Folketingets Erhvervsudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
3. september 2021
ERHVERVSMINISTERIET
Besvarelse af spørgsmål 16 ad B 125 stillet af udvalget den 23. august
2021 efter ønske fra Anne Honoré Østergaard (V).
Spørgsmål:
Det fremgår af svar på B 125 - spm. 7 af 12. august, at ministeren ikke
forstår, hvilken forudgående kontrol der tænkes på, når udkastet til beret-
ning påpeger, at det er utilstrækkeligt at vente med at fjerne farlige pro-
dukter, til myndighederne har gjort platformen opmærksom på dem
(”no-
tice-and-take-down”),
men at der er
brug for forudgående kontrol fra on-
linemarkedspladsernes side, så de ulovlige eller farlige produkter slet
ikke bør kunne sættes til salg eller markedsføres af sælgere fra tredjelan-
de. Ministeren svarer, at forhandlingsoplæggets forslag om, at platforme-
ne skal screene RAPEX og have fokus på produktsikkerhed er dækkende.
Spørgeren mener i modsætning til ministeren, at det må anses for relativt
klart, at den forudgående kontrol, der tænkes på i udkastet til beretning, er
den pligt, der gælder for importører i produktsikkerhedslovgivning (både
GPSD og NLF) til at foretage visse kontrollerende handlinger forud for
markedsføringen af produkter for at sikre, at disse produkter er lovlige og
sikre. Både GPSD og NLF ligger under erhvervsministerens ressort,
hvorfor spørgeren forestiller sig, at ministeren relativt nemt kan blive
gjort bekendt med det konkrete indhold af disse pligter.
Vil ministeren på den baggrund svare på, hvordan forhandlingsoplægget
til ansvar for onlinemarkedspladserne afviger fra de forpligtelser om for-
udgående kontrol, som følger af den gældende produktsikkerhedslovgiv-
ning (herunder GPSD og NLF), som alle europæiske virksomheder, der
har rollen som importør efter GPSD og NLF, skal leve op til?
Svar:
Helt grundlæggende er digitale platforme kendetegnet ved, at de formid-
ler information og faciliterer kontakt mellem brugere, fx sælgere og købe-
re eller værter og gæster. Nogle platforme indeholder information om
udvalg og priser m.v.
Formålet med DSA’en er at regulere platformenes kerneaktiviteter
i form
af formidling af information og facilitering af kontakt mellem brugerne af
platformen, eksempelvis en sælgende erhvervsdrivende og en forbruger.
DSA’en har således blandt andet til formål at regulere ansvaret for de
informationer, som videreformidles på platformen. Det gælder eksempel-
vis forpligtelser til at nedtage information om ulovlige produkter.
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
Fax
33 92 33 50
33 12 37 78
CVR-nr. 10 09 24 85
EAN nr. 5798000026001
www.em.dk