Det næste punkt på dagsordenen er:

9) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 190:

Forslag til folketingsbeslutning om frakendelse af statsborgerskab ved personfarlig kriminalitet.

Af Morten Messerschmidt (DF) m.fl.

(Fremsættelse 03.03.2021).

Forhandlingen er åbnet, og den første, der får ordet, er udlændinge- og integrationsministeren. Værsgo.

Tak til formanden. I behandlingen af det forrige beslutningsforslag var det en »odyssé«, vi var ude på. Nu er det så »et stop på rejsen«. Jeg kunne bedre lide sejladsen med høj bølgegang, så lad os lige holde fast i den.

Med det her beslutningsforslag fra Dansk Folkeparti foreslås det, at der inden udgangen af indeværende folketingssamling skal gennemføres love, der sikrer, at statsborgerskab frakendes i de tilfælde, hvor en person f.eks. begår alvorlig personfarlig kriminalitet eller narkotikakriminalitet.

Jeg vil starte med at nævne, at regeringen i 2019 fremsatte et forslag om at gøre det muligt administrativt at tage statsborgerskabet fra personer, der har udvist en handlemåde til alvorlig skade for Danmarks vitale interesser, hvis det ikke fører til statsløshed. Hensigten med lovændringen var navnlig at give mulighed for administrativt at fratage fremmedkrigere, der befinder sig uden for landets grænser, deres danske statsborgerskab, hvis de ikke derved bliver statsløse.

Aktuelt har vi i ti sager frataget fremmedkrigere deres danske statsborgerskab på baggrund af de regler, og der er ikke nogen af dem, der har fået frataget statsborgerskabet, der er rejst ind i Danmark, indtil videre. Der er et par øvrige sager under behandling i ministeriet, og af de ti sager er de fem blevet indbragt for de danske domstole, og der er ikke faldet nogen dom endnu.

Jeg er meget tilfreds med, at de her regler bliver brugt, og som bekendt ophævede Folketinget sidste år solnedgangsklausulen for reglerne om administrativ fratagelse, så vi også fremadrettet kan gøre brug af reglerne. Ved siden af den her administrative fratagelse er det også muligt at få frakendt statsborgerskabet ved dom, og så vidt jeg lige er orienteret, er det i hvert fald sket i seks sager.

Som det fremgår af regeringens lovprogram, vil regeringen fremsætte et lovforslag om, at personer, som dømmes for visse typer af alvorlig bandekriminalitet, der er til alvorlig skade for Danmarks vitale interesser, i forbindelse med straffesagens afgørelse ved dom kan frakendes deres danske indfødsret, med mindre de derved bliver statsløse. Det bliver så næste stop på rejsen – eller bøje for sejladsen – vi skal krydse.

I den forbindelse er det også værd at bemærke, at vi jo også er bundet af nogle internationale konventioner. Dem, som er interessante i den her forbindelse, hedder statsløsekonventionen og statsborgerretskonventionen, der betyder, at vi ikke kan frakende til statsløshed, og at frakendelse kun kan ske i visse nærmere opregnede tilfælde. Det gælder bl.a., når en person har udvist en handlemåde, som er til alvorlig skade for statens vitale interesser. Men de muligheder, der er for frakendelse inden for de rammer, skal vi udnytte fuldt ud.

Det er regeringens position, og det er også derfor, at regeringen har til hensigt at fremsætte det lovforslag, som jeg nævnte før, om, at personer, som dømmes for visse typer af alvorlig bandekriminalitet, der er til alvorlig skade for Danmarks vitale interesser, i forbindelse med straffesagens afgørelse ved dom kan frakendes deres danske indfødsret, med mindre de derved bliver statsløse.

Hvis det herudover kan fastslås, at der er rum for at udvide muligheden for at frakende personer, der har begået anden alvorlig kriminalitet som f.eks. narkotikakriminalitet, deres danske statsborgerskab, så vil regeringen være klar til at udnytte den mulighed. Jeg vil dog gøre opmærksom på, at det ikke er tilstrækkeligt til at frakende statsborgerskab, at en person har begået alvorlig kriminalitet, heller ikke bande- eller narkokriminalitet, fordi det følger af de internationale regler, vi har tilsluttet os. Kriminalitet kan således alene føre til frakendelse, hvis kriminaliteten har en sådan karakter og grovhed, at den kan siges at være til alvorlig skade for Danmarks vitale interesser.

Da vi endnu ikke har undersøgt spørgsmålet om frakendelse af f.eks. narkokriminelles statsborgerskab helt til bunds, kan jeg ikke umiddelbart sige, om det vil være muligt at fremsætte et lovforslag om det. Vi kan derfor ikke støtte beslutningsforslaget, hvoraf det fremgår, at der skal gennemføres lovgivning herom i indeværende folketingssamling. Men vi er enige i intentionen, under forudsætning af at fratagelsen ikke fører til statsløshed, og som sagt: Hvis der er en mulighed for at gå videre i forhold til fratagelse af statsborgerskab, så vil regeringen være klar til at handle på den og udnytte det råderum. Det er jo også et emne, som i hvert fald flere i salen ved skal diskuteres i forbindelse med de aktuelle forhandlinger omkring statsborgerskab.

