Tak for ordet. Dansk Folkeparti foreslår med det ene af beslutningsforslagene, at regeringen inden udgangen af den nuværende folketingssamling skal have gennemført love, der sikrer, at flere kriminelle udlændinge udvises af Danmark. Dansk Folkeparti skriver i den forbindelse, at det er vigtigt at vise udlændinge med ophold i Danmark, at kriminalitet ikke tolereres, og at det skal være nemmere at udvise dem. Med det andet beslutningsforslag foreslår Dansk Folkeparti, at regeringen inden udgangen af det her kalenderår også skal udarbejde et lovforslag, som indebærer, at børn eller voksne, som er medlemmer af en bande, og som begår kriminalitet i en eller anden form, skal udvises af Danmark sammen med deres nærmeste familie. Partiet foreslår derudover, at hele familier skal kunne udvises, hvis en i familien er medlem af en kriminel klan med utryghedsskabende adfærd. Med andre ord forstår jeg Dansk Folkepartis forslag sådan, at der skal indføres regler om, at enkeltpersoners handlinger skal føre til udvisning af hele familier, altså at der sker kollektiv udvisning. Som støtte for forslaget anføres bl.a., at bandemedlemmer og kriminelle klanfamilier udgør et så massivt problem for samfundet, at forslaget er den eneste rimelige vej til at komme problemerne til livs.
Jeg vil gerne indlede med at slå fast endnu en gang, at det er regeringens holdning, at kriminelle udlændinge selvfølgelig skal udvises – det skal der ikke herske tvivl om – i videst muligt omfang. Regeringen er helt enig med forslagsstillerne i, at man ikke bør være i det danske samfund, hvis man misbruger gæstfrihed til at begå kriminalitet. Det står ikke til diskussion. Men vi går ikke ind for, at man udviser personer, fordi andre dømmes for strafbare forhold, sådan som Dansk Folkeparti ønsker med det ene af beslutningsforslagene. Et sådant forslag om at udvise hele familier på grund af enkeltpersoners handlinger vil i øvrigt heller ikke kunne gennemføres inden for rammerne af vores internationale forpligtigelser, og af de grunde kan regeringen ikke støtte beslutningsforslaget om kollektiv udvisning.
I forhold til det andet beslutningsforslag om, at flere kriminelle skal udvises, er vi dog mere på linje med forslagsstillerne, og som jeg også har sagt i andre sammenhænge, er det her et område, som vi prioriterer højt. Derfor har vi også i Socialdemokratiet støttet op om de seneste års skærpelser af udvisningsreglerne, ligesom vi i regeringen løbende har fokus på det her område. Som jeg ved at forslagsstillerne nok er bekendt med, pågår der også i øjeblikket et arbejde i Udlændinge- og Integrationsministeriet, hvor vi er ved at se på, om der er rum for yderligere skærpelser af udvisningsreglerne. Når det så er sagt, er det min opfattelse, at vi faktisk allerede er nået langt på udvisningsområdet. Vi har sådan set ret vide rammer for at udvise kriminelle udlændinge. Men jeg vil godt medgive, at vi ikke er helt i mål, og netop derfor er vi altså også i gang med at afsøge området.
Det leder mig så frem til, at jeg ikke er helt enig i det, forslagsstillerne skriver, med, at der ikke bliver leveret på udvisningsområdet. Jeg vil derfor godt lige benytte lejligheden til at sætte et par enkelte ord på det, som også fremgår af beslutningsforslaget. Først og fremmest er det væsentligt at fremhæve, at et bredt flertal i Folketinget vedtog en række skærpelser af udvisningsreglerne i maj 2018, og som også Socialdemokratiet støttede op om. Med de skærpelser blev der bl.a. på baggrund af praksis fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol fastsat retningslinjer for, hvornår de danske domstole i almindelighed kan udvise kriminelle udlændinge, og med de retningslinjer har vi været med til at give domstolene et vigtigt værktøj til at udnytte udvisningsreglerne i videst muligt omfang inden for rammerne af international ret. Derfor blev der ved skærpelserne bl.a. også gjort op med bestemmelsen om betinget udvisning, som blev erstattet af en advarselsordning. Med advarselsordningen skal der ved en senere udvisningssag i højere grad lægges vægt på, om udlændingen tidligere er advaret om muligheden for udvisning ved gentagen kriminalitet, og i modsætning til de 2-årige betingede udvisninger har en advarsel i princippet ingen udløbsdato. Samtidig blev der indført en mulighed for, at domstolene kan meddele et kortere indrejseforbud, hvis det betyder, at der dermed kan ske udvisning i en sag, hvor det ellers med sikkerhed ville være i strid med vores internationale forpligtigelser.
Derudover vil jeg gerne fremhæve, at vi i regeringen også har fokus på løbende at skærpe udvisningsreglerne. Med det mener jeg, at vi løbende sørger for at udvide adgangen til udvisning ved visse grove forbrydelser, sådan at der i disse tilfælde altid er adgang til udvisning ved idømmelse af ubetinget fængsel. Det betyder, at der er adgang til udvisning, uanset hvor lang straffen er, og uanset hvor længe udlændingen har opholdt sig i landet. F.eks. har vi med regeringens lovforslag om negativ social kontrol, der blev vedtaget i marts måned, skærpet adgangen til udvisning ved ubetinget frihedsstraf for visse former for negativ social kontrol. Det gælder bl.a., hvis man idømmes ubetinget fængsel for at forestå religiøse vielser af mindreårige og for at fastholde en anden i et ægteskab eller ægteskabslignende forhold med tvang. Derudover har regeringen for nylig fremsat et lovforslag, hvori der indgår en skærpelse af adgangen til udvisning, hvis en udlænding idømmes ubetinget fængsel for vanvidskørsel.
