Det første punkt på dagsordenen er:

1) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 176:

Forslag til folketingsbeslutning om at udvise kriminelle udlændinge, der overtræder våben-, narkotika- eller straffeloven.

Af Peter Skaarup (DF) m.fl.

(Fremsættelse 02.03.2021).

Sammen med dette punkt foretages:

2) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 199:

Forslag til folketingsbeslutning om konsekvent udvisning af udlændinge, der har begået banderelateret kriminalitet.

Af Peter Skaarup (DF) m.fl.

(Fremsættelse 04.03.2021).

Forhandlingen er åbnet, og jeg skal hermed give ordet til udlændinge- og integrationsministeren. Velkommen.

Tak for ordet. Dansk Folkeparti foreslår med det ene af beslutningsforslagene, at regeringen inden udgangen af folketingsåret skal udarbejde et lovforslag, der indebærer, at udenlandske statsborgere skal udvises, hvis de begår overtrædelser af våben-, narkotika- og straffelovgivningen. Med det andet beslutningsforslag foreslår Dansk Folkeparti, at regeringen inden udgangen af 2021 skal udarbejde et lovforslag, der skærper udlændingelovens regler om udvisning, så udlændinge, som har begået banderelateret kriminalitet, konsekvent udvises. Beslutningsforslagene må forstås sådan, at Dansk Folkeparti foreslår, at udlændinge konsekvent skal udvises, hvis de begår den omtalte kriminalitet i Danmark.

Forslagsstillerne henviser som baggrund for beslutningsforslagene bl.a. til, at Danmark ikke kan være tjent med at have gæster i landet, som kvitterer for vores gæstfrihed ved at begå kriminalitet. Forslagsstillerne henviser i øvrigt til, at det alt for tit sker, at kriminelle udlændinge, der tidligere har fået en advarsel om udvisning, ikke udvises, hvis de begår ny kriminalitet. Dansk Folkeparti ønsker på den baggrund, at der ikke skal kunne tildeles en advarsel om udvisning i sager om banderelateret kriminalitet, men at der konsekvent skal ske udvisning. Forslagsstillerne anfører i den forbindelse, at den enkeltes personlige forhold ikke skal indgå i vurderingen af, om der kan ske udvisning, når det drejer sig om bandekriminalitet.

Derudover forstår jeg forslagsstillernes bemærkninger til B 199 sådan, at det er forslagsstillernes opfattelse, at praksis fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol bør kunne fortolkes sådan, at Danmark kan indføre nultolerance over for udlændinge, som begår bandekriminalitet.

Som jeg tidligere har givet udtryk for, er det regeringens helt klare holdning, at kriminelle udlændinge i videst muligt omfang skal udvises. Misbruger man sit ophold i Danmark til at begå alvorlig kriminalitet, har man selvfølgelig ikke så meget at gøre i det danske samfund. Der skal slås ned på kriminalitet, både generelt, når det handler om bander, og når det handler om adgangen til udvisning. Det tror jeg hurtigt vi kan blive enige om. Når det er sagt, kan regeringen ikke støtte Dansk Folkepartis beslutningsforslag, og lad mig lige sætte et par ord på hvorfor.

Når vi taler om udvisning, kommer vi ikke uden om, at der er et samspil mellem vores nationale regler og vores internationale regler på området. Og selv om jeg på bundlinjen er enig med Dansk Folkeparti i, at udlændinge, der begår kriminalitet, herunder bandemedlemmer, i videst muligt omfang bør udvises, kan vi ikke blot vende det blinde øje til vores internationale forpligtigelser. Det har jeg også tidligere kommenteret på, bl.a. i forbindelse med behandlingen i december af et beslutningsforslag, som var fremsat af Nye Borgerlige. Det er regeringens opfattelse, at vi har en klar interesse i en stærk international retsorden, og det er vigtigt for regeringen, at vi i Danmark lever op til de regler, vi har påtaget os. Det gælder bl.a. de internationale konventioner med betydning for udvisningsområdet, som Danmark har tiltrådt. Men inden for de rammer vil regeringen meget gerne se på mulighederne for at skærpe udvisningsreglerne yderligere.

Som forslagsstillerne allerede er bekendt med, pågår der i øjeblikket et arbejde i Udlændinge- og Integrationsministeriet, hvor vi netop er ved at se på, om der er rum for yderligere skærpelser af udvisningsreglerne. Jeg kan dog allerede nu sige, at der ikke inden for rammerne af vores internationale forpligtigelser kan indføres regler om konsekvent udvisning. Det gælder helt generelt og dermed også ved banderelateret kriminalitet. Vi er et retssamfund, hvor loven er lige for alle, og det betyder, at vi ikke blot kan se bort fra de internationale forpligtigelser, fordi det udfordrer vores retfærdighedsfølelse, hvis en kriminel udlænding ikke kan udvises. Menneskerettighederne gælder for os alle, både lovlydige borgere og kriminelle. Sådan må det være i et retssystem.

Vi kommer derfor ikke uden om, at der altid skal foretages en konkret og individuel vurdering af, om en udvisning af Danmark kan ske inden for rammerne af vores internationale forpligtigelser. Men vi skal selvfølgelig bruge vores sunde fornuft og være skeptiske og reagere, hvis internationale regler og systemer forhindrer os i at handle på en måde, som er indlysende rigtig. Og konventionerne er ikke hævet over debat. De er udtryk for politiske forhandlinger, politiske kompromiser, og vi skal derfor fortsætte med at påvirke fortolkningen af konventioner og sige det, når vi mener, at konventionerne ikke fører til resultater, som kan forklares og forsvares.