Tak for ordet.

Tak for det. Der er nogle korte bemærkninger. Først hr. Morten Messerschmidt.

Det var jo en lang og fin og flot tale, som bare ikke rigtig afspejler det, som Socialdemokratiet lovede før valget. Altså, nu står jeg som bekendt her med udspillet »Retfærdig og Realistisk«, hvor man på side 31 kan læse, at Socialdemokratiet foreslår, at det skal være muligt at frakende personer deres danske statsborgerskab, hvis de f.eks. begår alvorlig personfarlig eller narkorelateret kriminalitet. Og så er det jo rigtigt, at hvis man læser statsborgerretskonventionens artikel 7 – litra d tror jeg det er – så omtales der kun forhold, hvor statens vitale interesser er på spil.

Men når nu Socialdemokratiet har gjort sig den ulejlighed at være så specifik og tale om alvorlig personfarlig og narkorelateret kriminalitet, så har man vel også sikret sig, at det, man lovede vælgerne, var realiserbart inden for de internationale konventioner, som jeg forstår at man ikke agter at træde ud af. Så bare som indledning – på denne odyssé: Kan ministeren bekræfte, at han vil være i stand til at realisere det løfte, han har givet, om at kunne fratage indfødsret fra folk, der begår personfarlig kriminalitet og narkorelateret kriminalitet?

Ministeren.

Jeg synes faktisk allerede, at vi er i gang med det. Altså, punkt 1: Fremmedkrigere må da siges at udføre personfarlig kriminalitet. Punkt 2: Det lovforslag, som vi allerede har varslet, er vi sikre på kan gennemføres inden for rammerne af de internationale konventioner, nemlig bandekriminalitet. Og så siger jeg så, punkt 3: Vi er i gang med at undersøge, om man kan gå videre, og hvis man kan det, er vi også indstillet på at gå videre. Og som spørgeren også ved, er det også et emne, som diskuteres aktuelt i nogle forhandlinger. Og hvis det ender med en aftale, som også vil udvide fra bandekriminalitet til anden kriminalitet, så er regeringen også indstillet på at gå videre.

Hr. Morten Messerschmidt.

Jamen jeg er fuldt bekendt med de igangværende forhandlinger og glæder mig over den bevægelse, vi også der ser. Men det ændrer ikke på, at man skal holde, hvad man lover. Og Socialdemokratiet har lovet sine vælgere og danskerne, at danske statsborgere, der er blevet naturaliseret, og som begår personfarlig og narkorelateret kriminalitet, skal fortabe deres indfødsret. Skal det forstås sådan, at det kun er en enkelt eller ganske få dele af straffelovens bestemmelser om personfarlig kriminalitet eller narkokriminalitet, som skal føre til fortabelse? For jeg tror, at de fleste mennesker har læst det sådan, at blot man dømmes for narkorelateret kriminalitet, skal man fortabe sin indfødsret.

Ministeren.

Jo, men igen er der måske også lidt en selektiv oplæsning fra det program, for af det fremgår det også, at det skal ske inden for rammerne af de internationale konventioner. Det er så muligt med fremmedkrigere, og derfor har vi gjort det. Det er muligt med bandekriminelle, og derfor har vi tænkt os at fremsætte det forslag. Og det viser sig så, at det måske også er muligt for yderligere typer af kriminalitet, og så skal vi også benytte de muligheder. Det synes jeg faktisk er at holde, hvad man lover.

Tak. Så er det hr. Morten Dahlin.

Ja, tak. Ministeren brugte jo en stor del af sin taletid på at tale om det forslag om fremmedkrigere, som blev vedtaget af den forrige regering, men som så først nåede at blive implementeret af den nuværende regering. Hvis vi lige skal tale lidt om det forslag, der rent faktisk er fremsat af Dansk Folkeparti, så kunne jeg godt tænke mig at spørge ministeren: Kan ministeren forstå, hvis der sidder vælgere i Danmark, der har stemt på Socialdemokratiet med den forventning, at hvis Socialdemokratiet vandt valget, ville Socialdemokratiet indføre lovgivning, der gjorde, at man tog statsborgerskabet fra folk, der begik personfarlig kriminalitet eller narkokriminalitet? Kan ministeren forstå, hvis der sidder vælgere, der har den opfattelse?

Ministeren.

Jamen jeg håber da, at hvis der er vælgere, der har læst det afsnit af ”Retfærdig og realistisk”, at de så i dag har en forhåbning om, at man skal kunne frakende statsborgerskabet for folk, der har begået personfarlig kriminalitet og narkokriminalitet, hvis det er muligt inden for rammerne af de internationale konventioner. Og jeg håber, at de selvsamme vælgere glæder sig over, at vi allerede har taget de første vigtige skridt, og at de næste allerede er i pipelinen – eller i hejsen, eller hvad man siger på dansk.

Hr. Morten Dahlin.

