B 125 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 11: Spm. om kommentar til notatet om, hvorfor mandatet til DSA'en er mangelfuldt i forhold til forbrugersikkerhed og fair konkurrencevilkår fremsendt den 19. august 2021 fra Dansk Erhverv, til erhvervsministeren

Erhvervsudvalget 2020-21
B 125
Offentligt

Folketingets Erhvervsudvalg

ERHVERVSMINISTEREN

3. september 2021

ERHVERVSMINISTERIET

Besvarelse af spørgsmål 14 ad B 125 stillet af udvalget den 23. august

2021 efter ønske fra Anne Honoré Østergaard (V).

Spørgsmål 14:

Det fremgår af svar på B 125

–

spm. 7 af 12. august, at ministeren

mener, at ansvaret for sikkerheden af de produkter, der via online-

markedspladserne sælges til europæiske forbrugere fra sælgere i

Kina og andre tredjelande, skal ligge hos sælgeren eller fabrikanten

i tredjelandet.

Vil ministeren helt konkret beskrive, hvordan forbrugerne skal få

erstatning, hvis et produkt fra et tredjeland solgt gennem en onli-

nemarkedsplads viser sig at være defekt og forårsager skade på per-

soner eller ting? Skal forbrugerne f.eks. søge erstatning i Kina, hvis

et defekt produkt fra en kinesisk sælger har forårsaget skade på

helbred eller bolig? Synes ministeren, at dette er hensigtsmæssigt

ud fra en forbrugerbeskyttelsesdagsorden?

Vil ministeren samtidig oplyse, hvilket retsgrundlag forbrugeren

skal bygge sit krav på, når der er tale om et produkt fra et tredje-

land, der er solgt gennem den beskrevne forretningsmodel?”

Svar:

Da spørgsmålet vedrører produktansvarsloven, har jeg indhentet bidrag

fra Justitsministeren, som oplyser følgende:

”Justitsministeriet finder det hensigtsmæssigt indledningsvist

at tydeliggøre forskellen på reglerne om produktsikkerhed og

produktansvar. Reglerne om produktsikkerhed, der henhører

under Erhvervsministeriets ressort, indeholder en række krav

til mærkning, emballage, egenskaber osv., som forskellige ty-

per af produkter skal overholde. Reglerne om produktansvar,

der henhører under Justitsministeriets ressort, regulerer er-

statningsspørgsmålet i tilfælde, hvor et defekt produkt har

forvoldt skade.

Efter produktansvarsloven påhviler ansvaret for skader forår-

saget af en defekt ved et produkt den producent og mellem-

handler, der har produceret eller leveret det defekte produkt.

Slotsholmsgade 10-12

1216 København K

Tlf.

Fax

33 92 33 50

33 12 37 78

CVR-nr. 10 09 24 85

EAN nr. 5798000026001

[email protected]

www.em.dk

B 125 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 11: Spm. om kommentar til notatet om, hvorfor mandatet til DSA'en er mangelfuldt i forhold til forbrugersikkerhed og fair konkurrencevilkår fremsendt den 19. august 2021 fra Dansk Erhverv, til erhvervsministeren

Det afgørende er således, hvem der anses for at være produ-

cent og mellemhandler.

Den, der fremstiller et færdigt produkt, et delprodukt eller en

råvare, den, der frembringer eller indsamler et naturprodukt,

samt den, der ved at anbringe sit navn, mærke eller andet

kendetegn på produktet udgiver sig for at være dets produ-

cent, anses for at være producent.

Den, der som led i sin erhvervsvirksomhed indfører et pro-

dukt i EU med henblik på videresalg, udlejning, leasing eller

anden form for omsætning, anses endvidere for at være pro-

ducent.

Som mellemhandler anses den, som erhvervsmæssigt bringer

et produkt i omsætning uden at anses som producent.

Ved handel på en onlinemarkedsplads, hvor en forbruger

handler med en tredjepart, vil denne tredjepart være at anse

som sælger (herved forstås producent eller mellemhandler).

Dermed handler en forbruger i sådanne tilfælde ikke med ud-

byderen af selve markedspladsen, der således ikke anses for

producent eller mellemhandler i produktansvarslovens for-

stand.