Når det er sagt, er der sådan set allerede i dag ret vide rammer for at udvise kriminelle udlændinge. Selv om udlændingelovens regler om udvisning generelt er bygget sådan op, at beskyttelsen mod udvisning stiger i takt med længden af udlændinges lovlige ophold her i landet, er der også en udvidet adgang til udvisning ved en lang række specifikke forbrydelser. Det gælder navnlig ved forbrydelser mod statens sikkerhed, personfarlig kriminalitet, grov berigelseskriminalitet, narkotikakriminalitet og overtrædelser af våbenlovgivningen. Hvis en udlænding idømmes ubetinget frihedsstraf for den type af kriminalitet, kan udlændingen udvises uanset varigheden af den pågældendes ophold her i landet.

Som reglerne er i dag, er det helt grundlæggende sådan, at hvis en kriminel udlænding efter udvisningsreglerne kan udvises af Danmark, skal den pågældende udvises, medmindre det med sikkerhed ville være i strid med Danmarks internationale forpligtigelser. Den konkrete vurdering af, om der kan ske udvisning, foretages af domstolene i forbindelse med straffesagen.

Som jeg nævnte indledningsvis, er det regeringens helt klare holdning, at kriminelle udlændinge i videst muligt omfang bør udvises, og derfor har Socialdemokratiet også støttet op om de seneste års skærpelser af udvisningsreglerne. Bl.a. var vi i 2018 med til at fastsætte retningslinjer for, hvornår de danske domstole i almindelighed kunne udvise kriminelle udlændinge. Vi har som lovgivere dermed givet domstolene et vigtigt værktøj til at udnytte udvisningsreglerne i videst muligt omfang inden for rammerne af de internationale forpligtigelser.

Med skærpelserne i 2018 blev der også gjort op med bestemmelsen om betinget udvisning, som blev erstattet af en advarselsordning. En advarsel gives i de tilfælde, hvor det vurderes, at en udvisning med sikkerhed vil være i strid med de internationale forpligtigelser, og advarslen har i princippet ingen udløbsdato. Med advarselsordningen skal der ved en senere udvisningssag i højere grad lægges vægt på, om udlændingen tidligere er advaret om muligheden for udvisning ved gentagen kriminalitet. Når Dansk Folkeparti mener, af advarselsordningen skal afskaffes ved banderelateret kriminalitet, tror jeg derfor, at man overser, at en advarsel om udvisning netop er en løftet pegefinger i de sager, hvor der ikke sker udvisning med hensyn til vores internationale forpligtigelser, og at advarslen rent faktisk bliver tillagt vægt, hvis udlændingen igen begår kriminalitet. Og vi kan se, at det samme gælder, når Menneskerettighedsdomstolen foretager deres vurdering i sager om udvisning.

Det leder mig frem til at dvæle lidt ved effekten af de seneste års stramninger på udvisningsområdet. I langt størstedelen, hvis ikke i alle tilfælde, hvor der er begået grov kriminalitet, er der efter gældende ret allerede adgang til at udvise. Spørgsmålet bliver herefter, om den konkrete udvisning kan ske inden for rammerne af Danmarks internationale forpligtigelser. Og det er min helt klare opfattelse, at den seneste retspraksis fra Højesteret viser en tendens til, at flere udlændinge, som har begået alvorlig og gentagen kriminalitet, udvises, på trods af at de er født i Danmark eller er kommet hertil som ganske unge og derfor har en stærk tilknytning til landet. Det tyder på, at de skærpelser, der er gennemført de senere år, har haft en effekt.

Samtidig ser vi også, at Menneskerettighedsdomstolen i adskillige sager mod Danmark har godkendt de danske udvisninger, og at domstolen er tilbageholdende med at underkende nationale domstolsafgørelser, hvis der er foretaget en grundig prøvelse af sagens nærmere omstændigheder. Og som forslagsstillerne selv nævner i bemærkningerne til B 199, har Menneskerettighedsdomstolen senest i to domme fra januar i år blåstemplet Højesterets udvisning af to kriminelle udlændinge, der var opvokset i Danmark, og som alt andet lige måtte anses for at have en stærk tilknytning her til landet. Domstolen fremhævede i afgørelsen bl.a., at det er et sagligt hensyn at lægge vægt på en persons kriminelle historik i afvejningen af, om en udvisning er proportional. Jeg tror på, at den mere konsekvente linje fra Højesteret er kommet for at blive, og at Menneskerettighedsdomstolen fortsat vil overlade de enkelte lande et større råderum på udvisningsområdet.