Men kan ministeren så forstå, hvis de vælgere bliver skuffet, når nu regeringen ikke lever op til det, som Socialdemokraterne lovede før valget, altså de vælgere, der stemte på ministeren, fordi ministeren lovede at tage statsborgerskabet fra personer, der begik personfarlig kriminalitet? Og det har ministeren så ikke gjort. Kan ministeren ikke godt forstå, hvis der sidder nogle mennesker derude og er skuffede?

Ministeren.

Jamen i det omfang, at de vælgere er enige med mig i, at fremmedkrigere og bandekriminelle er folk, der foretager personfarlig kriminalitet og/eller narkokriminalitet, så håber jeg da, at de er glade for, at vi har fået vedtaget det første, og at vi er på vej med det næste. Jeg forstår ikke den her sniksnak. Altså, det væsentlige er vel, at vi får vedtaget den lovgivning, der gør, at det er muligt at fratage statsborgerskabet, medmindre folk bliver statsløse, hvis folk har begået alvorlig kriminalitet, der er til skade for statens vitale interesser. Det er vel der, vi skal hen.

Tak. Så er det hr. Lars Boje Mathiesen.

Jeg lagde mærke til, at ministeren brugte udtrykket »vi er bundet af internationale konventioner«, og når man bruger ordet bundet, ligger der jo det i det, at man ikke selv kan frigøre sig: at der er andre, der har bundet en fast til det. Den korrekte betegnelse er jo, at man vælger på alle områder at vægte de her konventioner højere end f.eks. danskernes sikkerhed ved ikke at udvise kriminelle udlændinge og ved ikke at tage statsborgerskabet fra dem. For der er vel ikke et krav om, at man skal træde ud af samtlige dele af en konvention, for at man kan indføre f.eks. det, der bliver ønsket vedtaget her. Er det ikke korrekt?

Ministeren.

Jamen altså, når vi nu er ved antikken og »Odysseen«, er det da rigtigt, at vi har bundet os selv til masten, ligesom andre europæiske lande har. Det var noget, der skete efter anden verdenskrig, fordi Europa havde kastet sig ud i at få sluppet alle tøjler til civilisationen og var endt i barbari, og derfor besluttede man sig for, at der måtte være grænser for, hvad en regering skulle kunne flytte sig fra. Det er det, der er grundlaget for de internationale konventioner, som vi, ja, har bundet os til, ikke er blevet bundet til.

Det er da en relevant kommentar, men det ændrer bare ikke på, at den danske regering, ligesom andre tidligere danske regeringer, er glad for, at vi har tilsluttet os internationale regler, og at vi ikke har tænkt os at bryde de aftaler, vi har indgået.

Hr. Lars Boje Mathiesen.

Jamen når ministeren nu selv nævner det historiske i det, kunne jeg godt tænke mig at spørge ministeren, om det ikke er korrekt, at Danmark har tiltrådt de her konventioner i en periode, inden konventionerne gjaldt over dansk lov, og at det først er noget, man har gjort efterfølgende og ikke lige efter anden verdenskrig, altså at det er en proces, hvor man i, hvad kan man sige, nyere tid, i hvert fald fra 1980'erne af og fremefter, har indført, at nogle af de her konventioner ville tælle over dansk lovgivning. Men det gjorde de ikke i starten, er det ikke korrekt?

Ministeren.

Det tør jeg simpelt hen ikke svare på med hensyn til statsløsekonventionen og statsborgerretskonventionen. Det ved jeg simpelt hen ikke, men jeg vil meget gerne svare på det skriftligt. Det er rigtigt, at det jo ikke er alle de internationale konventioner, vi har tilsluttet os i 1945 og 1946. Altså, rigtig mange konventioner har vi tilsluttet os langt senere, i min levetid og for nylig, og derfor kan man ikke i alle tilfælde sige, at det bare er direkte produkter af holocaust. Meget af det er meget nyere.

Tak. Så er det hr. Marcus Knuth.

Mange tak. Vi Konservative synes jo, det ville være fantastisk, hvis man nu kunne gøre det her, altså frakende statsborgerskab ved personfarlig kriminalitet. Nu siger ministeren så, at det, som Socialdemokratiet gik til valg på, kan man ikke gennemføre alligevel, og det er jo altså, på trods af at der i Socialdemokratiets eget valgprogram står:

Statsborgerskabet kan frakendes i det tilfælde, hvor en person f.eks. begår alvorlig personfarlig kriminalitet eller narkokriminalitet.

Hvad vil ministeren så sige til en af de mange vælgere, der måske stemte på Socialdemokratiet, der nu sidder tilbage meget, meget skuffet over, at lige pludselig vil Socialdemokratiet alligevel ikke indføre det, man gik til valg på?

Ministeren.

Jeg vil sige til personen:

Punkt 1: Læs også den linje i »Retfærdig og realistisk«, hvor der står, at det sker inden for rammerne af de internationale konventioner. Punkt 2: Glæd dig over, at lovforslaget omkring fremmedkrigere ikke alene er vedtaget, men også har virkning og fungerer efter hensigten. Punkt 3: Glæd dig over, at der er et lovforslag på vej omkring fratagelse af statsborgerskab for bandekriminalitet. Og punkt 4: Glæd dig også til, at et flertal af Folketinget forhåbentlig bliver enige om en ny aftale for tildeling af statsborgerskab, for der er måske flere pakker under træet til den tid.

