Erhvervsudvalget 2020-21
B 125
Offentligt
2470454_0001.png
Folketingets Erhvervsudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
01. november 2021
Besvarelse af spørgsmål 20 alm. del stillet af udvalget den 27. sep-
tember 2021.
Spørgsmål:
Vil ministeren kommentere Henvendelse af 2/9-21 fra Kosmetik & Hygiejne
Branchen, jf. B 125 - bilag 12?
Svar:
Kosmetik- og hygiejnebranchen har den 2. september 2021 henvendt sig
til Erhvervsudvalget på baggrund af erhvervsministerens besvarelse af
spørgsmål 9 ad B 125. Besvarelsen af spørgsmål 9 ad B 125 vedrørte
Kosmetik- og hygiejnebranchens tidligere henvendelse af 16. august 2021
(jf. B 125 - bilag 7) til Erhvervsudvalget.
Som Kosmetik- og hygiejnebranchen nævner, fremgår det af mit tidligere
svar til spørgsmål 9 ad B 125, at:
”Endelig
arbejder regeringen for, at
der altid bør være en aktør at stille til ansvar. Dvs. såfremt hverken sæl-
geren eller fabrikanten kan pålægges ansvaret for et ulovligt produkt, vil
det slutteligt kunne pålægges platformen.”
Kosmetik- og hygiejnebran-
chen spørger, om det betyder, at en online markedsplads bør have det
endelige ansvar for sikkerheden af de produkter, denne formidler fra sæl-
gere i tredjelande.
Jeg kan hertil bekræftende oplyse, at online markedspladser skal være
ansvarlige for produkter fra tredjelande, som platformen formidler salg
af. Det vil sige, at platformene i sådanne tilfælde skal kunne pålægges et
ansvar i henhold til de relevante produktsikkerhedsregler.
Jeg indhentede den 20. maj 2021 et forhandlingsoplæg i Folketingets Eu-
ropaudvalg, og der er i den forbindelse anlagt en ambitiøs linje i forbin-
delse med forhandlingerne. I den forbindelse lovede jeg også at drøfte
mandatet igen med Folketingets Europaudvalg, hvilket vil ske i november
2021. Regeringen arbejder for
i regi af DSA’en,
at der altid bør være en
aktør at stille til ansvar, når en europæisk forbruger køber et produkt på
en online markedsplads, så vi får skabt den fornødne sikkerhed og tryg-
hed hos forbrugerne.
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
Fax
33 92 33 50
33 12 37 78
CVR-nr. 10 09 24 85
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.em.dk
B 125 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 20: Spm., om kommentar til henvendelsen af 2/9-21 fra Kosmetik & Hygiejne Branchen, til erhvervsministeren
Jeg har derudover indhentet bidrag fra Miljøministeriet, der er ansvarlig
for reguleringen af kosmetiske produkter. Miljøministeren oplyser i den-
ne forbindelse følgende:
”Af
formålsbetragtningerne til kosmetikforordningen fremgår, at der af
hensyn til at skabe klare ansvarsforhold altid bør knyttes en ansvarlig
person i EU til de enkelte kosmetiske produkter, som bringes i omsætning
i EU.
Vedrørende udpegningen af den ansvarlige person sondrer reglerne mel-
lem kosmetiske produkter, der er fremstillet i EU og kosmetiske produk-
ter fremstillet uden for EU, som indføres til EU.
For indførte kosmetiske produkter er importøren den ansvarlige person,
medmindre importøren ved skriftlig fuldmagt udpeger en person, som er
etableret i EU, og denne person bekræfter dette skriftligt. For at blive
anset for importør, skal man også selv være etableret i EU, og importen
skal foretages med henblik på at bringe produktet i omsætning på marke-
det. En forbruger, der køber produktet til sig selv, kan ikke anses for im-
portør i relation til kosmetikreglerne. I de tilfælde, hvor kosmetiske pro-
dukter ankommer direkte til forbrugere i EU gennem onlinemarkedsplad-
ser fra sælgere i tredjelande, er der derfor ingen importør i reglernes for-
stand. Fabrikanter, der er etableret uden for EU, og som får kosmetiske
produkter fremstillet i EU, er forpligtet til at udpege en ansvarlig person
etableret inden for EU.
Kosmetikforordningen angiver derudover ikke direkte, hvem der udpeger
den ansvarlige person eller hvem, der som udgangspunkt udpeges til være
ansvarlig person, hvis produkterne fremstilles uden for EU. Dette ændrer
dog ikke på, at en person etableret uden for EU (være sig fabrikanten
eller en sælger), der bringer kosmetiske produkter i omsætning i EU, skal
udpege en ansvarlig person i EU, idet denne markedsføring ellers i sig
selv vil være ulovlig. Udfordringen er så, at denne udpegning i mange
tilfælde ikke sker, og at myndighederne derved har vanskeligt ved at stille
nogen til ansvar for produkter, der ikke overholder kosmetikforordnin-
gen.
Jeg er derfor enig med Kosmetik- og Hygiejnebranchen i, at den mang-
lende udpegning er problematisk, og at der af hensyn til at sikre beskyt-
telsen af menneskers sundhed og miljøet altid bør udpeges en ansvarlig
person.