Jeg vil i øvrigt pege på en anden problemstilling, som er utrolig vigtig, ikke bare for regeringen, men for samfundet som helhed. Vi skal have et stort fokus på hjemrejsedelen, så de udlændinge, som udvises, rent faktisk også forlader Danmark. Efter min mening bør den politiske debat handle meget mere om netop det, altså hvordan vi sikrer en effektiv og hurtig håndhævelse af udvisningen. Og som jeg allerede har slået fast i en række sammenhænge, er det en høj prioritet for regeringen at sikre, at kriminelle udlændinge, der er udvist, rent faktisk også udrejser, og at de udrejser hurtigst muligt. Derfor har vi sidste sommer etableret en ny styrelse, Hjemrejsestyrelsen, som skal være tættere på de udviste kriminelle og afviste asylansøgere og få flere til at rejse hjem. Med oprettelsen af styrelsen har vi strømlinet og styrket tilrettelæggelsen af arbejdet for at sætte mere målrettet ind på hjemrejseområdet. Vi har også i den forbindelse hjemtaget noget rådgivningsarbejde, der tidligere blev udført af Dansk Flygtningehjælp.

Regeringen har derudover i marts måned i år fremsat et forslag til en ny hjemrejselov, som indeholder en række nye initiativer. De nye initiativer skal bl.a. sikre tættere opfølgning og hurtigere konsekvens over for udlændinge uden lovligt ophold i Danmark, og regeringen vil blive ved med at arbejde hårdt for at sikre, at flere afviste asylansøgere og kriminelle udviste rejser hjem.

Selv om regeringen ikke kan støtte beslutningsforslagene, er vi selvfølgelig enige i, at hvis man ikke kan indordne sig under de regler, der nu engang er i det danske samfund, vedtaget af Folketinget, så bør man ikke være her. Men vi må også være det gode eksempel og sende et signal om, at selv om vi ikke tolererer kriminalitet og slår hårdt ned på det i form af sanktioner, forbud og straf, så er vi et retssamfund, og det inkluderer også, at vi overholder menneskerettighederne.

Det har også været indgangsbønnen, når jeg har bedt juristerne i Udlændinge- og Integrationsministeriet om at undersøge, om der er rum for at skærpe udvisningsreglerne yderligere. De muligheder, der måtte være, skal kunne lade sig gøre inden for rammerne af konventionerne. Som jeg sagde tidligere, betyder det bl.a., at vi ikke kommer uden om, at der altid skal foretages en konkret og individuel vurdering af, om udvisningen vil være i strid med de internationale forpligtigelser, vi som land har påtaget os. Tak for ordet.

Tak til ministeren. Der er ønske om en kort bemærkning, og det er fra hr. Peter Skaarup, Dansk Folkeparti.

Tak til ministeren for talen her. Det, som vi må udlede af ministerens indlæg, er jo, at regeringen ikke vil støtte, at man i alle tilfælde udviser konsekvent, når det handler om udlændinge, der har begået bandekriminalitet i Danmark. Jeg kunne godt tænke mig at spørge ministeren: Når man nu ikke vil sikre, at alle bandetilknyttede, der ikke er danske statsborgere, bliver udvist af Danmark, er det så kun på grund af de internationale konventioner, eller ville ministeren gerne, hvis ministeren kunne, på trods af nogle internationale konventioner, udvise alle, der har lavet bandekriminalitet i Danmark, som ikke er danske statsborgere?

Ministeren.

Jeg er faktisk lidt i tvivl om, hvad det præcis er, der bliver spurgt om, men lad mig forsøge at svare så godt, som jeg nu kan. Vi er af den overbevisning, at hvis folk begår alvorlig kriminalitet og de ikke har dansk statsborgerskab, så skal de i videst muligt omfang udvises. Når jeg siger i videst muligt omfang, er det, fordi det er nødt til at ske inden for rammerne af de regler, vi normalt har. Det betyder bl.a., at der skal foretages en konkret vurdering i hver enkelt sag, hvor man også skal veje det op imod de regler, der er fastsat ved de internationale konventioner. Måske er det et ja til det spørgsmål, der blev stillet af ordføreren.

Hr. Peter Skaarup.

Det var vist nærmest et måske, der blev sagt der. Jeg vil lige prøve at gentage spørgsmålet. Det handler jo om, at hvis man er ikkedansk statsborger og begår banderelateret kriminalitet i Danmark, mener ministeren så, uanset at der findes internationale konventioner – altså hvis man nu så bort fra, at de findes, men ministeren selv kunne bestemme – at alle ikkedanske statsborgere, der begår banderelateret kriminalitet, burde udvises?

Ministeren.

Det giver ikke rigtig nogen mening for mig at sige, at man skal se bort fra internationale konventioner. Det vil heller ikke give mening for mig at sige, at man skal se bort fra grundloven, eller at man skal se bort fra magtens tredeling – for os er det en præmis at diskutere politik inden for rammerne af. Og det betyder, at der skal foretages individuelle vurderinger i hver enkelt sag, som skal vejes op imod de hensyn, der står både i grundloven, men også i internationale konventioner. Det betyder helt konkret, at vi ikke ønsker at vedtage lovgivning, som kan stride imod det, som vi betragter som de grundlæggende principper i retsstaten.

Den næste korte bemærkning er til fru Pernille Vermund, Nye Borgerlige. Værsgo.

Tak for det. Det er blot et kort spørgsmål som opfølgning på det, som ministeren præcis sagde. Mener ministeren, at man kan sidestille internationale konventioner med grundloven?

Ministeren.