Så der er masser at glæde sig over, hvis man er en af de mange fornuftige danskere, der stemte på Socialdemokratiet ved sidste valg.

Hr. Marcus Knuth.

Det lyder jo, som om regeringen er godt i gang med at indfri alle de ønsker, som man gik til valg på, men nu står vi så her med seks forskellige tilfælde af, at ministerens stemmer imod sine egne forslag. Så hvis ministeren virkelig er hundrede procent på rette vej, hvorfor så ikke bare stemme for det forslag, der ligger her?

Ministeren.

Åh, jeg ville ønske, at alt i »Retfærdig og realistisk« var indfriet, men det er det ikke, og jeg har mine egne sirlige systemer, der skal sikre mig, at der er proces og fremdrift i alle de løfter, vi har givet, og det kan jeg forsikre spørgeren om at der er, og der er også masser, der er indfriet, heldigvis. Men der er masser, der heller ikke endnu er indfriet, og som vi stadig væk arbejder på, og som vi glæder os til at præsentere, og som også løbende vil blive præsenteret, og det her er bare et af mange, og det står sådan set også på regeringens lovprogram.

Tak til udlændinge- og integrationsministeren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Så går vi i gang med ordførerrækken. Den første er hr. Rasmus Stoklund fra Socialdemokratiet.

Tak, formand. Dansk Folkeparti foreslår med dette beslutningsforslag at frakende personer deres danske statsborgerskab i tilfælde, hvor der er blevet begået personfarlig kriminalitet eller narkokriminalitet. I Socialdemokratiet mener vi som udgangspunkt, at personer, der har begået alvorlig kriminalitet, skal have frataget deres danske statsborgerskab, hver gang det er muligt. Som forslagsstillerne rigtigt påpeger i beslutningsforslagets bemærkninger, foreslog vi i vores udlændingeudspil fra 2018, at personfarlig kriminalitet og narkokriminalitet skal føre til fratagelse af det danske statsborgerskab, dog under forudsætning af, at det er muligt inden for rammerne af vores internationale forpligtelser.

Siden valget i 2019 har vi gjort det muligt at fratage Islamisk Stat-terrorister deres danske statsborgerskab administrativt, såfremt de har dobbelt statsborgerskab. Indtil videre har det ført til, at ti personer har fået frataget deres danske statsborgerskab. Senere i denne folketingssamling vil der blive fremsat lovforslag, som vil gøre det muligt at tage statsborgerskabet fra personer, der har begået visse former for alvorlig bandekriminalitet.

Socialdemokratiet kan ikke støtte det forslag, der er fremsat nu, da det ikke kan gennemføres inden for rammerne af vores internationale forpligtelser.

Tak til hr. Rasmus Stoklund. Der er ikke nogen korte bemærkninger til Socialdemokratiets ordfører. Den næste ordfører er fra Venstre, og det er hr. Morten Dahlin.

»Tænk hvad vi kan gøre, hvis vi får en ny regering«. Sådan stod der på store og dyre reklamer overalt i Danmark før folketingsvalget i 2019 – »Tænk hvad vi kan gøre, hvis vi får en ny regering«. Og med en storsmilende Mette Frederiksen på reklamerne var der nærmest ingen grænser for, hvad man kunne tænke sig til af gode ting og sager. Og det var der jo så en hel del danskere, der gjorde, altså tænkte over, hvad man kunne gøre, hvis bare Mette Frederiksen var statsminister. En af de ting, som man sagtens kunne gøre, var at tage det danske statsborgerskab fra mennesker, der begik enten personfarlig kriminalitet eller narkokriminalitet. Tænk – tænk, hvor let det bliver, hvis bare vi får en ny regeringen. Det var budskabet før valget.

Nu er det efter valget, og jeg må give regeringen, at det med at tænke har de gjort. De har faktisk tænkt så meget, at de helt har glemt at handle, for der er jo ikke sket noget som helst. Det forslag, hvis indhold stod klart og tydeligt – ja, det var så klart, at det kunne gennemføres, bare vi fik en ny regering – er der ikke sket en pind med nu, hvor regeringen har sat sig til rette i ministerbilerne. Det er skadeligt for vores folkestyre. Det er skadeligt for befolkningens tillid til Christiansborg. Jeg synes helt ærligt, at regeringen burde skamme sig, og så kan vi andre jo tænke over, hvad vi kan gøre, hvis bare vi får en ny regering. Tak for ordet.

Tak til Venstres ordfører. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Den næste ordfører er ikke lige til stede. Så er det ordføreren for Det Radikale Venstre, fru Susan Kronborg. Værsgo.

