B 125 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 11: Spm. om kommentar til notatet om, hvorfor mandatet til DSA'en er mangelfuldt i forhold til forbrugersikkerhed og fair konkurrencevilkår fremsendt den 19. august 2021 fra Dansk Erhverv, til erhvervsministeren

Erhvervsudvalget 2020-21
B 125
Offentligt

Folketingets Erhvervsudvalg

ERHVERVSMINISTEREN

27. august 2021

ERHVERVSMINISTERIET

Besvarelse af spørgsmål 9 ad B 125 stillet af Erhvervsudvalget den 17.

august 2021 efter ønske fra Kim Valentin (V).

Spørgsmål:

Ministeren bedes kommentere henvendelsen fra Kosmetik- og hygiejne-

branchen af den 16. august 2021 (jf. B 125 - bilag 7), herunder kommentere

de i henvendelsen anførte problemstillinger. Ministeren bedes oplyse, om

regeringen vil tage initiativ til at forhindre salg af ulovlige og farlige pro-

dukter på online markedspladser og sikre, at der rettes et produktansvar og

en konsekvens mod udbydere af ulovlige produkter på online markedsplad-

ser.

Svar:

Kosmetik- og hygiejnebranchen har den 16. august 2021 henvendt sig til

Erhvervsudvalget. Af henvendelsen fremgår bl.a., at der er behov for mere

og bedre kontrol med de produkter, som kommer ind i Danmark fra online

markedspladser og webshops uden for EU, og at der bør gælde den samme

produktsikkerhed uanset om danske forbrugere besøger en fysisk butik på

gaden, eller køber en vare på nettet. Det anføres i den forbindelse, at Kos-

metik- og hygiejnebranchen ikke finder værktøjerne i Digital Service Act,

hvor der primært arbejdes med fjernelse af ulovligt indhold, som værende

tilstrækkelige.

Kosmetik- og hygiejnebranchen opfordrer i henvendelsen Folketinget til at

sikre, at regeringen arbejder for, at der i EU altid kan placeres et produkt-

ansvar, og at også onlinemarkedspladser, som formidler produkter fra sæl-

gere i tredjelande, ansvarsmæssigt skal følge deres plads i leverandørkæ-

den, på tilsvarende måde som fysiske importører allerede skal i dag.

Jeg kan oplyse, at der i EU arbejdes på at skabe fælles regler omkring pro-

duktsikkerhed og e-handel gennem blandt andet Digital Service Act, for-

ordningen om generel produktsikkerhed for forbrugerprodukter samt i re-

levant sektorspecifik lovgivning.

I forbindelse med de igangværende forhandlinger af Digital Services Act,

lægger regeringen stor vægt på, at online markedspladser, der har til formål

at formidle salg af produkter, pålægges at leve op til de forbrugerbeskyt-

tende regler, herunder produktsikkerhed, markedsføringsregler, produkt-

Slotsholmsgade 10-12

1216 København K

Tlf.

Fax

33 92 33 50

33 12 37 78

CVR-nr. 10 09 24 85

EAN nr. 5798000026001

[email protected]

www.em.dk

B 125 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 11: Spm. om kommentar til notatet om, hvorfor mandatet til DSA'en er mangelfuldt i forhold til forbrugersikkerhed og fair konkurrencevilkår fremsendt den 19. august 2021 fra Dansk Erhverv, til erhvervsministeren

ansvar samt reglerne i købe- og produktansvarsloven, hvis det efter en sam-

let vurdering ikke fremgår helt tydeligt for en gennemsnitlig forbruger, at

denne ikke handler med platformen selv. En online markedsplads, der for

den gennemsnitlige forbruger fremstår som en online webshop ved fx at

involvere sig i logistik, afsætning, markedsføring m.v. i forhold til de

solgte produkter, skal derfor have et større ansvar end den platform, der

alene og tydeligt formidler kontakt mellem en køber og en sælger.

Regeringen lægger i forhandlingerne endvidere vægt på at styrke nedtag-

ningen af ulovlige produkter på de meget store online markedspladser. Når

en stor platform er blevet gjort opmærksom på et ulovligt produkt, bør der

pålægges krav om at nedtage indholdet hurtigst muligt og fjerne det farlige

produkt fra hele platformen. I denne forbindelse lægger regeringen vægt

på, at særligt de største platforme pålægges krav om at sikre, at nedtaget

indhold, der allerede er vurderet ulovligt, forbliver nedtaget. Det vil sige,

at platformene skal sørge for, at når et farligt produkt er fjernet én gang fra

platformen, så bliver det ikke senere sat til salg igen.