Det er jo to meget forskellige ting, for det ene er landets forfatning, det andet er nogle internationale regelsæt, som vi har tilsluttet os. I den forstand kan man jo ikke sige, at det er det samme, men der, hvor der er noget fælles over det, er trods alt, at det er nogle regler, som Danmark har tilsluttet sig, og som vi som regering er glade for at vi har tilsluttet os, og som vi ikke er på vej til at forlade. Så i den forstand, at det danner rammen om den lovgivning, vi mener bør vedtages i Folketinget, er der noget, der er fælles, nemlig at vi ikke ønsker at vedtage lovgivning, som strider imod internationale regler eller vores forfatning.

Fru Pernille Vermund.

Men forskellen på de to, altså grundloven og vores internationale konventioner, er vel, at internationale konventioner bare er betinget af et simpelt flertal i Folketinget. Hvis et flertal i Folketinget ønsker noget andet, har de jo ikke anden praksis for Danmark end al anden lovgivning. Så er der nogle vilkår for, hvad der skal til, hvis vi træder ud, og hvis vi vil træde ind igen, og med forbehold osv. Men jeg håber, at regeringen erkender, at grundloven jo trods alt har noget mere tyngde, noget mere vægt og alt andet lige ikke er noget, man sådan bare lige laver om på. Derfor er det jo lidt mærkeligt, når internationale konventioner ofte bliver fremhævet sammen med grundloven, som om det er noget, der bare står sådan mejslet i sten som sådan en vestlig form for sharia. Erkender ministeren ikke det?

Ministeren.

Jamen jeg synes helt sikkert, der er nogle væsentlige pointer i det, fru Pernille Vermund siger her, nemlig at man ikke bare kan sidestille den danske forfatning, vores grundlov, med de internationale konventioner, vi har tilsluttet os. Jeg er også enig i, at vi skal passe på med, at de ikke bliver til noget nærmest religiøst, som man er et dårligt menneske hvis man forlader. Vi skal huske på, at mange konventioner, vi har tilsluttet os, har vi tilsluttet os i min levetid, i løbet af de sidste par årtier. Og Danmark var jo ikke, før vi tilsluttede os de konventioner, en fuldstændig bananrepublik. Så jeg er fuldstændig med på, at det kan diskuteres, og det skal diskuteres og skal udfordres. Jeg siger bare, at når vi vurderer, hvorvidt man skal støtte lovgivning i Danmark, vurderer vi, at det også bør kunne foregå inden for rammerne af de konventioner, vi har tiltrådt. Så er det selvfølgelig en ærlig snak, om vi skal træde ud af nogle konventioner, og det kan man jo veje fordele og ulemper op imod hinanden på.

Tak til ministeren. Der er ikke flere korte bemærkninger til ministeren. Så kan ordførerrækken påbegyndes, og det første parti, der bliver repræsenteret, er Socialdemokratiet ved hr. Rasmus Stoklund. Velkommen.

Tak. Det må altid være spændende, hvad den socialdemokratiske ordfører kan mene efter ministeren, men vi gør det.

Med dette beslutningsforslag foreslår Dansk Folkeparti, at udlændinge skal udvises, hvis de overtræder våben-, narkotika- og straffeloven. Derudover foreslås det at skærpe udlændingelovens regler om udvisning, så udlændinge, som har begået banderelateret kriminalitet, konsekvent udvises.

I Socialdemokratiet mener vi, at man skal indrette lovgivningen, så kriminelle udlændinge bliver udvist, hver gang det er muligt. For kriminalitet blandt indvandrere og efterkommere med oprindelse i Stormellemøsten er et af de største integrationsproblemer, vi står over for i Danmark. Tallene taler deres tydelige sprog; personer fra Stormellemøsten er klart overrepræsenteret i kriminalitetsstatistikkerne.

Som jeg også har nævnt ved behandlingen af et par lignende beslutningsforslag i sidste uge, er det en central prioritet for Socialdemokratiet at sørge for, at flere kriminelle udlændinge udvises. Om et par dage skal vi førstebehandle et lovforslag, som skal gøre det muligt at tage statsborgerskabet fra personer, der har begået alvorlig bandekriminalitet, så de kan blive sendt til deres hjemlande. Det håber vi at Folketinget vil bakke op om, så vi kan få flere bandekriminelle smidt ud af Danmark, end tilfældet er i dag. Derudover har udlændinge- og integrationsministeren jo en mindre undersøgelse i gang, som skal afklare, hvorvidt det er muligt at skærpe lovgivningen yderligere, så flere kriminelle udlændinge kan blive udvist inden for rammerne af vores internationale forpligtelser.

Socialdemokratiet støtter derfor ikke de to forslag.

Tak til ordføreren. Der er ønske om en kort bemærkning, og den er til hr. Peter Skaarup, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Jeg vil egentlig stille det samme spørgsmål, som jeg stillede før, til hr. Rasmus Stoklund. For jeg kan så forstå, at Socialdemokraterne ikke vil støtte, at udenlandske kriminelle, der laver bandekriminalitet, i alle tilfælde bliver udvist af Danmark, og det synes vi i Dansk Folkeparti selvfølgelig er ærgerligt, og vi håber, at vi kan nå dertil på et tidspunkt, at regeringen og Socialdemokraterne vil det.

Men når det så er sagt, kunne jeg godt tænke mig at spørge hr. Rasmus Stoklund: Hvis vi nu forestillede os, at der ikke var internationale konventioner, var det så ikke rigtigt og er hr. Rasmus Stoklund ikke enig i, at alle udenlandske bandekriminelle så burde udvises af Danmark?

