Det næste punkt på dagsordenen er:

6) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 264:

Forslag til folketingsbeslutning om en styrket indsats for at begrænse pædofili.

Af Peter Skaarup (DF) m.fl.

(Fremsættelse 09.03.2021).

Forhandlingen er åbnet. Vi giver ordet til justitsministeren som den første. Værsgo.

Tak for ordet, og tak til Dansk Folkeparti for at have fremsat et vigtigt beslutningsforslag om at styrke indsatsen for bekæmpelse af seksuelle overgreb mod børn. Det er dejligt at se interessen i salen.

Med forslaget sætter Dansk Folkeparti fokus på en meget vigtig dagsorden, nemlig at barndommen skal være tryg og god. En barndom skal ikke være fyldt med smerte, svigt og misbrug, det siger sig selv, og da slet ikke være præget af modbydelige seksuelle overgreb, som efter min opfattelse – og jeg tror sådan set de flestes opfattelse – hører til blandt de mest forfærdelige forbrydelser, der findes. De børn, der udsættes for seksuelle overgreb, oplever et kæmpemæssigt tillidsbrud fra de voksnes side, og de voksne, der krænker, begår en forfærdelig forbrydelse. De stjæler børnenes barndom. Det er forkert, så forkert, som noget kan være, for som voksne er det jo vores pligt at beskytte børn, ikke at udnytte dem.

Kan vi gøre mere for at beskytte børnene mod seksuelle krænkelser? Ja, det mener jeg godt vi kan, og som Dansk Folkeparti også påpeger, har vi de seneste år set, hvordan udviklingen af forskellige digitale medier har gjort det nemmere at udnytte børn seksuelt. Det skal vi have gjort noget ved, ligesom vi helt generelt selvfølgelig ønsker at bekæmpe overgreb mod børn, også med nye og mere slagkraftig midler.

Derfor præsenterede regeringen i øvrigt sammen med Red Barnet den 17. maj i år, altså for ganske få dage siden, ni initiativer til bekæmpelse af seksuelle krænkelser af børn. Initiativerne har til formål at gøre os bedre til at forebygge, afsløre og efterforske seksuelle krænkelser begået mod børn. Samtidig ønsker vi, at dem, der krænker, bliver mødt med mere konsekvens. Det skylder vi børnene, og det skylder vi i øvrigt også retsfølelsen.

Jeg vil kort fremhæve initiativerne i udspillet: For det første vil vi skærpe straffen for andet seksuelt forhold end samleje med børn, ligesom vi lægger op til, at straffelovens voldtægtsbestemmelse ændres, så børn ikke kan give samtykke til sex med voksne, der er betydelig ældre end børnene selv. Derudover ønsker vi at forbyde sexdukker, som fremstår som børn.

Vi ønsker at udvide børneattesten. Børneattesten er den attest, man skal fremvise for at få ansættelse i en stilling, hvor man f.eks. er betroet arbejdet med børn. Det gælder f.eks. job som underviser eller træner. Vi vil udvide attesten, så det fremover fremgå, hvis en træner eller underviser har begået et overgreb på unge mellem 15 og 17 år. I dag er det sådan, at grænsen er ved 15 år.

Og vi vil sikre, at personer, der har begået seksuelle overgreb mod børn, ikke begår nye overgreb, heller ikke uden for Danmarks grænser. Regeringen vil derfor indføre mulighed for, at domstolene kan udstede et udrejseforbud til personer, der er dømt for seksuelle overgreb. Samtidig skal politiet kunne inddrage passet hos den dømte i den periode, hvor udrejseforbuddet gælder.

Netop politiet spiller en vigtig rolle, når det handler om at bekæmpe seksuelt misbrug af børn. Det siger næsten sig selv. Så for at styrke politiets efterforskning i sager om seksuelle overgreb mod børn vil regeringen give mulighed til politiet for at foretage hemmelige ransagninger i sager, hvor en person er mistænkt for at besidde og udbrede materiale med seksuelle overgreb på børn, ligesom vi vil indføre en ordning, hvor pengeinstitutter kan dele mistænkelige forhold og pengeoverførsler vedrørende fjernovergreb med politiet.

Som jeg sagde tidligere, har internettet og sociale medier desværre åbnet nye muligheder for, at digitale krænkelser af børn kan finde sted. Her tænker jeg selvfølgelig særlig på fænomener som grooming og sextortion, som desværre er blevet mere udbredt i kølvandet på de sociale mediers udbredelse. Derfor vil vi nedsætte en arbejdsgruppe, der skal se nærmere på behovet for at ændre straffeloven, så den følger med den digitale udvikling.

Endelig kan det nævnes, at en konkret udmøntning af de resterende midler afsat på finansloven i 2018 – en aftale indgået af den daværende regering og Dansk Folkeparti – vil ske efter oplæg fra sundhedsministeren og selvfølgelig med inddragelse at de partier, som stod bag den aftale på det tidspunkt. Alle disse initiativer skal være med til at give os værktøjer til at bekæmpe seksuelle krænkelser af børn på en mere effektiv måde, end det sker i dag. Til efteråret vil regeringen fremsætte de lovforslag, der skal implementere initiativerne, og initiativerne skal så træde i kraft fra januar 2022.

