Europaudvalget 2020-21
B 266 Bilag 3
Offentligt
2385430_0001.png
FAKTUELT NOTAT: Familiechartre og resolutioner
mod såkaldt ”LGBT-ideologi” i
polske kommuner
1
Betegnelsen ”LGBT-fri
zone,” som bl.a. er anvendt flere gange af Europa-Parlamentet og Kommis-
sionen, opstod i 2019 som en reaktion på, at flere polske lokale myndigheder (hhv. byer, kommuner
og regioner) i 2019 og 2020 vedtog en række politiske erklæringer om beskyttelse af såkaldte traditio-
nelle polske værdier og moral, bl.a. som reaktion på at Warszawas borgmester, Rafal Trzaskowski, i
februar 2019 underskrev en såkaldt LGBT+ resolution. Erklæringerne blev primært vedtaget af lokale
myndigheder i områder, hvor Lov og Retfærdighedspartiet har flertal.
De lokale erklæringer er ikke enslydende, men kan i udgangspunktet deles op i to hovedkategorier,
som er henholdsvis
”familiechartre”
og
”anti-LGBT-ideologi
resolutioner”.
Generelt anvender de ca. 39 fa-
miliechartre et indirekte og mere positivt ladet sprog, hvorimod de ca. 55 anti-LGBT-ideologi resolu-
tioner i overordnede træk anvender et mere negativt og ekskluderende sprog, som eksplicit tager af-
stand til såkaldt
”LGBT-ideologi”.
2
Det bemærkes, at det ikke er de polske kommuner og regioner selv, som har navngivet områderne
”LGBT-fri zoner”.
Udtrykket stammer fra den regeringsvenlige avis Gazeta Polska, som i juli 2019
producerede klistermærker med denne ordlyd. I januar 2020 drog den polske LGBTI-aktivist, Bart
Staszewski, i kølvandet på erklæringerne rundt i landet og opsatte gule skilte
med teksten ”LGBT-fri
zone” ved siden af byskiltene
og delte efterfølgende budskabet på sociale medier. Herefter tog Stasz-
ewski skiltene ned og beskrev selv den aktivistiske handling som
“et
symbolsk svar på symbolske resolutio-
ner”.
Staszewski har understreget, at han udelukkende fokuserer på anti-LGBT-erklæringerne og ikke
på familiechartrene. En række af de pågældende byer har, støttet af den polske
NGO ”The Polish League
Against Defamation”,
sagsøgt Staszewski for æreskrænkelse. Staszewskis fokus på resolutionerne har
efterfølgende ført til en række yderligere kampagner med bl.a. fordeling af klistermærker med budska-
bet
”hadfrie zoner”.
Ligeledes erklærede viceborgmesteren i byen Wroclaw i marts 2020 byen for
”LGBT-venlig zone.”
Polske myndigheder og politikere understreger, at erklæringerne udelukkende er symbolske, og at de
ikke indebærer, at homoseksualitet er forbudt i juridisk forstand. Den polske ombudsmand har udtalt,
at resolutionerne medfører diskrimination og begrænsning af grundlæggende menneskerettigheder og
dermed er i strid med den polske forfatning og Polens internationale forpligtelser med henvisning
særligt til EMRK og EU's charter om grundlæggende rettigheder.
Ombudsmanden har på den baggrund anlagt ni retssager mod lokale myndigheder, som har vedtaget
anti-LBGT-ideologi-resolutioner ved domstole i seks forskellige provinser. Pt. er fem sager blevet
afvist
med den begrundelse, at de ikke var egnede til påkendelse (”rejected
on the formal grounds of admis-
sibility”),
idet erklæringerne vurderes at være politiske erklæringer, som ikke er retligt bindende. De
I notatet anvendes såvel betegnelserne ”LGBTI” som ”LGBT.” Det skyldes, at man i de
polske debat bruger betegnelsen
”LGBT.”
2
Opgørelsen over det nøjagtige antal familiechartre og anti-LGBT-ideologi resolutioner beror på en vis usikkerhed. Tallene for
familiechartrestammer fra den konservative
NGO Ordo Iuris’ Family Charter hjemmeside:
https://www.kartarodzin.pl/
Tallene for anti-LGBT-ideologi resolutionerne stammer fra det såkaldte Atlas of Hate:
https://atlasnienawisci.pl/
som er
skabt af en række polske LGBTI-aktivister.
1
1
B 266 - 2020-21 - Bilag 3: Notat om familiechartre og resolutioner mod såkaldt lgbt-ideologi i polske kommuner
øvrige fire sager er blevet afgjort til fordel for LGBTI-samfundet, idet de regionale domstole har fun-
det, at erklæringerne krænker princippet om ligebehandling, og at de overskrider de lokale myndighe-
ders kompetencer. Sagerne er rejst på førsteinstansniveau, og dommene er således ikke endelige
endnu. Det er derfor forventningen, at alle ni sager tillige vil blive prøvet ved den polske administrative
højesteret. Datoerne for retsmøderne er endnu ikke offentliggjort.
Det bemærkes hertil, at der ikke er vedtaget nye erklæringer siden juni 2020, samt at fem af de pågæl-
dende lokale myndigheder sidenhen har annulleret allerede vedtagne erklæringer.
Udenrigsministeriet