyst til at arbejde videre med det. Så jeg mener det faktisk, når jeg siger, at jeg synes, vi skal arbejde videre med det her, og jeg hører også, at der er en opbakning til det.

Da vi arbejdede med produktsikkerhed tidligere – nu kan jeg ikke huske, hvornår det var, vi gjorde det; det må have været før nytår – oplevede jeg egentlig også, at der var en opbakning fra de forskellige erhvervsordførere til at løse nogle af de her problemer. Så måske ordføreren skal nyde, at der faktisk også er nogle nye ordførere på området, og at vi, når vi siger, at vi bakker op om intentionerne og faktisk gerne vil tage arbejdshandskerne på og se, hvad vi kan gøre, så faktisk mener det.

Ordføreren.

Jamen det tvivler jeg bestemt ikke på, og jeg tror også, at jeg var inde på Enhedslisten og kommenterede, at I jo sådan set nok var dem, der var mest positive – hvis man endelig skal gå ind at lave sådan en test af, hvem der er mest positive, i de her tider. Men jeg har bare samtidig været nødt til at sige, hvad tilbagemeldingen har været, eksempelvis fra Socialdemokraterne og Venstre, og der har svaret altså entydigt været mere EU, mere EU. Det kan man godt blive sådan lidt irriteret over, og hvis nogen har følt sig trådt over tæerne og været irriterede over det, skal de bare vænne sig til det.

Fru Victoria Velasquez.

Det kan jeg jo kun være enig med ordføreren i. Det vil være en syltekrukke, og desværre kan vi jo også risikere, at der er nogle helt andre ting, som vil lave en masse skuddermudder i det, hvis man skulle til at vente på EU og en totalharmonisering, som så ikke vil løse de problemer, vi har, og alt muligt andet. Så jeg synes, at vi skal tage imod de gode, opmuntrende ord, der er fra de forskellige, tage arbejdshandskerne på og så få kigget på det i udvalget.

Ordføreren.

Jamen altså, jeg har ikke noget imod arbejdshandsker. Jeg synes, det lyder vældig fint, og jeg vil bestemt også give det en chance. Men så må tiden jo vise, hvor langt vi kommer med de gode intentioner.

Tak. Så er det fru Anne Honoré Østergaard.

Jeg skal bare høre ordføreren om noget. Som fru Mona Juul og mange andre også har sagt, er der ikke en eneste ordfører, der ikke anerkender, at der er et problem, og gerne vil være med til at løse den her udfordring. Nu har ordføreren holdt sin noget – hvad skal jeg kalde den – måske ikke sure tale, men alligevel sådan lidt aggressive tale i Folketinget, hvor vi alle sammen anerkender, at der er problemer, og vi takker for, at Dansk Folkeparti har rejst problemstillingen osv., så er det, jeg gerne vil spørge ordføreren: Hvis nu vi laver en beretning, der går ud på, at vi pålægger regeringen et ekstremt højt ambitionsniveau, altså ved forhandlingsmandat osv., er det så noget, DF ser sig selv i, eller vil DF bare ikke være med i en beretning, hvis ordet EU indgår?

Ordføreren.

Der er mange beretninger, som Dansk Folkeparti godt kunne gå med til, hvor ordet EU indgår, f.eks. udmeldelse af EU. Den ville vi skynde os at skrive under på. Men det er nok ikke lige den, som fru Anne Honoré Østergaard henviser til.

Nej, vi vil selvfølgelig gerne være med til at se på, hvad der kan komme af skriftlige bemærkninger i forhold til det. Vi har været inde på det i flere af de tråde, vi har haft i dag i forbindelse med de her EU-regler, som der pågår en forhandling om nu, og hvor man jo har sidestillet onlineplatforme med onlinemarkedsplatforme. Den adskillelse er jo den, jeg frygtelig gerne vil have i det mindste bliver til virkelighed, og det håber jeg da at vi kan få regeringen med til. Kunne det komme med i en beretning, at vi får regeringen til at arbejde aktivt for, at det her ikke bare skal være noget, man står og siger, men også noget, man gør, så vil vi selvfølgelig gerne være med til at støtte en beretning, hvor også ordet EU indgår.

Fru Anne Honoré Østergaard.

Jamen jeg tror egentlig bare, jeg vil sige tak for det sidste svar. For ordføreren startede lidt interessant ud, hvor jeg var lidt i tvivl om, hvor ordføreren ville hen. Men jeg tænker, at hvis vi kigger længe nok på ministeren dernede – erhvervsministeren – så vil han begynde at hæve ambitionsniveauet, så vi kan få gjort noget ved det her problem. Tak for det.

Ordføreren.

Det satser vi så på.

Tak for det. Så er der ikke flere korte bemærkninger til ordføreren.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget henvises til Erhvervsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.