Jeg vil gerne fastslå, at Dansk Folkepartis beslutningsforslag faktisk indeholder flere gode elementer. F.eks. foreslår Dansk Folkeparti, at vi sikrer bedre uddannelse af politiet, så politiet får de rette værktøjer til at håndtere ofre for seksuelle overgreb. Der er ingen tvivl om, at politiet skal være klædt ordentligt på til at klare den meget følsomme opgave, det er at håndtere børn, der har været udsat for seksuelle overgreb. Derfor er det allerede en del af grunduddannelsen for politifolk i dag, at de skal lære at håndtere ofre for seksuelle overgreb, ligesom den nærmere uddannelse i håndtering af sager om seksuelle overgreb, børnesager og videoafhøringer er en del af efter- og videreuddannelsen af politiet. Vi har også allerede i dag specialuddannede videoafhørere, som foretager videoafhøring af børn.

Derudover sikrer vi med den nye flerårsaftale, bl.a. med støtte fra Dansk Folkeparti, men jo også fra en lang række andre partier i salen lige undtagen Venstre og Liberal Alliance, at politiet og anklagemyndigheden får mere og bedre uddannelse. Der etableres f.eks. et efter- og videreuddannelsestilbud til politiet, som skal målrette politiets håndtering af sager om bl.a. voldtægt, ligesom der oprettes specialiserede teams i hver eneste af vores politikredse, der skal bidrage med viden om bl.a. voldtægtssager. Der etableres også særlige afhøringsrum, som indrettes under hensyn til, at netop ofre udsat for seksuelle overgreb befinder sig i en særlig sårbar situation jo ikke mindst i afhøringssituationen.

Jeg mener derfor, at vi på de her måder allerede går langt for at sikre, at politiet får den rette og så vigtige uddannelse, som der kræves for at håndtere de her følsomme sager, hvor ofrene har været udsat for seksuelle overgreb.

Et andet forslag fra Dansk Folkeparti er at indføre forbud mod, at personer dømt for seksuelle overgreb mod børn, skal kunne have kontakt med mindreårige. Det er jo allerede sådan i dag, at man kan give personer, der er dømt for seksuelle overgreb, forbud mod kontakt med børn, de ikke kender, virtuelt, f.eks. via sociale medier. De vil også kunne forbydes at bo sammen med børn under 18 år, som ikke er deres egne, og modtage besøg af børn under 18 år, der ikke er ledsaget af en voksen, ligesom de vil kunne frakendes retten til at arbejde med børn – alt sammen noget, som vi jo også har brugt tid på at snakke os igennem og finde os til rette med her i salen.

Et generelt forbud mod fysisk at tage kontakt til børn i andre situationer har jeg svært ved at se hvordan man vil kunne håndhæve. Men jeg deler Dansk Folkepartis bekymring, i forhold til at vi desværre ser, at voksne mennesker med dårlige intentioner via internettet har muligheder for at tage kontakt til børn, jævnfør det, jeg sagde om grooming lidt tidligere.

Derfor indgår det også i regeringens udspil om et værn mod voksne, der krænker børn, at der nedsættes en arbejdsgruppe, som skal se på, at straffelovens regler passer til den digitale virkelighed. Arbejdsgruppen vil bl.a. skulle se på, om der skal laves en særlig bestemmelse om grooming, hvor voksne typisk via internettet tager kontakt til børn med det formål at krænke dem seksuelt.

Jeg også helt enig med Dansk Folkeparti i, at personer, der er dømt for seksuelle overgreb mod børn, ikke skal kunne foretage overgreb i andre lande. Derfor vil regeringen i sit udspil, som jeg også nævnte tidligere, give domstolene mulighed for, at domstolene kan udstede et udrejseforbud til personer dømt for seksuelle overgreb, og give politiet mulighed for at inddrage passet hos den dømte i den periode, hvor udrejseforbuddet gælder.

Samlet set er der flere gode elementer i Dansk Folkepartis beslutningsforslag, men vi kan fra regeringens side ikke støtte beslutningsforslaget, da flere af forslagene f.eks. lægger sig op ad den gældende lovgivning og praksis. Vi vil i stedet lytte til alle Folketingets partier i forbindelse med behandlingen af det lovforslag, som vi fremsætter til efteråret, og håber selvfølgelig også, at Dansk Folkeparti ville kunne bakke op om regeringens kommende lovforslag.

Men jeg vil gerne igen sige et stort tak til Dansk Folkeparti for de gode intentioner bag beslutningsforslaget og for seriøst at kaste interesse og lys på den her meget, meget vigtige problemstilling. Tak for ordet.

Der er en kort bemærkning fra hr. Peter Skaarup.