Ordføreren.

Jo, i den bedste af alle verdener skulle retfærdigheden jo altid ske fyldest, men vi lever ikke i den bedste af alle verdener, og jeg mener heller ikke, som ministeren jo også var lidt inde på, at det giver så meget mening at forestille sig en verden, som er markant anderledes end den verden, vi nu engang har. Og i den verden, vi nu engang har, har vi heldigvis også i en international sammenhæng et sæt spilleregler for, hvordan stater kan agere med hinanden, og det mener jeg er i en lille stat som Danmarks interesse. For ellers kunne det meget vel blive jungleloven, der herskede, og derfor mener jeg sådan set både, det er i Danmarks interesse og også i danske statsborgeres interesse, som måtte komme i klemme forskellige steder i verden, at der er nogle spilleregler.

Jeg vil også sige, at det – eftersom det jo er i vores interesse at få udbredt det her, så flere og flere lande bakker op om den slags – så vil være meget svært for os at føre de argumenter frem ude i verden, hvis vi selv begynder at gå på kompromis med dem.

Hr. Peter Skaarup.

Men, hr. Rasmus Stoklund, kan det ikke komme dertil, at det bliver så urimeligt, at vi ser, at udenlandske bandekriminelle begår kriminalitet i Danmark og de sådan set kan få lov til at blive nærmest på ubestemt tid uanset hvad og fortsat kan lave kriminalitet i Danmark, fordi vi har nogle internationale konventioner? Kan det simpelt hen ikke blive for meget på et tidspunkt for Socialdemokraterne, at internationale konventioner, som blev lavet lige efter anden verdenskrig, forhindrer, at vi kan gøre det rigtige for danskerne?

Ordføreren.

Jamen man kan finde eksempler på, at man tager sig til hovedet over, hvilke konsekvenser meget alvorlig kriminalitet har haft, også bandekriminalitet. Derfor var jeg også glad for, at man strammede lovgivningen gevaldigt op for nogle år siden, sådan at mange bandekriminelle jo nu først bliver lukket ud, når de er blevet gråhårede. Altså, der er jo blevet markant strafskærpet på det her område, og samtidig synes jeg heller ikke, det er helt retvisende at tegne et billede af, at der ikke sker masser af udvisninger også for bandekriminelle. I de senere år er der jo sket i omegnen af 1.500-2.000 udvisninger om året, og Højesteret har stadfæstet flere afgørelser, også hvor det har været folk med en endog meget stor tilknytning til Danmark, der er blevet udvist. Det synes jeg kun er godt, og jeg håber på flere af den slags domme i alvorlige sager.

Tak til hr. Rasmus Stoklund. Der er ikke flere korte bemærkninger til ordføreren. Den næste ordfører kommer fra Venstre, og det er hr. Morten Dahlin. Velkommen.

Tak for ordet, formand, og tak til Dansk Folkeparti for ikke bare ét, men jo to beslutningsforslag, som vi her behandler under samme hat.

Venstres grundlæggende holdning er sådan set ret klar: Vi mener, at man, hvis man begår noget, der rimer på vold, våben, narko eller voldtægt, så skal smides ud af det her land første gang, og der skal ikke være nogen advarsler. Sådan sagde Venstres formand på Venstres sommergruppemøde i august sidste år, og det står vi selvfølgelig stadig væk ved.

Derfor er Venstre indstillet på at stramme reglerne, så vi kan få udvist flere kriminelle udlændinge, der har begået grov kriminalitet, særlig inden for de her kategorier, og selvfølgelig særlig, hvis det er sket i relation til de aktiviteter, der er med en kriminel bande. Der skal selvfølgelig altid være en bagatelgrænse, og det skal ske inden for rammerne af vores internationale forpligtelser. Men her kan vi jo også forstå, at det manøvrerum, man har inden for de internationale forpligtelser, som man har tilsluttet sig, og som vi i Venstre er tilhængere af at man har tilsluttet sig, ikke er et statisk manøvrerum, men at det er et dynamisk manøvrerum.

F.eks. er det lige nu vurderingen, at der er yderligere rum for udvisning af udlændinge, der begår voldtægt, og så er det jo egentlig bare at komme i gang og få strammet reglerne og hellere i dag end i morgen. Og vi er sådan set overbeviste om, at man, hvis man fra regeringens side virkelig gjorde det her med at få udvist flere kriminelle udlændinge til en politisk prioritet – det opfatter vi jo desværre ikke at man har gjort – altså så også kunne kommet et godt skridt længere end i dag i forhold til udvisninger.

Derfor kan vi finde en hel del positive elementer i det her forslag fra Dansk Folkeparti, selv om vi ikke er enige i det hele, og derfor ser vi frem til en god og en konstruktiv udvalgsbehandling, hvor vi kan drøfte det her emne, og hvor vi kan få stillet nogle spørgsmål og få nogle svar og få en konstruktiv drøftelse af, hvordan vi kan sikre, at flere udlændinge, der begår alvorlig kriminalitet, kan blive udvist af Danmark. Tak for ordet, og tak for forslaget.

Tak til Venstres ordfører. Der er ikke ønske om korte bemærkninger til ordføreren. Næste ordfører er fra Socialistisk Folkeparti, og det er hr. Carl Valentin.