Tak for ordet, formand. Radikale Venstre støtter ikke det her beslutningsforslag, og der er to betragtninger, som vi gerne vil gøre gældende. For det første konventionsmæssigt og dernæst det erstatningsretlige. Med hensyn til konventionerne er det meget vigtigt for Radikale Venstre at minde om, at man jo hidtil politisk har ment, at det ikke kan lade sig gøre at fratage statsborgerskab ved almindelig kriminalitet. Fratagelse kan kun ske ved terrorisme, og konventionsmæssigt er almindelig kriminalitet ikke en trussel mod statens sikkerhed. Det vil heller ikke lovmæssigt være muligt at sidestille almindelig kriminalitet med terrorisme, da statsborgerretskonventionen udtømmende fastsætter, i hvilke situationer en stats lovgivning må indeholde regler om fortabelse af statsborgerskab.

Som det står i statsborgerretskonventionen, er det sådan, at fortabelse kun kan komme på tale i tilfælde af en handlemåde, som er til alvorlig skade for en stats vitale interesser, hvilket ministeren også har fremhævet. Det vil altså sige, at almindelig kriminalitet ikke kan rokke ved statens sikkerhed. Men vi må alligevel forstå, at Udlændinge- og Integrationsministeriet har udtrykt en hensigt om at fremsætte et forslag i lighed med det, som vi taler om her i dag, i forbindelse med alvorlig bandekriminalitet. Og der vil jeg gerne gøre opmærksom på, at det jo ikke er sådan – hvis det er, som jeg siger, at hooliganisme er terrorisme – at hooligans på den vis bliver betragtet som terrorister. Så man kan sige, at det er toleddet – det, man siger i den argumentation, der bliver fremlagt her i dag – hvis man siger, at alvorlig bandekriminalitet vil medføre en frakendelse af statsborgerskab, hvis det er sådan, at de bandekriminelle udøver terrorisme. Og der kan man jo se, at der faktisk er en toleddet størrelse her – det vil sige, at når man laver konstruktionen i lovgivningen med en toleddet størrelse, betyder det i realiteten ikke, at man siger, at alvorlig bandekriminalitet medfører fratagelse af statsborgerskab. Det vil egentlig bare være sådan at forstå, sagt på sådan en lidt pædagogisk måde, at det, som man i virkeligheden laver som øvelse, er, at man lige så vel kunne sige, at hooligans får frataget deres statsborgerskab, hvis det er sådan, at de er terrorister.

Med hensyn til den sidste del synes jeg, det er meget vigtigt at sige, at Radikale Venstre ikke støtter et forslag, som betyder, at det jo rent faktisk er skatteyderne, som kommer til at betale erstatningen. Det er jo sådan, at hvis staten ifalder erstatningskrav ved eksempelvis Menneskerettighedsdomstolen, er det rent faktisk skatteyderne, som kommer til at betale erstatningen til dem, som uretmæssigt har fået frataget deres statsborgerskab. Tak.

Tak for det. Der er en kort bemærkning. Hr. Morten Messerschmidt.

Der var utrolig meget, jeg ikke forstod i det, ordføreren sagde. Men en ting, som jeg synes må være væsentlig, er det her med, at Det Radikale Venstre mener, at statsborgerretskonventionen er afgørende, altså at hvis ikke vi overholder den, så er Danmark ikke en del af det gode internationale selskab. Er det rigtigt forstået?

Ordføreren.

Ja. Og der vil jeg også rigtig gerne sige, at jeg jo mener, at det, når Danmark indgår aftaler, er meget, meget vigtigt, at vi som nation overholder de aftaler, vi har indgået.

Hr. Morten Messerschmidt.

Det synes jeg bare er så spændende, for den pågældende konvention blev vedtaget i 1997 og først tiltrådt af Danmark i 2003. Det vil sige, at i 3 år, hvor Det Radikale Venstre var medlem af en regering, var Danmark ikke en del af det gode internationale selskab.

Ordføreren.

Altså, man kan jo godt være en del af et internationalt godt selskab og så samtidig på et senere tidspunkt indgå i en konvention. Og der er det jo så afgørende, at man, når man har indgået en aftale, rent faktisk overholder den, efter man har indgået aftalen.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger. Tak til Det Radikale Venstres ordfører. Den næste ordfører er fra Enhedslisten, fru Rosa Lund.

Jeg er sådan set helt med på, at der er mange i den her sal, som mener, at det skal være endnu sværere at opnå dansk statsborgerskab, end det allerede er i dag. Jeg synes jo i forvejen, at vi har nogle ekstremt stramme og meget rigide regler for at opnå statsborgerskab, hvilket også betyder, at vi har en stor del, som bor og lever her, har permanent og lovligt ophold, men som ikke har de fulde borgerrettigheder, som vi andre har.

Jeg tror alligevel ikke, at der er nogen herinde i den her sal, som vil sige, at det er let at få statsborgerskab i Danmark, set i lyset af de stramninger, der er blevet gennemført de seneste 20 år. Man kan selvfølgelig godt have den holdning, men så vil jeg opfordre til, at man lige tjekker op på reglerne, for det er faktisk ikke særlig let at blive dansk statsborger.