Tak for det. Og også tak til regeringen for, at man har lyttet. For så vidt angår en del af de punkter, som vi har til behandling her i dag, var jeg jo faktisk ret glad for at høre, at man på et pressemøde i mandags, tror jeg det var, fortalte om, hvordan regeringen ville arbejde videre med det. Så den del af det er positiv

Det, som jeg stadig væk synes er bekymringen og den fælles opgave, vi bør have, er den gruppe, som ikke tager imod behandlingen. Det er jo sådan, at en del – heldigvis – godt selv kan se, at den er gal, og når de så får deres dom, indgår de i et behandlingsforløb, og så kommer de forhåbentlig ud som bedre mennesker. Men der er en gruppe, der ikke gør, og som ikke vil. Hvad tror ministeren der kan gøres? Hvad mener ministeren der skal gøres? Vi har jo selv nogle forslag i Dansk Folkeparti om yderligere medicinsk kastration m.v., men hvad satser regeringen på i forhold til den gruppe?

Ministeren.

Det er et godt og relevant spørgsmål, og det er stillet så snedigt, at det giver mig anledning til næsten ikke at kunne snige mig udenom at rose Dansk Folkeparti og den tidligere regering, hvilket ellers ligger mig fjernt. Nej, det er faktisk sådan, at den tidligere regering sammen med Dansk Folkeparti i 2018 gjorde det, at man satte midler af til at afdække, hvilke behandlingstilbud der er behov for til personer med seksuelle tanker om børn – med henblik på netop at styrke den indsats, der skulle gøres på området.

Der blev lavet en konsulentundersøgelse, som blev offentliggjort i 2019, og som bl.a. kortlægger de tilbud, erfaringer og indsatsmuligheder, der er. Blandt de ting, der peges på, er øgede oplysninger og bedre betingelser for adgangen til tilbud, og der er faktisk, som jeg sagde, midler tilbage fra den finanslovspulje, som skal udmøntes, og de skal selvfølgelig udmøntes i samarbejde med de partier, der var i regering dengang, og Dansk Folkeparti, hos sundhedsministeren.

Tak. Hr. Peter Skaarup.

Det er jo spændende, altså hvordan man kan forvalte nogle midler, og hvad man kan gøre i forhold til den her gruppe, men spørgsmålet er bare, om det er nok. Altså, spørgsmålet er, om det ikke er nødvendigt med noget tvang i forhold til den gruppe i forbindelse med medicinsk kastration, for vi ved alle sammen godt, at der altså er nogle, der efter at have fået deres dom begår ny kriminalitet; der begår nye overgreb. Det er i virkeligheden den gruppe, som vi har fokus på med den her del af forslaget.

Så vil regeringen være med til, at vi stiller som krav, at man undergår medicinsk kastration – selvfølgelig efter en lægelig vurdering i retten?

Ministeren.

Det, som vil være vores første greb i den her sammenhæng, vil være at sikre, at vi får foretaget strafskærpelser for seksuelle overgreb mod børn, altså i de tilfælde, hvor der ikke er tale om voldtægt, men hvor der er tale om andre former for seksuelle overgreb. Og der er vores oplæg, at vi lægger 50 pct. oven i straffen.

Der er ikke flere korte bemærkninger. Tak til justitsministeren. Så går vi i gang med ordførerne, og den første ordfører er hr. Jeppe Bruus fra Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak for det. Også herfra tak til Dansk Folkeparti for at vedblive med at være en aktiv partner i at bekæmpe og modarbejde overgreb mod børn. Det er meget, meget væsentligt. Og så er det jo en rigtig fin anledning til, som justitsministeren også var inde på, at glæde sig over den samlede pakke af initiativer mod seksuelle overgreb på børn, som regeringen præsenterede i mandags; noget, som jeg synes er virkelig, virkelig godt, og som jo kommer rundt om mange af de temaer, som vi i hvert fald har brugt de sidste par år på at drøfte.

Justitsministeren har ligesom gennemgået de forskellige initiativer, så jeg vil hæfte mig ved bare et par stykker af dem. Det ene har jeg jo faktisk haft fornøjelsen af at arbejde sammen med Dansk Folkepartis ordfører om. Det var en af de første sager, som jeg fik, da jeg blev valgt til Folketinget og blev retsordfører her for et par år siden, nemlig det her forbud mod børnesexdukker, som man jo kunne undre sig over ikke var ulovligt, men som vi jo med det, vi har fremlagt, gerne vil gøre ulovligt. Det er jo en sag, som vi har dyrket igennem flere år sammen med Dansk Folkeparti, altså det at få et forbud.

Så det er bare ét eksempel på, at der er flere af de initiativer, som også ligger Dansk Folkeparti på sinde. Og derfor er det jo en meget god markering af, at kampen mod de mennesker, der krænker og begår overgreb mod børn og unge, er helt, helt afgørende.