Efter de gældende regler i kosmetikforordningen er der ikke en forpligtel-
se til at angive oplysninger om indholdsstoffer på hjemmesider, herunder
onlinemarkedspladser. Der arbejdes i EU pt. på, at mærkningskravene for
fysiske kosmetiske produkter overføres til også at gælde ved onlinesalg”.
2
B 125 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 20: Spm., om kommentar til henvendelsen af 2/9-21 fra Kosmetik & Hygiejne Branchen, til erhvervsministeren
Jeg har endvidere indhentet bidrag fra Justitsministeriet, der er ansvarlig
for produktansvarsloven. Justitsministeren oplyser i denne forbindelse
følgende:
”Efter produktansvarsloven påhviler ansvaret for skader forårsaget af en
defekt ved et produkt den producent og mellemhandler, der har produce-
ret eller leveret det defekte produkt. Det afgørende er således, hvem der
anses for at være producent og mellemhandler.
Den, der fremstiller et færdigt produkt, et delprodukt eller en råvare, den,
der frembringer eller indsamler et naturprodukt, samt den, der ved at an-
bringe sit navn, mærke eller andet kendetegn på produktet udgiver sig for
at være dets producent, anses for at være producent. Den, der som led i
sin erhvervsvirksomhed indfører et produkt i EU med henblik på videre-
salg, udlejning, leasing eller anden form for omsætning, anses endvidere
for at være producent. Som mellemhandler anses den, som erhvervsmæs-
sigt bringer et produkt i omsætning uden at anses som producent.
Ved handel på en onlinemarkedsplads, hvor en forbruger handler med en
tredjepart, f.eks. direkte med detailforhandlerens tidligere leverandør, vil
denne tredjepart være at anse som sælger (herved forstås producent eller
mellemhandler). Dermed handler en forbruger i sådanne tilfælde ikke
med udbyderen af selve markedspladsen, der således ikke anses for pro-
ducent eller mellemhandler i produktansvarslovens forstand.
En onlineplatform bliver bundet af en aftale med en forbruger
og der-
med anset som aftalepart
hvis det ikke fremgår tydeligt ved aftaleindgå-
elsen, at det er en anden end platformen, der er forbrugerens aftalepart.
I de tilfælde, hvor en dansk forbruger handler direkte med en sælger fra et
tredjeland, vil det være den danske forbruger, der selv indfører produktet
i Danmark. Dermed er der ikke en mellemhandler i EU, der kan betragtes
som producent og derved ansvarlig for produktskader. Det vil derfor som
udgangspunkt være den sælger, man har handlet med, der er ansvarlig for
produktskader forårsaget af et defekt produkt, såfremt betingelserne i
produktansvarslovgivningen i øvrigt er opfyldt. Derfor er det som ud-
gangspunkt også sælgeren, erstatningskravet skal rejses mod.
En anden problemstilling er, at det kan være praktisk vanskeligt at ind-
drive sit krav, hvis sælgeren befinder sig i et tredjeland.
Udgangspunktet om sælgerens ansvar kan ændre sig, hvis eksempelvis en
onlinemarkedsplads anbringer sit navn, mærke eller kendetegn på pro-
duktet og dermed udgiver sig for at være dets producent. I et sådant til-
fælde følger det som beskrevet af produktansvarsloven, at onlinemar-
3
B 125 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 20: Spm., om kommentar til henvendelsen af 2/9-21 fra Kosmetik & Hygiejne Branchen, til erhvervsministeren
kedspladsen som udgangspunkt vil blive betragtet som producent, hvorfor
markedspladsen vil bære ansvaret for produktskaden.
Det bemærkes i øvrigt, at der derudover kan være grundlag for, at købe-
ren kan gøre misligholdelsesbeføjelser gældende efter de køberetlige reg-
ler, idet produktets defekt ofte vil udgøre en køberetlig mangel.
Justitsministeriet har i lovforslag nr. L 223 (2020-21) om ændring af kø-
beloven og lov om markedsføring som følge af implementering af varedi-
rektivet og direktivet om digitalt indhold bemærket, at det af hensyn til
forbrugerbeskyttelsen bør overvejes, om muligheden for at udvide sæl-
gerbegrebet til at omfatte onlineplatforme, der ikke allerede betragtes
som forbrugerens aftalepart i henhold til varedirektivet og direktivet om
digitalt indhold, skal benyttes. Justitsministeriet fandt, at spørgsmålets
kompleksitet tilsiger, at en eventuel udvidelse af sælgerbegrebet forud-
sætter en nærmere undersøgelse af effekten for forbrugerbeskyttelsen og
implikationerne for erhvervslivet samt en nærmere afdækning af, hvilken
form for udvidelse, der i givet fald bedst vil kunne opfylde det ønskede
formål.”
Jeg henviser i øvrigt til mine tidligere besvarelser på spørgsmål 12-19 ad
B 125 samt EUU alm. del. spørgsmål 4-7.
Med venlig hilsen
Simon Kollerup
4