Regeringen lægger desuden i forhandlingerne stor vægt på, at formidlings-

tjenester, der er etableret i tredjelande, men retter deres tjeneste mod EU,

også omfattes af forslaget til Digital Services Act samt at handelsplatforme

skal have kendskab til identiteten af sælgerne på deres platforme.

Regeringen lægger dertil vægt på, at handelsplatforme bør pålægges at

kunne skaffe et minimum af dokumentation for de processer hos sælgeren,

der er nødvendige for at sikre, at der kun sælges sikre produkter. Det er

vigtigt for både forbrugersikkerheden og for at sikre lige konkurrencevilkår

for de virksomheder, der overholder reglerne.

Endelig arbejder regeringen for, at der altid bør være en aktør at stille til

ansvar. Dvs. såfremt hverken sælgeren eller fabrikanten kan pålægges an-

svaret for et ulovligt produkt, vil det slutteligt kunne pålægges platformen.

Med lov om produkter og markedsovervågning (produktloven), som blev

vedtaget sidste år, har de danske kontrolmyndigheder fået flere muligheder

for gribe ind overfor online salg af ulovlige produkter. Alle produkter, der

markedsføres overfor danske forbrugere, skal til enhver tid leve op til gæl-

dende europæiske og danske regler om produktsikkerhed. Loven gennem-

fører EU's forordning om markedsovervågning, men går på nogle områder

længere end forordningen.

Når en kontrolmyndighed får kendskab til, at der bliver markedsført farlige

produkter på en onlineplatform rettet mod det danske marked, vil myndig-

heden kunne påbyde den pågældende platform at stoppe salget. Hvis onli-

neplatformen ikke efterkommer et sådan påbud, eller gentagne gange for-

midler salg af produkter, der udgør en alvorlig risiko, kan kontrolmyndig-

heden indbringe sagen for domstolene med henblik på at få iværksat en

blokering af den pågældende platform.

Derudover stiller markedsovervågningsforordningen krav om, at sælgere

uden for EU, der ønsker at sælge produkter til eksempelvis danske forbru-

gere, skal have en bemyndiget repræsentant i EU, som myndighederne kan

rette henvendelse til i tilfælde af ulovligheder.

Regeringen har endvidere finansieret udviklingen af et nyt, digitalt scree-

ningsværktøj, AIME, der via bl.a. kunstig intelligens kan gennemsøge in-

ternettet for farlige og ulovlige produkter. Sideløbende med idriftsættelsen

af AIME arbejder Sikkerhedsstyrelsen på at udbrede værktøjet til resten af

EU i samarbejde med EU-Kommissionen. Målet er at give myndighederne

flere muligheder for at gribe ind over for online salg af ulovlig og farlige

produkter.

Jeg har derudover til brug for yderligere besvarelse af spørgsmålet indhen-

tet fra Miljøministeriet, der er ansvarlig for reguleringen af kosmetiske pro-

dukter. Miljøministeren oplyser i denne forbindelse følgende:

”Salg af kosmetiske produkter er reguleret i EU’s kosmetikforordning, som

er totalharmoniserende. Af kosmetikforordningen fremgår det, at kosmeti-

ske produkter kun må bringes i omsætning, hvis der er udpeget en ansvarlig

person i EU. Den ansvarlige person skal bl.a. sørge for, at begrænsningerne

for kemikalier som fx hydroquinon er overholdt, før produktet må sælges.

Forpligtelsen gælder både ved fysisk og online salg. Ved online salg har

markedsovervågningsmyndighederne dog i praksis ofte vanskeligt ved at

finde frem til den ansvarlige person. Kommissionen arbejder derfor på, at

der ved salg af kosmetiske produkter indføres en forpligtelse til at angive

CPNP-nummeret

for den ansvarlige person, så denne nemt kan opspores.”

Endvidere finder produktansvarsloven anvendelse. Denne hører under

justitsministeriets ressort.

Med venlig hilsen

Simon Kollerup