Der er folk, der har pædofile tanker. Langt de fleste har heldigvis også den helt normale stopklods, der gør, at de sådan set ikke kunne finde på at udleve de tanker. De skal have hjælp. Derfor er det også godt at få gjort mere i forhold til rådgivning og hjælp til de personer, der har den slags tanker. Og så er der desværre nogle, der ikke har den stopklods, og der er man nødt til at handle ekstremt hårdt.

Så tak til Dansk Folkeparti for at rejse debatten endnu en gang. Tak for et godt samarbejde om mange af de initiativer, og jeg ser også frem til med den pakke, vi har lagt frem, at vi kommer til at få nogle gode lovbehandlinger, hvor vi i fællesskab kan få det igennem. Men vi kan ikke støtte beslutningsforslaget, som det ligger her i sin helhed, også af de årsager, som justitsministeren var inde på.

Så har jeg lovet at hilse fra SF og sige, at de heller ikke kan støtte forslaget. Nu ved jeg ikke, om man må tjekke sin telefon, men jeg ser bare lige, om jeg også skal hilse fra De Radikale og De Konservative, men det ser det ikke ud til. Tak.

Tak for det. Der er lige en kort bemærkning til Socialdemokratiets ordfører, og det er fra hr. Peter Skaarup.

Tak for det, og tak for sådan i store træk støtte til forslaget. Det, som jeg så mangler i regeringens udspil, er jo den del, der angår krænkeren, altså krænkeren, der skal i behandling for ikke at komme ud og lave ny kriminalitet. Jeg kunne godt tænke mig at spørge hr. Jeppe Bruus om lidt det samme, som jeg prøvede at få justitsministeren til at svare på: Vil Socialdemokratiet være med til en ordning, hvor man lader medicinsk kastration med tvang være en del af det – altså at underkaste dem, der ikke ønsker behandling, dem, der ikke vil se det i øjnene, medicinsk kastration, når de kommer ind, for at undgå, at de kommer ud igen og laver nye overgreb?

Ordføreren.

Det er jo et meget, meget voldsomt instrument. Man kan sige, at der i hvert fald er nogle ting, vi kan gøre, før vi når dertil. Bl.a. kunne man jo sådan set bruge de penge, som man har afsat i den tidligere regering, og som det i virkeligheden har været lidt svært at lokalisere, på at lave bedre behandling og rådgivning osv.

Vi har jo drøftet medicinsk kastration på flere områder gennem tiden, og jeg må sige, at jeg nok er noget skeptisk over for, om det er sådan et instrument, man skal hive op af kassen.

Hr. Peter Skaarup.

Det synes jeg så er brandærgerligt, og jeg er sådan set ligeglad med, hvad tidligere regeringer har gjort. Det, jeg interesserer mig for, er barnets tarv, altså at hjælpe de børn til ikke at blive udsat for overgreb. Det er det, der bør være vores fokus.

Så gennemfører regeringen så nogle initiativer, og det er jo vældig godt, men jeg står tilbage med en opfattelse af, at den gruppe krænkere, der får dom og nægter at se i øjnene, at de er syge, får vi ikke rigtig hånd om med det udspil, der er kommet fra regeringen. Der kunne jeg godt tænke mig at høre, hvad man så vil gøre. Hvad mener hr. Jeppe Bruus så man vil gøre, hvis man ikke vil være med til medicinsk kastration af den gruppe?

Ordføreren.

Der er flere ting, vi jo allerede har gjort. Bl.a. har vi jo indført, at man kan give et opholdsforbud for personer, der begår sexovergreb – det var efter Bedersagen – og som så får et forbud mod at opholde sig steder, hvor der er børn, og jo dermed også bliver pålagt den risiko, at politiet kan følge med i, hvad det er, de render rundt og laver. Så er der det her forslag, hvor vi tager passet fra mennesker osv. Så det er jo ikke rigtigt, at vi ikke også har hårde initiativer i kassen.

Tak til hr. Jeppe Bruus. Der er ikke flere korte bemærkninger. Så er den næste ordfører fra Venstre. Hr. Christoffer Aagaard Melson, værsgo.

Tak for det, og tak for at fremsætte det her beslutningsforslag. Seksuelle overgreb mod børn er nogle af de mest alvorlige forbrydelser, man kan begå, og det er vi i Venstre enige i skal straffes hårdere, end det bliver i dag. Vi skal også gøre mere for at undgå, at det sker.

Derfor er vi i Venstre også godt tilfredse med, at regeringen nu har fremlagt deres bud på, hvordan vi styrker indsatsen, for det er i alles interesse, at vi får beskyttet vores børn bedst muligt mod seksuelle krænkelser og overgreb. Det tror jeg ikke der kan være to meninger om her i lokalet.

Jeg er derfor heller ikke i tvivl om, at ministeren, når han indkalder til de kommende drøftelser, er klar til at lytte til både forslagsstillernes initiativer, men også andre, som måtte bringe gode og relevante forslag med til bordet. For der er behov for, at vi får drøftet løsningsforslagene på det her område.

