Europaudvalget 2020-21
B 266
Offentligt
2392856_0001.png
Udenrigsministeriet
Folketingets Europaudvalg
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
E-mail: [email protected]
http://www.um.dk
Bilag
Sag/ID Nr.
Enhed
Dato
2021-11808
EUP
12. maj 2021
EUU B 266
endeligt svar på spørgsmål 17 fra Søren Søndergaard
(EL) stillet den 3. maj 2021 til udenrigsministeren
Spørgsmål
Regeringen bedes fremkomme med en række eksempler på konkrete
skridt, der ikke allerede er taget, som Danmark kan tage for at understøtte
kampen mod eksistensen af LGBT-frie zoner i Polen, og som er bedre til
at lægge pres på den polske regering og vise solidaritet med diskriminerede
LGBT-personer i Polen.
Svar
Jeg tror desværre ikke, at der findes ét bestemt skridt eller tiltag, der i sig
selv kan rette op på forholdene for LGBTI-personer i Polen. Hvis der
gjorde, havde vi naturligvis allerede taget det. Jeg tror desværre, at vi må
være forberedte på, at der er tale om et langt sejt træk, før alt
diskrimination mod LGBTI-personer i Polen er bragt til ophør.
Danmark, en række andre lande, Europarådet og EU søger alle på
forskellige måder at lægge pres på Polen for at sikre rettighederne for
LGBTI-personer. Det understreger, at der er tale om en problemstilling,
som der er bred opmærksomhed om, men det understreger desværre også,
at der ikke findes hurtige eller lette løsninger.
Danmark arbejder grundlæggende i to spor, et juridisk og et politisk. I det
juridiske spor har vi fra dansk side løbende interveneret i sager for særligt
EU-Domstolen om retsstatsprincippet i Polen til støtte for EU-
Kommissionen
og
senest
ved
den
Europæiske
Menneskerettighedsdomstol, hvor regeringen den 10. maj har afgivet
skriftligt indlæg i en verserende sag ved domstolens storkammer. I det
politiske spor lægger vi fra dansk side løbende pres på Polen både i EU og
ved bilaterale møder, hvor jeg også selv rejser problemerne over for mine
B 266 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 17: Spm. om, at regeringen bedes fremkomme med en række eksempler på konkrete skridt, der ikke allerede er taget, som Danmark kan tage for at understøtte kampen mod eksistensen af lgbt-frie zoner i Polen, til udenrigsministeren
2
polske ministerkolleger så ofte som overhovedet muligt. Det er vanskeligt
at sige, hvad der virker bedst. Men jeg tror, at summen af det juridiske og
politiske pres tilsammen kan være med til at gøre en forskel i det lange løb.
Den danske ambassade i Warszawa er også meget aktiv, når det kommer
til udfordringerne for LGBTI-personer i Polen, og ambassaden er igen i
år på vegne af en lang række ligesindede lande pennefører på et årligt
støttebrev. Derudover deltager ambassaden bl.a. ved retsmøder i sager
med LGBTI-aktivister, ligesom ambassaden, hvis COVID-19 situationen
tillader det, vil være repræsenteret ved den årlige Pride-parade i Warszawa
samt Pride-marcher i en række andre polske byer sammen med ligesindede
ambassader.
Der bliver således allerede gjort en meget stor indsats, ikke bare fra dansk
side men også fra international side. Regeringen har derfor ikke forslag til
helt nye typer af tiltag, som vi kan tage i brug.
Men vi overvejer naturligvis hele tiden, om og hvordan vi kan gøre mere
eller noget mere effektivt i de eksisterende spor.
Derfor er jeg selvfølgelig også meget åben overfor at diskutere konkrete
forslag, og om der er nye varianter af de eksisterende midler, som vi bør
tage i brug. Jeg kan samtidig tilføje, at jeg aktuelt er i dialog med en række
ligesindede lande for at undersøge mulighederne for yderligere, fælles
skridt, der dels kan lægge pres på Polen, dels vil bidrage til at
Kommissionen yderligere engagerer sig yderligere i at undersøge alle
muligheder for at rette op på problemerne for LGBTI-personerne i Polen.
Med venlig hilsen
Jeppe Kofod