Tak for ordet. Der er stadig integrationsproblemer i Danmark. Udlændinge og personer med udenlandsk baggrund er, som forslagsstillerne også gør opmærksom på i et af beslutningsforslagene, overrepræsenteret i kriminalitetsstatistikkerne. Det har vi som folkevalgte en forpligtelse til at tage alvorligt og til at handle på.

En af de måder, man kan gøre det på, er ved at give domstolene de redskaber, de har brug for, for at kunne udvise flere kriminelle udlændinge. SF har derfor også været med til at lave en række stramninger på området tidligere. Det har vi gjort, siden Institut for Menneskerettigheder slog fast, at de danske domstole udviste færre kriminelle udlændinge, end det var muligt inden for rammerne af Danmarks internationale forpligtelser.

I en situation, hvor så mange mennesker har brug for vores hjælp, skal vi ikke bruge vores kræfter på dem, der vender fællesskabet ryggen. Det er vigtigt, hvis vi skal gå den svære balance mellem på den ene side at passe på det danske samfund og på den anden side at hjælpe dem, vi kan, og det skal vi. Men det kan også blive for smart.

Forslaget om at ændre udlændingeloven, så udlændinge, der har begået banderelateret kriminalitet, udvises i hvert eneste tilfælde og uden undtagelse, har jeg svært ved at se skulle være muligt at gennemføre inden for rammerne af Danmarks internationale forpligtelser. De to sager, der nævnes i beslutningsforslaget, er formentlig med til at udvikle retspraksis i den rigtige retning, men det virker for mig at se usandsynligt, at det alene skulle betyde, at situationen nu er væsentlig anderledes. Det bør man i hvert fald undersøge meget nøje, før man eventuelt går videre med dette forslag.

Med forslaget om at fremsætte et lovforslag om, at udenlandske statsborgere skal udvises, hvis de overtræder våben-, narkotika- eller straffeloven, mener jeg umiddelbart at forslagsstillerne går for langt. Sidste gang højrefløjen strammede våbenloven i blinde, så vi en mand blive straffet hårdere for ulovlig våbenbesiddelse end hans overfaldsmand, der angreb ham med en økse.

SF kan derfor ikke støtte disse beslutningsforslag. Tak for ordet.

Tak til SF's ordfører. Der er ønske om en kort bemærkning til ordføreren, og det er fra hr. Peter Skaarup, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Jeg kunne godt tænke mig at spørge SF, der så åbenbart er imod, at vi udviser kriminelle bandemedlemmer, der ikke er danske statsborgere, hvad SF så har tænkt sig at gøre i forhold til de udenlandske bandemedlemmer, som bruger Danmark som legeplads for deres kriminelle aktiviteter. Det er jo narkotika, det er afpresning, det er trusler, som de her mennesker begiver sig ud i. Skal vi bare se på det, som om ingenting er hændt? Skal det være uden regning, at man kan lave kriminalitet som udenlandsk statsborger i Danmark, når vi nu kan se, at der er så forholdsvis mange i Danmark, som får lov til at blive, selv om de egentlig burde være blevet udvist, hvis det stod til et flertal herinde i Folketinget?

Ordføreren.

Nej, selvfølgelig skal det ikke være uden regning at begå bandekriminalitet. Det er det jo så heller ikke. Vi har jo trods alt et retssystem, og vi vil sådan set gerne i Socialistisk Folkeparti gøre, hvad vi kan, for at bekæmpe bandekriminalitet. Der er ikke nogen tvivl om, at der har været en forråelse af bandemiljøet de senere år. Jeg kan bl.a. anbefale den podcast, der hedder »Bandeland«, som fint forklarer, hvilken udvikling der har været de senere år med bl.a. Loyal To Familia og andre bander, som har forrået bandekriminaliteten i Danmark, som jeg synes det er vigtigt vi sætter ind over for både i forhold til straf, men jo også med udvisning af dem, hvor det er relevant, og hvor vi kan gøre det inden for lovgivningens rammer.

Derfor er vi sådan set også åbne for at stramme lovgivningen i forhold til at udsende flere kriminelle udlændinge, men det skal selvfølgelig være inden for rammerne af de internationale forpligtelser. Så vi vil gerne gøre masser for at styrke integrationen og bekæmpe bandekriminalitet osv., og det har vi sådan set en konstruktiv tilgang til og har haft det i mange år i SF.

Hr. Peter Skaarup.

Jeg skal lige være helt sikker på, om jeg forstod SF's ordfører korrekt, når der bliver sagt, at man gerne vil være med til at stramme lovgivningen, når det gælder udvisning af bandemedlemmer. Hvor er det i givet fald, at SF forestiller sig, at vi kan stramme op, sådan at flere bliver udvist, end det er tilfældet i dag?

Ordføreren.

Jeg synes faktisk, det er svært, fordi man jo nu har arbejdet en del med det i de senere år og faktisk har strammet lovgivningen. Så jeg tror ikke, at jeg kan sige præcis, hvordan man kan lave nogle stramninger, som er inden for rammerne af, hvad man kan tillade sig at gøre, men vi vil gerne være med til at kigge på det. Jeg kan også forstå, at regeringen sådan set har et arbejde i gang i forhold til at se, hvor vi kan gøre det inden for rammerne af den internationale lovgivning, og det vil vi gerne være med til at kigge på.