Helt overordnet ser vi positivt på en stor del af regeringens udspil, især de dele, der omhandler at skærpe straffen for seksuelle overgreb, og at personer under 15 år ikke skal kunne give samtykke til sex med en voksen. Men der er også elementer, hvor vi har brug for større klarhed om, hvad det præcis er, der foreslås, bl.a. hvordan udrejseforbuddet skal fortolkes. Det ser vi frem til at få uddybet ved lejlighed.

Der er også elementer i de forslag, Dansk Folkeparti kommer med, som vi gerne vil diskutere, men også spørge mere ind til.

Men samlet set kan jeg sige, at vi bakker op om, at der bliver indkaldt til drøftelser, og derfor vælger vi også at stemme for Dansk Folkepartis forslag, uden at vi selvfølgelig en til en kan gå ind og sige her i dag, at vi støtter alle forslagene. Men vi synes, det er vigtigt, at vi hurtigst muligt får indkaldt til drøftelser, og derfor bakker vi op om forslaget.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Tak til Venstres ordfører. Den næste ordfører er fra Det Radikale Venstre, hr. Kristian Hegaard. Værsgo.

Tak for ordet, og tak til Dansk Folkeparti for forslaget om at styrke indsatsen for at begrænse pædofili. Nogle af de værste forbrydelser, man kan begå, er overgreb mod børn. Jeg kan næsten ikke komme på noget, der er mere ubehageligt end at begå så alvorlige overgreb mod børn, der måtte have seksuelt indhold.

Derfor glæder jeg mig over, at det er noget, som alle Folketingets partier er stærkt interesserede i og gerne vil gøre noget ved. Derfor kunne vi jo se, at regeringen i starten af ugen kom med et udspil, og Radikale Venstre støtter op om flere af de ting, der er nævnt der – særlig forslaget om at overveje at skærpe straffen for de seksuelle krænkelser, som ikke er decideret samleje, men som vedrører et andet stærkt indgreb i den personlige intimitet mellem en voksen og et barn. Det er meget vigtigt at sætte fokus på det. Man kan diskutere, om den trappe i dag er for stejl, altså at der måske er for stor afstand mellem den begåede forseelse, når der er tale om noget, der har karakter af samleje, eller hvis det er andet seksuelt indhold end samleje. Så der er mange gode idéer i regeringens forslag, og jeg noterer mig, at flere støttepartier, herunder Radikale Venstre, kunne bakke op om flere idéer.

Derfor er jeg jo glad for at se i det her beslutningsforslag, at Dansk Folkeparti nu også gerne vil gøre en styrket indsats for at begrænse pædofili. Jeg savner dog i Dansk Folkepartis beslutningsforslag her, at der er nogle indsatser vedrørende bl.a. det, der har med grooming at gøre, altså den her tillidsopbyggende fase, hvor en voksen tager kontakt til et barn på de sociale medier. Det er jo en væsentlig del af det at forebygge de her forfærdelige krænkelser mod børn, at vi også har grooming og andre digitale indsatser med. Jeg er meget ærgerlig over, at Dansk Folkeparti ikke deler ambitionerne om, at de skal med.

Derudover er der nogle forslag om medicinsk kastrering osv., som Radikale Venstre ikke kan støtte op om. Så selv om vi deler intentionen om, at man skal styrke indsatsen for at begrænse pædofili, synes vi, det er uambitiøst, at der ikke er indhold om grooming i det her beslutningsforslag, og vi synes, der er nogle af forslagene, som ikke er så hensigtsmæssige, herunder medicinsk kastrering.

Men jeg er glad for, at vi i Folketinget er enige om, at det her er en indsats, der skal opprioriteres. Der er ikke to meninger om, hvor forfærdeligt det er at begå overgreb mod børn, og det synes jeg vi skal holde fast i også at gøre os selv opmærksomme på. Der er ikke nogen, der vil det her mere end andre. Så på den baggrund stemmer Radikale Venstre altså imod dette beslutningsforslag, og jeg skal hilse fra Enhedslisten og sige, at det samme gør sig gældende for dem.

Tak for det. Der er en kort bemærkning. Hr. Peter Skaarup.

Hr. Kristian Hegaard har fuldstændig ret i, at der ikke er skrevet noget om grooming og indsatsen mod det og en kriminalisering af det, men jeg vil bare sige, at Dansk Folkeparti er helt enig med De Radikale i – hvis det er det, der er De Radikales mening, og det tror jeg at det er – at vi skal kriminalisere grooming, altså det her med, at man forsøger at opnå kontakt til mindreårige og udgiver sig for at være andre osv. osv., som vi kender det fra diverse tv-udsendelser. Så der tror jeg vi er helt enige.

Så vil jeg godt spørge De Radikales ordfører om noget. Når vi nu taler om, hvad vi har brug for at der skal ske på det her område, hvad mener De Radikale så om medicinsk kastration? Jeg forstår, at man er imod det, men hvad mener man så der skal ske i forhold til de personer, der nægter at se deres sygdom i øjnene og nægter behandling, mens de sidder inde for deres kriminalitet?