I de tilfælde, hvor en dansk forbruger handler direkte med en

sælger fra et tredjeland, vil det være den danske forbruger,

der selv indfører produktet i Danmark. Dermed er der ikke en

mellemhandler i EU, der kan betragtes som producent og der-

ved ansvarlig for produktskader.

Det vil derfor som udgangspunkt være den sælger, man har

handlet med, der er ansvarlig for produktskader forårsaget af

et defekt produkt, såfremt betingelserne i produktansvarslov-

givningen i øvrigt er opfyldt. Derfor er det som udgangspunkt

også sælgeren, erstatningskravet skal rejses mod.

Dette udgangspunkt kan ændre sig, hvis eksempelvis en onli-

nemarkedsplads anbringer sit navn, mærke eller kendetegn på

produktet og dermed udgiver sig for at være dets producent. I

et sådant tilfælde følger det som beskrevet af produktansvars-

loven, at onlinemarkedspladsen som udgangspunkt vil blive

betragtet som producent, hvorfor markedspladsen vil bære

ansvaret for produktskaden.

En anden problemstilling er, at det kan være praktisk vanske-

ligt at inddrive sit krav, hvis den ansvarlige (sælgeren) befin-

der sig i et tredjeland.

Som beskrevet kan importøren af et produkt til EU blive anset

for producent i produktansvarslovens forstand og dermed bæ-

re et produktansvar, hvis betingelserne i øvrigt er opfyldt. Når

en dansk forbruger køber et produkt, der er produceret i et

tredjeland, men på købstidspunktet er importeret til EU, kan

importøren således være at anse for producent, såfremt impor-

tøren har indført produktet i EU som led i sin erhvervsvirk-

somhed med henblik på videresalg, udlejning, leasing eller

anden form for omsætning.

Den ovenfor beskrevne retsstilling følger af reglerne i pro-

duktansvarsloven, der implementerer Rådets direktiv

85/374/EØF om produktansvar. Da direktivet inden for sit

anvendelsesområde er et totalharmoniseringsdirektiv, kan

Danmark ikke udvide reglernes anvendelsesområde. Ændrin-

ger i reglerne skal i stedet foretages i regi af EU.

Det kan i den forbindelse oplyses, at Kommissionen den 30.

juni 2021 offentliggjorde en ”Inception Impact Assessment”

vedrørende betydning af den teknologiske udvikling og cirku-

lærøkonomi for produktansvarsdirektivet, som bl.a. indehol-

der forskellige oplæg til eller bud på ændring af produktan-

svarsdirektivet med henblik på at imødegå problemstillinger i

forhold til onlinemarkedspladser. Kommissionen forventer at

foretage en høring i 3. kvartal 2021. Der foreligger ikke på

nuværende tidspunkt noget konkret forslag til ændring af pro-

duktansvarsdirektivet. Det er naturligvis et arbejde, som

Justitsministeriet vil følge tæt.

Det bemærkes i øvrigt, at der derudover kan være grundlag

for, at køberen kan gøre misligholdelsesbeføjelser gældende

efter de køberetlige regler, idet produktets defekt ofte vil ud-

gøre en køberetlig mangel.

Justitsministeriet har i lovforslag nr. L 223 (2020-21) om æn-

dring af købeloven og lov om markedsføring som følge af

implementering af varedirektivet og direktivet om digitalt

indhold bemærket, at det af hensyn til forbrugerbeskyttelsen

bør overvejes, om muligheden for at udvide sælgerbegrebet til

at omfatte onlineplatforme, der ikke allerede betragtes som

forbrugerens aftalepart i henhold til varedirektivet og direkti-

vet om digitalt indhold, skal benyttes. Justitsministeriet fandt,

at spørgsmålets kompleksitet tilsiger, at en eventuel udvidelse

af sælgerbegrebet forudsætter en nærmere undersøgelse af ef-

fekten for forbrugerbeskyttelsen og implikationerne for er-

hvervslivet samt en nærmere afdækning af, hvilken form for

udvidelse, der i givet fald bedst vil kunne opfylde det ønskede

formål.”

Med venlig hilsen

Simon Kollerup