Tak til hr. Carl Valentin. Der er ikke flere korte bemærkninger til ordføreren. Den næste ordfører er fra Det Radikale Venstre, og det er hr. Kristian Hegaard. Velkommen.

Tak for ordet, formand. Begår man en forbrydelse, hvor man overtræder våbenloven, narkotikaloven eller straffeloven, så skal man have en hård straf. Begår man banderelateret kriminalitet og på den måde skaber utryghed i det offentlige rum, så skal hammeren falde. En del af den straf kan være udvisning, og opfylder man betingelserne for det, skal man selvfølgelig have en udvisningsdom.

Det er mit indtryk, at anklagemyndigheden allerede i dag i vid udstrækning rejser tiltale om udvisning i sager vedrørende udlændinge, der er kriminelle, så det er et retligt spørgsmål, der jævnligt afprøves. Det kunne man også se for nylig, da Shuaib Khans udvisning blev stadfæstet af Menneskerettighedsdomstolen. Så Danmark har en lovgivning, som vi har mulighed for at have, og som vi har.

Jeg synes også, det er vigtigt at tale åbent om, at udlændinge er overrepræsenterede i kriminalitetsstatistikkerne og underrepræsenterede i beskæftigelsesstatistikkerne. Det skal vi gøre noget ved. Vi støtter dog ikke nærværende beslutningsforslag, da det er vores opfattelse, at man allerede går til kanten af vores retlige forpligtelser. Og jeg skal hilse fra Enhedslisten og sige, at de heller ikke støtter beslutningsforslaget.

Tak til ordføreren. Der er ønske om en kort bemærkning fra hr. Peter Skaarup, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak til den radikale ordfører for indlægget. De Radikale siger, at vi allerede går til kanten i forhold til at kunne udvise udenlandske bandekriminelle, som det er tilfældet i dag, så man kan ikke stramme mere, hvis man skal overholde konventionerne – sådan må man forstå det på hr. Kristian Hegaard.

Men jeg kunne så godt tænke mig at høre, hvad hr. Kristian Hegaard mener om, at integrationsministeren for ikke så længe siden sagde, at man sådan set godt kunne stramme udvisningsreglerne yderligere, og at det havde han sat sine embedsmænd i gang med. Hvordan ser hr. Kristian Hegaard på det?

Ordføreren.

Men hvis der er nogle embedsmænd i gang med at undersøge det nærmere, så synes jeg, at vi skal kigge på det, når det arbejde foreligger, og så må vi se, hvordan det står i forhold til de retlige forpligtelser, som Danmark er bundet af og skal være bundet af.

Hr. Peter Skaarup.

Men hr. Kristian Hegaard sagde jo lige, at man ikke kunne stramme mere, og at man var imod det fra Radikale Venstres side og også fra andre partiers side. Men hvad synes hr. Kristian Hegaard så om, at ministeren alligevel mener, at man kan stramme, og hvor kunne det være henne, som hr. Kristian Hegaard ser det?

Ordføreren.

Det er min opfattelse, at vi går til kanten af de retlige forpligtelser, vi har, og så kan jeg så notere mig, at der er nogle, der vil undersøge, om der er yderligere, vi kan gøre. Og når det foreligger, vil vi selvfølgelig kigge nærmere på det. Andet er jo svært at sige på nuværende tidspunkt, når det pågældende arbejde ikke er endeligt færdiggjort.

Tak til hr. Kristian Hegaard. Der er ikke flere korte bemærkninger til ordføreren. Den næste ordfører er fra Det Konservative Folkeparti, og det er hr. Marcus Knuth. Værsgo.

Tak, formand. Tak til Dansk Folkeparti for to rigtig gode forslag. Vi er faktisk lidt ærgerlige over, at de to forslag sambehandles, da de er ret forskellige.

B 176 om udvisning på baggrund af narko, våben osv. har nogle rigtig, rigtig gode hensigter. Dog læser vi forslaget – og Dansk Folkeparti må rette mig, hvis vi tager fejl – som at selv en bøde for besiddelse af en meget, meget lille smule stof, f.eks. en joint til eget forbrug, automatisk vil føre til udvisning. Og lad mig komme med et lidt firkantet eksempel med en kinesisk udvekslingsstuderende, der ryger en joint, på en dansk højskole; det er måske lidt meget at sige, at han automatisk skal udvises. Men når det er sagt, ser vi meget gerne på en skærpelse af reglerne i forhold til udvisning, når det kommer til salg af narko, våben osv. Med de ord kan vi ikke stemme for B 176.

Til gengæld bakker vi med glæde op om B 199 om udvisning for bandekriminalitet. Bandekriminalitet er et onde i det danske samfund, og når man bevæger sig på det niveau, hører man ikke hjemme i Danmark. Forslaget roser og bygger videre på de tre bandepakker, som jo i høj grad også er vokset i Konservatives have. Selvfølgelig vil forslaget skulle kunne rummes inden for internationale forpligtigelser. Forslaget selv bruger eksemplet med Khan fra LTF som et eksempel på, at udvisning godt kan ske inden for vores forpligtigelser. Derudover minder vi om, at forslaget selvfølgelig ville skulle indføres på en måde, hvor det i forhold til emnet omkring advarsler ikke ville skulle resultere i færre udvisninger, men i flere udvisninger. Med de ord kan vi godt støtte B 199.