Ordføreren.

Jeg er glad for, hvis Dansk Folkeparti støtter op om Radikales forslag om grooming, og når nu Dansk Folkeparti ikke har foreslået det i det her beslutningsforslag, så glæder det mig, hvis det er en del af udviklingen af debatten i dag, at det generelt er noget, vi synes at vi skal tage fat på. Det er desuden også fuldstændig klart, at Radikale Venstre bl.a. ikke støtter det, der ligger her, om medicinsk kastration – det kan jeg fuldstændig bekræfte – og derfor skal vi sætte ind med andre forebyggende indsatser. Det ligger Radikale Venstre meget på sinde.

Hr. Peter Skaarup.

Ja, vi synes jo også, det er godt med forebyggende indsatser, og i vores beslutningsforslag er der skrevet mange ord om det, og vi har også forslag til initiativer. Men tilbage står, at vi har en gruppe – og nogle af dem begår ny kriminalitet, når de er færdige med at sidde i fængsel – som nægter at se i øjnene, at de har et problem, og den gruppe nægter jo så også behandling. Så er spørgsmålet til De Radikale – jeg synes ikke rigtig, at det er noget, der kommer svar på, men jeg vil godt spørge en gang til – hvad De Radikale så ønsker at gøre ved det, hvis man ikke vil være med til medicinsk kastration.

Ordføreren.

Vi tror ikke, medicinsk kastration er vejen frem. Vi tror, der skal en tværfaglig indsats til i samarbejde med den pågældende borger, for det, der jo er så enormt vigtigt, er, at den rigtige behandlingsmæssige indsats efterfølgende jo er det, der gør, at det næste barn ikke bliver udsat for et overgreb. Og det at hindre et overgreb på bare et enkelt barn vil jo virkelig være værdifuldt for vores samfund, for vi er jo alle sammen interesserede i at passe på vores børn, så de får en tryg barndom uden overgreb af nogen art.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger. Tak til Det Radikale Venstres ordfører. Den næste ordfører er fra Det Konservative Folkeparti, hr. Mads Andersen.

Tak, formand, og tak til Dansk Folkeparti for et rigtig fint forslag. Man skulle næsten tro, at ministeren og hr. Peter Skaarup sådan løbende skriver i den samme wordfil, for der var godt nok nogle overlap i forhold til det udspil, som ministeren kom med, men det er jo kun positivt.

At gøre livet surt for folk, der begår seksuelle krænkelser mod små børn, må være noget af det bedste ved at være retsordfører. Det synes jeg i hvert fald. Jeg synes, at forslaget her fra Dansk Folkeparti indeholder rigtig mange gode elementer, og det samme gælder sådan set også udspillet fra regeringen og ministeren. Vi har selv som et parti, der senest har haft ministerposten, hele tiden gjort, hvad vi kunne for at gøre det sværere at være seksuel krænker af små børn. Hårdere straffe, øget behandling i fængslerne og et styrket tilsyn i forbindelse med løsladelse er nogle af de elementer, vi selv har slået på tromme for. Det her taler sådan set lige ind i den form for opstramning. Vi er som flere andre en lille smule betænkelige ved det her med medicinsk kastration og ser det som en absolut sidste udvej, hvis det skal bruges.

Vi kan godt støtte forslaget og indgår i de videre drøftelser, og vi ser selvfølgelig frem til et spændende efterår med en masse spændende lovforslag fra ministeren. Tak for ordet.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger til hr. Hans Andersen. Den næste ordfører er hr. Lars Boje Mathiesen fra Nye Borgerlige. Værsgo.

Tak. Vores sædvanlige retsordfører er desværre til begravelse i Aalborg, så jeg har lovet lige at give forslaget et par ord med. Nye Borgerlige kan godt støtte forslaget. Jeg deler ikke De Radikales holdning om, at det her beslutningsforslag er uambitiøst. Jeg har læst en del beslutningsforslag, og her er det rigtig godt beskrevet, hvad forslagsstillerne faktisk ønsker med det. Det er ofte, at det ikke er beskrevet i et beslutningsforslag, så jeg synes faktisk, det her er meget ambitiøst. Så kan der være elementer, hvor vi måske ser nogle andre nuancer i det, men det vil jeg lade min ordfører redegøre for. I det store og hele ser vi rigtig mange positive elementer i det her, og vi håber, at det kommer til at indgå i de forhandlinger. Det her er et forslag om, at der skal være forhandlinger. Det synes vi absolut er en god idé, så det støtter vi.

Tak til hr. Lars Boje Mathiesen. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Den næste er hr. Jens Rohde fra Kristendemokraterne. Værsgo.