Når vi taler om udvisning, kommer vi ikke uden om, at der er et samspil mellem danske regler og internationale regler, og lad mig understrege, at regeringen mener, at Danmark har en klar interesse i en stærk international retsorden, herunder respekt for menneskerettigheder. Danmark skal leve op til de forpligtigelser, vi som land har påtaget os. Det gælder bl.a. de internationale konventioner med betydning for udvisningsområdet. Men konventionerne er jo ikke hævet over debat. De er udtryk for politiske forhandlinger og kompromiser, og jeg mener derfor, at Danmark skal fortsætte med at påvirke fortolkningen af konventionerne, hvor vi kan, og sige det højt og tydeligt, når vi mener, at konventionerne fører til resultater, som ikke kan forklares eller forsvares politisk.
Vi har fra dansk side da heller ikke ligget på den lade side. Under Danmarks formandskab for Europarådet var netop det her et fokusområde, og fra dansk side lykkedes man med at skabe opbakning til det, der blev kaldt Københavnererklæringen, og som bl.a. giver et større råderum på udvisningsområdet. I Københavnerklæringen blev der opnået enighed om, at hvis de nationale myndigheder selv har foretaget en grundig afvejning i sagerne, vil Menneskerettighedsdomstolen være tilbageholdende og have tillid til medlemsstaternes myndigheder og domstole. Jeg er selvfølgelig klar over, at den erklæring ikke kan tilskrives den nuværende regering, men jeg synes alligevel, den er vigtig at nævne, for jeg tror på, at den betyder noget for retningen af de afgørelser, som domstolen kommer med. Vi har nemlig de senere år set adskillige sager mod Danmark, hvor domstolen har godkendt danske udvisninger. Senest i januar har domstolen givet Danmark medhold i to sager, hvor Højesteret udviste to kriminelle udlændinge, der var opvokset i Danmark, og som alt andet lige måtte anses for at have en stærk tilknytning her til Danmark. Menneskerettighedsdomstolen lagde vægt på, at de danske domstole havde foretaget en grundig prøvelse af sagernes nærmere omstændigheder, herunder bl.a. den begåede kriminalitet og den kriminelle historik, der lå forud for afgørelserne. Domstolen fremhævede derudover, at de danske domstole havde truffet deres afgørelser, vel vidende at der skal meget tungtvejende grunde til at udvise en person, der har haft ophold i landet i lang tid, og domstolen var derfor tilbageholdende med at tilsidesætte de danske domstoles afgørelser.
Jeg synes, vi som land kan være rigtig godt tilfredse med de afgørelser, og at Københavnerklæringen er en del af den kontekst, som domstolen nu træffer afgørelser inden for, og jeg synes netop, at det illustrerer, at konventionerne ikke er hævet over debat. Vi skal derfor blive ved med at bruge vores sunde fornuft, være skeptiske og reagere, hvis internationale regler og systemer forhindrer os i at handle på en måde, som er indlysende rigtig. Noget andet, vi også kan være godt tilfredse med, er de senere års retspraksis fra de danske domstole. Her er det min opfattelse, at der er en tendens til, at de senere års skærpelser af udvisningsreglerne faktisk har haft den ønskede effekt. Hvis man ser på Højesterets nyere udvisningspraksis, er der tydelige tegn på, at tendensen er, at flere udlændinge, som har begået meget alvorlig og gentagen kriminalitet, udvises, på trods af at de er født i Danmark eller er kommet hertil som ganske unge og derfor har en stærk tilknytning til landet. Det tyder derfor på, at der er kommet en mere konsekvent linje fra de danske domstole, og jeg glæder mig over det faktum, at flere kriminelle udlændinge rent faktisk udvises, også selv om de har en stærk tilknytning til Danmark.
Med de ord håber jeg, at forslagsstillerne har fået et lidt mere nuanceret billede af udviklingen på udvisningsområdet og også på, at regeringen har fokus på, at reglerne skal sikre, at kriminelle udlændinge i videst muligt omfang kan udvises. Som bekendt, og som jeg også har gentaget her i dag, er vi ved at undersøge mulighederne for at se, om vi kan skrue yderligere på de her regler. Det er et arbejde, som tager lidt tid, og der er brug for, at vi tænker de muligheder, der måtte være, ordentligt igennem, sådan at vi forhåbentlig kan komme med en god løsning, som der også vil være flertal for i Folketinget. Men uanset hvilke muligheder der måtte være, kan jeg ikke stille forslagsstillerne en lovgivning i sigte, der ultimativt garanterer, at flere kriminelle udlændinge udvises, sådan som det forstås at Dansk Folkeparti ønsker. Det skyldes, at vi søger løsninger, der kan lade sig gøre inden for rammerne af vores internationale forpligtigelser. Det betyder bl.a., at der altid skal foretages en konkret og individuel vurdering af, om udvisning vil være i overensstemmelse med dem, altså de regler, vi som land har påtaget os. Det arbejde, der er igangsat, kan dog ikke føre til ny lovgivning i indeværende folketingssamling, som der står i det ene beslutningsforslag. Det siger nok sig selv: Der er kun få uger tilbage af den nuværende folketingssamling.
Med de ord vil jeg sige, at vi ikke kan støtte beslutningsforslagene, men at vi ser frem til diskussionen og debatten. Tak for ordet.