Tak til hr. Marcus Knuth. Der er ikke ønske om korte bemærkninger til ordføreren. Næste ordfører kommer fra Nye Borgerlige, og det er fru Pernille Vermund.

Tak til DF for to gode forslag – et forslag om udvisning af kriminelle udlændinge, der overtræder våben-, narkotika- eller straffeloven, og et forslag om konsekvent udvisning af udlændinge, der har begået banderelateret kriminalitet.

Jeg skal gøre det kort: Nye Borgerlige mener, at udlændinge, der dømmes for kriminalitet i Danmark, skal udvises konsekvent og efter første dom, og derfor støtter vi naturligvis begge beslutningsforslag.

Tak til fru Pernille Vermund. Der er ingen korte bemærkninger til ordføreren. Således kan jeg give ordet til ordføreren for forslagsstillerne, da jeg ikke ser andre partiers ordførere til stede i salen – velkommen til hr. Peter Skaarup.

Som vi tidligere har nævnt i Dansk Folkeparti, synes vi, det er en uskik, at Folketingets partier ikke alle er til stede, når vi behandler beslutningsforslag, lovforslag og forespørgsler her i Folketinget. Lad det så lige være sagt som indledning. Og så skal man jo ikke kritisere dem, der så møder op og deltager i debatten. Dog kunne vi selvfølgelig godt have ønsket os et flertal for det her forslag.

Men vi takker Konservative, som i det store og hele vil bakke op om forslagene; vi takker Nye Borgerlige og Venstre, som jeg også forstår synes, der er en rigtig retning i de her forslag. Det kniber lidt mere med SF og Radikale Venstre, som vel decideret må siges at være imod, og regeringen, som også siger, at den er imod de her to forslag, hvad jeg ikke forstår.

Det er jo en sambehandling af to forslag, som vi i Dansk Folkeparti synes er helt nødvendige, når vi kigger på de domme, der bliver afsagt af vores domstole. Begge forslag handler om, at kriminelle skal sendes ud af landet, og det er jo egentlig relativt simpelt, for det bør ikke være sådan, at man kan blive i Danmark, hvis man laver kriminalitet – og slet ikke narkotikakriminalitet eller bandekriminalitet.

Vi har jo desværre kunnet se, at der har været rigtig mange negative konsekvenser af den indvandring, som Danmark har fået særlig fra Mellemøsten og Nordafrika. Og bl.a. er kriminaliteten jo noget, der er tilbagevendende, og som man fokuserer på, fordi de grupper, der kommer fra de lande som indvandrere, er meget klart overrepræsenteret, faktisk meget dominerende, i kriminalstatistikkerne. Så egentlig burde det jo ikke være forslag, vi behandlede her i Folketinget; det burde egentlig bare være noget, der skete helt af sig selv, for det er vel ikke i orden, at man som gæst i et land vælger ikke at overholde landets love.

Der sker jo så det, når man er i Danmark som gæst og ikke overholder landets love, at hvis man ikke forlader landet af egen drift – og det gør man åbenbart ikke – og hvis domstolene heller ikke dømmer en ude, ja, så må vi jo agere herinde i Folketinget. Derfor undrer det mig, at regeringen ikke bare siger: Okay, sådan må det være. Selv om vi har nogle internationale konventioner, kan man ikke engang her i Folketinget fra ministerens og hr. Rasmus Stoklunds side svare på, om man, hvis der ikke var de konventioner, ville udvise de pågældende.

Det er noget sniksnak – ja, man skulle næsten tro, at de to socialdemokratiske repræsentanter var gået i hr. Kristian Hegaards og De Radikales skole, for det er simpelt hen umuligt at finde ud af, hvad de egentlig selv mener, hvis der nu ikke var internationale konventioner, altså om man ville lade de pågældende blive eller ej. Jeg synes, det er urovækkende, når man giver sig ud for gerne at ville stramme de her regler og mener, at der er brug for stramninger, at man ikke meget klart kan sige, at selvfølgelig må der ikke være internationale konventioner fra 1950'erne, som barrikaderer det, sådan at vi ikke kan udvise de pågældende.

Så er det sådan helt principielt, at vi i Dansk Folkeparti mener, at man gerne skulle udvise de mennesker, som laver kriminalitet her i Danmark. Det er jo ikke mindst af hensyn til ofrene, for bor man i Danmark, skal man beskyttes mod kriminalitet, og den bedste måde, vi kan gøre det på, er jo ved at bure de kriminelle inde og lade dem forsvinde fra gader og stræder og ved at sikre, at hvis man er gæst i Danmark, skal man slet ikke have lov til at være i Danmark. Så hvis man er udlænding og samtidig har taget et valg om, at man gerne vil være en del af en bandegruppering, så beder man altså selv om, at udgangen af Danmark er endnu kortere, altså at lunten vil være endnu kortere over for en.

Så helt kort: Kriminelle udlændinge skal slet ikke være i Danmark. Er man i Danmark, skal man opføre sig ordentligt. Kan man ikke det, må man rejse ud igen – det er helt simpelt og konsekvent.

Tak til hr. Peter Skaarup. Der er ikke ønske om korte bemærkninger til ordføreren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at de to forslag henvises til Udlændinge- og Integrationsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.