Tak for det. Det er jo rigtigt, at der er en del overlap mellem det, regeringen siger, og det, der stå her i et i øvrigt meget velgennemarbejdet beslutningsforslag. Jeg deler hr. Lars Boje Mathiesens ord. Det er jo ikke så tit, at vi ser beslutningsforslag, der egentlig er så konkrete, som tilfældet er med det her. Det gør ikke noget, at der er overlap i de forskellige dele – jeg venter lige på, at hr. Peter Skaarup har tid, for det er jo hans forslag – for det viser jo bare, at vi burde kunne samles om en fælles indsats. Det er jeg ganske sikker på vi kan og gør. Politik handler jo modsat af, hvad de fleste tror, om, at flest mulige stjæler ens egne idéer. Det er forudsætningen for, at tingene kan blive til noget. Så det er ganske udmærket.

Det er heller ikke en til en, at vi vil kunne støtte op om alle de konkrete ting, der er nævnt i beslutningsforslaget, men overordnet set mener vi, at det faktisk er godt og gennemarbejdet, og vi synes også, at opfordringen til at indkalde til forhandlinger i sig selv vægter så tungt, at vi gerne vil bakke op om forslaget.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Tak til hr. Jens Rohde. Så er vi nået til ordføreren for forslagsstillerne, hr. Peter Skaarup fra Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak til Folketinget for en fin modtagelse af det her forslag sådan i det store og hele. Og jeg må sige, at jeg var meget positivt overrasket, da jeg, jeg tror, det var i weekenden, hørte, at regeringen også var indstillet på at støtte i hvert fald dele af det her forslag og tilmed holdt pressemøde i mandags, hvor man fortalte om alle de gode ting, som man vil indføre.

Så kan man selvfølgelig vælge at være den utilfredse, men jeg synes jo – nu er det snart weekend og pinse – at vi skal være glade for alt det, vi kan komme igennem med. Så hvis vi med det her forslag har udøvet et vist moderat pres på regeringen, er det bare positivt, og så kan vi glæde os over, at vi forhåbentlig i den næste folketingssamling, forstår jeg, kommer til at se et forslag fra regeringen, som vi så kan få gennemført, men meget gerne med en forhandling.

For som hr. Lars Boje Mathiesen og flere andre var inde på – og det labber vi lidt i os – så synes vi selv, vi har gjort en del ud af det her forslag og også været lidt kreative. For det er virkelig vigtigt, at vi hjælper de børn, der potentielt set kan blive udsat for kriminalitet, fordi der er pædofile, der misbruger dem seksuelt, men også kan finde på at gøre det flere gange, hvis vi ikke sætter ind på den rigtige måde.

Man må jo sige, at seksuelle overgreb mod børn er en af de værste forbrydelser, man overhovedet kan forestille sig, fordi det er forsvarsløse børn, som man udsætter for overgreb og noget, som de slet ikke kan forholde sig til og ikke har nogen mulighed for at bekæmpe, hverken fysisk eller psykisk. Vi ved, at de her overgreb i rigtig mange tilfælde forfølger involverede børn resten af livet. Vi har set den ene historie efter den anden. Jeg husker f.eks. Lisbeth Zornig Andersen, der fortæller, hvad hun har været udsat for som helt lille, og som har plaget hende siden, og der er mange andre, der har været udsat for det samme. Det er typisk kvinder, men det er i nogle tilfælde også mænd, der har været udsat for overgreb, da de var helt små.

Derfor er det utrolig vigtigt, at vi som samfund går meget effektivt og grundigt til værks for at undgå, at børn bliver udsat for seksuelle overgreb af enhver art. Som vi ser indsatsen nu, er det sådan, at selv om der gøres en fantastisk god indsats af gode kræfter rundtomkring både i vores sundhedssystem, men også i vores fængsler, så er der stadig væk plads til forbedring. Der er mangelfulde ting. Det har vi i hvert fald kunnet konstatere, når vi kigger rundt. Det betyder jo så, at når der i behandlersystemet og fængselssystemet og alle de andre steder er mangel på ressourcer, er mangel på redskaber, så giver vi egentlig de pædofile en for stor indflydelse på deres egen udvikling, f.eks. ved at de undslår sig behandling og undgår at se i øjnene, at de er syge og har brug for hjælp.

Så er der nogle argumenter fra behandlerverdenen, og vi er også lidt inde på det i beslutningsforslaget, hvor man siger, at vi ikke kan behandle folk og mennesker, som ikke selv indvilliger i det. Det er måske sandt nok, men vi må også omvendt sørge for som samfund, når der er nogle sårbare børn, at vi har sikkerhed for, at kontrollen med de pædofile er så markant, at vi ikke kan fortsætte med at have deres overgreb, og ad den vej kan vi jo tvinge dem til behandling. Vi kan sørge for, at de her syge tilbøjeligheder bliver bekæmpet ved at behandle, intervenere og forhindre.

Når vi ser på situationen nu, ser vi desværre alt for ofte, at allerede dømte begår nye overgreb, når de bliver løsladt, og det er jo ganske simpelt hen, fordi de her pædofile tendenser stadig væk er intakte og ubehandlede, når de kommer ud af fængslet. Der er det vigtigt, at vi som samfund, i hvert fald når det gælder pædofile, der skal ud af fængslet på et eller tidspunkt, sørger for, at vi ikke slipper taget i dem efter løsladelsen, og det er noget af det, som vi kredser om i det her beslutningsforslag.