Derfor er det jo også sådan, at de borgere, som opnår statsborgerskab, har en meget stor tilknytning til Danmark. Det er en tilknytning, som er så stærk, at det formentlig også ville være i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, hvis man skulle fratage disse borgere statsborgerskabet og herefter udvise dem til et land, som de måske aldrig nogen sinde har opholdt sig i. Vi har set flere eksempler i pressen på, at man har forsøgt at udvise personer, der har begået gentagne forbrydelser, og hvor det ikke har kunnet lade sig gøre, fordi personens tilknytning til Danmark er for stærk. Sådan er det. Vi kan ikke eksportere de problemer, vi selv har skabt.

Andre letkøbte løsninger har heller ikke nogen gang på jord i vores samfund. Når en person er statsborger her i landet, har vi ansvaret for vedkommende, og derfor skal vi ikke fratage personer statsborgerskab og tro, at problemerne så er løst, for i virkeligheden er det, der er sket jo, at vi blot forsøger at sende en person til et land, som højst sandsynligt ikke vil tage imod vedkommende. Det er ikke sjældent, at vi har folk siddende på udrejsecentre i mange år, fordi de lande, de har deres andet statsborgerskab i, ikke vil tage imod dem. Det er lidt, ligesom når Danmark nægter at tage imod sine egne statsborgere – de statsborgere, som sidder i fangelejrene i Syrien hos kurderne. Dem nægter vi jo også selv at tage imod. Så virker det lidt mærkeligt, at vi så nu her skal lave alle mulige forslag om, hvordan vi kan komme af med kriminelle.

Hvis man først er kommet igennem nåleøjet og har fået dansk statsborgerskab, er man dansker, og det kan man ikke bare sådan lige lave om på med et fingerknips, selv om jeg er med på, at et flertal herinde godt nok har forsøgt det de sidste par år og senest med den hastelovgivning, man lavede, hvor man nu kan fratage fremmedkrigere statsborgerskabet administrativt, jo nærmest bare ved at ministeren knipser med fingrene. Men det duer altså ikke. Vi er en retsstat, og vi har et system til at håndtere lovovertrædelser. Hvis man er mistænkt for at have begået en forbrydelse, kan man blive efterforsket af politiet, og man kan blive stillet for en dommer, og hvis man bliver fundet skyldig, får man en dom og en efterfølgende straf. Det er sådan, det bør være i en retsstat, det er sådan, det skal være i en retsstat, og det er sådan set også det, der står i grundloven, nemlig at alle er lige for loven.

En af vores grundværdier her i samfundet er, at man skal behandles lige uanset politisk overbevisning, seksuel orientering, social status og religiøst tilhørsforhold, og sådan bør det naturligvis også være: at alle er stillet lige for loven. Derfor bør det også være sådan, at hvis man bliver dømt ved domstolene, får man en straf, og når den så er udstået, er man borger på lige fod med os andre igen. Så kan vi have initiativer for at resocialisere og for at afkriminalisere, men grundlæggende set bør det jo være sådan, at hvis du har fået en dom og har afsonet den, har du lige rettigheder igen. Hvis man begår alvorlig eller personfarlig kriminalitet eller narkokriminalitet, er det jo i forvejen sådan, at man får en alvorlig straf. Det er noget af det, vi straffer allerhårdest i Danmark, men jeg mener ikke, at vi kan indføre en tillægsstraf, der gør, at man oven i så får frataget sit statsborgerskab. Derfor kan Enhedslisten nok ikke så overraskende ikke bakke op om det her beslutningsforslag. Vi kan simpelt hen ikke eksportere kriminalitet, og jeg undrer mig over, at man tit og ofte stiller de her forslag, for det kommer jo egentlig ikke kriminalitetsproblemerne til livs.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger til Enhedslistens ordfører. Kan jeg få Enhedslistens ordfører til lige at gøre klar til den næste ordfører? Tak.

Det er hr. Marcus Knuth fra Det Konservative Folkeparti.

Tak, formand. Så står vi her igen. Endnu et løfte fra Socialdemokratiet, som blev givet i 2018, endnu et løfte, som man i dag ikke vil indfri, selv når løftet fuldstændig ordret bliver lagt frem her i salen. Jeg synes, det er intet mindre end hyklerisk. Når man så hører, hvad Socialdemokratiets ordfører har af årsager til det, så er årsagen til, at man pludselig ikke kan gennemføre det her forslag, at det vil være imod de internationale forpligtelser. Det havde man åbenbart ikke tænkt på, dengang man gav det her løfte til danskerne.

Jeg håber virkelig, at der er mange danskere, der sidder og følger med i det her og indser, hvor fuldstændig afsindigt det er, altså med den brede vifte af forslag fra Socialdemokratiet lige fra fratagelse af statsborgerskab ved personfarlig kriminalitet til indførelse af en 37-timersarbejdsuge – eller i morgen en reform af Schengensystemet. Det er store løfter, der er blevet givet til danskerne, men Socialdemokratiet har pludselig bare sagt, at jamen når de her ting kommer i Folketingssalen, har vi ikke tænkt os at stemme for dem. Jeg kan godt forstå, at der er mange derude, der er skuffede. Jeg kan også godt forstå, at der er rigtig mange, der er skuffede over regeringens støttepartier, der selv, når det kommer til de forslag, som støttepartierne går ind for, heller ikke overhovedet tør gå ind og sige nej til Mette Frederiksens regering.

