B 266 - 2020-21 - Bilag 4: Brev fra udenrigsministeren vedr. Folketingets behandling af beslutningsforslaget

Europaudvalget 2020-21
B 266 Bilag 4
Offentligt

Udenrigsministeriet

Folketingets Europaudvalg

Asiatisk Plads 2

DK-1448 København K

Telefon +45 33 92 00 00

Telefax +45 32 54 05 33

E-mail: [email protected]

http://www.um.dk

Bilag

Sag/ID Nr.

Enhed

Dato

2021-11808

EUP

18. maj 2021

Kære medlemmer af Folketingets Europaudvalg

Jeg vil gerne benytte lejligheden til at takke udvalget for

–

med beslutningsforslag

B266 om en dansk traktatkrænkelsessag mod Polen som følge af de såkaldte

LGBTI-fri zoner

–

at have rejst en meget vigtig problemstilling. Som I ved, deler

regeringen

–

og jeg selv

–

til fulde intentionen bag beslutningsforslaget. Enhver

form for diskrimination på baggrund af køn, kønsidentitet eller seksuel orientering

er fuldstændig uacceptabel, og regeringen kæmper derfor aktivt for at fremme

LGBTI-rettigheder både herhjemme og ude i verden.

Jeg er helt enig med udvalget i, at der er alvorlige problemer for LGBTI-personer i

Polen. Vi skal fra dansk side reagere skarpt på den retorik og stigmatisering af

LGBTI-personer i Polen, som vi har set de seneste år, og som er svær at forene

med det fælles værdigrundlag i Traktaten om Den Europæiske Unions

Funktionsmåde (TEUF) art. 2.

Derfor går vi fra dansk side allerforrest for at lægge pres på Polen. Det gælder både

politisk, hvor vi så ofte som muligt rejser problemerne både i EU og ved bilaterale

møder, og juridisk, hvor vi flere gange har interveneret i sager om grundlæggende

værdier ved EU-Domstolen og senest også ved den Europæiske

Menneskerettighedsdomstol.

Som jeg har nævnt før, så tror jeg desværre ikke, at der findes ét bestemt skridt, som

vi kan tage, og som i sig selv vil føre til at al diskrimination af LGBTI-personer i

Polen ophører. Men heldigvis står vi ikke alene med vores bekymringer. Både EU,

Europarådet og en række andre lande forsøger på forskellig vis at lægge pres på

Polen for at rette op på problemerne. Og jeg tror derfor, at løsningen skal findes

gennem et langt og sejt træk, hvor vi sammen med vores ligesindede fører en kritisk

dialog med den polske regering og bliver ved med at insistere på, at der bliver fundet

holdbare løsninger på problemerne i Polen.

Som jeg tidligere har understreget, er det vigtigt for regeringen, at især EU-

Kommissionen spiller en nøglerolle i den samlede indsats for at få rettet op på

problemerne i Polen. Det gælder navnlig, når det kommer til spørgsmålet om at

rejse en traktatkrænkelsessag. Men Kommissionen råder også mere generelt

–

i kraft

af sin rolle som traktatens vogter

–

over særlige værktøjer og muligheder for at lægge

pres på Polen, som vi andre ikke er i besiddelse af, og som vi nødt til at have i spil,

hvis problemerne for alvor skal løses.

B 266 - 2020-21 - Bilag 4: Brev fra udenrigsministeren vedr. Folketingets behandling af beslutningsforslaget

Derfor har jeg også personligt drøftet sagen med ligestillingskommissær Dalli for få

uger siden. Kommissionen deler heldigvis vores alvorlige bekymringer for LGBTI-

situationen i Polen, og det er mit indtryk, at Kommissionen er ved at foretage de

konkrete og detaljerede vurderinger, der skal til for at vurdere, om der f.eks. er

grundlag for at rejse en traktatkrænkelsessag mod Polen som følge af de såkaldte

LGBTI-fri zoner i Polen.

I mandags den 17. maj kom jeg sammen med 13 ligesindede europaministre,

herunder fra bl.a. Frankrig og Nederlandene, med en fælles erklæring i anledning af

IDAHOT-dagen. Vi er for det første enige om, at vi fremadrettet skal undersøge,

hvilke nye skridt der kan tages for at øge presset på Polen. Samtidig er vi

–

for det

andet

–

enige om, at vi skal udvikle en fælles strategi for at støtte EU-institutionerne

i retssager om grundlæggende værdier ved EU-Domstolen. For det tredje er vi enige

om, at det naturligvis ikke skal være muligt at modtage støtte fra EU-budgettet i

form af bl.a. strukturfondsmidler til projekter, som ikke lever op til de

grundlæggende værdier.

Jeg er glad for, at så mange andre lande deler vores bekymringer, og jeg glæder mig

til at omsætte ord til handling for at sikre, at alle medlemslande lever op til deres

traktatmæssige forpligtelser på LGBTI-området.

Som I ved, er den danske ambassade i Warszawa også meget aktiv, når det kommer

til udfordringerne for LGBTI-personer i Polen, og ambassaden har i år rollen som

koordinator for et stort antal ligesindede lande. Jeg er meget glad for, at ambassaden

tidligere på ugen på vegne af de ligesindede lande bl.a. har overrakt et årligt LGBT+

støttebrev til det polske LGBTI-samfund.

Det er samtidig en meget god nyhed, at USA har påtaget sig, som det næste land, at

overtage koordinatorrollen i Polen. Det, tror jeg, vil kunne få en stor betydning for

LGBTI-samfundet i Polen.

Jeg ved, at flere medlemmer af udvalget har udvist interesse for at deltage i en Pride-

parade i Polen. Det, synes jeg, er en oplagt mulighed for, at Folketinget kan vise sin

støtte til det polske LGBTI-samfund. Og Udenrigsministeriet og den danske

ambassade i Warszawa står naturligvis til rådighed, hvis der er brug for råd og

vejledning i den forbindelse. Deltagelse i en Pride-parade kunne også eventuelt

kombineres med en udvalgsrejse til Polen, som ambassaden ligeledes meget gerne

bistår med at organisere.

Jeg ser frem til at samarbejde videre med udvalget om denne meget vigtige sag,

herunder også ved afholdelse af en mulig høring i udvalget. Samtidig håber jeg, at

vi f.eks. kan benytte den kommende WorldPride i København til august til sammen

at sætte yderligere fokus på LGBTI-rettigheder både i Danmark, EU og resten af

verden. Ligesom jeg agter at vende tilbage til udvalget efter sommerferien med

henblik på at gøre status på mulighederne og bestræbelserne på at rejse en

traktatkrænkelsessag og indsamling af konkrete oplysninger om forholdene i de

såkaldte LGBTI-fri zoner, som jeg også har drøftet med Kommissionen.

Med venlig hilsen

Jeppe Kofod