Hver gang der er nye børn, som bliver ofre for de her syge mennesker, så er det en katastrofe for de børn, det går ud over. Det er en katastrofe for den familie, der er involveret. Det er en katastrofe for pårørende. Det er en katastrofe for samfundet med alle de omkostninger, som samfundet påføres både økonomisk, men jo ikke mindst også helingsmæssigt, fordi det er rigtig svært at blive helet igen.

Så de pædofile er syge, og syge skal behandles, og derfor er det et centralt tema og element i forslaget, at enhver form for seksuelle overgreb skal resultere i behandling, for gør vi ikke det, svigter vi som samfund.

Så bliver der ofte talt om begrebet straf, og om det virker. Det har vi tit snakket om herinde på Christiansborg. Straf er jo ikke altid ideelt, men det er nu engang det redskab, vi kan bruge. Og der synes vi i forhold til pædofile, at straf er et ekstremt vigtigt element i det her. Straffen er jo ikke kun et spørgsmål om, at det skal virke forebyggende over for den dømte, det skal også virke som en opfyldelse af, at retsbevidstheden bliver tjent, altså at borgerne kan se, at der er mening med vores retssystem. Vi skal ikke tage sagen i egen hånd, der er nogen, og det er så samfundet, der sikrer, at straffen bliver ført ud i livet.

Så er det så også vigtigt at markere, at pædofile har overtrådt en basal grænse for adfærd i vores samfund, og det er som sagt vigtigt for retsfølelsen. Over for dem, der har en afvigende seksuel karakter, er det utrolig vigtigt, at der kommer mere straf, og det lægger regeringen så også op til i deres forslag, fordi man fokuserer meget på andre seksuelle overgreb end det mest omtalte, som børn udsættes for, men det er jo desværre sådan, at man udsættes for mange forskellige overgreb, og derfor synes vi, det er godt, at regeringen reparerer på den del, som man lægger op til i regeringens forslag. Men det er så bare vigtigt, at der også foregår behandling, og når man øger straffen med 50 pct., vi kunne godt tænke os, at det blev 100 pct. eller gerne mere, fordi vi synes, at det, der finder sted, er så afskyeligt, synes vi lige så godt, at man kan tage skridtet fuldt ud og i det hele taget øge straffen med 100 pct. for alle seksuelle overgreb mod børn, for vi skal gøre alt, hvad vi kan, for at sikre, at der ikke kommer nye overgreb, og det giver jo så en mulighed, når man sidder i fængsel, for netop behandling, og det er også noget af det, vi taler om her. Så jo længere tid, man sidder i fængsel, jo større mulighed er der for, at man kan blive behandlet sig ud af, at man har den sygdom, som pædofili er. Og så er der den sidegevinst, at man ikke kan lave nye overgreb, mens man sidder i fængsel.

Så med det her forslag håber vi så at hele Folketinget vil være med til at sikre, at vi på den her dag, og når regeringens forslag er vedtaget, tager et stort og vigtigt skridt fra Folketingets side for at modvirke overgreb mod børn. Og vi er med på, at det både er et omfangsrigt og sikkert for nogle meget voldsomt indgribende forslag, når vi taler om medicinsk kastration af dem, der ikke modtager behandling i dag, men vi tror ikke desto mindre, det er nødvendigt, hvis ellers lægen vurderer, at det er det rigtige. Men samtidig må vi også bare sige, at ethvert overgreb mod børn er et problematisk, voldsomt, grænseoverskridende fænomen, som vi kender i vores samfund, og der er rigtig mange, og der er flere, end vi tror, der har traumer for resten af deres liv på grund af det, de har været udsat for som børn. Så måske med det in mente, at vi må vægte de pædofiles rettigheder mindre end de børn, vi absolut gerne vil beskytte, så må vi bare sige, at de pædofile må betale den pris for, at vi som samfund kan passe på vores børn.

Så siger jeg i øvrigt tak for en god behandling som sagt af Folketinget i forhold til det her forslag. Jeg har egentlig oplevet, at der ikke er nogen, der taler rigtig meget imod det her forslag. Der er nogle, der har syntes, at der skulle noget mere med, bl.a. hr. Kristian Hegaard, kriminalisering af grooming, og det ville da være som at løbe en åben dør ind, for det kunne lige så godt have været et punkt i det her forslag også. Så tak for den pæne modtagelse. Jeg håber, der snart sker noget, og jeg håber, at regeringen prioriterer det her højt, sådan at vi får et forslag, der kommer til at blive ført ud i livet, og som kommer til at virke. Så tak for det. Og god pinse!

Tak for det, hr. Peter Skaarup. Der er ikke nogen korte bemærkninger

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget henvises til Retsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter dette som vedtaget.

Det er vedtaget.