Folketingets Erhvervsudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
11. maj 2021
Besvarelse af B 125 spørgsmål 4 alm. del stillet af udvalget den 13.
april 2021 efter ønske fra Hans Kristian Skibby (DF).
Spørgsmål:
Hvordan vil ministeren sikre, at reglerne om forbrugerbeskyttelse på on-
linemarkedsplatforme ikke bare bliver mere markante, men at også kon-
trollen bliver intensiveret, og at vi også får en større grad af sanktionering
over for dem, der bliver grebet, og at de rent faktisk betaler de bøder, de
pålægges at betale?
Svar:
Europa-Kommissionen har i december 2020 fremsat et forslag til Digital
Services Act, der pålægger onlineplatforme, herunder onlinemarkedsplat-
forme, en række forpligtelser, der sikrer brugerne på platformene. Det
drejer sig blandt andet om due diligence-forpligtelser for et gennemsigtigt
og sikkert onlinemiljø, herunder pålidelige indberettere og erhvervsdriv-
endes sporbarhed, krav om retlig repræsentant i EU samt rapporterings-
forpligtelser. Forpligtelserne gælder også for onlineplatforme, der er pla-
ceret i tredjelande, hvis de retter sig mod europæiske forbrugere og bru-
gere.
Der er i forslaget lagt op til et styrket samarbejde mellem medlemsstater-
nes håndhævende myndigheder. Det skal bl.a. ske ved at oprette nationale
uafhængige koordinatorer, der skal koordinere håndhævelsen både natio-
nalt samt med myndigheder i andre medlemsstater og med Kommissio-
nen. Forslaget lægger op til, at koordinatoren for digitale tjenester får en
række håndhævelsesbeføjelser over for onlineplatforme, herunder onli-
nemarkedsplatforme. Samtidig kan der efter forslaget pålægges bøder på
op til 6 pct. af formidlingstjenestens årlige omsætning, hvis formidlings-
tjenesten ikke lever op til reglerne.
Regeringen bakker i forhandlingerne op om det styrkede håndhævelses-
samarbejde, der vil understøtte en forbedret beskyttelse af forbrugerne og
brugerne på onlineplatforme.
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
Fax
33 92 33 50
33 12 37 78
CVR-nr. 10 09 24 85
EAN nr. 5798000026001
www.em.dk
Med venlig hilsen
Simon Kollerup