Vi støtter det her, for vi synes, at en regering bør gennemføre de ting, en regering er gået til valg på. Jeg ville ønske, at regeringen også selv kunne se det, men det er jo desværre ikke tilfældet.

Tak. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Den næste ordfører er hr. Lars Boje Mathiesen fra Nye Borgerlige.

Jeg begriber ganske enkelt ikke, hvordan der kan være partier, politikere og dele af Folketinget, som mærkværdigt nok bliver ved med at sætte de her konventioner lavet i en anden tid over danskernes tryghed og sikkerhed. Hvorfor er det, at folk, der er kommet hertil – nogle af dem har fået tildelt dansk statsborgerskab, nogle har ikke engang fået dansk statsborgerskab, men er her alligevel – er vigtigere end danskerne og vores børns sikkerhed og tryghed? Jeg kommer aldrig til at forstå det ræsonnement.

Så får man ofte smidt i hovedet, at man er ligeglad med alt internationalt samarbejde, at man er ligeglad med, at der er nogle grundlæggende spilleregler i verden. Hvad er det for noget vrøvl? Man kan sagtens anerkende nødvendigheden af disse og samtidig insistere på, at de skal sameksistere med den virkelighed, som vi lever i i det danske samfund. Men blindt stikker man hovedet i busken og nægter at kigge på den virkelighed, som man selv har skabt med en mangeårig forfejlet politik, og man nægter tilmed at tage ansvar for at gøre noget ved det.

Sådan et parti bliver vi aldrig nogen sinde i Nye Borgerlige. Vi vil altid sætte danskernes tryghed og sikkerhed over nogle gummikonventioner. Selvfølgelig skal folk, der laver personfarlig kriminalitet, og som har fået tildelt et statsborgerskab, have det frataget igen. Derfor stemmer vi selvfølgelig for forslaget.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Den næste ordfører er fra Liberal Alliance. Hr. Henrik Dahl, værsgo.

Tak for ordet. Vi er jo glade for, at vi får den her diskussion, som beslutningsforslag B 190 rejser, og det er vi af flere grunde. For det første kan man jo sige, at det formentlig er sådan, at langt størsteparten af befolkningen ønsker, at kriminelle udlændinge med dobbelt statsborgerskab skal fratages deres danske statsborgerskab og forlade landet. For det andet har Socialdemokratiet stillet borgerne i udsigt, at hvis man vandt valget, ville man ændre reglerne sådan, at udlændinge, der begår personfarlig kriminalitet, bliver udvist.

Og så har vi jo altså også brug for en debat om hindringerne for, at det, man i gamle dage kaldte almenviljen, faktisk kan blive til noget. Hvad er det, der forhindrer den her ærværdige forsamling i at realisere almenviljen? Det er vigtigt, at borgerne får indblik i det, men vi har også, synes jeg man må sige, brug for en debat om valgflæsk, fordi det jo er det socialdemokratiske valgflæsk fra 2018, vi diskuterer, og hvorfor det måske er farligt at udstede den her form for dækningsløse checks, dækningsløse løfter, til borgerne, når de ikke kan realiseres. Det er en debat, vi har brug for, og det er jo også en debat, vi langt hen ad vejen har fået, og derfor bakker vi op om beslutningsforslag B 190. Tak for ordet.

Tak. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Så er vi færdige med i hvert fald alle andre ordførere end ordføreren for forslagsstillerne, hr. Morten Messerschmidt fra Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak, formand. Tidens store debat må siges at være diskussionen om de landsforrædere, som har forrådt deres land for at tage til Syrien og kæmpe for en syg ideologi, der havde slået rødder, men som heldigvis synes at være ved at blive nedkæmpet. Det sætter i virkeligheden vældig godt den løsagtighed, hvormed Folketinget igennem rigtig mange år har tildelt statsborgerskaber, i et afklarende lys. For var det ikke for et uansvarligt Folketing, der har kastet indfødsret i grams til højre og til venstre, så havde disse mennesker ikke haft dansk indfødsret, og så havde vi ikke hørt hele den forlorne falske tale om, hvordan Danmark skulle være forpligtet til at hjælpe sine sønner og døtre ude i de fjerne egne.

Derfor er det godt, at der tilsyneladende begynder at komme en stigende erkendelse af, at indfødsret ikke er noget, man kan gøre krav på. Det er ikke noget, man kan sige er ens rettighed. Det er noget, man først og fremmest gør sig fortjent til, fordi man, når man får dansk indfødsret, bliver en del af en dansk familie, og at det selvfølgelig er betinget af en række forhold. En række ydre forhold – man må ikke være kriminel, man må ikke leve af andre folks penge, dvs. at man skal tjene sine egne osv. – men grundlæggende og måske endnu vigtigere en række indre forhold.

For hvad er det egentlig at være dansk? Det er meget individuelt, og alligevel er det fælles for os alle sammen derved, at føler man, at Danmark er ens fædreland, føler man, at den historie og den kultur og den tradition, som nu engang igennem mere end tusind år har udviklet sig og er blevet udlevet på disse egne, er noget, som man er en del af, ja, så er man dansk. Det kan man sagtens være uden formelt at have dansk indfødsret. Jeg kender masser af herboende tyskere og svenskere og nordmænd og islændinge og andre, som er langt mere danske i hjertet end mange af dem, som venstrefløjen har givet papir på indfødsret op igennem 1980'erne og 1990'erne og 00'erne.

Danskhed er først og fremmest at føle sig forpligtet på det danske. Og viser det sig, at Folketinget, hvad man jo desværre må sige er tilfældet, har begået fejl ved at tildele enten ansøger eller deres bipersoner dansk indfødsret, så har man en pligt, ikke bare juridisk, ikke bare moralsk, men en pligt over for hele det historiske fællesskab, som Danmark udgør, til at rette fejlen.

Derfor var vi i Dansk Folkeparti jo glade, da Socialdemokratiet som en del af sit hamskifte fremsatte et forslag om, at folk, der begår alvorlig personfarlig eller narkorelateret kriminalitet, skulle fortabe deres indfødsret. Det bedste ville selvfølgelig være, at man begrænsede tildelingen, sådan at man kun gav det til folk, man reelt havde tillid til at ville optage i sin familie; at man ville udvide kredsen ved at sige, at du er god nok; du taler vores sprog; du tænker som vi; du er en af os. Det har man ikke gjort. Så er der selvfølgelig en vis karakter over at ville rette fejlen. Men – og det er jo der, hvor det socialdemokratiske hamskifte bliver mere strategi og spin end politik – der var noget, der var vigtigere. Der var noget, der stod over den danske familie. Der var noget, der var væsentligere, end at vores børn kan gå trygt på gaden, end at vi har et samfund, hvor vi ved, at når vi står over for en dansker, så står vi over for en dansker, nemlig de internationale konventioner.

Nogle siger, at de jo er født af anden verdenskrig, og at træder vi ud af dem, så træder vi tilbage til det, der var under og før anden verdenskrig. Men det kan jo ikke passe. For den konvention, der tilsyneladende forhindrer den socialdemokratiske integrationsminister i at gøre det, som den socialdemokratiske udlændingeordfører, der sjovt nok tilfældigvis er den samme person, lovede, er en konvention, som Danmark har tilsluttet sig i 2003. Mig bekendt var Danmark ikke en bananrepublik eller noget, der mindede derom, i hverken 2001 eller 2002. Så hvad i alverden har vi at miste ved at træde ud af en konvention, som forhindrer os i at realisere det fuldstændig fornuftige, nemlig at folk, der er blevet lukket ind i familien, men efterfølgende viser sig at være voldsparate og narkokriminelle, selvfølge skal sparkes ud, lige så hurtigt som de desværre kom ind? Det giver ingen mening.

Det værste er, Socialdemokratiet også her på denne odyssé, hvor vi nu gør tredje stop, viser sig at sætte parti over fædreland, parti over folk. Jeg tror, der er noget dybere, netop når vi taler om danskhed, der binder os sammen, end politik. Politik splitter og skaber uenighed og diskussion, og det har meget godt i sig. Demokrati er – trods alt – den mindst ringe styreform.

Men der er noget dybere end demokratiet og det politiske og enigheden om de institutioner, som vores samfund er bygget op omkring, der forener os, nemlig en følelse af at høre til her, at gå i de fodspor, som Hans Tausen trådte, som Grundtvig trådte, som Saxo og Hvideslægten trådte – den arv, som vi bærer videre. Men ved at sætte konventioner, skrevet af nogle folk, hvis navne ingen her endda vil være i stand til at genkende, hvis de så dem, over folkets ret til at videreføre den tradition, forråder man selve det, vi i Folketinget er sat til at værne om, nemlig Danmark – ikke som et velfærdssamfund eller et demokrati eller som en funktion, men som et fædreland.

Det forræderi træder Socialdemokratiet ind i med det her program, hvor man foregøgler vælgerne at ville sætte hensynet til danskernes tryghed og sikkerhed, hensynet til Danmark som danskernes førstefødselsret, hensynet til Danmark som det land, hvor vi er en familie, og hvor vi tillader os at sparke dem ud af familien igen, der aldrig skulle have været inde, under et andet hensyn, nemlig de internationale konventioner. Og man gør det på en måde, hvor vi skal hen i nogle fodnoter for at se det. Det er uvederhæftigt. For det gør nemlig, at man i en valgkamp har givet danskerne et indtryk af, man vil et, men alligevel – hvis vi bladrer om på side 39 – har fundet et alibi for, at det vil man alligevel ikke. Nuvel, det er så tredje stop på vores odyssé udi statsministerens og integrationsministerens løfter – brudte løfter – til danskerne. Vi må videre, formand.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger til Dansk Folkepartis ordfører.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Udlændinge- og Integrationsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.